Stop ligegyldig videndeling
25. november 2010 af Charlotte Winther
Start fx med færre ligegyldige, ufokuserede og uproduktive møder!
“Møder er blevet helt centrale for den måde, arbejdspladser i dag håndterer og deler viden på” siger erhvervsforsker Brian Due i det seneste nummer af djøfbladet (nr. 19) i en artikel med titlen “Ideudviklingsmøder er spild af tid“. Hans pointe - som uddybes i et igangværende ph.d.-projekt – er, at behov for selvpromovering, mangel på mødeledelse og angst for at tabe ansigt blot er nogle af grundene til, at alt for mange ideudviklingsmøder går op i hat og briller på danske arbejdspladser. Han har bl.a. udviklet et værktøj til at få ideerne til at flyde mere frit. Under mødet nedfældes ideerne, som der tegnes forgreninger og forskydninger på, efterhånden som ideerne udvikler sig. Herved fastholdes fokus samtidig med, at ideerne får lov at udvikle sig.
En anden undersøgelse – refereret i artiklen “Færre ligegyldige møder“ i JP HumanResource (03 2010) – er baseret på en netværksanalyse med fokus på samarbejdskulturen på Kragsbjergskolen i Odense. Her fandt man ud af, at alt for mange møder ikke havde nogen relation til de ansattes primære opgave, nemlig undervisningen. Mødekulturen var sådan, at alle lærere var med i et stort mødeforum – hvor mange emner ikke var relevante for den enkelte. Resultatet af netværksanalysen blev flere møder med færre deltagere. Konkret er tirsdag fast mødedag, men det ligger som udgangspunkt ikke fast, hvem der deltager i hvilke møder. Overbygningslærere skal fx ikke sidde og høre om indlæring i de mindre klasser. Så er det måske mere relevant at matematiklærerne mødes i et mindre forum.
Det er meget svært at afholde fokuserede møder for mere end 7-8 personer. Når et emne ikke er nærværende og relevant for den enkelte, står vedkommende typisk af og deltager ikke i diskussionen eller løsningen på et problem. Det kræver derfor omhyggelig planlægning og stram styring at afholde et engageret møde i et større forum. Egentlige arbejdsmøder bør foregå i mindre fora. Der er derfor al mulig god grund til at have et godt overblik og en fokuseret tilgang til sin mødestruktur og -kultur. Præcis som med emails bør man altid nøje overveje modtagerkredsen og være skarp på at tilpasse sin kommunikation i forhold hertil. Tænk på, hvor meget tid vi bruger på ligegyldige og uproduktive møder – det kan vi helt sikkert gøre meget bedre.
Kom ud af busken
26. marts 2010 af Bent Schou
I kender sikkert historien om strudsen, der stikker hovedet i busken, når det bliver farligt. Man kunne formulere pointen således: Strudsen tror, at når den ikke kan se verden – er den der heller ikke!
Jeg kom til at tænke på strudsehistorien, da jeg læste om de indadvente og effektive danskere. Kort fortalt viser en række undersøgelser, at danske virksomheders reaktion på en krise er at effektivisere – det er vi faktisk bedre til end virksomheder i de andre nordiske lande. Undersøgelserne peger på, at den måde vi i Danmark håndterer kriser er, at vi kigger indad og optimerer. Læs mere i Computerworld.dk.
Det lyder jo meget godt: Når krisen kradser, vender vi ryggen til og sørger for at holde orden i eget hus. Det gælder tilsyneladende for vores virksomheder. Det ser ud til, at det også gælder for vores regering og folketing, som ikke tør diskutere de helt afgørende problemer det danske velfærdssamfund står over for i disse år. Og det gælder sikkert også os selv, hver i sær. Arbejdt lidt hårdere – så går det nok. Så forsvinder krisen og problemerne af sig selv.
Hvem sagde, at det kun er strudsen, der stikker hovedet i busken.Det ser ud til, at vi danskere er i familie med strudsene?
For realiteten er jo – og jeg ved mange vil være enige med mig, bl.a. alle de der konstant råber på innovation - at det er helt utilstrækkeligt at se indad og effektivisere, når der er krise. Selvfølgelig skal vi altid optimere og effektivisere, og sørge for at anvende vores ressourcer bedst muligt. Men netop i en krise er der et stort behov for at se udad og fremad.
På det personlige niveau skal vi ikke være bange for at prøve nye veje, f.eks. når vores fag eller arbejdsplads er truet.
I vores virksomheder skal vi turde se ud i verden, se, hvad de bedste gør, se hvor markedet og teknologien er på vej hen.
Også for samfundet som helhed skal vi turde tænke nyt, f.eks. på velfærdsområdet, der er under voldsomt pres i disse år.
For selv om vi kigger indad og lukker øjnene, så forsvinder verden jo ikke. Tværtimod. Jo længere der går før vi finder de nye og holdbare løsninger, jo større er chancen for at vi slet ikke kommer igennem krisen. Eller i hvert fald, at vi mister de fordele vi hidtil har haft – at vi rykker et niveau ned.
Som strudsen, der bliver jaget af et stort rovdyr, også hurtigt må erkende. Det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Det kan faktisk vise sig at blive fatalt.
Et salatblad til en million kroner, eller noget virkelig værdifuldt?
4. december 2008 af Karsten Stryger
Når krisen kradser er det naturligt at se på virksomhedens omkostninger. Desværre er det normalt økonomifolk, LEAN-konsulenter, revisorer og medarbejdere med lignende disciplin, der beskæftiger sig med at lede efter virksomhedens overflødige fedt. De skærer fra, retter til og forbedrer processer – men der mangler noget. Der mangler alt det skæve og radikalt forandrende, alt det som kun innovative og kreative personer falder over.
SAS havde for nogle år siden – sikkert da krisen også kradsede i luftfartsbranchen en effektiviseringskonkurrence, hvor man som medarbejder fik halvdelen af første års besparelse som bonus for en god idé. En kvik stewardesse havde bemærket at hver gang hun ryddede af efter måltiderne lå der et enkelt salatblad på hver tallerken. Stewardessen foreslog at fjerne salatbladet, da ingen ville savne det. Besparelsen var en million kroner om året, og hun fik en bonus på en halv million.
Det er jo meget godt, hvis ens virksomhed køber for mere end en million kroner salat om året, men hvad med alle andre? De fleste virksomheder kan måske strammes op, men med mindre man i årene før har været virkelig sløset, er det begrænset hvor meget der kan hentes. Det der virkelig batter er når man vender virksomhedens processer på hovedet, og lader innovative medarbejdere finde på noget nyt.
Nokia har vendt sig fra at være gummistøvlefabrikant, til at være mobilproducent. Hvis Danish Crown havde forsøgt at genopfinde sig selv, i stedet for at fokusere på konstante produktivitetsforbedringer, kunne de have brugt deres ledige slagterier til noget andet end at lukke dem. Medarbejdere og bygninger er til stede, hvorfor ikke bruge dem til noget andet? I stedet for at bekymre sig over verdensmarkedspriserne på kød falder, kunne de glæde sig over et nyt forretningsområde hvor priserne stiger.
Hvis man ensidigt lader medarbejdere lede efter inkrementelle forbedringer, kan det godt være man finder det gyldne salatblad, men de finder aldrig det virkeligt værdifulde, for de kigger ikke efter det.
Innovation eller effektivisering
18. september 2008 af Bent Schou
Når krisen kradser i virksomhederne vil der nok være et naturligt fokus på effektiviseringer og omkostningsreduktion. Også selv om alle de senere år har råbt og skreget på innovation og nytænkning.
I 2008 udgaven af IT i praksis er IT-cheferne langt hen enige om, at det vigtigste for at opfylde forretningsstrategien i disse år er, at IT anvendes til effektivisering.
I VidenDanmark tænkte vi, at det kunne være interessant at høre netværket, om man ser ligesådan på dette (vi havde nok en formodning om, at netop dette netværk ville have større fokus på innovation). Så vi spurgte i nyhedsbrevet og på hjemmesiden – fra 22.8. til 18.9. – hvad der er vigtigst (har størst ledelsesmæssig prioritering) i jeres virksomhed lige nu? Er det innovation, er det effektivisering, eller er det begge dele.
De 24 svar, der er kommet ind, fordeler sig med 29 pct. på innovation, 38 pct. på effektivisering og 33 pct. på begge dele. Mildest talt et ikke særlig overbevisende svar – selv om der selvfølgelig er en mindre overvægt til effektivisering.
Man kunne vel indvende imod spørgsmålet, at vi stiller en kunstig modsætning op mellem innovation og effektivisering. Vi kan gøre begge dele, vil mange nok hævde. Og f.eks. Lean lægger jo også op til at procesoptimering sker samtidig med at medarbejderne involveres i gradvise forvedringer – og innovation (i hvert fald i det små).
Alligevel er det tankevækkende, at det officielle Danmark, stærkt støttet af regeringen og en større portion støttekroner til innovations- og iværksættermiljøer ikke har større held med at få budskabet frem om, at innovation er den eneste vej frem for Danmark og danske virksomheder i den globale konkurrence. Man er åbenbart oppe imod stærke kræfter.
Måske opfattes innovation som noget dyrt, langsomt og usikkert. Hvilket det vel ikke behøver at være. Måske skulle det i stedet handle om kultur – risikovillighed, åbenhed og tillid. Men denne kultur har nok vanskelige kår, når der skal effektiviseres og skæres.
Det skal ikke være let.
Posts
Nye kommentarer