The missing link
9. december 2011 af Jens Brogaard
Hvad der slår mig i Abernes Planet, som i de sidste uger har rullet henover vores tv-skærme, er udviklingen i deres [abernes] kommunikation; skridtet fra grynt til tale. Det fortaber sig vist lidt i tidsrejserne.
Det samme synes jeg gør sig gældende inden for knowledge management og ‘like’ småknap-teknologierne, dvs. i de sociale medier, hvor man skal kunne ‘like’ alt lige fra SKAT, Hornsherred juletræsplantage, delikatesse biksen henne om hjørnet til den lokale frisør bare for at få lidt rabat (det gælder dog ikke i skatteprocenten) eller kunne bestille tid.
Efterhånden smækker man ukritisk nogen knapper på en hjemmeside, opretter firma wikis eller fora blot fordi muligheden er der, det er nemt at installere eller følger med som standard i softwarepakken. Er det det som knowledge management er blevet reduceret til? Her savner jeg forbindelsen eller rettere sagt jordforbindelsen fra knowledge management som værdiforøgende præmis til de meget praktiske virtuelle redskaber. Giv mig rationalet, metoden, arkitekttegningen til at indføre sociale medier (SM) på en professionel måde. Ellers er jeg bange for, at det bliver amatørløsninger udført af lalleglade narcissistiske individualister.
For en gangs skyld finder jeg ikke svar på dette ‘missing link’ i en Google search men ikke desto mindre en række interessante, læseværdige artikler:
- “Social media completely changes the existing knowledge management paradigme“
- “…enterprise functions–including the efforts to “manage knowledge”–are changing as a result of the increasingly rich social media (SM) environment.”
- “The modern internet has given us so many options that we’re almost spoilt for choice and everyone looks at stuff differently.”
- “Social Media versus Knowledge Management“.
På den ene side har det aldrig været nemmere at sprede “viden”, men på den anden side vil jeg vove at påstå, at der de sidste mange år reelt set er sket meget lidt (produktivt) internt i de firmaer, som ukritisk har taget sociale medier i brug.
Hvad er vejen frem?
P.s. det er mit nytårsfortsæt på andres og ikke mindst min egnes (og VidenDanmarks) vegne at hæve KM/SM diskussionen væk fra overfladisk app-snak, så morsom den dog kan være, og traditionel KM snak til en post-Nonaka KM tale.
VidenDanmark i England (KMUK)
24. juni 2011 af Bent Schou
Måske har I lagt mærke til reklamerne i VidenDanmarks nyhedsbrev de seneste måneder for KMUK 2011 (Knowledge Management UK). VidenDanmark er mediepartner på denne begivenhed, og derfor var jeg inviteret med til konferencen. Heldigvis ikke som eneste dansker, Ditte Kolbæk fra Oracle var også inviteret – som oplægsholder. Herom mere senere.
Som jeg husker det, har denne type konference tidligere kunne tiltrække hundredvis af deltagere – også fra den øvrige verden. I år var der i underkanten af 100 deltagere – mange inviteret som jeg selv. Det siger lidt om, hvordan Knowledge Management har det – nu også i den angelsaksiske verden, som ellers har været dominerende inden for dette felt.
Herovre omtales VidenDanmark som “the Danish Knowledge Management – Community”. Herligt, selv om det kun en del af sandheden – netop fordi vi i DK har strøget KM-betegnelsen – og bredt fokus ud til også af favne innovation og læring.
I det følgende vil jeg give nogle indtryk – uden at yde hele konference retfærdighed.
Første indlæg ved konferencen blev givet af Dave Snowden (Cognitive Edge), som mange sikkert kender, og som absolut er et bekendtskab værd. Måske siger een af Daves provokerende budskaber: “Sharepoint is the worst thing that ever happened to business”, en del om, hvad Dave mener. Dave taler meget imod system-tænkning og vil gerne tale om kompleksitet i stedet. Systemtænkningen dræber innovationen og den menneskelige udfoldelse. Ingen har haft succes ved at kopiere Best Practice i følge Dave. I stedet skal vi ændre på spillets regler. Dave advarer imod at reducere mennesket til en maskine. Knowledge Management handler om at give mennesker bedre muligheder for at udvikle og få adgang til viden. Systemer er ikke løsningen.
En noget anden tilgang havde Nick Milton (Knoco), som gav et bud på, hvordan Knowledge Management kan (og skal) kobles til forretningsstrategien. I modsætning til kompleksitet lægger Nick vægt på en systematisk proces, hvor virksomhedens kritiske viden identificeres. Stil jer selv tre spørgsmål, sagde Nick:
- What do we need to be able to do in order to deliver our business strategi?
- What do we need to know to be competent at these activities?
- How do we accuire, develop, protect and deploy that knowledge?
Straight forward Management – ville nogen nok sige. Og absolut ikke system-fremmed. Mit problem med denne tilgang er vel mest, at viden bliver til en ressource på linie med andre, og vil blive håndteret som sådan.
Konferencen bød også på mange spændende og praktiske cases på, hvordan Knowledge Management (selv om mange ikke benævner det sådan) kan gøre gode ting for en virksomhed eller institution. Et godt eksempel herpå er Thomson-Reuters – førende inden for services inden for intelligent information. En overbevisende Knowledge Management – indsats, som tilsyneladende har ført til fornemme resultater (se billedet fra deres præsentation – med Nikolina Glarmocilja og Tom Rivolta).
KMUK 22062011 Nikolina Glarmocilja og Tom Rivolta, Thomson Reuters
Sidste halvdel af konferencen bød på et spændende fokus-skift – fra Knowledge Management til Organizational Learning, selv om mange ser det som to sider af samme sag.
Ditte Kolbæk talte om Proactive Reviews, som hun har skrevet en bog om, og som vi også har haft fornøjelsen af at høre om ved VidenDanmarks møde den 14. juni 2011 (hvor vi havde besøg af David Gurteen). For Ditte handler Knowledge Management om mennesker og processer (ikke systemer).
Og Chris Collison, som nogen måske kender fra bogen Learning to Fly, talte om After Action Reviews. Chris gav inspirerende eksempler på, hvordan AAR kan give anledning til endog radikale forbedringer og innovationer.
Afslutningsvis sidder jeg tilbage med en (bekræftet) fornemmelse af, at Knowledge Management har det svært. Ikke at der ikke foregår meget i både i private og offentlige organisationer, som kunne betegnes som KM – men mange beretter om modstand mod ordet KM. Det er uklart, hvad der ligger i begrebet. Der er mange forskellige indgange til det (som konferencen også afslørede). Men først og fremmest tror jeg modstanden handler om, at vi alle har en naturlig modstand imod at nogen vil “manage” vores “knowledge”. Specielt i en verden, hvor mulighederne for at vi alle selv kan tage ansvaret og sikre vores viden – ved at skabe stærke netværk, ved at udnytte de muligheder som samarbejde giver, ved at indgå i de utallige læringsmuligheder, der er på vej,
Skal vi holde op med at tale om KM? skal vi finde et andet ord? – eller tror vi tiden stille og roligt arbejder for KM? Som jeg har antydet, tror jeg ikke det er nok at skifte overskriften ud – vi må grundigt revidere hele tænkningen omkring viden i vores organisationer. Og det er måske det, debatten skal rettes ind imod.
Web 2.0 – den sidste brik i KM puslespillet?
18. juni 2007 af Jens Brogaard
Med risiko for at blive anklaget for kun at kunne se verden med knowledge management briller vil jeg alligevel driste mig at påstå at Web 2.0 ikke mindre er den endelige udmøntning af brugbar videndeling. Dette er selvfølgelig lidt af en påstand og betyder det i så fald, at mindst de sidste 10 års forskning og anvendelse af videndelingsprocesser og -værktøjer i så fald har været forspildte? Sådan behøver det ikke at være.
Historisk ser man, at den teknologiske udvikling består af flere brikker der alle skal falde på plads før det bliver en ægte pragmatisk løsning. Inden for den “atomare” verden ses, at flere komponenter skal være tilstede førend den akkumulerede viden kan udmønte sig i en innovation, som f.eks. pc’en,
automobilen, etc. Dette er de såkaldte systemiske innovationer der har deres modsætning i eksemplet med den nok så famøse “isterningepose”.
Videndeling er ikke nogen “isterningepose”! Igennem de senere år har man været vidne til at se hvordan videndeling er blevet en naturlig del af andre mere traditionelle fagdiscipliner; på den måde har man forsøgt at få videndelingskonceptet udbredt i hele organisationen.
At dele viden, især den usagte (”tacit”), har været mere end en udfordring. Hvilken virksomhed kender ikke kampen om medarbejdernes deltagelse i virtuelle praksisfællesskaber (”communities”). Dog med fremkomsten af den sidste brik – Web 2.0 – ser det ud til at vi endelig kan udleve drømmen om ægte virtuel videndeling i samfundet og i virksomheder.
Posts
Nye kommentarer