Det ny VidenDanmark

18. december 2009 af Bent Schou

Hvad handler det om?

Lidt højtravende kan man sige, at VidenDanmark arbejder for at bringe Danmark (samfund, virksomheder og mennesker) godt ind i vidensamfundet.

I praksis er VidenDanmark dog først og fremmest til for vores medlemmer – medlemmer, som arbejder med innovation, videndeling og læring, som har praktiske og konkrete udfordringer i deres daglige arbejde.
Hvordan gør vi så VidenDanmark bedre for medlemmerne? – Vi har formuleret tre nøgleord: Involvering, Praktiske løsninger og Værdi.

Involvering

Med VidenDanmarks nye samarbejds- og videndelingsplatform (Hoist) får alle medlemmer mulighed for nem og hurtig kontakt med hinanden. Alle kan se hvem de andre er – og man får nem mulighed for at bruge hinanden i dagligdagen.

Samme platform vil betjene vores videngrupper og danne grundlag for videndelingen ved seminarer og møder. Alle medlemmer bliver del af et eller flere såkaldte videnrum, hvor samarbejde og videndeling nemt og uhindret kan foregå.

Praktiske løsninger

De praktiske løsninger opstår først og fremmest fordi medlemmerne selv stiller spørgsmålene – og hjælper hinanden med svarene. Ved at muliggøre den direkte kontakt mellem medlemmerne flytter vi fokus fra det generelle – til det praktiske. VidenDanmark vil fortsat udsende nyhedsbreve og sikre debat og inspiration om vidensamfundet. Men fokus flyttes til det praktiske.

Værdi

Dette opsummerer det hele – vi ønsker at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer. Vidensamfundet er konkret – noget som trænger sig på i alle arbejdets aspekter. Ved at gøre videndeling og samarbejde åbent – på tværs af organisationer og virksomheder – håber vi på at skabe størst mulig værdi.

Hvornår sker det?

Som sagt er det allerede sket for VidenDanmarks videngrupper. Og vi har længe understøttet seminarer og andre møder med internet-samarbejdsværktøjer. Alle medlemmer inviteres hen over jul og nytår ind i det ny VidenDanmark. De øvrige nyskabelser – på www.videndanmark.dk – vil ske gradvis i starten af det nye år. Glæd dig.

Og hvordan?

Alle medlemmer i VidenDanmark (stadig et af de aller billigste netværkstilbud) modtager en email med en invitation og et link.

Brug de stille dage omkring jul og nytår til at se på mulighederne. Fortæl lidt om dig selv – og gør dig klar til ny spændende viden – og nye samarbejdsrelationer.

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

Disse HTML koder og attributter er tilladte:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word