Digital dannelse – vist er det vigtigt, meget vigtigt!

11. oktober 2012 af

Så blev jeg igen lidt klogere. De unge, som vi ellers altid fremhæver, er ikke særligt gode til at anvende IT, har forskere konkluderet. Godt nok bruger de de nye medier som “indfødte” – men de er ikke særligt kompetente i deres brug af de nye medier. Og vi må ikke lade dem i stikken, måske med den undskyldning, at vi selv har det svært med mange af de nye digitale medier. Sådan nogenlunde lød ordene fra Marianne Ping Huang, prodekan ved Aarhus Universitet.

Anledningen var opstarten af VidenDanmark Vest, ved et møde i Aarhus tirsdag den 9.10.2012, hvor der var inviteret en udvalgt skare af engagerede mennesker fra uddannelse, forskning og erhvervsliv i det vestlige Danmark. Under overskriften Digital dannelse, lagde VidenDanmark Vest op til debat med fire spændende oplægsholdere: Anne Marie Pahuus og  Marianne Ping Huang (begge fra Aarhus Universitet), Christoffer Mørch (virksomheden Ideaal) og Hans Siggaard Jensen (Århus Universitet og LimeGuild).

Personligt var jeg nysgerrig og interesseret og en lille smule skeptisk i forhold til digital dannelse. Er det nu en god idé at føre dannelsesbegrebet frem i forhold til de nye digitale medier? Vil det ikke gøre mere skade end gavn med associationer fra klassisk dannelse og opdragelse? Hvis vi vil blive klogere på de digitale medier – skal vi så ikke finde på noget andet?

Men min skepsis forsvandt, da de kompetente oplægsholdere gav deres input til, hvad vi skal forstå ved digital dannelse. Måske Hans Siggaard sagde det klarest. Nye teknologier kræver i starten specialist kompetence, men som tiden går bliver det nemmere og nemmere, og så vil alle kunne betjene dem (det bliver en almen kompetence). Det gode eksempel er at køre bil. I starten var det teknisk kompliceret. I dag kan alle med kort oplæring køre bil. Udfordringen er dannelsesmæssig eller kulturel. Vi skal lære at køre ordentligt og hensynsfuldt. Tilsvarende med IT og med digitale medier. Udfordringen er efterhånden ikke teknisk – men igen, dannelsesmæssig og kulturel.

Digital dannelse handler mere præcist om at bruge de digitale medier / redskaber både effektivt, kreativt og kritisk. Effektivt siger måske sig selv – det handler om at opnå de basale færdigheder, teknisk, sprogligt, skrivemæssigt, læsemæssigt. Og her er der på en række områder ikke så meget nyt. Også de nye digitale medier kræver læse- og skrivefærdigheder, også selv om sproget ændrer sig. Kreativt - når de nye medier skal bruges til at skabe, udvikle og ændre verden. Den kreative dimension indeholder en tilstand af uanstrengthed og umiddelbarhed (i følge Anne Marie Pahuus) – også kaldet flow. Kritisk betyder flere ting. Dels at vi har viden om medierne, f.eks. hvordan især Facebook og Google indsamler gigantiske mængder af data, som sætter dem i stand til at kanalisere de udvalgte informationer tilbage til os. Dels at vi kan bruge medierne kritisk, kan vurdere deres indhold og forholde os hertil. Og endelig, at vi kan forholde os til, hvordan de digitale medier påvirker samfund og demokrati. Den kritiske dimension gør os “myndige” og giver os handlekraft.

At digital kompetence er relevant i uddannelse og forskning er det svært at blive uenige om. Hans Siggaard nævnte, at 160 gymnasielærere har deltaget i LimeGuilds kurser om digital dannelse. Men hvorfor er det interessant i erhvervsliv og offentlig administration? Svaret ligger måske lige for. Når en stadig større del af vores kommunikation foregår digitalt, er vi nødt til at forholde os til det som mere end simple færdigheder. Hvad sker der f.eks., når vores virksomhed åbner for sociale medier internt? Hvordan påvirker det kulturen? Hvordan udnyttes potentialet positivt? Hvilke retningslinjer skal vi sætte op? Og hvad sker der i den offentlige sektor, når kommunikationen med borgerne i 2015 skal være 100 pct. digital (tvangsdigitalisering som nogen kalder det)?

Der er selvfølgelig ingen vej tilbage, potentialet i digitalisering er enormt. Men vi er også nødt til at tænke os om. Og det kan begrebet digital dannelse hjælpe os til. Tak til oplægsholderne i tirsdags for spændende nye og kritiske vinkler på digitaliseringen.

2 kommentarer

  1. Peter Svarre skriver (d. 12. oktober 2012):

    Jeg er meget enig i, at de yngre generationer bør uddannes i digital dannelse ligesom dannelse inden for så mange andre områder.

    Udfordringen er bare, hvem der skal (ud)danne dem?

    99,5 procent af alle folkeskolelærere ville jo i dag blive totalt til grin, hvis de prøvede at undervise deres elever i den rette måde at bruge Facebook eller Twitter på. Simpelthen fordi de fleste folkeskolelærere har stukket hovedet i jorden sammen med et skolesystem, der ikke har ofret ressourcerne på efteruddannelse og ny teknologi, med den effekt, at der de facto ikke findes mennesker der kan undervise i digital dannelse i det danske skolesystem.

    Naturligvis er der en helt ny (digital) generation af folkeskole- og gymnasielærere på vej på seminarerne og universiteterne, men det kommer jo til at tage mange dekader før de for alvor kommer til at gøre sig gældende i undervisningssystemet.

    Så hvad gør vi i mellemtiden?

  2. Per Skafte Hansen skriver (d. 13. oktober 2012):

    Tillad mig – i min relativt nyerhvervede egenskab af gymnasielærer – at rejse en mild protest:

    På konferencen ‘Online Educa 2009′ præsenterede jeg konceptet “The Personal Bildungs Environment”, der forsøger at forene det digitale og det klassiske. Der findes ikke et engelsk ord for dannelse, og brugen af en hybrid betegnelse var meget bevidst. Mange andre eksperimenter, med beslægtede mål og formål, er i fuld gang.

    Det vil ikke vare “dekader” (det hedder nu ‘decennier’, men kendskabet til latin er i aftagende), førend digitaliseringen er implementeret i undervisningssystemet: e-læring har været i gang siden 1990′erne (mindst), multimediepræsentationer lige så længe, LMS er ved at være Old School, og de nye (-?-) sociale medier er allerede godt indarbejdet.

    Men der er fortalere for den holdning, at undervisere lever i fortiden; og det sjove er, at det har der altid været :-)

Skriv et svar


+ 1 = 6

Disse HTML koder og attributter er tilladte:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>