Hvordan er det nu med Knowledge Management?
Knowledge Management er en fødselshjælper til at skabe målrettet udvikling i en hvilken som helst organisation fra små til store. Det handler om at sætte fokus på den viden, der kan skabe innovation og effektivitet og finde løsninger på at aktivere den overfor de mennesker, der har ansvar og forandringsvilje.
Hvor udføres opgaven, og er der bevidsthed om, at det er en lærende proces, hvor forskellighed og pædagogik spiller en betydelig rolle i effekthjemtagelsen?
11.499 af mine LinkedIn kontakter i Danmark har haft medansvar for Knowledge Ma-nagement, 132 har været og 32 er i dag Knowledge Managers. 6.033 arbejder med læring.
De 164 Knowledge Managers har/har haft deres virke i konsulent-, advokat-, revisions-, industri-, pharma-, ingeniør- og IT-virksomheder og derudover finder jeg titlen i regioner og på højere læreanstalter. Det giver god mening. Jeg finder kun en enkelt Knowledge Manager i kommuner, styrelser, ministerier, finansielle virksomheder, organisationer eller NGO’er. Måske bruger man dér andre titler for Knowledge Management. Måske er mit netværk på 29.389 danskere for ensidigt, men er der andre årsager?
17.500 danskere med profil af læringsformidlere alene i mit netværk viser, at der er en massiv indsats for at skabe læring. Det passer godt med tonen i samfundet. Vi skal leve af at udvikle og bruge vores viden til at skabe ny værdi, vækst og velfærd. MEN, – det betyder også, at vi skal være meget opmærksomme på hvilke pædagogiske koncepter og metoder, der benyttes. Læring med effekt er et speciale, der kræver særlig indsigt og tilrettelæggelse.
Martin Buber, jødisk filosof, sagde:
Enhver person som fødes ind i denne verden,
repræsenterer noget nyt, som aldrig før har været.
Enhver person skal vide, at der aldrig før har været nogen
som han eller hende, for havde det været sådan
fandtes der ingen grund til at være.
Hver eneste person er et nyt element i verden.
IT-løsninger, processer og organisation, der har til formål at udnytte viden til at opnå bedre resultater (top og bundlinie, mere og bedre for mindre) skal håndtere forskelligheden hos personer. Løsningerne skal facilitere læring hos både den meningssøgende, den analytiske, den praktiske og den dynamiske medarbejder.
Følgende to organisationer har været og er en hjælp for mig i forretningsudvikling hos os: Knoco: www.knoco.com og 4MAT: www.aboutlearning.com, www.4mat.dk
Knowledge Management: Danmark vs England
Knowledge Management: Danmark vs England
Hvor udbredt er Knowledge Management (KM) i Danmark? En indikation kan man få ved at søge på Linkedin efter brugere, som er beskæftiget indenfor området. Det viser sig at 82 Linkedin-brugere har enten ”Knowledge Management”, ”videnchef” eller ”Knowledge Manager” i deres nuværende titel. Umiddelbart lyder det jo ikke af meget. En tilsvarende undersøgelse for England viser, at 968 engelske brugere har enten ”Knowledge Management” eller ”Knowledge Manager” i deres titel. Der er 11-12 gange så mange KM-folk i England som i Danmark, og det passer jo egentlig meget godt med, at der er 11-12 gange så mange indbyggere i England som i Danmark. Denne fuldstændigt uvidenskabelige og måske lige vel langt-ude-i-hampen undersøgelse indikerer, at Knowledge Management er lige så udbredt i Danmark som det er i England. Er det så korrekt?
Helen Martin er født i Danmark, men har boet hele livet i udlandet – de sidste mange år i England. Hun er nu i 60erne og er for nogle år siden vendt tilbage til Danmark, hvor hun har slået sig ned som KM-konsulent. Hun har en PhD i KM, og hun har gennem mange år arbejdet med KM indenfor bioteknologi i England. Hun siger i bogen ”50+ og nystartet”: ”Jeg havde savnet Danmark længe, og jeg tænkte, at jeg kunne tilbyde et håndværk og en kompetence inden for databasesøgning og videnstyring, som endnu ikke var så anvendt i Danmark. Set i bakspejlet var ydelsen endnu for speciel, for der var ganske enkelt ikke opmærksomhed om KM herhjemme”. Hun fortsætter: ”At udnytte virksomhedernes interne viden og sætte videnudvekslingen i system er endda helt enkelt, og jeg har på intet tidspunkt haft svært ved at få udenlandske virksomheder til at forstå den overordnede nytte af KM. I England er det nemt at forstå, at den enkelte virksomhed for eksempel ikke behøver at bestille tre abonnementer på det samme magasin. I Sverige lytter de også til, hvad der er bedst for hele firmaet. Men i Danmark vil man ikke gøre det samme. Danskerne er i højere grad individualister – det er også det, der gør Danmark spændende og innovativt, men bestemt ikke delende”.
Jeg ringede til Helen for at få en snak om hendes erfaringer. Mente hun virkelig, at Danmark er et ”bondesamfund” (mit udtryk), hvad angår vores evne til at videndele? Vi fik os en god snak og jeg spurgte ind til, hvad det var, som gjorde, at det er så svært at ”sælge” KM-budskabet i danske virksomheder – hvad enten man kommer som ekstern konsulent eller arbejder internt i virksomheden med KM. Når hun i bogen beskriver danskerne som ”individualister”, mener hun, at danskerne i mindre grad ser sig som en del af det system, en virksomhed er. Vi vil helst gøre tingene på hver vores måde. Sat lidt på spidsen kan man sige, at danskerne er ret anarkistiske. Vi vil ikke indpasse os under regler og direktiver. Vi vil ikke være afhængige af andre og af centrale systemer. Og vores loyalitet overfor vores firma er nok også mindre end i England på grund af den danske flexicurity-model. Vi er hver især vores egen lykkes smed, vi holder på vores viden, for det er dén, vi kan tage med os, når vi på et tidspunkt skal videre til næste virksomhed. Især højt kvalificerede videnmedarbejdere betragter ikke sig selv som en integreret del af det system, som en virksomhed udgør, men som en separat entitet, der sælger sine ydelser til virksomheden – så længe der er brug for dem.
Knowledge Management betragtes indenfor forskningskredse som noget ganske selvfølgeligt og som en fuldstændigt nødvendig komponent i virksomhedens arsenal af tilgange til at klare sig i det globale vidensamfund. Men virkeligheden i dagens danske virksomheder ser noget anderledes ud. Knowledge Management har sjældent en fremtrædende rolle i virksomhedens hierarki og må ofte leve en hengemt tilværelse i IT-afdelingen, eller – hvis bølgerne går højt – i kommunikationsafdelingen. Men i hvor mange danske virksomheder sidder den KM-ansvarlige i topledelsen? Hvor mange danske virksomheder har udpeget en Chief Knowledge Officer (CKO)? Det virker stadig som om, der er meget lidt fokus på KM i danske virksomheder. Ofte sidestilles det med virksomhedens intranet eller en dokumenthåndteringsløsning, mens de blødere, mere menneskenære og intangible aspekter ved KM, såsom Communities of Practice eller storytelling, ikke udnyttes på tilstrækkelig vis. Javist, der finder da videndeling sted, og masser af initiativer, som kan karakteriseres som KM, sættes i værk. Men der er tale om sporadiske tiltag, som ikke er forankret i en integreret KM-strategi, som der rent faktisk er folk i organisationen, der er ansvarlige for.
Ansvar for viden
I perionden fra den 23.3. til den 13.4.2007 stillede VidenDanmark spørgsmålet: Hvor er ansvaret for viden placeret i din organisation? (hvilken enhed) med åben besvarelse.
Spørgsmålet blev stillet via nyhedsbrev og hjemmeside. Kun 2 (to) !! svarede på spørgsmålet. Een svarede “hos den enkelte medarbejder” og en anden svarede hos “HR og kommunikation”.
Det er jo svært at konkludere så meget på. Måske er det specielt det meget lave besvarelsesantal, der er sigende. Måske er der ikke så mange virksomheder/organisationer, der har placeret et præcist ansvar for viden. Måske hedder det blot noget andet. Og helt rigtigt er det i hvert fald ikke. Jeg kender i det mindste flere håndfulde virksomheder, som har en slags videnfunktion.
Man kan selvfølgelig diskutere om det er en god idé at samle et ansvar for viden. Man kan mene, at det er nødvendigt, at der er nogen, der tager sig af systemer og processer til videnhåndtering. Man kan også mene, at det er bedst at ansvaret klart lægges hos den enkelte medarbejder.
Hvad mener du?


Posts
Nye kommentarer