Arkiv for emnet: kultur

Læring i andre kulturer

15. december 2011 af Inger Toft Thiersen

Det er ikke en naturgiven ting, at kunne lære. Det er en proces at lære at lære, og det gælder både i skolerne, i forbindelse med LEAN og når makedonske dommere skal blive mere effektive.

Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret som oplægsholder til et seminar for dommere og anklagere i Makedonien af EIPA’s European Center for Judges and Lawyers i november 2011. Seminaret handlede om kvalitet i juridiske afgørelser, og den første store hurdle for arrangørerne var lykkedes – nemlig at få dommerne til at melde sig til seminaret. Dommere i Makedonien har en meget høj status i lokalsamfundet og høj selvforståelse, og deltagelse i et seminar kan tolkes som en svaghed, idet dommerne derved tilkendegiver, at der er ting, man kan blive bedre til. Desværre er det et nok en holdning, som ikke er ualmindelig i mange østeuropæiske lande.

I dette tilfælde var emnet en del af den demokratiseringsproces, landet undergår i forbindelse med den ønskede optagelse i EU. Netop EU-ret er et af de emner, som dommerne kan modtage undervisning i uden at miste anseelse, da de jo ikke i deres uddannelse har haft tilgang til dette. Med det argument fik arrangørerne dommere og anklagere på seminar.

Målet var at vise makedonerne værktøjer, som kan bruges til at vurdere deres arbejdssituation og forbedre disse – inden for de givne rammer. Det makedonske retssystem har – som mange andre – et meget begrænset budget, og der er ikke umiddelbar tilgang til ekstern viden. De mangler folk, og en ung dommer tjener omkring 7.500 kr. om måneden. Man kan få den idé, at det indebærer en risiko for korruption, men der er ingen tvivl om, at de arbejder hårdt og lever op til reglerne. Og netop reglerne er det, de fokuserer på som dommere. Tidligere var alt forbudt med mindre en lov sagde, at det var tilladt. Nu er det lige omvendt. Derfor var det vanskeligt for dem at forstå, at de værktøjer, vi præsenterede, ikke står i en lov, og at det er deres eget ansvar at tage dem i brug.

Deltagerne på seminaret ville hele den første dag retfærdiggøre deres system, og det var en knivskarp balance med hvert ord at sikre, at vi ikke på nogen måde kritiserede deres måde at arbejde på. Det var jo ikke hensigten, og det forstod de gradvist. Ved mit indlæg om LEAN udfordrede jeg dog deres læring – måske til det yderste.

Inden indlægget blev de spurgt, om de havde hørt om LEAN – det havde ingen af dem. Undervejs blev der vist en video om effektivitet eksemplificeret i kaffebrygning – en fantastisk film venligst udlånt af Implement. De lo og kunne godt se pointerne.

Dernæst introducerede jeg et spil, hvor de kunne opleve uhensigtsmæssighederne i deres eget arbejde, ændre rutinerne og producere mere på samme tid og til større tilfredshed. Det var et spil med tændstikker – og de var klart skeptiske. Der var praktiske udfordringer, da flere af deltagerne ikke forstod engelsk og tolkene derfor skulle rundt til de forskellige grupper. Men resultatet af øvelsen var som forventet, de producerede mere på samme tid, når de selv fik lov til at tilrettelægge arbejdsprocesserne på den mest hensigtsmæssige måde. Men selve tændstikspillet udfordrede deres villighed til at lære nye ting. Flere af deltagerne valgte ikke at deltage. Trods munterhed blandt de deltagende kom en af dem efterfølgende og spurgte om vi troede, de var dumme?

For mange danskere er et kursus en velkommen lejlighed til at komme lidt væk fra kontoret og få ny inspiration og lære noget nyt.

Men de makedonske dommere og anklagere havde en meget anden måde at modtage læring, og de ønskede ikke at udstille deres egen sårbarhed eller udfordre deres eget billede af fuldkommenhed.

Det viser med stor tydelighed, hvor langt man kan komme og ikke mindst, hvor langt vi er kommet i Danmark. Vi har en læringskultur, hvor alle er parate til at tage en risiko for til gengæld at blive klogere. Det bliver vi trænet til fra folkeskolen, det fortsætter gennem uddannelsessystemet og viser sig i lærende virksomheder, hvor forandring til det bedre og mere effektive altid har større vægt end stolthed, systemer og regelrytteri.

KM Olympics

18. september 2008 af Charlotte Winther

Husker du meget andet fra de Olympiske Lege i Beijing end den flotte åbningsceremoni, måske med undtagelse af nogle enkelte højdepunkter? Jeg tror desværre, at det er de færreste, der føler sig inspirerede til at overgå sig selv her blot nogle få uger efter, at de store sportshelte er rejst hjem fra Kina. Med mindre de selv er trukket i sportstøjet, har lagt et realistisk træningsprogram og fået indarbejdet nogle regelmæssige rutiner.

På forsiden af Inside Knowledge i maj 2008 var der en historie fra Eureka Forbes, hvor de har brugt et selv-udviklet ”Knowledge Olympics” koncept til at kick-starte deres knowledge management program. Ideen er at lade forskellige områder konkurrere med hinanden inden for tre forskellige hoveddiscipliner: Challenger Series, Sprints, Other events. Eureka Forbes gjorde det i 2004, Inside Knowledge opfordrede andre til at hoppe med på vognen under de Olympiske Lege i Beijing.

Jeg kan sagtens se en række fordele ved et sådant initiativ. Det er sjovt og inspirerende, og mange mennesker bliver involverede. Folk tager ejerskab til deres udfordringer inden for knowledge management i stedet for at overlade ansvaret til knowledge management teamet. Men hvis knowledge management ikke indarbejdes i forretningsplanen og gøres til en integreret del af forretningsprocesserne, så tror jeg desværre ikke, at en kampagne kan gøre en forskel.

Arbejdsprocesserne i et område skal være klare og gennemskuelige, også for omverdenen. Det skal være nemt at komme med nye forslag – fx til løbende forbedringer – og gennemsigtigt at se, hvad der kommer ud af det. Det skal være en del af kulturen at rose hinanden, fx når man har taget en ekstra tørn på tværs af fagområder eller gjort en særlig – selv begrænset – indsats, der gør arbejdet nemmere for ens kolleger. Man kan højne fællesskabsfølelsen fx ved at dele historier, der er relevante for ens område. Hvis nogle af disse basale ting er på plads – eller er ved at komme på plads – så kan det sikkert være en rigtig god ide at gennemføre en tilbagevendende begivenhed som KM Olympics.

Hvad tror du selv mest på: en kampagne med jævne mellemrum eller det lange seje træk – eller både og?