At sætte det rigtige team
4. september 2009 af Peter Malling
Team (ja, det er faktisk den korrekte flertalsform af låneordet team) er i dag en udbredt måde at organisere arbejdet i organisationer, frem for – eller supplerende – mere hierarkiske og mekanistiske linjestrukturer. Managementlitteraturen vil lade os vide, at især organisationer, som opererer i omskiftelige og komplekse omgivelser, kan drage fordel af den fleksibilitet og tværfaglighed, som team-organisering muliggør. Dette er tilfældet for mange såkaldt videnintensive virksomhedskategorier, såsom ingeniørfirmaer, konsulentfirmaer og reklamebureauer.
En velfungerende teambaseret organisation reagerer adaptivt i forhold til omgivelserne derved at den konfigurerer sig selv til at tackle en udfordring eller mulighed i det omgivende samfund. Hvor en mere traditionel, afdelingsbaseret virksomhed vil have vanskeligt ved at respondere spontant på en ny forretningsmulighed, der måtte opstå, vil en teambaseret organisation hurtigt kunne etablere et team med de rette kompetencer, som kan analysere situationen og iværksætte den rette handling.
Den teambaserede organisation opnår herved en strategisk fordel, specielt hvis den opererer i en branche, hvor det ofte er nødvendigt at reagere på nye og komplekse markedssituationer. Men selve det, at der etableres et team til at håndtere en given situation er ikke i sig selv en garanti for, at opgaven løses optimalt. Hvad de fleste virksomheder ignorerer er, at selve sammensætningen af teamet har afgørende betydning for, hvor godt opgaven løses. Teamforskningen viser, at team, hvis medlemmer er forskellige, konsekvent er bedre til opgaveløsning end team, som består af medlemmer med samme baggrund. Fordelen ved et team er jo netop, at man på fleksibel måde kan finde medarbejderne med netop det mix af kompetencer, som er nødvendige for at løse den pågældende opgave.
Man skulle herved mene, at der ville være en god business case i at anvende kompetencedatabaser, ”yellow pages”, aktivt til sammensætning af team, og man kunne forvente, at en hel bølge af ”team-konfigurator” software ville se dagens lys, som ikke blot gjorde det muligt at finde en enkelt medarbejder med bestemte kompetencer, men som kunne sammensætte det optimale team fra den tilgængelige pool af medarbejdere til at udføre en bestemt opgave.
Men nej, min erfaring er, at knowledge management systemer kun i yderst begrænset omfang anvendes til at sammensætte team på en effektiv og rationel måde. Langt de fleste steder overlades sammensætningen af team til tilfældigheder. Frem for struktureret søgning i den samlede masse af medarbejderkompetencer, på tværs af organisatoriske skel, rekrutteres teammedlemmer fra eksisterende sociale netværk og gerne indenfor teamdesignerens egen organisatoriske enhed. Herved har man begrænset rekrutteringsgrundlaget til en relativt homogen gruppe medarbejdere. På trods af potentialet for at sætte det perfekte team, sammensættes de fleste team stadig af medarbejdere, som man kender (eller kender nogen, der kender), som ikke er det perfekte match, men som er ”gode nok”.
Vidensamfundets store udfordringer.
Invitation
6. august 2009 af Bent Schou
I efteråret 2009 lægger vi i VidenDanmark op til netop en debat om de største udfordringer i vidensamfundet. Er det mere uddannelse? Er det bedre styring af forskningen? Er det bedre videnledelse i vores virksomheder? Er det bedre samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder? Er det større brugerinvolvering og åben innovation? Der kan være mange bud.
Har du et bud på de vigtigste udfordringer i Vidensamfundet – tøv da ikke med at kontakte VidenDanmark (videndanmark@videndanmark.dk) – og få adgang til vores nyhedsbrev og blog.
Her vil jeg give en hurtigt bud på tre vigtige udfordringer, som jeg ser:
Nye forretningsmodeller
Alle brancher, der gennem mange år har vokset sig store ved at tage betaling for produktion og formidling af information skal finde nye forretningsmodeller. Alle nyhedsmedier, film- og musikindustrien, bøger og tidsskrifter. Når informationen bliver digital er det sværere at beskytte rettighederne, samtidig med at produktionsomkostningerne – også ved teknologiens hjælp, bliver mindre og mindre. Alle kan i dag bidrage med information. Og gør det!
Jeg kender ikke svaret på, hvordan de nye forretningsmodeller kommer til at se ud. Måske vil information fremover blive leveret gratis, bundet op på køb af hardware, abonnementer (f.eks. TDC’s play) og reklamer. Mange taler om mikrobetaling. Pointen er måske, at information har meget lidt værdi i sig selv – når den står helt alene. Det der betyder noget, er viden (jf. også Larry Prusak) – i menneskers hoveder, i processer og i produkter. Sammen med viden bliver informationen igen værdifuld.
Nye ledelses- og organisationsmodeller
For nogen tid siden var jeg til møde i en stor dansk videnvirksomhed, kendt og velrenommeret. Succes både herhjemme og i udlandet. For at gøre en lang historie kort – havde de et stort – ikke ukendt -problem: Langt det meste af virksomhedens viden findes i medarbejdernes hoveder – og i deres egne videnbaser på deres egne harddiske. I sandhed lidt nedslående – og alligevel – virksomheden har jo succes. Lidt tænksom sidder man så tilbage: Hvordan kan en videnvirksomhed, der har så lidt fokus på sin viden, have succes – i dagens vidensamfund?
Måske bekræfter dette, at modsatte af god videnledelse er ikke uvidenhed! Men potentialet i store virksomheder er så utrolig stort, når/hvis de er i stand til at dele og udvikle viden sammen. Der er masser af erfaringer og gennemprøvede løsninger. Der er snart ikke nogen undskyldning for, at ”topledelsen” ikke vil prioritere et større fokus på viden. Mon ikke den aktuelle krise kunne sætte viden på dagsordenen igen. Forhåbentlig.
Nye kompetencer
Mens information bliver stadig mere fri og tilgængelig, bliver informationsarbejdet en stadig mere påtrængende realitet for de fleste af os. Selv i de traditionelle sektorer – i landbrug, industri og i servicesektoren – stilles der krav om planlægning, bearbejdning af information, afrapportering. Mange produktionsprocesser overvåges og styres af computere.
De fleste af os håndterer i dag information ”The Google Way”: Er der noget du ikke ved – Ask Google. Og at det ikke er godt nok, kan de fleste nok blive enige om.
Jeg tror vi må tage spørgsmålet om informations- eller videnkompetence seriøst fremover. Både i vores virksomheder, hvor bedre informationskompetencer kunne medvirke til en større produktivitet i informations-/videnarbejdet. Og i vores uddannelsesinstitutioner – specielt i grundskolen, hvor der også er mulighed for at udfordre de digitalt indfødte til en mere kritisk og ansvarlig omgang med information.
Posts
Nye kommentarer