Er Knowledge Management på vej ind eller ud?
Knowledge Management (KM) var en hip trend i 1990’erne. Nu står KM ved en skillevej – er disciplinen ved at blive mainstream, og dermed en blandt mange ledelsesdiscipliner, eller er den på vej helt ud som ledelsesdisciplin?
Knowledge Management har været hele vejen op og ned igen af hype-kurven. Det er min opfattelse, at KM nu er på vej op af ”den lange hale”, dvs på vej til at blive en integreret del af ledelsesspektret. Således er KM langt om længe ved at finde sin sande berettigelse. Lakmusprøven er, at KM efterhånden ofte forekommer ”i forklædning”, nemlig som en integreret del af andre ledelsesdiscipliner, fx Human Resource Management.
Mange har problemer med begrebet KM. Videnledelse som begreb går an, men hvordan kan man styre noget der sidder mellem ørerne på folk? Viden er som vand: det har sine egne veje og flyder derhen hvor det nemmest kan komme til, men ikke nødvendigvis derhen hvor det gør mest gavn. KM skal bidrage til, at den rette viden er tilgængelig på rette tid og sted.
I teoretisk forstand består videnkapital – eller intellektuel kapital – af humankapital (den viden der er indlejret i de ansatte, erhvervet gennem uddannelse og erfaringer), relationskapital (den viden der er indlejret i virksomhedens eller organisationens relationer med sine interessenter) samt strukturkapital (den viden der er indlejret i processer, systemer, skrevne og uskrevne regler osv; somme tider beskrevet som den viden der bliver på arbejdet når de ansatte går hjem). Ofte udgør intellektuel kapital en meget stor del af virksomhedens markedsværdi – efterhånden er en andel på over 80% ikke usædvanligt. Strukturkapitalens andel heri er desuden ofte undervurderet.
Ikke desto mindre – eller netop derfor – er det lykkedes dygtige IT-folk at sælge utallige IT-systemer som vidensystemer. Viden er en svært håndterbar størrelse og IT må være løsningen på vores problemer med at håndtere store mængder viden … Et langt stykke ad vejen er det lykkedes, men der er på denne konto også blevet spildt rigtig mange penge. Derfor er der blandt nogle topledere en vis skepsis over for KM.
Så er vi tilbage til kernen i KM – nemlig den rette balance og det rette samspil mellem de forskellige dele af den intellektuelle kapital. Og omdrejningspunktet er – ganske rigtigt – den menneskelige faktor. KM har sin rod i det vi har mellem ørerne.
Derfor er der behov for nytænkning og nye måder at integrere KM i vores organisationer. Hvem har ansvaret for KM? Det er en strategisk ledelsesdisciplin, der kan forankres tæt på topledelsen, men efterhånden nok snarere som en del af udviklingsafdelingen eller HR-afdelingen. Det vigtigste er, at KM bliver tænkt ind i alle vores processer og i alle dele af organisationen. Det ultimative mål må være – når vi har med videnarbejde at gøre – at enhver leder er en dygtig videnleder. Og så behøver vi måske slet ikke at tale om KM.


Posts
Nye kommentarer