Arkiv for emnet: kreativitet

Klods-Hans er innovationens idol

4. oktober 2007 af Kenny Munck

Indrømmet! – jeg har et idol. Han er nok ikke lige det, de fleste forbinder med et idol, men stod det til mig, burde alle, der arbejder med innovation, ære og respektere denne mand.

Lad mig fortælle en historie: “Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand, som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok …”
Sådan indledes eventyret om Klods-Hans og hans færd mod prinsessen og det halve kongerige. Og jeg vil påstå, at historien på mange måder fortæller om det at være innovativ og ikke mindst om, hvordan det er at være innovativ i en traditionel organisation. Dermed kandiderer H.C. Andersen også til at være en af Danmarks tidligste innovationsforskere.

Klods-Hans var jo lidt af en særling og blev ikke rigtigt regnet for noget af nogen. Ikke engang hans egen far troede på den arme knægt. Og mens de andre brødre fik fine heste og klæder, måtte Klods-Hans tage til takke med en ged og sine træsko. Men Klods-Hans trodser som bekendt det hele og bliver til sidst den, der faktisk får prinsessen for næsen af alle de andre fine bejlere.

Du bliver som innovationsansvarlig netop ofte betragtet som lidt af en Klods-Hans, altså som en særling blandt kolleger, og derfor det kan være svært at finde sin rolle i de traditionelle organisationer. Det er både hårdt arbejde og til tider svære kår at være innovationsansvarlig – sådan er Klods-Hans’ lod nu en gang.

Første skridt er dog at erkende, at det er den rolle, man spiller. Hvis man tror, at man som innovationsfrontløber automatisk er interessant for alle andre, er man naiv – de synes nemlig for det meste, at man lugter af død krage.
Og nu vinder Klods-Hans jo heller ikke prinsessen, fordi han er klogere, rigere eller hurtigere. Nej, det eneste våben, som Klods-Hans for alvor har i sin magt, er innovation. Han tager det, han finder på vejen – og bruger sine kreative evner til at opnå et fantastisk resultat.

At vinde en prinsesse med en træsko, lidt mudder og en død krage kræver vist mere kreativitet, end de fleste kan mønstre, men omvendt er kreativiteten ikke nok. Selv Klods-Hans havde brug for produkterne. Innovation hos Klods-Hans opstår, når hans skøre indfald transformeres til de mindst lige så skøre produkter – se det er innovation.

Det bedste ved historien er, at Klods-Hans trods de ringe kår og de mange kvaler aldrig nogensinde mistede troen på, at det kunne lade sig gøre. Jeg tror, at netop den ukuelige optimisme, og troen på at det nok skal gå, er livsnødvendig for alle, der arbejder med innovation. Mister man optimismen, mister man også troen og med den lysten og ‘drivet’ til at tænke innovativt.

Livet som Klods-Hans er hårdt, men faktisk også fantastisk sjovt. Hver gang det går særligt meget op ad bakke, tænker jeg på mit idol – og enden på hans historie. Han var også bagud i alle mellemregningerne, men når det endelige resultat blev gjort op, var det ham, der stod med prinsessen og det halve kongerige.

For at blive glad for at være Klods-Hans, må man altså først erkende, at det er den rolle, man spiller. Hvis man tror, at man er en af de fine brødre, bliver man slemt skuffet, og det tror jeg dræber innovationen hurtigere, end nogen kan nå at sige: Halehøj – Her kommer jeg!

Innovation kræver sammenhæng mellem virksomhedens strategi og struktur

8. marts 2007 af Jens Holmgren

Innovation, videndeling og kreative løsninger efterspørges ofte hos virksomheder. For at få det realiseret, viser erfaringer fra de gode innovative virksomheder, at virksomheden skal vide, hvor den vil hen og have en strategi for, hvordan det skal lykkes. Samtidig skal der være sammenhæng mellem de strategiske intentioner og de realiserede aktiviteter.

Et område, der ikke har været fokuseret ret meget på, er betydningen af virksomhedens organisationsstruktur. En tendensundersøgelse af danske virksomheders organisationsdesign, som Center for Ledelse netop har offentliggjort viser, at langt de fleste virksomheder (ca. 70%) primært er funktionsopdelt. Desuden stiger andelen af funktionsopdelte virksomheder med virksomhedens størrelse.

Det er tankevækkende, at de fleste virksomheder fortsat tyr til en organisationstænkning, der i sig selv kan vanskeliggøre udnyttelsen af virksomhedens innovative kræfter. Meget hierarkisk opbyggede og stærk specialiserede organisationer kan spænde ben for sig selv i bestræbelserne på at fremme innovation og kreativitet. Professor Charles S. Snow fra Pennsylvania State University peger på behovet for at skabe større grad af dynamik og vilje og evne til samarbejde på tværs både internt i organisationen og eksternt til samarbejdspartnere og innovative miljøer, hvis virksomhedens strategi skal realiseres.

Virksomhederne skal være mere åbne og imødekommende og forsøge at udvide deres organisationsfelt, så der opstår en form for netværksstruktur, hvor forholdet til eksterne samarbejdspartnere udvides fra traditionelt samarbejde til egentlige partnerskaber. På den måde vil det være muligt at trække på de kompetencer, der er nødvendige for at lykkes med strategien.

Videndeling og -anvendelse er nødvendige ingredienser i opskriften på at skabe innovation. Når de strategiske mål medfører behov for øget innovation, er det derfor en god idé at etablere en organisationsstruktur, der understøtter, at det sker. Dette kan enten gøres ved at organisere sig på en anden måde end den traditionelle funktionsopdelte eller ved at etablere projekter, enheder eller andre former for initiativer på tværs af funktionsområder, der samtidig også involverer eksterne parter. Sandsynligheden for at lykkes med sin strategi bliver større, hvis også organisationsstrukturen er med til at fremme et innovativt miljø.

Jens Holmgreen videncenterchef i Center for Ledelse

Skruen uden ende: Innovationens Byrde eller Velsignelse?

5. maj 2006 af Jens Brogaard

Kreativitet, innovation, invention, opfindelser, vidensgenerering – kært barn har mange navne og barnet er en udløber af informationssamfundet. Sammen med en stadig globalisering af vores samfund bliver den ”usynlige hånd” mere og mere fremtrædende. Konkurrenten findes ikke kun lige om hjørnet men på den anden side af kloden. Konkurrencen er intensiveret og intet under at innovation ses som løsningen. Kun via innovation kan virksomheder opretholde forspringet hvad enten man konkurrerer på omkostninger eller idéer. Og Innovationsprocessen er ifølge Alan Greenspan “never ending”. Teknologi, hjernekraft og en global verden fordrer og skaber innovation – ”Invention breeds invention”, Ralph Waldo Emerson.

I lyset af dette, efterlyser man flere iværksættere med den implicitte antagelse at de vil skabe nye produkter. Man ’gearer’ hele uddannelsessektoren til at have en kreativ tankeproces. Man sender medarbejder på kursus for at de kan blive mere omstillingsparate. Som G. Hamel skriver, “Adapting company to permanent innovation era” (“entreprises” issue of French Figaro May 14th 2001).

Med andre ord, innovér eller dø.

Og dog. Jonathan Huebner, en fysiker der arbejder I Pentagon’s Naval Air Warfare Center i Kalifornien har indsamlet materiale og når frem til at den teknologiske innovationsrate nåede et højdepunkt et århundrede siden og er faldet siden [http://www.newscientist.com/article.ns?id=dn7616]. Erik Almasy, Howard Business School stiller spørgsmålstegn ved om viden er fulgt med den eksplosive vækst i data og information [http://hbswk.hbs.edu/item.jhtml?id=1934&t=heskett&oid=1934&rid=-1&hid=1937&aid=1936]. Apple computer, måske nok en af de mest innovative virksomhed man kan komme i tanke om, har en kultur der forguder kreative idéer men hvor er de i dag? Hvis man filtrerer al ’hipe’ væk er de en virksomhed som tror at alene produkt innovation er deres redningsplanke (If He’s So Smart…Steve Jobs, Apple, and the Limits of Innovation) [http://www.fastcompany.com/magazine/78/jobs.html].

Dette er selvfølgelig ikke ”maskin-stormer” opfordring til at undlade at innovere men måske gøre det med omtanke og ikke kun for innovationens skyld. Gamle dyder som konsistens, vedholdenhed og kvalitet i arbejde og produkter kunne indgå som lakmus prøven for nye idéer således at man ikke tvinges til at redefinere alt og alle hvert eneste sekund. Dilemmaet er selvfølgelig at sandsynligheden for dén ene geniale tanke der kan ændre på en virksomheds markedsandele øges med massen af idéer.

Klodshans – en historie om viden!

27. februar 2006 af Bent Schou

HC Andersen skrev i 1855 historien om Klodshans. Du husker den sikkert, men for en sikkerheds skyld får du her hovedpunkterne. Den handler om tre gårdmandssønner, som bejler om prinsessens hånd. Mens de to ældste har alverdens vigtig viden og dermed er favoritter til at få prinsessen, har Klodshans kun sit humør og sin opfindsomhed – hittepåsomhed hedder det vist i H.C. Andersens sprog.
Da prinsessen overrasker dem med at fortælle, at hendes far steger hanekyllinger, mister de to ældste brødre fuldstændig mælet, mens Klodshans hurtigt improviserer og får glæde af sin døde krage, sin gamle træsko og sit pludder, som han har i lommerne. Og Klodshans’s kreativitet belønnes, han får prinsessen og det halve kongerige.
Ud fra en vidensyns-vinkel er historien overordentlig interessant, fordi den handler om, hvordan alverdens tillært og husket viden kommer til kort over for kreativitet og opfindsomhed. De to ældste brødre havde tillært viden: den ene kunne ”hele det latinske leksikon og byens avis for tre år” og den anden ”havde gjort sig bekendt med alle lavsartiklerne og hvad enhver oldermand måtte vide”. Klodshans besidder ikke andet en hans spontanitet og kreativitet. Alligevel vinder Klodshans, imod alle datidens ods.
Historien kunne være skrevet i dag, hvor innovation er på alles læber. Og hvor al den vigtige viden efterhånden kan findes på internettet, så vi ikke behøver bruge tid på at lære den udenad.
Paradoksalt er det også, at vi måske har glemt vores egen indre Klodshans. I dag skal kreativitet trænes og motiveres frem, og innovation skal på skoleskemaet, skrives ind i virksomhedernes arbejde med viden, strategi og medarbejdernes og lederens generelle bevidthed.
Ja – HCA var på mange måder forud for sin tid.

Indlægget er skrevet sammen med Lars Henrik Nielsen.