Arkiv for emnet: Danmark 3.0

Kodeordet er emergens

Når enkle regler får lov at virke længe nok i tid eller på tilpas mange elementer, fremstår helt nye egenskaber, de emergerer, bryder frem, dukker op, kommer til syne. Disse emergente egenskaber er ikke til at opdage, hvis man studerer en lille samling elementer. De ses først, når der er så mange, at der kan opstå kollektive virkninger, gruppeegenskaber.

Sådan skrev Tor Nørretranders for 20 år siden i sin fantastiske bog Mærk verden. Han anvendte begrebet i sin udforskning af bevidsthedens væsen. På det tidspunkt var begrebet velkendt indenfor biologien, og man var netop ved at opdage, at også inden for fysikken fandtes der masser af emergente fænomener.

En bevidst tanke er et emergent fænomen. Det opstår gennem samspillet af masser af hjerneceller. Der findes også eksempler på, at mange levende individer skaber emergens: fugleflokke, fiskestimer, myretuer, folk, der klapper i takt. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at mængden af individer blev styret af en højere magt. Det gør den bare ikke. Mængdens samlede adfærd opstår ved at mange individer følger nogle ganske enkle regler. Af sig selv.

Nørretranders kendte ikke nettet. Og han kendte slet ikke web 2.0. Dengang. For det fandtes ikke dengang. Internettet fandtes, men det blev kun brugt inden for ganske snævre kredse, primært indenfor universitetsverdenen. Det, som primært adskiller www fra det tidlige internet, er muligheden for at linke information til hinanden. I det tidlige internet var informationen ikke kædet sammen. Nuvel, der var masser af information i individuelle databaser, der kunne tilgås på forunderlig vis. Det var virkelig fantastisk dengang. At sidde på sit kollegieværelse og kunne tilgå databaser i USA og Japan. Men det er muligheden for let at oprette links til andre web-sider, der gør hele forskellen på www. Og det er dét, som baner vejen for dén underskov af web 2.0 teknologier, der vokser frem i løbet af starten på dette årtusinde.

Under web 1.0 sad der folk og kategoriserede indhold til søgemaskinerne. På web 2.0 tagger brugerne selv indholdet, og folksonomier emergerer – vokser op – når mange mennesker har tagget indhold. I gammeldags leksika sad editorer og sørgede for, at det var den kanoniserede sandhed, der blev formidlet. På wikipedia vokser sandheden frem gennem millioner af menneskers bidrag – og holden hinanden i ørerne. Under Østeuropas sammenbrud anvendtes fax-maskiner til at bringe budskabet om en revolution videre. I Mellemøsten og i Kina muliggør Twitter og Facebook at der med få timers varsel kan mobiliseres spontane demonstrationer. Og der kan danne sig en kollektiv opinion udenom de statskontrollerede medier.

Andrew McAcfee lancerede for 5 år siden begrebet Enterprise 2.0, som simpelthen betyder, at web 2.0 teknologier – såsom wikier, blogs og tags – bruges i virksomhedsregi. Han kalder disse teknologier for ESSP’er – emergente sociale software-platforme. Fordi de netop tillader strukturen at vokse ud af mange menneskers interaktion. Det betyder også, at de,som er ansvarlige for sådanne platforme i virksomhederne, ikke bør prøve at presse en struktur ned over systemet. Men i stedet lade disse systemers emergente egenskaber virke af sig selv.

Som nævnt ovenfor spiller web 2.0 en central rolle i den kamp for demokrati, der i øjeblikket udspiller sig i Mellemøsten. Men ironien er, at hvor web 2.0 i dag bruges til at kæmpe for demokratiet, vil senere web generationer – web 3.0, web 4.0 osv. – hvor stadig højere metaniveauer af kollektiv mening udkrystalliseres automatisk – muliggøre helt nye styreformer, baseret på social intelligens, hvor vi vil se tilbage på nutidens repræsentative demokrati som værende et naivt, diktatorisk og uintelligent fortidslevn. Søg f.eks. på emergent democracy eller democracy 2.0.