Google vil prioritere email for os
9. september 2010 af Peter Malling
Google har lanceret en ny funktion i sin webmail-service Gmail. I fremtiden kan gmail brugere vælge at få sorteret deres email automatisk, alt efter relevans i forhold til den enkelte bruger. Hvorvidt en mail vurderes som værende relevant afhænger dels af en række generelle kriterier udfra mailens beskaffenhed, dels af brugerens almindelige email adfærd (f.eks. vil mail fra personer, man ofte svarer til, blive prioriteret) og dels af brugerens aktive angivelse af de enkelte mails vigtighed (man kan ved at klikke på en knap angive, at en mail er vigtig, og Gmail husker det så). Google angiver, at målet med denne nye service er at mindske information overload for gmails brugere og dermed gøre gmail til et mere attraktivt værktøj.
Google skriver, at det nye værktøj kan betragtes som en udvidelse af det allerede eksisterende spamfilter. Mens traditionelle spamfiltre har til formål at sortere mail fra, som tilsendes brugerne uopfordret, retter Gmails nye sorteringsservice sig mod den såkaldte ”bacn”. Bacn er en betegnelse for alle de nyhedsbreve etc., som vi godt nok har sagt ja tak til engang, men som vi alligevel måske ikke altid når at få læst. For mange brugere udgør denne type mail en væsentlig del af den mail, der dagligt modtages. VidenDanmarks nyhedsbrev går (må vi desværre nok erkende, hvor nødigt, vi end vil) ind under denne kategori. Selvom vi aktivt har tilvalgt denne type mail, vil de fleste prioritere dem i anden række i forhold til unikke, personlige mails, man får tilsendt. Jeg har lavet forskellige foldere og regler i Outlook til de nyhedsbreve, diskussionsfora etc., jeg er skrevet op til. Det er jo faktisk denne funktion, som nu bliver automatiseret og institutionaliseret i Gmail. Jeg må jo så erkende, at det er sjældent, jeg får kigget ned i disse foldere til nyhedsbreve osv. De tilsendte mail-udsendelser ligger jo godt og trygt i deres respektive foldere. Jeg er mere tilbøjelig til at læse de nyhedsbreve, som stadig ender i min inbox, fordi jeg endnu ikke har fået lavet regler for dem, eller simpelthen fordi jeg ved, at jeg ikke får dem læst, hvis jeg ikke får dem smidt i synet, når de ankommer.
Dette nye tiltag fra Google er jo skide smart, da det kan hjælpe til at få nedbragt den tid, vi bruger på at gennemgå vores mailboks. Men det rejser også nogle problemstillinger. For det første bliver dette endnu en måde for Google til at lære os endnu bedre at kende, hvilket relaterer sig direkte til de allerede seriøse privatlivs- og sikkerhedsproblematikker, vi har omkring Google. For det andet skabes der nogle ”hjulspor”, hvor brugerne kun ser den mail, som slipper igennem filteret, som jo er baseret på vores hidtidige adfærd. Vi ser altså den information, som vi ”bør” se, og dermed mindskes muligheden måske for, at vi tilfældigvis falder over noget nyt, som måske kunne fange vores interesse – og skabe nye, værdifulde videnkombinationer. Endelig vil det bevirke, at afsendere af bacn vil have en interessere i at camoufleres deres udsendelser, så de ser ud som personlige mails, simpelthen for at snyde Gmail til at kategorisere dem som vigtig mail. Det vil gøre det endnu mere uigennemskueligt, hvad der er privat mail, og hvad der er standardudsendelser.
Måske bruger du Gmail og har allerede slået den nye funktion til. Så er VidenDanmarks nyhedsbrev sandsynligvis blevet smidt ned sammen med alle mulige andre nyhedsbreve etc., som du alligevel aldrig får taget dig sammen til at kigge i. Og du vil måske slet ikke have læst disse guldkorn, som – potentielt set – kunne ændre dit liv.
Gør Google og internettet os dummere?
10. juni 2010 af Bent Schou
Supermennesker med alverdens viden lige ved fingerspidserne? eller hjerneløse zombier i en zapper kultur? Så skarpt stiller Karim Pedersen det op i en artikel på comon.dk. Og artiklen rummer mange gode henvisninger til andre, der har ytret sig i denne debat om hvordan internettet påvirker os:
- Allerede i 2008 mente den amerikanske it-guru Nicholas Carr (Is Google making us stupid), at vi har mistet vores evne til at koncentrere og fordybe os, og at det er internettet, som bærer skylden.
- En svensk undersøgelse dokumenterer, at vi bedre forstår en tekst på papir end på en computerskærm, hvor der er for meget andet, der distraherer.
- Clay Shirky mener i Wall Street Journal (Does the internet make you smarter?), at vi er midt i en informations-eksplosion, der kan sammenlignes med Gutenbergs opfindelse af bogtrykkekunsten. Det gamle system er brudt sammen, og vi mangler stadig at få det nye system på plads. Derfor oplever vi en periode med kaos. Men det betyder ikke, at vi bliver dummere, mener Clay Shirky.
En spændende debat – som så vidt jeg kan se rummer flere aspekter:
Den store tilgængelighed til information (viden?) på internettet, nu også fra min håndholdte og mobile smartphone, ipod eller ipad eller hvad den nu hedder, betyder, at den viden jeg selv har bliver mindre interessant i forhold til den store mængde viden, jeg umiddelbart kan få adgang til. Investerer jeg f.eks. nogle timer eller to sammen med google og internettet, er der næsten ikke det emne, jeg ikke kan skabe mig et (måske overfladisk – men alligevel) indblik i. Når jeg taler med venner og kolleger – og der er noget vi er i tvivl om, er der altid een, der med sin smartphone kan finde svaret i løbet af ganske kort tid. Hvorfor vide så meget – når nu vi så hurtigt kan få adgang til viden??
Men her er det, at skellet mellem viden og information igen bliver interessant. For den uvidende er internettet kun ligegyldig information. Det kræver jo en del viden, at kunne kapere og sortere al den tilgængelige information hurtigt og korrekt. Det forudsætter en slags højtudviklede “viden- eller informationskompetencer” – at jeg kan validere og kontrollere den information, jeg bruger fra nettet – og omdanne den til brugbar viden. Der er jo meget crap derude. Og jeg risikerer nemt blot at reproducere crap – hvis jeg ikke ved noget i forvejen – eller kan kvalitetschedke kilderne.
Et andet aspekt i debatten om internettets fordummelse er påstanden om at vi mister koncentrationen – at vi bliver distreheret af de mange kanaler og informationsstrømme. Jeg kender det kun alt for godt. Det er som om, at der hele tiden åbnes for både flere og hurtigere kommunikationskanaler til og fra mig. Post og stationær telefon er jeg vokset op med (og har styr på). Men inden for de senste 10-15 år er mobiltelefonen, emailen, sms’en og nu senest de sociale medier kommet til. Engang imellem kan man godt føle sig jagtet. Specielt når man som jeg nødig vil gå glip af noget og slet ikke af de muligheder der følger med, selv om de ofte drukner i spam og ligegyldig information.
Koncentration er en gammel dyd. Munkene arbejdede i celler, mange har stadig eget kontor, og når vi mødes skal vi slukke for pc og telefon. Men spørgsmålet er om ikke vi skal anskue koncentration lidt anderledes. På den ene side har vores hjerne altid fundet udveje, når arbejdet eller undervisningen blev kedelig eller uinteressant. Vi har vist alle prøvet at lade tankerne løbe, mens vi prøvede at se nærværende og opmærksomme ud. På den anden side har distraktionen mange nyttige funktioner – f.eks. afslapning og kreativitet.
Og hvor vil jeg så hen med alt dette? Jo. Der er da sikkert en god risiko for at internettet og informationsbombardamentet gør os dummere, hvis vi ikke ændrer vores syn på viden – og sætter fokus på udvikling af vores både tekniske og sociale videnkompetencer.
Eller sagt på en anden måde. Jeg tror vores styrke fremover vil bero på vores evne til at supplere stærk faglighed med gode kompetencer i forhold til at tilegne os viden (lære) – både via de tekniske medier og via andre mennesker. Målt i faglighed kan det godt være, at vi i gennemsnit bliver dummere. Men klogskab vil fremover i højere grad blive målt på andre paremetre – såsom videntilegnelse og læring – teknisk og socialt.
Enterprise Search
- nej hvorfor dog det.
Vi spørger bare hinanden?
17. september 2009 af Bent Schou
Vores digitale information er ikke alfafgørende for, at vi kan dele viden med hinanden. Helt sikkert. Vores hukommelse og netværksrelationer er en god hjælp, når vi skal finde information, viden, dokumenter mm.
Men der er en grænse for, hvad vi kan huske. Og selv om vores netværk er stort og imødekommende er det oftest hurtigere, hvis vi selv – med digitale redskaber – i mange tilfælde – kan finde den information vi søger.
“Fuck Google – Ask me” står der på een af mine t-shirts. En god pointe om at vi skal huske at trække på netværket – på hinanden, når vi søger viden.
Men det er vel et faktum, at vi i alle henseender bliver stadig mere sammenvoksede med den digitale information. Alt findes i vores systemer – eller på internettet. Når vi skal søge på nettet er de fleste ikke i tvivl – vi bruger netop Google. Men hvad når vi skal søge i vores egne interne digitale infomationssystemer. Har vi her veludvilkede søgesystemer, der nemt og effektivt kan fremfinde information – på tværs af de oftest mange systemer og databaser, vi har? Med andre ord: Har vi en god enterprise search – løsning?
Tilsyneladende slet ikke – hvis vi skal tro de 14, der har svaret på VidenDanmarks spørgsmål om Enterprise Search.
VidenDanmark spurgte i perioden fra 21.8. til 17.9.2009: Hvordan søger i digital information i din virksomhed?
Svarene fordelte sig således:
Vi har en god struktur, som gør det let at finde den information vi søger. : 0%
Vi har gode søgefaciliteter. : 14.3%
Vi leder i forskellige systemer, og finder som regel det vi søger. : 21.4%
Vi spørger kollegaer som ved noget, og som ved hvor informationen er. : 35.7%
Vi får hjælp fra en særlig informations- eller biblioteksfunktion. : 14.3%
Vi har opgivet – men finder ud af det alligevel.: 14.3%
En klar førsteplads til – at vi spørger kollegaerne, når vi søger information. Positivt – måske! Men også lidt overraskende synes jeg. I de fleste større virksomheder forekommer dette helt utilstrækkeligt.
Konklusionen er altså med en lettere omskrivning af sentensen fra min t-shirt: Fuck Enterprise Search – ask your college”.
Hvad er problemet med Enterprise Search - løsninger? Er de overflødige? Er de for dyre? For vanskelige at implementere? For krævende at vedligeholde og løbende optimere? Eller hvad?
Husk også, at VidenDanmark sætter fokus på Enterprise Search med et seminar den 8.10. Læs mere her.
Posts
Nye kommentarer