Buoyit: En tænketank der arbejder med udviklingsretninger for information, viden og kommunikationsprofessioner
30. november 2011 af Richard Santos Lalleman
Verden omkring os udvikler sig i rasende fart, muligvis hurtigere end nogensinde før. For at være i stand til at forstå denne verden, og tage hurtige og innovative beslutninger er det centralt, at have den nyeste information og viden.
Udviklingens tempo har blandt andet betydet at udgifter i forbindelse med udveksling af information overflødiggøres. Som følge af de nyeste informations- og kommunikationsteknologier er man nu i stand til at finde information blot ved enkelt klik med musen. Information, der er tilgængelig for så stort et antal mennesker, er imidlertid kun relevant, når det kan anvendes i en specifik kontekst såsom f.eks. i en virksomhed.
Det betyder, at vi er nødt til at have en specificeret viden. I århundreder har lande i vesten haft monopol på viden, men der er sket et skred i dette paradigme. Inden for de sidste ti år har lande såsom Indien og Malaysia investeret kraftigt i uddannelse. Resultatet er, at de vestlige landes eneret på viden er blevet mere udvisket. Dette medfører, at den viden der er nødvendig for at skabe nye jobs, og give lande fornyede indtægtsmuligheder samt viden, der kan skabe professionaliserede domæner indenfor kommunikations-, informations- og vidensområdet, er blevet spredt til forskellige dele af verden. Samarbejde og netværksbaseret arbejde er derfor afgørende, hvis man vil garantere adgang til viden.
Professionerne indenfor viden, information og kommunikation er i særlig grad i hastig udvikling. Internettets udvikling er et eksempel på, at den måde vi samarbejder og deler viden har udviklet sig enormt. I det seneste nummer af Foreign Policy (sept/okt 2011) illustreres dette således:
“it’s has been nearly 10 years since the U.S. war in Afghanistan began back in October 2001. The iPhone had not yet been invented, and there was no cell-phone service in Kabul or anywhere else near the Hindu Kush. A decade later, Osama bin Laden is dead. Cell-phone towers dot the land. The Taliban are toppled from power, but still deadly. And we’re almost five generations into the world’s favourite smartphone.”
Det er derfor nødvendigt med en fælles koordineret tilgang til information, kommunikation og vidensområdet for at være i kontakt med de nyeste trend og udviklinger. Denne koordinerede indsats forsøger den nordvesteuropæiske tænketank Buoyit (www.buoyit.org) at udføre. VidenDanmark har lige startet et samarbejde med Buoyit som mediesponsor. Det vil sige, at medlemmerne af VidenDanmark kan følge med med hvad der bliver offentliggjort.
Hvad kan I forvente af Buoyit?
Buoyit arbejder på at være på forkant med banebrydende, nye tematikker inden for kommunikations-, informations- og vidensområdet ved at opstarte innovative forskningsprogrammer blandt studerende, forskere og fagpersoner indenfor feltet. Buoyit’s målsætning er dobbeltsidet:
- Buoyit vil løfte området information, kommunikation og viden på virksomhedsplan til et højere niveau ved at forstå indvirkningen og konsekvenser af ny og innovativ udvikling inden for dette felt. Det kan medføre en mere skræddersyet og integreret strategi inden for information, kommunikation og vidensområdet i en virksomhed.
- Buoyit vil styrke studerende, forskere og og fagpersoner i at foretage innovativ forskning. Dette vil munde ud i en gruppe nordvesteuropæiske eksperter, der vil arbejde videre inden for deres forskningsområder i deres eget lokale miljø.
Disse to målsætninger kan assistere og udvikle professionsområdet information, kommunikation og viden, og kan medvirke til at udligne skellet mellem en verden, der hastigt ændrer sig og de professionelles rolle heri. Der er behov for et bedre samarbejde om information og viden – og om kompetencerne til at håndtere dette.
Ledelse af uformelle netværk
13. september 2011 af Charlotte Winther
Hvilken betydning har de mere uformelle netværk i virksomhedssammenhæng, og skal uformelle relationer styres?
Et uformelt netværk kan være alt fra mere eller mindre private relationer, folk man har mødt på kurser o.lign., nuværende eller tidligere projektdeltagere til interessefællesskaber mm. Et formelt netværk kan fx være mere fasttømrede faglige netværksgrupper. På vores arbejdspladser florerer både formelle og uformelle netværk, det er bl.a. ved hjælp af disse, at viden flyder rundt i organisationen. Skal de mere uformelle netværk styres på samme måde som de mere formelle?
Jeg vil mene, at det er forbundet med stor indflydelse at kunne vurdere, hvorledes de uformelle netværk fungerer i organisationen – især hvis de formelle strukturer ikke er fulgt med de faktiske arbejdsforhold. Mange ledere overvurderer deres indsigt i det, der foregår i organisationen – og derfor famler de lidt i blinde. En del ledere tror, at der bare skal mere samarbejde, videndeling og/eller kommunikation til for at håndtere en stadig mere kompleks virkelighed. Sandheden er nok snarere, at samarbejde, videndeling og kommunikation skal være langt mere målrettet – og der skal måske endda være mindre af det. Måske det snarere er strukturerne, som skal være mere gennemsigtige og gennemskuelige.
Det er uhyre vanskeligt at påvirke de uformelle relationer på arbejdspladsen. Ikke desto mindre er networking en integreret del af lederens hverdag – se bl.a. Christian Wadstrøms artikel ”Ledelse af virksomhedens interne netværk”. I dag findes der forskellige værktøjer til at kortlægge de sociale netværk (fx Organisational Network Analysis) og forskellige teorier om, hvorledes man kan påvirke ”meningsdannere” og interne netværksrelationer. Jeg vil mene, at det som leder er uhyre vigtigt at gøre sig sin rolle som netværksleder klar – hvordan man som leder forholder sig til netværk i sit job. I sidste ende er det netop relationerne mellem medarbejderne, som giver en reel konkurrencefordel.
Innovation – med fokus på hele værdikæden
20. januar 2010 af Stina Vrang Elias
I en verden præget af finanskrise og stærkt stigende konkurrence man nødt til at gå nye veje. Overalt – både i den private og i den offentlige sektor – står ledelse og medarbejdere over for komplekse udfordringer, der kræver nye, intelligente løsninger.
Desværre forbinder mange stadig primært innovation med ny teknologi. Det er en skam. For der er i dag mere end nogen sinde brug for nytænkning inden for hele værdikæden – fra produktudvikling over kommunikation og HR til salg og marketing.
Det er baggrunden for et nyt initiativ, som DEA og Copenhagen Living Lab har igangsat for at bygge bro mellem forskningen og virksomhederne – det være sig private eller offentlige. Tanken om at samarbejde med en kreds af førende universitetsforskere vil uden tvivl få mange til at sige: Det er vist for ambitiøst for os! Men det behøver hverken at være tidskrævende, besværligt eller kostbart for at få adgang til den nyeste, forskningsbaseret viden. Det viser erfaringerne med et nyt initiativ, som vi har Human Centered Research Hub – HRH.
Konceptet er simpelt, men effektivt – HRH tilbyder at være matchmaker og koordinator i vadestedet mellem forskning og erhvervsliv. Og metoden designet til at kanalisere ny viden fra f.eks. forskere direkte ind i virksomheden – stor eller lille, privat eller offentlig.
Udgangspunktet er en helt konkret udfordring. En virksomhed har f.eks. spurgt os, hvordan de får skabt et sundere arbejdsmiljø (sund kost, mere motion osv.). En anden har behov for sparring for at nå frem til en ny, fælles identitet efter en sammenlægning af to afdelinger. HRH er også blevet bedt om at se på, hvordan man udvikler en ’winning culture’ og et særligt talentudviklingsprogram for specialister. Når der er en klar forståelse af, hvor skoen trykker, sammensætter HRH et skræddersyet team af eksperter blandt de 1100 dygtige forskere, vi samarbejder med. Derefter arrangerer HRH en workshop, hvor virksomheden fremlægger udfordringen og modtager forskernes feedback.
Virksomheden eller organisationen får dermed en direkte pipeline ind til nogle af landets førende forskere på området. Og står på den måde langt bedre rustet til at løfte udfordringen.
HRH arbejder med problemstillinger inden for hele den ikke-teknologiske del af værdikæden, men har især fokus på interne og eksterne relationer og processer inden for HR, kommunikation, sundhedsfremme og CSR. Alle områder, hvor der er et stort behov for og et stort potentiale for innovation.
Det er i dag kun fem pct. af alle danske virksomheder, der har deltaget i større forsknings- og innovationsprogrammer. Det viser DEAs rapport ”Vækst gennem videndeling”.
Vi er overbevist om, at langt flere virksomheder skal have adgang til ny forskningsbaseret viden, hvis det skal lykkes at skabe de nye, intelligente løsninger, der kan sikre vores konkurrencekraft på længere sigt. Samtidig tror vi, at HRH vil inspirere mange forskere til at arbejde med nogle af de store udfordringer, som både dansk erhvervsliv og den offentlige sektor står over for i de kommende år.
Stina Vrang Elias er adm. direktør for DEA/FUHU
Virtuel kreativitet
2. oktober 2008 af Calle Gade Lauritzen
Det er min konstatering, at vi er milevidt fra at have udviklet værktøjer, som kan overføre levende og værdiskabende kreativitet fra den fysiske verden til den virtuelle verden på internettet. Værktøjer som på nettet gør det muligt at gennemføre de kreative gruppedynamiske processer på baggrund af Tuckmans model forming (dannes), storming (kamp), norming (fælles) og performing (vi kan). Det kræver selvfølgelig også kommunikative værktøjer på nettet, som gør det muligt at arbejde på afstand af hinanden. I praksis skal det være muligt, at gennemføre mange projektdiscipliner på tværs af kontinenter, og dermed opfatte verden som én tidszone.
Mit budskab er, at gøre læserne opmærksomme på, at først når vi har udviklet disse værktøjer, bevæger vi os for alvor væk fra industrisamfundet. Så længe vi er afhængige af, at samle en række kreative mennesker i samme rum, eller i bedste fald i samme organisation, så er der langt vej til, at vidensamfundet har overført industrisamfundets innovationsproces til en virtuel verden uafhængig af tid, sted og standard. Det sidste ord bedes i bemærke, for uafhængighed på flere dimensioner er nok nødvendigt. Standarder kan være et gode for global udbredelse, men det kan også være ødelæggende for fleksibilitet og sund skepsis mod monopolistiske autoriteter.
Når vi har opnået ægte skabelse af kreativitet på nettet, vil danske virksomheder såvel som verdens øvrige globalt orienterede virksomheder for alvor få speedet innovationsprocesserne op i et helt andet gear. Det vil gøre det muligt, i interaktive iterationer, at koble de bedste talenter, uden hensyn til hvor de findes i verden, på konkrete delprocesser i udviklingen af nye produkter, og når vi skaber ny viden eller i projektforløbet, når vi går fra kravspecificering til udvikling. Store danske virksomheder som Grundfos vil reelt herefter, kunne overføre deres værdigrundlag ”BE>THINK>INNOVATE” til det virtuelle rum på nettet.
Jeg opfordrer til, at samtlige læsere af VidenDanmarks nyhedsbrev sender forslag til VidenDanmark om, hvordan vi løser udfordringen med virtuel kreativitet. Jeg håber, at vi får en levende debat, som kan bidrage til en større fokus på dette vigtige område om innovation og videndeling.
8 kritiske spørgsmål om uddannelse?
26. oktober 2007 af Claus Hellmann
Vi kan være sikre på at uddannelse og læring i fremtiden vil præges af teknologier. Men er vi klar til denne fremtid?
- Hvad betyder det, at der dukker medier op, som gør det muligt for os amatører at bidrage med viden, video og musik? Kan vi stole på denne information?
- Vi får et stadigt stigende antal gratis kilder til læringsprocesserne. Hvad betyder det for læringsøkonomien?
- Hvilke konsekvenser vil det få for f.eks. universiteter, gymnasier mm at læring ikke formidles via undervisere, fordi viden findes som ”fingerspidsviden” hos de studerende? Hvilken rolle skal de tidligere undervisere spille?
- Hvordan er det med copyright? Er vores nuværende systemer i stand til at fungere i en verden med en eksplosiv vækst af digital viden? Hvor alle kan downloade alt, hvad de skønner, de har behov for fra video, over audio til billeder og tekst. Hvilken betydning har det for læringsøkonomien?
- Hvordan kan den nye læringsteknologi spredes til de dele af verden, der i dag ikke er på samme niveau som den udviklede verden? Hvem vil påtage sig ansvaret for det?
- Hvordan ledes læringsinstitutioner, der er i en eksplosiv vækst? Kan lederne af de højere læreanstalter skabe udviklingsenergi og fornyelse, eller vil man klynge sig til de ældre formelle strukturer? Og besidder lederne af institutionerne de nødvendige personlige lederegenskaber til at kunne tackle de mange nye krav?
- Er forskerne, politikerne og andre beslutningstagere i stand til at formulere de rigtige dagsordener for læring i fremtiden? Kan de beskrive de rigtige læringsbehov, som vil sikre udviklingen af vores samfund? Og hvis de ikke er det, hvem skal så gøre det?
- Har vi de teorier til rådighed indenfor pædagogik, læring, didaktik, kommunikation mm, som reflekterer den måde hvorpå de yngste (og digitale) generationer lærer? Eller har vi antagelser om, at de tidligere anvendte teorier også vil dække i fremtiden? Og hvad vil vi gøre når vi indser at vi tog fejl?
Claus Hellmann, Cand.merc. MBA
Verdens mest misbrugte ressource
7. oktober 2005 af Lars Henrik Nielsen
Har du nogen sinde tænkt over, hvad verdens mest misbrugte ressource er? Jeg tror, der er lige så mange bud, som der er læsere af nyhedsbrevet. Alligevel vil jeg gerne vove pelsen og komme med et bud: Ord!
Hver dag misbruges milliarder af ord og dermed kroner på snak. Tom snak, upræcis snak, løs snak, sort snak, udenomssnak og sniksnak – ofte alt for mange ord uden krav om handling, konsekvens og perspektiv.
I skolen – og senere på universitetet honoreres vi for mange ord. Et godt speciale på 25 sider er fuldstændig utænkeligt. Vi glemmer med tiden betydningen af klar, kort og målrettet formidling, men heldigvis kommer vi på et kursus en gang imellem, som minder os om dette vigtige budskab.
Videndeling handler også om ord. Ikke ord-deling, men deling af ord. Men ord har ikke megen værdi uden handling. Så min udfordring til dig er, om du tør bruge færre, men mere præcise ord, næste gang du skal dele en erfaring eller et budskab. Det tager måske nok lidt længere tid at få det formuleret, men til gengæld bliver resultatet også meget bedre.
Er det ikke værd at stræbe efter ikke at stjæle tid, men give hinanden tid, når vi kommunikerer med ord. Ja, og det tog så hele 225 ord at nå frem til den simple pointe.
Posts
Nye kommentarer