Hvad kommer efter
brugerdreven innovation?
2. oktober 2009 af Ask Agger
“Hvad bliver det næste efter brugerdreven innovation?” spurgte en deltager på en workshop forleden. Godt spørgsmål.
Begrebet ”brugerdreven innovation” kom på landkortet herhjemme i slutningen af 90erne med inspiration fra bl.a. professor von Hippel fra MIT. Det handlede om at tage afsæt i brugernes erkendte og uerkendte behov i innovationsarbejdet, om et opgør med ren teknologidreven udvikling i isolerede laboratorier. Værktøjskassen bød bl.a. på etnografiske studier af brugernes adfærd (tænk klassiske naturprogrammer om dyrenes adfærd, hvor savannen er udskiftet med køledisken eller hjemmet) og lead user innovation, hvor udvalgte slutbrugere kommer med input til udviklingsarbejdet f.eks. ved at teste prototyper. Brugerdreven innovation var en kærkommen tilgang, som mange danske virksomheder tog til sig med succes, fra Coloplast til Novo Nordisk og senest Lego.
Fra brugere til mennesker
Men brugerdreven innovation har også sine begrænsninger. Hvor mange ser sig i morgenspejlet og tænker på sig selv som ”bruger” eller ”kunde”? Hvor ”bruger” eller ”kunde” begrebet knytter sig til en specifik situation eller rolle ligger der et stort po-tentiale i at se brugerne i et større sammenhæng, hvor man også har blik på f.eks. overgange mellem familie- og arbejdsliv. Vi skal til at fokusere på hele mennesker.
Fra analyseobjekter til medskabere
Traditionel brugerdreven innovation risikere også at ha’ en formynderisk slagside. Det er en ulige relation, hvor de professionelle iagttager og udfritter brugerne, der ikke selv får lov til at bidrage direkte i innovationsarbejdet. En alternativ tilgang er ”co-creation”, hvor brugerne bliver aktive medskabere. Det er et skift fra at udvikle til folk til at udvikle med folk. En lang række af projekter, fra softwareverdenens LINUX til LEGO Mindstorms har vist, at co-creation virker som udviklingsmodel med stort forretningspotentiale.
Fra innovation til transformation
Også selve innovationsbegrebet er under pres. Dels er begrebet blevet udvandet og fortærsket de seneste år men yderligere er der en voksende erkendelse af, at moderne organisationer frem for at innovere har brug for at kunne transformere sig i mødet med morgendagens udfordringer. Lidt forenklet kan man sige, at innovation typisk er nyskabelse indenfor rammerne (f.eks. udviklingen af det næste produkt) imens trans-formation er mere overordnede ændringer af rammer selv. Det sætter fokus på et nyt krydsfelt mellem innovation, strategi og forandringsledelse.
Det er altid vanskeligt at udpege hvilke begreber og buzzwords, der bliver dagsorden-sættende, men jeg sætter mine 25-øre på, at vi snart kommer til at opleve at ”bruger-dreven innovation” får konkurrence fra f.eks. ”human centred transformation”.
Ny innovationspolitik på vej?
6. november 2008 af Bent Schou
Teknologirådet havde den 5. november inviteret til debat om fremtidens danske innovationspolitik. Jeg havde fornøjelsen af være med.
Marianne Jelved lagde flot ud med at tale om, at vi er på vej fra en innovationspolitik, der bygger på tilskud – til en mere vidensamfundsorienteret model. Det handler om at viden udvikles og skabes i samarbejde mellem mange parter . på tværs af faglige discipliner, Det handler om samarbejde mellem mange typer af institutioner – uddannelse, forskning, innovationsmiljøer, virksomheder mmm. Marianne mener, at Danmark er innovativt nærmest pr. natur – det er en overlevelsesstrategi for sådan et lille fladt land, vi kan jo ikke andet. Og så er vi nærmest verdensmestre i at samarbejde, hvilket er kernen i vidensamfundet.
Thomas Alslev Christensen fra Forsknings- og innovationsstyrelsen fortalte om udviklingen fra klassisk fokus på produktudvikling til bredere innovationsbegreber. Den danske innovationspolitik bygger i dag på syv ben/funktioner: FOU-baseret teknologisk service, Innovationsmiljøer, Innovationsprojekter, Forskning, Rådgivning og videncentre, Udbydere af uddannelse og kompetenceudvikling, samt Enheder og instrumenter til kommercialisering af offentlig forskning. I en undersøgelse har man konstateret, at innovationspolitikens interessenter ser det største behov for kvalitet i forsknings- og uddannelsessystemet.
Charlotte Rønhof fra Dansk Industri stillede lidt provokerende spørgsmålet “Jungle eller Jingle?” og pointerede, at virksomhederne har svært ved at gennemskue og bruge systemet. De efterspørger een indgang til innovationssystemet. Dansk Industri mener en stor del af innovationspolitiken hidtil har kunne kaldes Hurra-politik. Vigtigt at det ændres til konkurrencekraft, og at der er fokus på, hvad der virker.
I et provokerende indlæg karakteriserede Jørn Bang Andersen fra Nordisk Innovationscenter i Oslo at dansk innovationspolitik er utidssvarende. Vi bygger innovationspolitikken på hvad vi ikke ved. Mange indikatorer er irrelevante, f.eks. indgår servicesektoren slet ikke. Der er fokus på produkter og på måling af input – hvilket er problematisk fordi mere og mere innovation bliver videnbaseret. Innovationspolitikken lider under, at innovation sættes lig forskning. Man opfatter innovation som en lineær proces. Jørn mente, at det er vigtigt, at innovationspolitikken sikrer, at der skabes adgang til de 99 pct. af al viden, der findes uden for Danmark. Der bør fokuseres på åben innovation, og det bør undgås, at forskning opfattes som en forudsætning for innovation. I vidensamfundet er der mange andre kilder til innovation – end forskning.
Anders Hoffman fra Erhvervs- og byggestyrelsen talte om 4 tendenser inden for innovation: Brugerdreven innovation (ex. Lego), Partnerskabsinnovation (ex. Quilts of Denmark), Innovation via offentlig efterspørgsel (f.eks. krav om rensning af gylle), samt Nye markeder og nye kunder (f.eks. i den 3. verden).
Jens Frøslev Christensen, som er professor ved CBS, talte om åben innovation, som tilbyder bedre kvalitet, hurtigere innovation og mulighed for at dele risico med andre. Begrebet åben innovation er ikke mere end 4-5 år gammelt, og stammer fra Henry Chesbrough. En række faktorer betyder, at viden og teknologi udvikles eksponentielt, hvorfor virksomhederne ikke kan følge med vha. egne ressourcer. De er nødt til at åbne deres innovationsprocesser.
Lars Klüver fra Teknologirådet talte om udvikling fra markedsdrevet til behovsdrevet innovation, innovationen skal afspejle markedet bredt og samfundets behov. Der gør innovationen ikke i dag. Der er brug for, at innovationspolitikken også aktivt definerer samfundsmæssige innovationsbehov.
Konferencen tiltrak omkring 100 videnpersoner inden for det danske innovationspolitiske felt. En stor succes for Teknologirådet. Og formentlig et godt bidrag til udviklingen af den danske innovationspolitik.
Posts
Nye kommentarer