Den danske vækstkrise – de ”selvtilfredse” virksomheder går ikke efter innovation
8. marts 2011 af Käthe Munk Ryom
Det står skidt til med danske virksomhedernes evne til at omsætte innovation til forretning. I danske virksomheder kommer kun godt 5 pct. af omsætningen fra produkter, der er nye på markedet, og det er væsentlig mindre end i de fleste andre OECD-lande.
Når det er værd at interessere sig for virksomheders evne til at innovere, så skyldes det, at netop innovative virksomheder er en forudsætning for højproduktive arbejdspladser i Danmark. Innovative virksomheder har ganske enkelt en højere produktivitet end andre virksomheder. I Danmark har vi mange små og mellemstore virksomheder, og denne gruppe virksomheder er i mindre grad produkt- og procesinnovative end store virksomheder. Det er derfor afgørende, at vi i Danmark investerer flere ressourcer i at stimulere små og mellemstore virksomheder til at komme op i et højere innovationsgear. For nogle virksomheder betyder det, at der skal igangsættes flere forsknings- og udviklingsinitiativer koblet til virksomhedens kerneforretning, for andre at de skal have nye kompetencer (flere højtuddannede) ind i virksomheden for at kunne rette deres produkter mod nye markeder.
Vi skal ganske enkelt have flere af de små og mellemstore ”selvtilfredse” til at vælge innovationsvejen, og på den måde få frisat de ressourcer, der ligger her. Det forudsætter, at vi på én og samme tid møder virksomhederne i øjenhøjde med respekt for deres forretning og skubber dem ud i en usikker, men nødvendig fornyelsesproces. For at få gruppen af små og mellemstore virksomheder til at vælge innovationsvejen skal vi som stat og samfund belønne modet til at innovere. Vi skal i højere grad indrette vore innovationstilbud til at være efterspørgselsdrevet, hvor små og mellemstore virksomheder ydes assistance til en analyse af deres aktuelle situation samt identificering af nye udviklingsmuligheder, i stedet for som i dag at henvise dem til de varer, der er på hylderne i det eksisterende udbudsorienterede innovationssystem. Til gengæld for den offentligt støttede innovationsassistance skal virksomhederne ville og være forpligtede på at gennemføre innovationstiltag, der kan bidrage til at realisere de omsætnings- og beskæftigelsesmål, der opstilles for indsatsen, og som både innovationsudbyderen og –modtageren må forpligte sig på. Dette vil repræsentere et vigtigt skridt på vejen mod en ny og mere målrettet innovationsambition og –kultur i små og mellemstore virksomheder, der kan bidrage til at øge produktiviteten og sikre et solidt økonomisk grundlag til finansiering af det danske velfærdssamfund.
Læs mere om viden, innovation og vækst i AC’s nye udspil “Med viden skal land bygges”?
Käthe Munk Ryom er international chefkonsulent hos Akademikernes Centralorganistion (AC)
Dansk innovationspolitik
5. december 2008 af Bent Schou
I perioden 7.11. – 4.12.2008 spurgte vi nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende om deres mening om dansk innovationspolitik.
18 har svaret på spørgsmålet, således:
-
Innovationspolitikken fungerer fint: 6 pct.
-
Innovationspolitikken er uoverskuelig: 28 pct.
-
Innovationspolitikken er utilstrækkelig: 28 pct.
-
Innovationspolitikken er ude af trit med samfundets behov/krav: 39 pct.
Et nedslående resultat for specielt vores videnskabs- og innovationsminister, Helge Sander. Men også et tankevækkende.
VidenDanmark opfordrer dig til at give dit bud på, hvad der er galt med innovationspolitikken?
Ny innovationspolitik på vej?
6. november 2008 af Bent Schou
Teknologirådet havde den 5. november inviteret til debat om fremtidens danske innovationspolitik. Jeg havde fornøjelsen af være med.
Marianne Jelved lagde flot ud med at tale om, at vi er på vej fra en innovationspolitik, der bygger på tilskud – til en mere vidensamfundsorienteret model. Det handler om at viden udvikles og skabes i samarbejde mellem mange parter . på tværs af faglige discipliner, Det handler om samarbejde mellem mange typer af institutioner – uddannelse, forskning, innovationsmiljøer, virksomheder mmm. Marianne mener, at Danmark er innovativt nærmest pr. natur – det er en overlevelsesstrategi for sådan et lille fladt land, vi kan jo ikke andet. Og så er vi nærmest verdensmestre i at samarbejde, hvilket er kernen i vidensamfundet.
Thomas Alslev Christensen fra Forsknings- og innovationsstyrelsen fortalte om udviklingen fra klassisk fokus på produktudvikling til bredere innovationsbegreber. Den danske innovationspolitik bygger i dag på syv ben/funktioner: FOU-baseret teknologisk service, Innovationsmiljøer, Innovationsprojekter, Forskning, Rådgivning og videncentre, Udbydere af uddannelse og kompetenceudvikling, samt Enheder og instrumenter til kommercialisering af offentlig forskning. I en undersøgelse har man konstateret, at innovationspolitikens interessenter ser det største behov for kvalitet i forsknings- og uddannelsessystemet.
Charlotte Rønhof fra Dansk Industri stillede lidt provokerende spørgsmålet “Jungle eller Jingle?” og pointerede, at virksomhederne har svært ved at gennemskue og bruge systemet. De efterspørger een indgang til innovationssystemet. Dansk Industri mener en stor del af innovationspolitiken hidtil har kunne kaldes Hurra-politik. Vigtigt at det ændres til konkurrencekraft, og at der er fokus på, hvad der virker.
I et provokerende indlæg karakteriserede Jørn Bang Andersen fra Nordisk Innovationscenter i Oslo at dansk innovationspolitik er utidssvarende. Vi bygger innovationspolitikken på hvad vi ikke ved. Mange indikatorer er irrelevante, f.eks. indgår servicesektoren slet ikke. Der er fokus på produkter og på måling af input – hvilket er problematisk fordi mere og mere innovation bliver videnbaseret. Innovationspolitikken lider under, at innovation sættes lig forskning. Man opfatter innovation som en lineær proces. Jørn mente, at det er vigtigt, at innovationspolitikken sikrer, at der skabes adgang til de 99 pct. af al viden, der findes uden for Danmark. Der bør fokuseres på åben innovation, og det bør undgås, at forskning opfattes som en forudsætning for innovation. I vidensamfundet er der mange andre kilder til innovation – end forskning.
Anders Hoffman fra Erhvervs- og byggestyrelsen talte om 4 tendenser inden for innovation: Brugerdreven innovation (ex. Lego), Partnerskabsinnovation (ex. Quilts of Denmark), Innovation via offentlig efterspørgsel (f.eks. krav om rensning af gylle), samt Nye markeder og nye kunder (f.eks. i den 3. verden).
Jens Frøslev Christensen, som er professor ved CBS, talte om åben innovation, som tilbyder bedre kvalitet, hurtigere innovation og mulighed for at dele risico med andre. Begrebet åben innovation er ikke mere end 4-5 år gammelt, og stammer fra Henry Chesbrough. En række faktorer betyder, at viden og teknologi udvikles eksponentielt, hvorfor virksomhederne ikke kan følge med vha. egne ressourcer. De er nødt til at åbne deres innovationsprocesser.
Lars Klüver fra Teknologirådet talte om udvikling fra markedsdrevet til behovsdrevet innovation, innovationen skal afspejle markedet bredt og samfundets behov. Der gør innovationen ikke i dag. Der er brug for, at innovationspolitikken også aktivt definerer samfundsmæssige innovationsbehov.
Konferencen tiltrak omkring 100 videnpersoner inden for det danske innovationspolitiske felt. En stor succes for Teknologirådet. Og formentlig et godt bidrag til udviklingen af den danske innovationspolitik.
Innovationspolitik i et vidensamfund
22. oktober 2008 af Anders Jacobi
Det er ingen hemmelighed at de samfundsmæssige rammebetingelser har stor betydning for mulighederne for at udfolde innovation. Dansk innovationspolitik hører til blandt verdens bedste, og den danske flexicurity model er ligeledes en vigtig innovationsfremmer.
Men der er også områder hvor dansk innovationspolitik kan blive bedre. Det nuværende økonomiske støttesystem bliver fra flere sider kritiseret for at være præget af for mange forskellige ’cigar’kasser, hvilket gør det uforholdsmæssigt tids- og energikrævende at ansøge – endda ofte med et afslag som resultat. Virksomhederne efterspørger et innovationsfremme system, der er langt mere overskueligt og tilgængeligt.
Men måske er det ikke så mærkeligt, at dansk innovationspolitik ikke altid matcher virksomhedernes behov, for på trods af at vi lever i et vidensamfund er dansk (og europæisk) innovationspolitik i høj grad stadig baseret på industrisamfundets logik. Dansk innovationspolitik baseres på målinger og statistik, som opgøres ved at indsamle tal fra en meget begrænset del af de danske virksomheder – stort set kun fremstillingsvirksomheder. Dansk innovationspolitik bygger altså på et skævt grundlag og er ikke målrettet til at virke optimalt i den eksisterende forretningsvirkelighed. Der er rum for forbedring.
Måske er det på tide at kigge på nogle af de nye trends indenfor innovation. På mange samfundsmæssigt vitale områder står vi i dag overfor en række store udfordringer. Det gælder fx sundhed, miljø, energi, transport og en række andre områder. Disse samfundsmæssige udfordringer kunne være et rigtig godt udgangspunkt for at skabe bæredygtig innovation. Og udfordringerne er ikke særligt danske, mange af dem gælder for resten af Europa og verden, så der er et potentielt meget stort marked for innovative løsninger på disse udfordringer.
En metode til at møde de samfundsmæssige udfordringer er i højere grad at åbne innovationsprocessen op og inddrage de berørte aktører – lige fra forskere og virksomheder til politikere og borgere. Således sikres innovationens relevans og bæredygtighed. Og Danmark står relativt stærkt i forhold til at benytte åben innovation. En undersøgelse foretaget af The Economist viser, at Danmark er det land i Europa, hvor forholdsmæssigt flest virksomheder (14 pct.) benytter åben innovation.
Det virker umiddelbart oplagt at dansk innovationspolitik fremover bør fokusere aktivt på at støtte åbne innovationsprocesser og innovation der løser samfundets reelle problemer og udfordringer.
Netop det vil være fokus, når Teknologirådet den 5. november inviterer alle interesserede til konference om dansk innovationspolitik. Konferencen afholdes i Børsbygningen i København. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet – læs mere på www.tekno.dk
Hvor er incitamenterne?
9. marts 2007 af Stina Vrang Elias
Danmark har fået en ny innovationspolitik. Hurra for det. Det er oven i købet en innovationspolitik, hvor de ”bløde” områder i nogen grad er tænkt med. Det er godt for al viden om innovation siger jo, at det sagtens kan være en ny organisationsstruktur, nyt salgssystem eller en ny service, som giver virksomheden det næste skridt fremad. Innovation er nemlig ikke en lineær proces fra forskning og over i produktudvikling. Det kan ske alle steder i den såkaldte værdikæde, og alle medarbejdere fra receptionist til forsker kan ligge inde med kilden til innovation.
Men det er klart, at innovationskraften kan forøges, hvis vi bliver bedre til at udnytte den viden som allerede findes på universiteterne – og endnu bedre, hvis virksomhederne kunne komme ind og udvikle viden sammen med universiteterne. Og her støder vi desværre ind i alvorlige barrierer. Forskerne mangler nemlig incitamenter til at indgå i samarbejde med erhvervslivet. Når forskerne skal meritere sig selv, sker det nemlig i høj grad i forhold til antallet af publikationer i anerkendte tidsskrifter. Og tidsskrifternes fokus er desværre ikke erhvervsforskningen og samarbejdet med virksomhederne.
Konsekvensen er, at lysten til at indgå erhvervsforskningssamarbejde er til at overse for forskerne. Det er min påstand, at erhvervsforskning i dag kun kommer i stand på baggrund af stærke ildsjæles personlige engagement i stedet for at være en bevidst strategisk satsning fra universiteternes side. Og det er ikke blot demotiverende for de enkelte forskere. Det er også et direkte nej tak til at udnytte det meget store vækstpotentiale, der ligger i den humanistiske og samfundsvidenskabelige erhvervsforskning.
I en tid hvor flere midler skal konkurrenceudsættes, er det vigtigt at de præmisser og regler, som konkurrencen skal finde sted under, rent faktisk fremmer det man vil.
Derfor: præmiér de forskere som hver dag opdyrker samarbejdet med virksomhederne med øget innovation til følge. Og dermed også vækst og velstand til alle i Danmark.
Stina Vrang Elias er underdirektør i Dansk Erhvervsforsker Akademi.
Posts
Nye kommentarer