Danmark som højhastighedssamfund
Højhastighedskomiteen sendte rapporten “Danmark som højhastighedssamfund” på gaden den første uge i januar. Rapporten skal komme med anbefalinger til, hvordan bredbånd kan øge udbredelsen og anvendelsen af it i Danmark. Regeringen har en vision om Danmark som højhastighedssamfund, hvilket en moderne infrastruktur skal gøre os i stand til at realisere. Komiteen har dygtigt peget på, hvordan det offentlige Danmark skal efterspørge alle mulige raffinerede it-løsninger, men kun med skræmmende få eksempler peget på, hvordan markedet skal være i stand til at levere disse løsninger.
Komiteens medlemmer er udpeget af videnskabsministeren, og han har ikke skuffet de, som tvivlede på et spændende hold. Det er Tordenskjolds sikre soldater, fra hvem man skal lede med lys og lygte for at finde et overraskende udspil. Vanetænkningen er gabende kedsommelig. Lad dog unge sprudlende ildsjæle komme til fadet.
Erhvervsdanmark er helt usynligt i medlemskredsen, og det er en katastrofe, når en af de vigtigste mål med komiteens arbejde er, at bidrage til sikring af Danmarks konkurrenceevne og skabelse af økonomisk vækst. Hvorfor er der ingen reformivrige og rabiate virksomhedsledere i det gode selskab?
Et mål er, at komiteen skal pege på, hvordan vi kan forbedre produktiviteten, effektiviteten og innovationsevnen i erhvervslivet, fordi vi på de områder har faldende kurver sammenlignet med andre lande. Hvad er det andre lande gør så meget bedre end Danmark, når de overhaler os på produktivitet, effektivitet og innovationsevne? Det har komiteen end ikke overvejet at forholde sig til. Hvorfor?
Rapporten har fornærmende kort nævnt Danmarks uddannelses- og forskningsudfordringer i forhold til øget udbredelse og brug af it. Danmarks uddannelsesniveau falder som bekendt i disse år sammenlignet med andre lande. Det er foruroligende i et land, hvor det eneste vi virkelig kan differentiere os på i forhold til andre lande er, at vi har en højt uddannet arbejdskraft, som evner at udnytte alle tænkelige effektiviseringsgevinster ved smartere brug af it. Hvis vi ikke får uddannet de nye generationer bedre end nu, kan uddannelsessystemet ikke levere kandidater til erhvervslivet, som skal levere alle de spændende produkter og løsninger til det offentlige Danmark. Det offentlige Danmark kan naturligvis heller ikke undvære højtuddannede specialister, som kan udtænke og specificere kravene til markedet.
Det er om noget en tam og tonedøv komite, som givetvis har fået et uambitiøst opdrag af en minister, der blot venter på en udskiftning ved en kommende ministerrokade.
Skal Danmark have et videnregnskab?
Foranlediget af flere artikler (bl.a. direktør for DEA, Stina Vrang Elias og mit eget indlæg her i VidenDanmarks blog) stillede Videndanmark fra 23.10 – 19.11.2009 på hjemmesiden og i nyhedsbrevet spørgsmålet: Skal Danmark have et videnregnskab?
De 21, der har svaret, fordeler sig således:
Ja – det skal vi helt afgjort 19 %
Joh – men det er vigtigere at få afklaret videnstrategien 29 %
Nej – det er vigtigere at gå gjort noget ved problemerne 19 %
Nej – et videnregnskab er en utopi, vi bliver aldrig enige 33 %
Tillad mig at tolke det derhen, at ideen om et videnregnskab for Danmark er der stor tilslutning til. At forudsætningen for at lave et sådant er en strategi, men at en sådan strategi vil være vanskelig, måske fordi mange forskellige interesser vil forsøge at påvirke det.
Men hvorfor give op så let. Det er før lykkedes at udarbejde strategier mellem parter, der er uenige.
Kludder i Danmarks “videnregnskab”
Viden fylder meget i medierne for tiden. Der laves undersøgelser og serveres spændende overskrifter, som f.eks. ”Forskning er tabt på gulvet” ”Salg af viden og service eksploderer” og ”Danske virksomheder mangler IKT-kompetencer”. Og mange andre overskrifter kunne nævnes – alle interessante og nyttige bidrag til Danmarks uudtalte ”videnregnskab”.
Den første overskrift om forskning handler om, at vi er rigtig dårlige til at overføre ny viden fra uddannelses- og forskningsinstitutioner til virksomhederne. Faktisk er vi elendige ifølge en rapport fra Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA). Så selv om vores forskningsinstitutioner internationalt rangeres højt – smitter det kun i begrænset omfang af på offentlige og private virksomheder i Danmark. Samarbejdet – eller viden-overførslen – fungerer bare ikke godt nok.
Den anden overskrift uddrager også essensen af en rapport – her fra Dansk Industri (DI). Man konstaterer, at videnerhvervene har størst fremgang mht til eksport. Da viden, så vidt jeg ved, ikke kan leveres uden samarbejde og formidling – er konklusionen altså, at her fungerer vidensamarbejdet fint.
Endelig siger den tredje overskrift om de manglende IKT-kompetencer (undersøgelse fra Rambøll Management), at specielt mindre virksomheder har brug for et løft på disse i dag så vigtige kompetencer. Og det er vel basalt set bl.a. disse kompetencer, der skal sikre, at vi på alle områder kan arbejde sammen om viden – også som forudsætning for innovation.
Mange der som jeg følger tæt med i Danmarks præstationer på videnområdet er nok lidt forvirrede. Går det godt? – eller går det skidt? Hvad skal vi egentlig være gode til? Og hvad skal vi sammenligne os med?
Vi har jo hørt det før, at det er svært at få nyttiggjort viden fra bl.a. universiteter. Jeg husker en amerikansk undersøgelse, der fortalte, at det i gennemsnit tager 17 år fra ny viden opstår inden for sundhedsområdet til denne viden anvendes i den daglige behandling på sygehusene.
I det hele taget er jeg ikke i tvivl om, at udfordringen i dag handler om at fjerne barrierer for at ny viden omsættes til praktisk handling. Ofte findes masser af ny og god viden, blot ikke lige dér, hvor den kan omsættes til værdi og udvikling. Mange virksomheder er gode til det i dagligdagen – i det små – men hvorfor ikke arbejde med at vi bliver bedre til dette i hele samfundet – på tværs af sektorer og institutioner.
Kludder i videnregnskabet betyder ikke så meget, hvis ikke netop det er et udtryk for, at vi grundlæggende ikke ved, hvad der er vigtigt – og hvad vi især skal satse på.
Lad os hjælpes ad med at få rede på Danmarks Videnregnskab – ved at diskutere hvor vi skal hen med viden og videndeling. Hørte jeg nogen sige: en videnstrategi for Danmark? Joh .. mindre må kunne gøre det – men det ligner.


Posts
Nye kommentarer