Videndeling via brugerdesign
Fornylig var jeg på en konference med en meget entusiastisk amerikansk knowledge manager fra et globalt spilfirma. Han nævnte 3 grundforudsætninger, når han skulle søsætte interne vidensprogrammer:
brugervenlighed, æstetik og funktionalitet. Selvom æstetik ikke plejer at have en fremtrædende rolle internt, vil mange nok ikke blive overrasket over de nævnte parametre. Men forsøger man at perspektivere dette ift. tidens tendenser ser man tydeligt alvoren og konsekvensen af det, hvilket jeg vil vende tilbage til.
Et par dage efter konferencen undergik vi et teknologisk spring på mit arbejde. Vi opgraderede til Windows/Office 2010. Jeg må bøje mig i støvet og rose Microsoft for at gøre opstartstiden ’snabb’ som svenskerne ville sige. Desuden er der et par funktionaliteter, kopieret eller ej fra gamle Lotus Notes, som nu gør arbejdet noget smartere.
Men den store og vigtige synlige forskel for brugeren er den meget omtalte ribbon/menu bjælken foroven, der skifter kontekst, afhængig af hvad man er i gang med at lave i eksempelvis Word. Hvorfor har Microsoft gjort det (eller været nødsaget til at gøre det)? Min tese er, at Microsoft er fanget i et design og funktionsparadigme, der simpelthen nægter at give afkald på de 99% funktionaliter som 99% af brugerne ikke bruger. Med andre ord er al design møntet på den ca. ene procent af brugerne som bruger mere end ca. 1% af funktionerne.
I diamentral modsætning til dette ses web applikationer hvor netop æstetik og laserstyret fokus på brugeranvendelsen er det styrende designparadigme. Dette har medført Apps, som på samme tid er simple men uhyre brugbare (og i øvrigt ikke kræver dyr brugerundervisning).
Firmaer der lægger deres mail og andre basale kontorapplikationer op i “skyen” kender til dogme-design. Som Steve Jobs siger, “Design is not just what it looks like and feels like. Design is how it works.”
Denne næsten naivistiske tilgang til moderne computer programmering, født i Open Source miljøet, er nu ved at gøre sit indtog i næste generation af CIOs og CKOs, som indledningsvist fortalt. Man kan så med en vis ængstelse og ærgrelse måske tænke sig til hvad Microsoft Sharepoint vil forårsage…
Into the box?
Jeg tilhører den gruppe medarbejdere som bl.a. har til opgave at få organisationen til at arbejde lidt smartere. Formålet er selvfølgelig at spare tid og penge, men også at sikre en mere smidig organisation, hvor samarbejde & videndeling mellem kolleger og afdelinger også gør arbejdet mere meningsfuldt, innovativt – og ja, også sjovere.
Som videnarbejder og cand.it er min passion at udforske og opbygge IT-baserede samarbejdssystemer, som kan bruges til, at vi kan arbejde smartere – som f.eks. Microsoft jo lover. Jeg har ingen ambition om selv at kode redskaberne og er godt tilfreds med ”out of the box” redskaber, fx. Microsofts Officepakke. Jeg oplever ofte, at den største udfordring for reelt samarbejde via IT ikke ligger så meget i den givne platform, som i organisationskulturen og dens evne til at mestre de digitale redskaber.
Jeg deler viden og erfaringer med andre som har samme mission – og passion. Og oplever at vores egne ambitioner nogle gange kan være den største hæmsko for succes. Vi vil så gerne servere den perfekte og lettilgængelige løsning for vores brugere, men falder nogle gange over vores egne forventninger om at lave state-of–the-art forretningsløsninger fordi ambitionen er for høj – og for kompleks.
De fleste IT-baserede ”vidensarbejdsredskaber” er faktisk forholdsvist komplekse allerede i standardudgaven. Hvad skal man vælge at bruge af funktionalitet? Hvad har man behov for? Og hvor meget kan slutbrugeren reelt rumme? Det er slet ikke så enkelt at implementere ud af boksen. Og os som sidder med i de første projektfaser og skal definere hvordan, hvor meget og hvorfor, ender reelt ofte med at sidde fast i projektdefinitionen. Vi kommer ikke rigtigt ud på banen, får involveret brugerne og får høstet gevinsterne.
Måske er det ikke altid så meget et spørgsmål om at opsætte den indkøbte løsning helt perfekt fra starten, som at få taget hul på redskabskassen og få etableret en kultur, hvor man naturligt samarbejder. Hvor IT-støtteværktøjet får lov til at være netop dét og kan spille en mere perifer rolle.
Ikke for at fornedre vigtigheden af at skabe god data-disciplin, brugergrænseflader som man kan leve med, sikkerhed og backup osv. Ingen tvivl om at det er afgørende for succes. Men det er faktisk værd at afprøve hvor langt man kan komme med den ”simple” ”ud af boksen-opsætning”. Bruge den banale standardopsætning og funktionalitet som løftestang til at styrke, og måske endda vække det kreative og innovative potentiale i virksomhedens vigtigst aktiv, nemlig medarbejderne.
Microsoft skriver at ”Langt over halvdelen af den information, du anvender i dit daglige arbejde, får du fra dine kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er informationsdeling en vigtig disciplin i den moderne virksomhed.” Og de udvikler IT som kan hjælpe, men det er slet ikke nok at investere i redskaberne. Faktisk er IT kun en lille del af den investering, som skal til. Videndeling er en disciplin, en kompetence som skal opøves hos medarbejderne.
Jeg foreslår, at man husker, at IT-redskaberne ikke bare skal bruges til at støtte den eksisterende videndeling, men også kan bruges i træningen af denne disciplin. Når man samarbejder via IT bliver videndelingen pludselig eksplicit, og man er nødt til at aftale spilleregler. Ikke alt kan rummes, men man kan komme langt – og faktisk giver IT mulighed for at man kan samarbejde på tværs af de begrænsninger i tid og rum, vi har som grundvilkår.
Så når man skal styrke videndelingen og samarbejdet i en organisation, så er det værd at overveje om læringen og opbygningen af samarbejdskulturen kan ske i samspil med redskaberne. Man behøver ikke nødvendigvis bruge uanede ressourcer på at skræddersy en ’perfekt’ løsning. Man kan i stedet skabe den ’perfekte’ løsning i fællesskab med brugerne, og som en kollektiv proces medarbejdere imellem.
Måske skal vi ikke altid tænke ud af boksen for at lave de radikale innovative forbedringstiltag? Måske kan man starte med at undersøge, hvor langt organisationen kan komme ved simpelthen at eksperimentere med de muligheder man allerede har købt. Afprøve hvor langt man kan komme ’’inde i boksen’.
Min personlige videnledelse
Microsoft har sat fokus på videnarbejdernes personlige redskaber til videnhåndtering. Synspunktet er, at vores it-systemer i dag ikke understøtter videnarbejderens behov for nem og hurtig adgang til viden. Systemerne er for adskilte og uintelligente. (se f.eks. Computereworld 8.4.2005).
Men personlig videnledelse er mere end at sikre de rette systemer, selv om disse er vigtige og kan blive meget bedre.
Personlig videnledelse handler ikke mindst om holdninger og adfærd. Vi har alle fra barnsben fået tillært holdninger og vaner omkring vores viden.
Blot nogle eksempler: Nogen har det f.eks. svært med faste rammer – også når det gælder viden. De vil helst finde på nyt – være kreative og få nye ideer – hele tiden. Har med andre ord svært ved at kopiere eller bruge andres viden.
Modsat er der videnarbejdere, som trives utrolig godt med faste rammer og strukturer, som er gode til at skabe orden i viden, og f.eks. lægge dokumenter og information ud på et intranet eller i et Content Management System.
Skal vi blive bedre til personlig videnledelse, skal vi også aktivt forholde os til disse – ofte grundfæstede holdninger og den adfærd den kommer til udtryk i. Vi er jo alle forskellige – også når det gælder vores måde at styre og administrere vores viden.
En vigtig videnledelses-opgave er derfor at bearbejde, effektivisere og gøre brug af medarbejdernes forskellige holdninger og vaner i forhold til viden.


Posts
Nye kommentarer