Co-creation innovation – hvad skal der til?
21. oktober 2009 af Jannik Schack Linnemann
Service innovation som middel til forretningsudvikling. Det har du måske som virksomhedsle-der eller som medarbejder med ansvar for forretningsudvikling overvejet. Men du tøver måske med at gå i gang. For hvordan sikrer du dig samtidigt, at du rammer ind i dine kunders behov og ønsker til en ny service, og at servicemedarbejderne i din virksomhed faktisk kan og vil yde den ny service.
For dig og din virksomhed kan svaret på det spørgsmål være co-creation innovation.
Med co-creation innovation spørger du ikke kun dine kunder om, hvordan du kan opfylde deres ønsker. Du observerer også, hvordan kunderne i virkelige situationer udtrykker dybereliggende behov og ønsker gennem handlinger. Med co-creation innovation udvikler du ikke kun nye services TIL kunder. Du udvikler nye services MED kunder, medarbejdere og eksperter på workshops, hvor de aktivt deltager i at udvikle idéer og koncepter for nye services.
Du finder måske, at du har mod på at prøve co-creation innovation som middel til forretningsudvikling.
Men alligevel tøver du, fordi du er usikker på, hvordan du får dine servicemedarbejdere til at kunne og ville yde den ny service. Erfaring fra Dansk Erhvervs nys overståede DESINOVA projekt om service innovation i private virksomheder og en perlerække af projekter om co-creation af services i den offentlige sektor viser, at her er følgende ”to-do-liste” anvendelig:
- Giv medarbejdere sikkerhed for, at opgaverne ikke blot lægges oven i hatten på deres daglige driftsopgaver.
- Giv medarbejdere en klar redegørelse for, hvor mange timer de skal deltage med hver især, hvornår og hvor længe projektperioden i alt varer.
- Giv medarbejdere sikkerhed for, at de sammen med kunder og eksperter er medudviklere og dermed får indflydelse på indholdet af den ny service, de skal levere – og at de dermed ikke blot får et pålæg om udføre nye arbejdsopgaver, de ikke selv har haft indflydelse på udformningen af.
- Giv medarbejdere en intuitiv let forståelse af den ny service ved at kommunikere intuitivt let forståeligt om den ny service, fx vha. visualisering af kundens rejse gennem servicen (evt. vha. tegnefilm eller case- og debatfilm) eller ved at lade medarbejderne afprøve den ny service i rollespil.
- Giv medarbejdere sikkerhed for, at organisationen holdes økonomisk skadesfri.
Erfaringen fra Dansk Erhvervs DESINOVA projekt er, at mange designvirksomheder mestrer co-creation innovation af services. Det er ét godt sted at starte.
Jannik Schack Linnemann er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Mads H. Odgaard er designkonsulent i ODGAARD Consult.
Hvad kommer efter
brugerdreven innovation?
2. oktober 2009 af Ask Agger
“Hvad bliver det næste efter brugerdreven innovation?” spurgte en deltager på en workshop forleden. Godt spørgsmål.
Begrebet ”brugerdreven innovation” kom på landkortet herhjemme i slutningen af 90erne med inspiration fra bl.a. professor von Hippel fra MIT. Det handlede om at tage afsæt i brugernes erkendte og uerkendte behov i innovationsarbejdet, om et opgør med ren teknologidreven udvikling i isolerede laboratorier. Værktøjskassen bød bl.a. på etnografiske studier af brugernes adfærd (tænk klassiske naturprogrammer om dyrenes adfærd, hvor savannen er udskiftet med køledisken eller hjemmet) og lead user innovation, hvor udvalgte slutbrugere kommer med input til udviklingsarbejdet f.eks. ved at teste prototyper. Brugerdreven innovation var en kærkommen tilgang, som mange danske virksomheder tog til sig med succes, fra Coloplast til Novo Nordisk og senest Lego.
Fra brugere til mennesker
Men brugerdreven innovation har også sine begrænsninger. Hvor mange ser sig i morgenspejlet og tænker på sig selv som ”bruger” eller ”kunde”? Hvor ”bruger” eller ”kunde” begrebet knytter sig til en specifik situation eller rolle ligger der et stort po-tentiale i at se brugerne i et større sammenhæng, hvor man også har blik på f.eks. overgange mellem familie- og arbejdsliv. Vi skal til at fokusere på hele mennesker.
Fra analyseobjekter til medskabere
Traditionel brugerdreven innovation risikere også at ha’ en formynderisk slagside. Det er en ulige relation, hvor de professionelle iagttager og udfritter brugerne, der ikke selv får lov til at bidrage direkte i innovationsarbejdet. En alternativ tilgang er ”co-creation”, hvor brugerne bliver aktive medskabere. Det er et skift fra at udvikle til folk til at udvikle med folk. En lang række af projekter, fra softwareverdenens LINUX til LEGO Mindstorms har vist, at co-creation virker som udviklingsmodel med stort forretningspotentiale.
Fra innovation til transformation
Også selve innovationsbegrebet er under pres. Dels er begrebet blevet udvandet og fortærsket de seneste år men yderligere er der en voksende erkendelse af, at moderne organisationer frem for at innovere har brug for at kunne transformere sig i mødet med morgendagens udfordringer. Lidt forenklet kan man sige, at innovation typisk er nyskabelse indenfor rammerne (f.eks. udviklingen af det næste produkt) imens trans-formation er mere overordnede ændringer af rammer selv. Det sætter fokus på et nyt krydsfelt mellem innovation, strategi og forandringsledelse.
Det er altid vanskeligt at udpege hvilke begreber og buzzwords, der bliver dagsorden-sættende, men jeg sætter mine 25-øre på, at vi snart kommer til at opleve at ”bruger-dreven innovation” får konkurrence fra f.eks. ”human centred transformation”.
Posts
Nye kommentarer