Vidensinnovatør – morgendagens medarbejder
Når man bevæger sig rundt i den globale verden er det oplagt, at en række nye teknologier er ved at forandre den måde som videndeling, innovation og indlæring sker på. Og dem som ikke tager forandringerne til sig vil alt andet lige miste momentum og fremdrift i den globale konkurrence.
Mange drøfter hvordan 24/7-samfundet vil forandre vores arbejdsrytme – og sandt er det, at de gængse 8-16 er meget mindre brugbar i dag end i den industrialiserede æra. Fokus er på hvad man leverer, ikke i hvilket tidsrum det er leveret.
Samtidig er den enkeltes rolle ganske forandret – under industrialiseringen var mennesket til for maskinerne, så blev vi vidensagenter, hvor den intelektuelle kapital var bestemmende for en virksomheds værdi – og fra nu af og fremover vil demokratiseringen af viden gøre mennesket som “beholder” af viden uvæsentlig (min viden findes I databaser, på min blog, I artikler, I foredrag osv.) så I morgen er min rolle at være skaber af ny indsigt gennem kollaborativ, tværfaglig indsigt – kort sagt at være videns-innovatør. At omstille mennesker, organisationer og myndigheder til dette er en omfattende proces – som kræver transformation på alle planer.
Man kan ikke sige, at der er et sammenhængede økosystem for videns-innovatørerne – men en række fragmenter, som med tiden bliver værktøjskassen for fremtidens vidensarbejdere. Men hvad er det så for tools – værktøjer – som muliggør, at vidensinnovatørerne kan gøre det som de gør bedst?
Kollaboration. Jeg undersøgte sidste år Open Source miljøerne ift. et lærebogskapitel om “Methodological considerations in strategizing the use of Open Source in the Public Sector”. Og noget af det som står klart er, at gennem udveksling af ideer på globale mødesteder skabes ny indsigt og muligheder. Kodeordet er kollaboration. Samarbejde. Eller om man vil gruppearbejde. Kombineret med wiki’er (What I Know Is) skabes aflejring og deling af viden – viden demokratiseres og høj-effektiv innovation muliggøres.
Audivisuel videndeling. Adskillige undersøgelser påviser, at billedindlæring er meget mere effektiv end manducering. Og min søn og datter er typiske eksempler på det. Hos guitarlæreren får de de basale værktøjer. Men meget af den primære læring sker faktisk gennem Internettet – faktisk Youtube. Når den store finder et nummer han godt kunne tænke sig at lære, er det bare at vælge blandt de mange videoklip hvor andre – altruistisk – deler deres viden om det givne nummers becifring m.m. Læringskurven er forbløffende stejl. Igen en demokratisering af viden – og oplæring I at kunne videninnovere.
Forskning. Og audiovisuel videndeling er ikke kun for teenagere med hang til System of a Down. På Carnegie Mellon Universitetet forsker Johnny Chung Lee i Human-maskine-interaktion. I et foredrag om innovtiv brug af Nintendos Wii-controller siger han: ”Men hvad der i grunden var mest interessant var, hvordan folk egentlig opdagede mine to projekter. Youtube har virkelig forandret måden, eller hastigheden, som et individ kan sprede sine ideer til hele verden. Jeg er bare en forsker med et videokamera, men efter én uge havde en million mennesker set projektet – og bogstavelig talt, få dage efter havde andre forskere og studerende fra hele verden, frembragt deres egne videoer hvori projektet blev gentaget og forbedret. Jeg håber på mere af samme slags i fremtiden og håber, at online videodistribution bliver grebet af forskningsmiljøerne”.
Uploading. Web 2.0 kendetegnes af celler af interessefællesskab – bare se på Facebooks grupper – og af muligheden for uploading – det at man kan distribuere eget indhold. Demokratiseringen af videndelig gør, sammen med effektive søgemaskiner, som sammenstiller videnelementer til helheder, det nemt for fremtidens vidensinnovatører at skabe ny indsigt på baggrund af delt viden. Udenadslære hører fortiden til – at lære hvordan man skaber ny viden og indsigt som vidensinnovatør er forudsætningen for fremtidens vækst og udvikling.
Christian Wemberg-Tougaard er direktør for In4change.com


Posts
Nye kommentarer