Mere af det samme og lidt bedre? Er det godt nok?
25. maj 2011 af Bent Schou
Videnskabsministeriet har udgivet en spændende rapport om udviklingen af “videnmarkedet” i Danmark. Rapporten “Ny viden til mindre virksomheder
– sådan gør vi det bedre” er udarbejdet af en ekspertgruppe med Lars Goldschmidt som formand og repræsentanter fra videninstitutioner og erhvervsorganisationer. Ekspertgruppen blev nedsat ud fra arbejdet i Regeringens vækstforum i november 2010.
Fokus for arbejdet har været de mindre virksomheder, som har størst behov for bedre adgang til ny viden. Og målet er bedre spredning af viden til mindre virksomheder.
Rapporten er spændende – både med viden”briller” og med erhvervs”briller”.
Rapporten siger, at vi i Danmark har et velfungerende “videnmarked” – mellem videninstitutioner (universiteter og GTS-institutter) og virksomheder. Rollefordelingen mellem disse instanser er en vigtig forudsætning for videnspredning. Men rollefordelingen er under forandring siger rapporten også, idet først og fremmest mulighederne bliver bedre for, at flere aktører kommer i spil, såsom eksterne rådgivere og konsulenter.
Desværre går rapporten ikke yderligere i dybden med ændringerne i rollefordelingen. Og det er ærgerligt, fordi der her ligger så mange spændende muligheder (og udfordringer) – måske især for mindre og små virksomheder. F.eks. burde man vel have kigget på de nye muligheder som opstår med åben innovation og videndeling båret af internettet og via sociale medier.
Set i forhold til de mindre virksomheder og deres behov for ny viden, har rapporten en klar pointe: Der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter ny viden. Og denne pointe er bl.a. baseret på en række undersøgelser af virksomhedernes kilder til ny viden – og brug af disse.
Sagt med andre ord (som ikke er rapportens!) har virksomhederne en tendens til at være lidt selvfede. Ny viden som kilde til udvikling og innovation står ikke højt nok på dagsordenen.
Derfor fokuserer rapporten da også på, hvordan man kan styrke efterspørgslen efter viden, specielt fra de mindre virksomheder.
Rapporten giver syv bud på, hvordan videnspredning kan øges:
1. Videnleverandører som universiteter, GTS’er, professionshøjskoler, erhvervsskoler og innovative netværk skal udarbejde strategi og handlingsplaner for videnspredning og videnudveksling med andre videninstitutioner og erhvervslivet.
2. Forenkling og mere gennemsigtighed i vidensystemet på baggrund af en samlet national evaluering af videnspredningen og innovationssystemet..
3. Innovative offentlige indkøb skal bane vej for bedre produkter og ydelser i det
offentlige og øget innovation i danske virksomheder.
4. Intelligent offentlig regulering, hvor myndigheder mv. stiller krav til erhvervslivet
i en dialog- og samarbejdsbaseret form
5. Faglærte fra erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at skabe fornyelse, når
de kommer ud på arbejdsmarkedet.
6. Videnkupon-initativet er en succes, som bør videreudvikles og udbygges for at
udvikle SMV’ers køb af viden både fra videninstitutioner og private videnrådgivere.
7. Det eksisterende initiativ med innovationstjek til SMV’er bør videreudvikles og
udbygges med en særlig opsøgende indsats for byggeri, handel og service.
Jeg ved ikke hvad du synes? – Er dette ikke mere af det samme og lidt bedre?
Og det er jo også godt nok, hvis det virker – og det er der god grund til at tro. Men hvorfor tør ekspertgruppen ikke gå lidt mere radikalt til værks?F.eks.
- ved at analysere, hvad de mindre virksomheder gør, som faktisk har succes med at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft,
- ved at interviewe virksomheder, som arbejder sammen på utraditionel vis – med virksomheder og organisationer i andre sektorer/brancher?
- ved at tale med succesfulde iværksættere – som der jo trods af er mange af,
- ved at undersøge virksomhedernes muligheder i forhold til åben innovation, hvor en rivende udvikling er i gang,
- ved at …. (fortsæt gerne selv).
Selvfølgelig har rapporten nok fat i den lange ende – nemlig at der skal gøres noget ved viden-efterspørgslen fra de mindre virksomheder.
Men i stedet for at foreslå mere af det samme og forbedringer af eksisterende ordninger, kunne man måske tage udgangspunkt i de virkelig nye og spændende initiativer, som der findes masser af eksempler på.
For spørgsmålet er vel, om vi kan klare os ved at gøre det lidt bedre – eller om der skal helt andre “boller på suppen”?
Det store videndilemma…
23. juni 2010 af Bent Schou
Er videndeling blot tom snak – eller dødelig alvor?
Er videndeling kun godt – eller kan det også være skidt?
Forleden overværede jeg en samtale, hvor en medarbejder i en biotek-virksomhed fortalte, hvordan man internt blev rådet til at skille sig af med alle dokumenter, emails mv. med indhold, som ikke var nødvendigt og verificeret/godkendt. Årsagen er, at det kan få retlige følger, hvis der senere skulle opstå sager eller problemer.
På den ene side er det jo forståeligt nok, at hensyn til compliance med diverse offentlige krav betyder, at man holder kortene tæt til kroppen. Al viden / alle dokumenter, der ikke indgår i grundlaget for et patent eller for en godkendelse af et produkt, bør man skille sig af med. Ellers kan det blive dyrt, når advokaterne kommer.
På den anden side handler de sidste 10-15 års videndelings-snak om større åbenhed, om tillid og at man tør dele sin viden – og sin usikkerhed – med hinanden, netop for i en proces at arbejde sig frem imod bedre og mere værdifuld viden. Det store fokus på innovation – og nu – åben innovation har samme retning.
Måske handler dilemmaet om modsætningen mellem det stigende retlige fokus, som vinder frem og spreder sig fra USA, og en mere åben videndelings- og innovationskultur, som vi ser antydninger af mange andre steder.
Eller måske kan det kombineres.
Det er dette dilemma, som VidenDanmark i samarbejde med Scandinavian Information Audit sætter fokus på den 2.11. ved seminaret: Beskyt eller del jeres viden – dilemmaer og muligheder. Her skal vi bl.a. høre fra nogle virksomheder, som håndterer dilemmaet i dagligdagen, bl.a. Novozymes og DONG.
Måske er dilemmaet ikke så svært at håndtere? Måske findes der enkle metoder til det? Hvad mener du?
Ny innovationspolitik på vej?
6. november 2008 af Bent Schou
Teknologirådet havde den 5. november inviteret til debat om fremtidens danske innovationspolitik. Jeg havde fornøjelsen af være med.
Marianne Jelved lagde flot ud med at tale om, at vi er på vej fra en innovationspolitik, der bygger på tilskud – til en mere vidensamfundsorienteret model. Det handler om at viden udvikles og skabes i samarbejde mellem mange parter . på tværs af faglige discipliner, Det handler om samarbejde mellem mange typer af institutioner – uddannelse, forskning, innovationsmiljøer, virksomheder mmm. Marianne mener, at Danmark er innovativt nærmest pr. natur – det er en overlevelsesstrategi for sådan et lille fladt land, vi kan jo ikke andet. Og så er vi nærmest verdensmestre i at samarbejde, hvilket er kernen i vidensamfundet.
Thomas Alslev Christensen fra Forsknings- og innovationsstyrelsen fortalte om udviklingen fra klassisk fokus på produktudvikling til bredere innovationsbegreber. Den danske innovationspolitik bygger i dag på syv ben/funktioner: FOU-baseret teknologisk service, Innovationsmiljøer, Innovationsprojekter, Forskning, Rådgivning og videncentre, Udbydere af uddannelse og kompetenceudvikling, samt Enheder og instrumenter til kommercialisering af offentlig forskning. I en undersøgelse har man konstateret, at innovationspolitikens interessenter ser det største behov for kvalitet i forsknings- og uddannelsessystemet.
Charlotte Rønhof fra Dansk Industri stillede lidt provokerende spørgsmålet “Jungle eller Jingle?” og pointerede, at virksomhederne har svært ved at gennemskue og bruge systemet. De efterspørger een indgang til innovationssystemet. Dansk Industri mener en stor del af innovationspolitiken hidtil har kunne kaldes Hurra-politik. Vigtigt at det ændres til konkurrencekraft, og at der er fokus på, hvad der virker.
I et provokerende indlæg karakteriserede Jørn Bang Andersen fra Nordisk Innovationscenter i Oslo at dansk innovationspolitik er utidssvarende. Vi bygger innovationspolitikken på hvad vi ikke ved. Mange indikatorer er irrelevante, f.eks. indgår servicesektoren slet ikke. Der er fokus på produkter og på måling af input – hvilket er problematisk fordi mere og mere innovation bliver videnbaseret. Innovationspolitikken lider under, at innovation sættes lig forskning. Man opfatter innovation som en lineær proces. Jørn mente, at det er vigtigt, at innovationspolitikken sikrer, at der skabes adgang til de 99 pct. af al viden, der findes uden for Danmark. Der bør fokuseres på åben innovation, og det bør undgås, at forskning opfattes som en forudsætning for innovation. I vidensamfundet er der mange andre kilder til innovation – end forskning.
Anders Hoffman fra Erhvervs- og byggestyrelsen talte om 4 tendenser inden for innovation: Brugerdreven innovation (ex. Lego), Partnerskabsinnovation (ex. Quilts of Denmark), Innovation via offentlig efterspørgsel (f.eks. krav om rensning af gylle), samt Nye markeder og nye kunder (f.eks. i den 3. verden).
Jens Frøslev Christensen, som er professor ved CBS, talte om åben innovation, som tilbyder bedre kvalitet, hurtigere innovation og mulighed for at dele risico med andre. Begrebet åben innovation er ikke mere end 4-5 år gammelt, og stammer fra Henry Chesbrough. En række faktorer betyder, at viden og teknologi udvikles eksponentielt, hvorfor virksomhederne ikke kan følge med vha. egne ressourcer. De er nødt til at åbne deres innovationsprocesser.
Lars Klüver fra Teknologirådet talte om udvikling fra markedsdrevet til behovsdrevet innovation, innovationen skal afspejle markedet bredt og samfundets behov. Der gør innovationen ikke i dag. Der er brug for, at innovationspolitikken også aktivt definerer samfundsmæssige innovationsbehov.
Konferencen tiltrak omkring 100 videnpersoner inden for det danske innovationspolitiske felt. En stor succes for Teknologirådet. Og formentlig et godt bidrag til udviklingen af den danske innovationspolitik.
Danske virksomheder er på
vej mod åben innovation
2. oktober 2008 af Frode Lundsten
De fleste danske virksomheder siger, de har en åben innovationsproces. Men processen er ikke nok. Der skal ledelse til at skabe en kontekst, hvor spontane innovationsmiljøer kan opstå.
Alle har en fortolkning af ordet innovation. Det bruges i flæng og som prædikat for alt nyt, kreativt og anderledes. En søgning på Google giver langt over 100 millioner hits på søgeordet innovation. Et tal som er vokset med 42 % siden april i år, så interessen er stor. Jeg har i forbindelse med min MBA afhandling undersøgt danske virksomheders tilgang til åben innovation, og bringer her nogle af dens konklusioner.
Det går da meget godt
Innovation er en væsentlig faktor for Danmarks og danske virksomheders fremtidige vækst og konkurrenceevne. Samtidig er det anerkendt, at innovation er svært og kræver mere end blot en strategi, proces, organisering, samarbejde eller læring. At det er samspillet mellem faktorerne, som gør udslaget.
Jeg valgte at måle danske virksomheders innovationsevne ud fra samspillet mellem de førnævnte fem faktorer. Resultatet var en meget gennemsnitlig dansk position. Positionen giver ikke anledning til at råbe ”krise”, men giver heller ikke forhåbninger om store kvantespring for dansk erhvervsliv. Er vi lullet i søvn? Kan vores innovationsformåen forbedres? Og hvordan?
Vi er da alle enige eller
Jeg var overrasket over, at danske virksomheder ikke har en formel definition af innovation. Det er et problem hvis der ønskes en indsats fra alle i en organisation. En manglende definition kan resultere i en manglende fokusering af virksomhedens kreativitet og kollektive intelligens. Mange ansatte i de adspurgte virksomheder vidste ikke om deres idé var i tråd med virksomhedens innovationsstrategi eller ej og undlod derfor at komme med den. Tordenskjolds soldater bliver dermed de innovative og resten af organisationen er hægtet af.
De fleste adspurgte virksomheder nævnte innovationstragten, som deres innovationsproces med dertilhørende procedurer for, hvordan en idé kan konkretiseres fra tragtens indgang til at realiseres ved udgangen. Få havde derimod et svar på, hvad der konkret blev gjort for at skabe en kontekst af videndeling og samarbejde på langs af tragten, dvs. hvordan man brugte den innovationsevne, der findes i virksomhedens interne og eksterne netværk – den åbne innovation.
Hvis danske virksomheder skal have succes med åben innovation kræver det: En definition af og struktureret tilgang til innovation, en åben og gennemsigtig innovationskontekst, som opfordrer til anvendelsen af interne og eksterne netværk, samt en fleksibel innovationsproces. Det er danske virksomheder heldigvis opmærksomme på. De mangler et stykke vej endnu, og det kræver en fokuseret ledelsestilgang at nå til vejs ende.
Frode Lundsten, MBA, associeret partner i INNOVISOR
”Open Innovation”
– innovation som vare
3. juni 2008 af Calle Gade Lauritzen
Virksomheder konkurrerer. I fremtiden vil konkurrencen blive intensiveret, fordi den bliver stadig mere global. Global konkurrence forstærker innovation, fordi innovation bliver den vigtigste faktor i kampen for differentiering fra konkurrenterne. Pris på løn og råvarer udligner sig med stigende globalisering, derved bliver evnen til at produktudvikle, forny og forandre helt afgørende i kampen for at fastholde og udvikle markedsandele.
Traditionelt afskærmer virksomheder innovation, og dyrker det som interne anliggender. Mange virksomheder betragter innovationsafdelinger som særligt følsomme, og i nogle virksomheder er de utilgængelige for andre medarbejdere i samme virksomhed. Nogle virksomheder forsøger at sætte innovationsprocessen på formel og gøre den generisk. Få har succes med at gøre innovationen systematisk og struktureret. Et mønster der karakteriserer de fleste virksomheder er, at de forsøger at hemmeligholde selve innovationsprocessen og i særdeleshed resultaterne af positiv innovation. I den forbindelse hænger produktudvikling og innovation uløseligt sammen med immaterielle rettigheder. Et brud på hemmeligholdelsen synes at være undervejs. Det kendes under begrebet ”Open Innovation”.
Når åben innovation har en chance, er det fordi virksomhederne er mere pressede end nogensinde. Pressede på evnen til at ’finde på’ og udvikle i et hidtil uset tempo. Det kræver talenter og de rette kompetencer. Når konkurrencen og innovationsevnen bliver stadig mere global, får det naturligt følgeskab af jagten på talenter og kompetencer, som også vil blive mere og mere global. Virksomhederne vil invitere egnede kandidater fra hele verden ind i deres nu åbne innovationsafdelinger. Naturligvis styret og kontrolleret så de beholder retten til rettighederne. Men hele processen vil blive stadig mere åben, fordi det vil styrke nyudvikling og forøge tempoet og dermed minimere time to market.
Åben innovation er chancen for modige, moderne og fremsynede virksomheder, der tør indse at det lukkede rum skal erstattes af det åbne – at innovation ikke skal være protektionistisk. Udadvendthed og åben innovation vil gavne og skabe velstand – globalt.
Posts
Nye kommentarer