Viden, måling og unødigt bureaukrati
7. oktober 2010 af Bent Schou
Hvis rygterne taler sandt bør vi nok omdøbe vores aktuelle velfærds- eller vidensamfund til et målesamfund. Over alt er der utilfredshed med unødig og omsiggribende registrerings- og målingstyranni. F.eks. er det dokumenteret, at socialrådgiverne i Danmark i snit kun bruger 12 minutter af en time sammen med deres klienter. Og arbejdet flyttes fra varme til kolde hænder.
Også politikerne taler mere og mere om at afskaffe unødige registreringer og målinger. Tillid skal igen i højsædet – og der skal satses mere på ledelse (i den offentlige sektor – men de samme problemer findes i den private sektor).
Der er flere aspekter i denne debat, synes jeg.
Det første aspekt handler om viden, at vi alle steder i samfundet lægger mere og mere vægt på, at der ligger viden bag beslutninger og handlinger. I sundhedsvæsenet hedder det f.eks. evidensbaseret behandling. Men som kært barn har mange navne, hedder det også dokumentation og kvalitet, organizational learning samt Best Practice.
Hvis vidensamfundet er kommet for at blive, hvad jeg tror – vil disse krav ikke blive mindre. Og en måde at skabe viden om sin praktis på er nu engang at dokumentere, registrere eller måle.
Og det bør vi tage i mod med kyshånd. Tænk engang at vi alle kan blive involveret i at udvikle på vores arbejde, bl.a. ved at medvirke til at skabe relevant viden. Og samtidig er det rart, at der er dokumentation for effekten, når vi f.eks. behandles på sygehuset.
Det andet aspekt handler om styring og kontrol, at koncernledelsen – uanset om den er privat eller offentlig – har brug for sort på hvidt at se, hvordan virksomheden udvikler sig. Det er måske her, at man er gået over gevind med mange års tale om KPI’er, Performance Management, Balanced Scorecard mv. Som man sagde til lederne for 10 år siden: Du kan ikke lede det, som du ikke kan måle.
Hermed reduceres lederrollen til pilotens, der ved hjælp af de mange data i cockpittet, sikkert kan styre flyets vej gennem luften mod det planlagte mål.
Men det er jo ikke sådan verden er! Det er banalt at sige det – men verden er foranderlig. Endda mere og mere. Derfor handler ledelse også mere om at sikre sig, at medarbejderne selv kan kontrolle og opbygge viden omkring deres arbejde og opgaver. Som f.eks. også Jacob Bille Krogh skriver i sit blogindlæg “Hvad er målet”.
Derfor skal vi selvfølgelig gøre op med det unødige bureaukrati, som har rod i gammeldags ledelsesfilosofi baset på styring og kontrol. Men – måling, registrering og dokumentation er da godt – når vi husker målet: at opbygge viden – og bruge den!
Videndeling – slip kontrollen
4. december 2009 af Jens Brogaard
Der var engang hvor viden var lig magt. Med andre ord, viden var værdifuld sålænge man beskyttede den mod andre og kun brugte den i egeninteresse. Uden tvivl en af de største barrierer der var for videndeling når man skulle overbevise om knowledge managements velsignelser.
Selvom der i dag er fokus på individualismen er det næsten dinosaueragtigt at ville påstå, at viden er magt. Det er hvad den enkeltes viden bidrager med til fællesskabet der udgør forskellen. Man kunne næsten hævde, at hvis man ikke deler sin viden er det et tegn på at man har for lidt af den.
Det er så her et helt nyt videndelingsproblem viser sig. “Videndelere” der tror de deler information der er værd at dele med fællesskabet. Vi kender den efterhånden alle, “jeg laver kaffe”, “jeg er sur”, “jubii, snart fredag” osv. (gæt selv hvor de eksempler stammer fra). Eller Ekstrabladet der er nødsaget til at lukke af for diskussioner fordi folk har et andet regelsæt i den virtuelle verden end i den fysiske når det drejer sig om religion eller kendte personligheder.
Denne rettighed til at vidensprede har også særdeles positive sider. Hele open source miljøet er afhængig af det; muligheden for innovation via fælles digitalt samarbejde på tværs af verden, ikke mindre kan gøre det, ses når idéer skal modnes – www.millionbrains.com – når bøger skal skrives – www.charlesleadbeater.net – eller når produkter skal udvikles – www.chromium.org.
Denne “open” tilgang har fået nogen konsekvenser. Hvor man i videnmagt-tidsalderen skulle stole på at kilden til viden ikke løb tør og at andre ikke løb med æren, så skal man i dag stole på at viden opstår når man slipper kontrollen. At slippe kontrollen med dem der bidrager med dokumenter til et vidensystem og endda at slippe kontrollen med dem der kan rette i ens viden selvom man har det kært.
Hele tanken om at slippe kontrollen hviler på at man derved øger chancen og uforudsigligheden for at kreativitet og innovation kan opstå. Som individualist er man ingenting uden at være et tandhjul, der samarbejder på lige fod med andre tandhjul.
Posts
Nye kommentarer