Informationsspecialist i vidensamfundet
26. januar 2012 af Bent Schou
Der var engang, hvor der var lidt mere styr på data, information og viden, end der er i dag. Underligt nok når vi nu netop bryster os af at leve i et informations-/vidensamfund.
Dengang – og det er ikke længe siden – var viden især forbeholdt de højtuddannede og var et højt estimeret arbejdsområde for videninstitutioner (forskning og uddannelse).
Dengang fik vi vores viden og kompetencer i uddannelsessystemet – og så var arbejdslivet og karrieren efterfølgende lagt nogenlunde fast.
Dengang vidste vi, at skulle vi finde information og søge viden, så kunne vi henvende os til et bibliotek, hvor venlige bibliotekarer stod til rådigned, hvis vi ikke selv kunne finde rundt i kartotekerne.
I dag… ja … vi ved det jo alle, er viden for alle, vi deltager alle og forventes at deltage i anvendelse, deling og udvikling af information/viden.
I dag skal vi lære gennem hele livet – og hænger vi fast i et job for længe, ja så er der noget galt med vores evne til at tilpasse og udvikle os.
I dag er vi rigtig mange, der er blevet til informations- eller videnarbejdere. Vi finder (helst) selv information og viden – først og fremmest på internettet.
Hvad skal en bibliotekar/informationsspecialist så lave ? Er der stadig brug for folk, der er specialister i informationshåndtering (-arkivering, -strukturering, -søgning, -validering mmm.)? Joh…. Er der brug for informationsspecialister til at sikre, at dokumentation og arkivering opfylder de formelle krav – fra myndigheder og kunder? Jah …. Er der er brug for informationsspecialister til at opbygge videnbanker, til at sikre gode intranet, mv.? Helt sikkert!
Vi ser mange både private og offentlige virksomheder tage informationsspecialister (bibliotekarer) ind, fordi man har brug for at få bedre styr på information og viden. For selv om vi alle i princippet kan, er det nok tvivlsomt hvor godt og effektivt vi gør det. Når vi spilder tid på at lede efter viden eller glemmer at lægge dokumenter de rigtige steder, giver vi ofte systemerne skylden. Men måske skulle vi starte med os selv. Er vi nu også gode nok?
Man kunne mene – og med rette tror jeg – at der bliver stadig mere brug for specialister i informationshåndtering, fordi information og viden bliver en mere og mere kritisk konkurrenceparameter for os alle – både i privaten og i arbejdslivet. Og for virksomheder og organisationer.
Derfor vil vi nu i VidenDanmark sætte fokus på informationsspecialistens rolle. Vi starter en ny videngruppe med titlen 360° Informationsspecialist. Titlen antyder, at vi skal hele vejen rundt om informationsspecialistens arbejdsopgaver og udfordringer: Hvad er de daglige udfordringer? Hvordan ser vi os selv i forhold til den organisation, vi er en del af og bliver i stand til at aflæse de interne kunders ønsker og behov? Hvordan kan vi dokumentere vores værdi og berettigelse? Hvordan sikrer vi kvalitet i vores arbejde? Hvilke værktøjer og systemer er til rådighed? Hvordan sætter vi mål og strategi for vores arbejde? Og meget mere.
Allerede nu kan vi mærke, at der er rigtig stor interesse for en sådan videngruppe, hvor man kan få delt viden og erfaringer, og hvor man kan få ny inspiration og nye idéer til, hvordan man takler dagligdagens udfordringer.
Første møde i gruppen er åbent for alle, og gratis. Det afholdes den 29.2. kl. 13-16 på Østerbro i København.
Kom og vær med, hvis du gerne vil udvikle dig, som informationsspecialist.
Inspirerende uger i vidensamfundet
6. oktober 2011 af Bent Schou
Som repræsentant for VidenDanmark har jeg haft fornøjelsen af at deltage i tre arrangementer den sidste uge: DEFF’s seminar om Uddannelse til fremtiden, Social Business Learning konferencen om HR og sociale medier samt Force Technologys seminar om involvering af brugerne. Alle tre arrangementer, der på forskellig måde sætter vidensamfundets spændende muligheder og udfordringer på dagsordenen.
Ved DEFF’s konference om Uddannelse til fremtiden var fokus på videnproduktionens ændrede vilkår – nye kompetencebehov – og selvfølgelig på samarbejde mellem biblioteksfunktion og undervisere. Spændende oplæg fra Henrik Dahl og tre spændende gæster fra USA. Diskussionen vendte igen og igen tilbage til vores udfordringer i forhold til at håndtere de store mængder af information og viden. I USA er man holdt op med at tale om information literacy – og bruger i stedet begreberne information management – eller personal knowledge management. Underviserens rolle ændrer sig også markant, når al information (viden) er til rådighed for eleverne. Skal underviseren blive en slags mentor?. Og hvad sker lige nu, hvor de sociale medier ser ud til at få stigende betydning for vores stadige søgning efter information og viden. Er det godt nok, når mange har åbnet eller “synes om” et dokument eller en video ?? Konklusionen er vel, at vi altid vil have behov for at være informations-kritiske – og her vil bibliotekarer (deres kompetence) kunne have en vigtig rolle at spille.
Ved Social Business Learning’s konference om HR og sociale medier var hovedattraktionen Jane Hart fra England (C4LPT), men jeg vil først lige nævne, hvordan Ole Bach Andersen (Newsperience) overrumplede de fleste (tror jeg). Da Ole første gang – for nogle år siden – stiftede bekendtskab med Twitter, synes han det var det mest tåbelige koncept nogensinde. I dag er han overbevist om, at det er det mest magtfulde læringsredskab til dato!! Personligt fik jeg her en såkaldt aha-oplevelse. Det samme var også Jane Harts mening, idet hun understregede, at adgang til viden og læring i fremtiden i høj grad vil bygge på netværksrelationer baseret på tillid. Det kommer til at handle om “how to work smarter” – og her bliver f.eks. “Learning on demand” – her og nu – helt centralt. I parantes skal det nævnes for de af jer, der ikke kender Jane Hart, at hun er en internationalt anerkendt læringsekspert.
Jane Hart citerede en professor (jeg har glemt navnet) for at sige, “There is no such thing as information overload – just filter failure”. Interessant point – som understreger behovet for at vi bliver bedre til personal information/knowledge management. I øvrigt googlede jeg lige citatet, for evt. at finde professoren. Men fandt i stedet et tweet. Men det er vel ikke en acceptabel kilde 
Den 5. oktober afholdt Force Technology så seminar om “Brug bare brugerne – og skab brugbare produkter“. Et af seminarets hovedbudskaber var, hvor meget potentiale, der ligger i at involvere brugerne i udvikling og udformning af produkter. Og med de muligheder, som de sociale medier giver virksomheder for at få kontakt til kunder og brugere – er vejen banet for egentlig Co-creation. Men en anden vigtig pointe peger lidt en anden vej: Det handler ikke om, hvad brugerne mener – men om deres adfærd. Ofte siger brugerne eet – mens de gør noget ganske andet. Eksemplerne var mange. Hvilket så bliver en vigtig grund til, at der er behov for professionel bistand og observation, når man vil involvere brugerne – f.eks. i design af produkter og services.
Jeg er stærkt i tvivl om dette? Er det virkelig nødvendigt at hyre en flok etnologer, antropologer og psykologer for at sikre et velfungerende samarbejde med kunder og brugere om f.eks. produktudvikling. Er det kun nødvendigt i forhold til “svage” brugergrupper? Eller findes der gode eksempler på åbent samarbejde, hvor dialogen mellem virksomhed og brugere uden mellemkomst af fagfolk skaber markante resultater?
Kom gerne med dine synspunkter og eksempler.
Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA
23. juni 2010 af Calle Gade Lauritzen
Danmarks Biblioteksskole (DB) har fået nyt navn, og hedder fra 1. juni Det informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Samtidig får uddannelsen også et nyt navn. På IVA læser man nu Informationsvidenskab og kulturformidling til bachelor- eller kandidatniveau.
En lang transformation fra en skyggetilværelse med knude i nakken som mest prægnante siluet , og en nærved metamorfose fra administrator af støvede gamle bøger til globaliseret videnskonsulent – en næsten mytisk drøm er gået i opfyldelse med navneændringen fra Danmarks Biblioteksskole (DB) til Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA. Man fristes stadig til skrive førstnævnte i ophøjet form som Bibliotheca, for at understrege at et fag nu for alvor bevæger sig fra én tid til en anden.
Danmarks Biblioteksskole har i årtier haft sit navn til debat, og endelig har en kulturminister givet sin tilladelse til at ændre navnet, så den fremover kan kalde sig Det informationsvidenskabelige Akademi, som er et navn der associerer sig betydeligt bedre mod de erhvervsmuligheder de udklækkede kandidater efterfølgende kan orientere sig mod.
Det er interessant at dyrke betydningen af akademi i den sammenhæng. Et akademi er enten en højere læreanstalt, som er en uddannelsesinstitution for grene som videnskab, sport, kunst, filosofi og teologi – eller et selskab med et begrænset medlemstal, der har til formål at fremme kunst, kultur eller videnskab. Ofte er medlemmerne specielt udvalgt af de andre medlemmer eller af bestyrelsen.
Det er jo en sjov sammensætning af navnebetydningen for en videregående uddannelsesinstitution, fordi den både er spot on med ord som videnskab, kunst og filosofi, og med åbne arme inviterer de stolte studenter indenfor for at uddanne sig til spændende job på fremtidens arbejdsmarked, men også fordi det nye ord akademi signalerer, at vi nu bevæger os ind i en lukket klub – en loge. Hvor kun de udvalgte få har adgang, efter godkendelse fra øverste niveau. Det er lige før vi bevæger os over i Dan Browns katolske univers.
Selvfølgelig er navnet velvalgt, og har været igennem adskillige udvælgelseskriterier, før det har fundet sin endelige form. Navneændringen fører også til lanceringen af et nyt logo til Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA. Vi byder det nye navn velkommen, og ønsker Det informationsvidenskabelige Akademi held og lykke med at tiltrække studerende, føre dem igennem uddannelserne og fodre erhvervslivet med dygtige kandidater.
Bibliotekarerne ud i lyset!
17. april 2009 af Kristine Gazel
Af Kristine Gazel, bibliotekar og informationsarkitekt på DBC.
Det er et interessant og også provokerende spørgsmål, Jens Brogaard stiller i et tidligere indlæg på denne blog: Har bibliotekarer x-faktor?
Hvis der med X-faktor menes en slags udefinerbar “star quality” – så kan det måske godt være at vi som stand ikke har så meget x-faktor. Bibliotekarer har det måske nok med at arbejde mere i det stille og det skjulte.
Hovsa. Her tangerer jeg noget, der synes at understøtte tanken om den manglende x-faktor. Det med bibliotekarernes image.
Først kan det være nødvendigt at slå en pæl i hjertet på den problematik der stadig synes at klistre til billedet af den støvede bibliotekar med knolden i nakken: Den nemme forklaring er stadig, at bibliotekarer har et imageproblem. Og jo flere gange denne forklaring bliver italesat, jo sandere bliver det desværre. Ordet skaber det det siger. Måske er vi selv begyndt at tro på det?
Det er på tide at aflive forklaringen om imageproblemet og sloganet om de mange stillinger. At droppe al snakken om det ydre og komme til det indre, til kernen: Vores kompetencer. Til det, vi har at byde på som professionelle informationsagenter.
Spørgsmålet må være: Hvad kan vi byde ind med i relation til debatten om digitalisering, informationssamfund og web 2.0-teknologierne? Her må vi selv være mere eksplicitte. Det er måske ikke så ukompliceret som at vedblive at tale om og gemme sig bag imageproblemet – men en hel del mere interessant.
Opgaven består i at bringe vores kernekompetencer; “at indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”, i spil på nye måder. Og derigennem komme med kvalificerede bud i debatten.
Konkret skal vores traditionelle bibliotekariske kompetencer og opgaver fortolkes i lyset af de nye informationsteknologiske muligheder. Medierne har til dels ændret sig. Men kernen i opgaven er den samme; at skaffe brugeren adgang til information. Og nu også at hjælpe brugeren til at bidrage med og berige information.
Bibliotekarerne skal fungere som en slags “jordemødre” i næsten sokratisk forstand. Bibliotekaren er en guide, der viser vejen, skaber fundamentet for etableringen af gode relationer; Mellem viden og viden, bruger og viden og ikke mindst bruger og bruger. For eksempel ved at være en facilitator, der skaber rammerne ved fx at hjælpe brugerne til at tagge så andre brugere kan finde det, de søger.
Ved at turde give (lidt) slip på vores professionelle kappe kan vi være med til i højere grad at fremelske informationsmiljøer, der giver grobund for social tagging, folksonomier, wikier, og kvalificeret videndeling – både i informationssamfundet som helhed, i bibliotekssvæsenet og i erhvervslivet. Det gør vi ved at skabe et samspil mellem vores professionelle viden og den viden brugerne besidder og kan bidrage med.
Jeg mener bestemt, at bibliotekarer har en betydelig rolle at spille her, men vi har en tendens til at arbejde undercover. Som hemmelige agenter, der virker i det skjulte og får tingene til at fungere. Så hvis man med x-faktor tænker på det ubekendte – ja, så har vi netop x-faktor.
Vi skal ud i lyset og være mere eksplicitte om kompetencerne. Og derved mere (selv)bevidste om vores egen vægt og værd i debatten.
Posts
Nye kommentarer