Innovation – med fokus på hele værdikæden
20. januar 2010 af Stina Vrang Elias
I en verden præget af finanskrise og stærkt stigende konkurrence man nødt til at gå nye veje. Overalt – både i den private og i den offentlige sektor – står ledelse og medarbejdere over for komplekse udfordringer, der kræver nye, intelligente løsninger.
Desværre forbinder mange stadig primært innovation med ny teknologi. Det er en skam. For der er i dag mere end nogen sinde brug for nytænkning inden for hele værdikæden – fra produktudvikling over kommunikation og HR til salg og marketing.
Det er baggrunden for et nyt initiativ, som DEA og Copenhagen Living Lab har igangsat for at bygge bro mellem forskningen og virksomhederne – det være sig private eller offentlige. Tanken om at samarbejde med en kreds af førende universitetsforskere vil uden tvivl få mange til at sige: Det er vist for ambitiøst for os! Men det behøver hverken at være tidskrævende, besværligt eller kostbart for at få adgang til den nyeste, forskningsbaseret viden. Det viser erfaringerne med et nyt initiativ, som vi har Human Centered Research Hub – HRH.
Konceptet er simpelt, men effektivt – HRH tilbyder at være matchmaker og koordinator i vadestedet mellem forskning og erhvervsliv. Og metoden designet til at kanalisere ny viden fra f.eks. forskere direkte ind i virksomheden – stor eller lille, privat eller offentlig.
Udgangspunktet er en helt konkret udfordring. En virksomhed har f.eks. spurgt os, hvordan de får skabt et sundere arbejdsmiljø (sund kost, mere motion osv.). En anden har behov for sparring for at nå frem til en ny, fælles identitet efter en sammenlægning af to afdelinger. HRH er også blevet bedt om at se på, hvordan man udvikler en ’winning culture’ og et særligt talentudviklingsprogram for specialister. Når der er en klar forståelse af, hvor skoen trykker, sammensætter HRH et skræddersyet team af eksperter blandt de 1100 dygtige forskere, vi samarbejder med. Derefter arrangerer HRH en workshop, hvor virksomheden fremlægger udfordringen og modtager forskernes feedback.
Virksomheden eller organisationen får dermed en direkte pipeline ind til nogle af landets førende forskere på området. Og står på den måde langt bedre rustet til at løfte udfordringen.
HRH arbejder med problemstillinger inden for hele den ikke-teknologiske del af værdikæden, men har især fokus på interne og eksterne relationer og processer inden for HR, kommunikation, sundhedsfremme og CSR. Alle områder, hvor der er et stort behov for og et stort potentiale for innovation.
Det er i dag kun fem pct. af alle danske virksomheder, der har deltaget i større forsknings- og innovationsprogrammer. Det viser DEAs rapport ”Vækst gennem videndeling”.
Vi er overbevist om, at langt flere virksomheder skal have adgang til ny forskningsbaseret viden, hvis det skal lykkes at skabe de nye, intelligente løsninger, der kan sikre vores konkurrencekraft på længere sigt. Samtidig tror vi, at HRH vil inspirere mange forskere til at arbejde med nogle af de store udfordringer, som både dansk erhvervsliv og den offentlige sektor står over for i de kommende år.
Stina Vrang Elias er adm. direktør for DEA/FUHU
Skru op for udveksling og produktion af viden med en ErhvervsPhD
9. april 2008 af Dorte Madsen
En ErhvervsPhD er ikke blot ekspert i et indhente og fremtrylle ny viden. Hun er også ekspert i at omsætte denne viden til praksis ude i en virksomhed. Derfor er en erhvervsPhD ’er en fantastisk brobygger mellem forskning og erhvervsliv. Og derfor skal vi have flere. Mange flere.
Det mener en tænketank under Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA), og det mener Helge Sander. Frem til år 2012 afsættes derfor yderligere 300 mio. kr. til formålet på finansloven. Det er regeringens mål at skabe øget videnspredning gennem flere højtuddannede, flere patenter, mere kommercialisering og mere formelt samarbejde og netværksdannelse mellem erhvervslivet og den offentlige forskning.
Det unikke ved ErhvervsPhD’erne er, at de kan levere det hele på én gang. Når en virksomhed ansætter en ErhvervsPhD, får den ikke bare den viden, som kandidaten har med sig fra uddannelsen. Den får også adgang til ny viden, som virksomheden kan bruge i sin udvikling. Samtidig får universiteterne ny viden tilbage fra erhvervslivet, fordi ErhvervsPhD’en bygger bro mellem de to verdener.
I Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007/2008 præsenterer DEA og DJØF – nu for tredje år i træk – et overblik over forskningssamarbejdet mellem de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter på landets universiteter, dansk erhvervsliv og offentlige institutioner. Igen i år sætter Erhvervsforskningsbarometeret særligt fokus på virksomhedernes udbytte af samarbejdet.
Det er spændende læsning for folk med særlig interesse eller særligt ansvar for innovation, videndeling eller læring. For Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007 konkluderer bl.a. at
1. Erhvervsforskningen styrker innovationen
2. Små og mellemstore virksomheder får innovativt input ved at samarbejde med universiteterne
3. Erhvervsforskning giver resultater på bundlinien og styrker virksomhederne strategisk
4. Potentialet for øget erhvervsforskning er stort
Initiativet til et erhvervsPhD -projekt kan komme fra tre sider, nemlig den studerende, universitetet og virksomheden. Forsknings- og Innovationsstyrelsen giver et løntilskud til virksomheden for at ansætte kandidaten og betaler desuden universitetet for at vejlede. Løntilskuddet til virksomhederne er på til 12.500 kr. pr. måned eller 450.000 kr. for hele perioden.
Læs mere på: www.erhvervsphd.dk www.dea.nu
Tænk på tværs
21. februar 2008 af Stina Vrang Elias
Af Stina Vrang Elias og Lars Bytoft.
Piet Hein har engang sagt: »Jeg er jo nok en slags specialist, men mit speciale går på tværs af de faglige skel, som ellers skiller eksperterne. Det var derfor, jeg havde glæde af drøftelserne i den internationale gruppe af videnskabsmænd, som jeg døbte »Ten Wise Men – and Me«, for vi beskæftigede os med mulighederne for at bygge bro mellem videnskaberne. Tingenes indbyrdes sammenhæng har for mig altid været noget uhyre væsentligt.«
Se, budskabet fra Piet Hein har længe været kendt og implementeret i både USA og England. Her opretter man nye uddannelser og forskningscentre, der i høj grad tænker på tværs af fagdiscipliner, så man med stor succes får koblet merkantil forretningsforståelse med IT, humaniora, design og sidst – men på ingen måde mindst: Den tekniske forskning.
Det er et faktum, at vi bliver færre til at producere grundlaget for Danmarks fremtidige velfærd og velstand, så der skal tænkes alternativt – og på en måde, så vi også får udnyttet de faglige kompetencer bedst og bredest muligt. I Ingeniørforeningen har der i flere år været fokus på at sikre, at der er ingeniører nok. For der er aktuelt mangel på ingeniører, og prognoserne fortæller, at manglen vil stige.
Vi er derfor nødt til at tænke alternativt for at sikre, at den viden og de kompetencer, ingeniørerne har, bliver sat i spil og anvendt bedst muligt og allerhelst i den Piet Heinske ånd.
For der er brug for tværgående uddannelser og forskning i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi. Undersøgelsen dokumenterer, at virksomhederne efterspørger forskning og kompetencer, der ser på tværs af fagretninger og bruger forskningsresultater på nye og innovative måder.
Og den vare, viden eller service, har vi svært ved at levere i dag, for mange af vores uddannelser og forskningscentre har desværre det fælles træk, at de ikke er interdisciplinære og kun i mindre omfang bevæger sig ind over hinandens felter. Det er ærgerligt, når man tænker på, at kreativitet og nye tankesæt ofte opstår i mødet mellem forskellige discipliner og faggrupper – netop som Piet Hein siger.
Vi mener derfor, at vi i langt højere grad skal sætte fokus på koblingen mellem disciplinerne. Vi skal have skabt miljøer på uddannelses- og forskningsområdet, hvor det helt naturligt indgår, at ingeniøren og etnografen sammen udvikler nye ideer og viden.
Vi glæder os over at kunne konstatere, at tiden er den rette. Videnskabsministeriet er netop i færd med at finde de strategiske forskningsfelter, der skal være med til at gøre Danmark til en vindernation fremover.
Samtidig bliver forsknings- og uddannelsesområdet begunstiget af mange flere midler fra Globaliseringspuljen. Så det er nu, der er råd til at tænke visionært, det er nu, vi kan tage det nødvendige kvantespring – så lad os komme i gang.
Stina Vrang Elias er underdirektør i Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Lars Bytoft er formand for Ingeniørforeningen
Posts
Nye kommentarer