Videndeling i den offentlige sektor – eller mangel på samme
3. november 2011 af Christian Schwarz Lausten
Prøv at google ”Videndeling i den offentlige sektor” – eller de forskellige afskygninger af temaet du nu kan komme i tanke om. De giver alle under 10 hits. Nu skal man naturligvis passe på med at bruge google som et sandhedsorakel – men som en slags vejrhane, giver den dog en vis fornemmelse for omfanget af et givent emne. Så lad mig bare slå det helt fast: Videndeling i det offentlige er en mangelvare.
I en tid, hvor fokus og debatten i høj grad handler om digital selvbetjening og interaktionen mellem borger og det offentlige, er der en eklatant mangel på interesse for hvordan den offentlige sektor kan blive bedre til at tale sammen og dele viden på tværs. Således optræder ordet videndeling ikke én eneste gang i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Det er et udbredt synspunkt, at viden er fundamentet for al innovation og nytænkning. Det er derfor afgørende, at den viden både frontmedarbejdere, administrative medarbejdere og ledere besidder på tværs af den offentlige sektor, bliver sat langt mere systematisk og effektivt i spil.
Jagten på den skjulte innovation i det offentlige
Den britiske tænketank NESTA, der arbejder for at skabe en mere innovativ offentlig sektor i England, arbejder med et begreb de kalder ”hidden innovation”. Den skjulte innovation er både opfindelser, løsninger og ideer, der letter arbejdet, sparer penge eller på alle måder gør en forskel på mikro -eller makroplan i det offentlige.
Det kommer næppe bag på nogen, at der er rigtigt meget skjult innovation i Danmark. Hver dag finder brave og kløgtige folk i den offentlige sektor på nye smarte metoder, hacks og tricks af varierende størrelse og kompleksitet. Lige fra sygeplejersken, der har et smart trick til at vende en patient uden brug af løfteudstyr, til en programmør i en kommune, der har udviklet en genial algoritme til styring af daginstitutionernes ventelister.
Men hvordan får man hevet den skjulte innovation ud af gemmerne? Det nemme svar er, at der skal flere systemer og videndelingsplatforme til. Det er bestemt en del af løsningen, men den samlede løsning er noget mere kompliceret.
Alt for mange dybe tallerkener
Vi arbejdede for nyligt på et projekt for Arbejdsmarkedsstyrelsen og CABI, hvor opgaven lød på at undersøge behovet for videndeling i og på tværs af jobcentrene. Vores antropologer vendte tilbage med en klar melding fra frontmedarbejderne om at de sukkede efter mere viden og inspiration fra deres kollegaer i andre jobcentre. Udfordringen var, at de ikke havde mandat fra ledelsen til at dele viden, der var ingen strukturer, der muliggjorde og belønnede det og så havde de i øvrigt heller ikke tid. På alle måder en tabt kamp at indføre en videndelingsplatform her.
Det kedelige resultat er, at der hver eneste dag genopfindes dusinvis af dybe tallerkener i danske jobcentre, den skjulte innovation, som kunne komme andre jobcentre til gavn. Og sådan kunne man gennemgå samtlige offentlige myndigheder, centre, institutioner osv. og høre samme historie.
Hvis vi skal effektivisere det offentlige Danmark gennem digitalisering, nytter det ikke bare at skabe systemer, hvis ikke de menneskelige processer følger med. Videndeling kræver et mindset, der er gearet til det. Og den gearing opstår i et samspil mellem ledelse, personlig motivation og digitale processer. Så hermed et slag for et langt større nationalt koordineret og ambitiøst fokus på mere videndeling i det offentlige, som et vigtigt led i både moderniseringsstrategier og digitaliseringsstrategier.
Hvad er dine erfaringer?
Det kunne være interessant at høre andre bud på projekter omkring videndeling i det offentlige, hvor det enten har fungeret eller floppet, så kommenter gerne.
Dansk design kan hjælpe digitaliseringen på vej
26. oktober 2011 af Rikke Bygballe Mller
Jeg er nyligt hjemvendt Microsofts Sharepoint konference i Californien, hvor jeg i fritiden morede mig over at tage billeder af en meget anderledes op-stilling af infrastruktur – her tænker jeg på strømkabler og teleudstyr.
Jeg har eksempler på ufattelig el-ledning spagetti, utroligt grimme og rustne mobilmaster, og på de mobilmaster som det blev en ’sport’ at spotte – dem som var smukt forklædt som ”palmer” eller ”juletræer”. Nogle installationer så ud som om de er kastet sammen i al hast, eller måske stadig venter på en tekniker siden sidste jordskælv. Æstetikken må vige for funktionalitet Overthere – og mobildækningen var udmærket de fleste steder.
Tilbage i Danmark fryder jeg mig nu over at vi gør os umage med at få infrastrukturen til at se pæn ud. Man skal vist være teleingeniør for rigtigt at holde af de grå bokse. Men de er jo blevet en meget vigtig del af vores hverdag, hvor vi forventer at være online og tilgængelige altid – om det er for at modtage kald fra børnehaven, eller fordi virksomhedens intranet også er blevet mobilt.
Vi er vilde med mobiltelefoni og mobilt internet i Danmark. Men vi vil også have det pænt. Måske er det én af grundene til at vi, eksempelvis som i Århus, ikke rigtigt får ’rykket’ på at sætte udstyr op. Vi forlanger mobildækning i hver en krog, men vi ønsker ikke at se på udstyret (og er måske stadig i tvivl om der er en strålingsfare).
Inspireret af de kreative løsninger med mobil-palme master, vil jeg gerne sende en opfordring til dansk innovation på området; Med vores ”danske sans for design” – kan man så ikke forestille sig at dygtige danske industrielle designere tager udfordringen op og kommer med nye og smukkere bud på telemasterne? At dansk design kan hjælpe digitaliseringen på vej, ved at støtte arbejdet med at gøre videndeling og kommunikationen mobil?
Jeg er sikker på, at der er forretning og et kæmpe innovativt potentiale at hente her for danske virksomheder– også til det Californiske marked.
- og jeg sender gerne mine ”feriebilleder” af palme- og jule-telemaster som inspiration – men håber faktisk vi kan gøre det endnu mere elegant!
Fra ESDH til digitalisering. Anmeldelse.
8. juni 2011 af Bent Schou
Devoteam har udgivet en spændende rapport, som har mere på hjerte end den lidt tørre undertitel siger: ESDH-rapporten 2011.
Den fulde titel er: Vejen videre fra ESDH – Digital sagsbehandling i perspektiv. (Hent konklusionsafsnit gratis). I følge rapporten ligger Danmark internationalt i førerfeltet når det gælder digital sagsbehandling i den offentlige sektor – sammen med de øvrige nordiske lande og Holland.
Alligevel er gevinsterne delvis udeblevet. Årsagerne er – i følge rapporten – flere: 1) Fokus har overvejende været på systemet – i stedet for på processerne og understøttelse af arbejdsgange. 2) Leverandørerne har ikke gjort deres arbejde godt nok, bl.a. har der været lovet for meget, og aftaler og forventninger har ikke kunne indfries. 3) FESD (Fællesoffentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering) har ikke givet de optimale rammer for digitaliseringen. 4) Utilstrækkelig ledelsesindsats har bl.a. givet problemer med implementering og uensartetet anvendelse.
Devoteam har interviewet 38 offentlige myndigheder i forbindelse med arbejdet med rapporten. Og heraf uddrages gode erfaringer om, hvordan man får succes med digitalisering/ESDH. Her er noget, som alle med interesse i og ansvar for ESDH og digitalisering af arbejdsgange bør tage ved lære af.
Set med VidenDanmark-briller er rapportens perspektiv-afsnit: Fremtiden for ESDH det mest spændende. Det er her budskabet: Fra ESDH til digitalisering kommer markant til udtryk. Lad os kort gengive hovedbudskaberne her:
- Arbejdet med sager og dokumenter skal være integreret i den digitale arbejdsproces.
- Sagsoprettelsen skal ske automatisk.
- Myndighedens viden skal være let tilgængelig for både medarbejdere og ledelse.
- It skal understøtte sammenhængende og tværgående arbejdsprocesser.
- Borgere og virksomheder skal kunne betjene sig selv.
- Opgaver skal let kunne flyttes mellem myndigheder.
Devoteam gør en dyd ud af at beskrive systemmæssigeløsninger, der kan understøtte en udvikling i denne retning. Specielt interessant forekommer opdelingen mellem forskellige typer af offentlige myndigheder: Projektfabrik, sagsfabrik og kommuner, som har brug for det hele.
Rapporten sætter efter min mening den helt rigtige dagsorden – som er et skift i fokus fra system til arbejdsproces. Dokumentbehandling og videndeling skal være en integreret del af arbejdsprocesserne og ikke ekstra arbejde. Kun på denne måde bliver resultatet godt og effektivt.
Devoteams rapport indeholder også fem temaartikler, som mere konkret sætter spot på temaer, som er aktuelle og relevante. Der er et afsnit, som resumerer, hvad myndighederne selv mener. Sidst indeholder rapporten en gennemgang af 13 ESDH-systemer og deres leverandører. Spændende og måske for nogen, lidt nervepirrende læsning.
Alt i alt har Devoteam præsteret en spændende, fremsynet – og meget konkret anvendelig rapport, som allerede har fået mange kommentarer med i IT-verdenens nyhedsmedier: Computerworld og Version2. Og godt for det. Læsning kan anbefales – ikke kun for ESDH-specialister.
Rapporten er udgivet i maj 2011 og kan købes hos Devoteam. Prisen for rapporten er 1000 kr.
Danmark rykker!
26. august 2010 af Charlotte Winther
Nu rykker vi, ikke bare ind i 2.0-samfundet, men helt ind i 3.0-samfundet, hvad det så end er, men vi rykker! Inden 1. november får vi i hvert fald en køreplan for digitaliseringen af Danmark. Og alle kan være med. Dét er måske et fremskridt i sig selv, men ellers synes jeg, at jeg har hørt det før. Lad os nu se – et bredt sammensat panel af 21 it-tænkere fra både den offentlige og private sektor er blevet bedt om en køreplan, som kan give beslutningstagere på alle niveauer i samfundet de bedste muligheder for at anvende informationsteknologien bedst muligt. Det lyder jo meget godt.
De 21 tænkere skal ikke blot tænke selv men tænke med i debatten og i en række tema-seminarer. Der er udpeget fem centrale politikområder, som både nu og i fremtiden indebærer væsentlige udfordringer, og der er planlagt fem tema-seminarer i Danmark 3.0-processen:
Onsdag 1. september: Sundhed.
Torsdag 16. september: Miljø, energi og klima.
Torsdag 23. september: Iværksætteri, innovation og beskæftigelse.
Torsdag 30. september: Uddannelse og forskning.
Onsdag 13. oktober: Tryghed og sikkerhed i samfundet.
Debatten er allerede i gang, men den kan blive endnu mere livlig. Tænk bare på den mængde af muligheder der findes inden for fx sundhedsområdet: online læge-konsultationer med mulighed for at koble et kamera på, adgang til egen journal samt patient-data, hjælp til selvhjælp, forebyggende arbejde osv osv.
Du kan også deltage i den åbne diskussion på projektets hjemmeside: http://danmark3nul.dk/forum/6. Grib chancen og vær med – så kan det være, at Danmark rykker!
Posts
Nye kommentarer