Innovation – med fokus på hele værdikæden
20. januar 2010 af Stina Vrang Elias
I en verden præget af finanskrise og stærkt stigende konkurrence man nødt til at gå nye veje. Overalt – både i den private og i den offentlige sektor – står ledelse og medarbejdere over for komplekse udfordringer, der kræver nye, intelligente løsninger.
Desværre forbinder mange stadig primært innovation med ny teknologi. Det er en skam. For der er i dag mere end nogen sinde brug for nytænkning inden for hele værdikæden – fra produktudvikling over kommunikation og HR til salg og marketing.
Det er baggrunden for et nyt initiativ, som DEA og Copenhagen Living Lab har igangsat for at bygge bro mellem forskningen og virksomhederne – det være sig private eller offentlige. Tanken om at samarbejde med en kreds af førende universitetsforskere vil uden tvivl få mange til at sige: Det er vist for ambitiøst for os! Men det behøver hverken at være tidskrævende, besværligt eller kostbart for at få adgang til den nyeste, forskningsbaseret viden. Det viser erfaringerne med et nyt initiativ, som vi har Human Centered Research Hub – HRH.
Konceptet er simpelt, men effektivt – HRH tilbyder at være matchmaker og koordinator i vadestedet mellem forskning og erhvervsliv. Og metoden designet til at kanalisere ny viden fra f.eks. forskere direkte ind i virksomheden – stor eller lille, privat eller offentlig.
Udgangspunktet er en helt konkret udfordring. En virksomhed har f.eks. spurgt os, hvordan de får skabt et sundere arbejdsmiljø (sund kost, mere motion osv.). En anden har behov for sparring for at nå frem til en ny, fælles identitet efter en sammenlægning af to afdelinger. HRH er også blevet bedt om at se på, hvordan man udvikler en ’winning culture’ og et særligt talentudviklingsprogram for specialister. Når der er en klar forståelse af, hvor skoen trykker, sammensætter HRH et skræddersyet team af eksperter blandt de 1100 dygtige forskere, vi samarbejder med. Derefter arrangerer HRH en workshop, hvor virksomheden fremlægger udfordringen og modtager forskernes feedback.
Virksomheden eller organisationen får dermed en direkte pipeline ind til nogle af landets førende forskere på området. Og står på den måde langt bedre rustet til at løfte udfordringen.
HRH arbejder med problemstillinger inden for hele den ikke-teknologiske del af værdikæden, men har især fokus på interne og eksterne relationer og processer inden for HR, kommunikation, sundhedsfremme og CSR. Alle områder, hvor der er et stort behov for og et stort potentiale for innovation.
Det er i dag kun fem pct. af alle danske virksomheder, der har deltaget i større forsknings- og innovationsprogrammer. Det viser DEAs rapport ”Vækst gennem videndeling”.
Vi er overbevist om, at langt flere virksomheder skal have adgang til ny forskningsbaseret viden, hvis det skal lykkes at skabe de nye, intelligente løsninger, der kan sikre vores konkurrencekraft på længere sigt. Samtidig tror vi, at HRH vil inspirere mange forskere til at arbejde med nogle af de store udfordringer, som både dansk erhvervsliv og den offentlige sektor står over for i de kommende år.
Stina Vrang Elias er adm. direktør for DEA/FUHU
Videndeling er vejen til vækst
19. oktober 2009 af Stina Vrang Elias
Virksomheders evne til at skabe, finde og anvende ny viden er en helt central konkurrenceparamenter i det moderne vidensamfund. Men kun to procent af de danske virksomheder anvender i dag universiteterne som kilde til ny viden og dermed innovation. De offentlige bevillinger til forskning og udvikling er steget med 35 pct. fra 2004 til 2009. Der er altså nok af viden, men hvorfor er det så svært at få den i spil i danske virksomheder? Det har Danmarks ErhvervsforskningsAkademi sat fokus på i en ny rapport, der stiller skarpt på svaghederne i det danske videndelingssystem. Rapporten ’Vækst gennem Videndeling’ offentliggøres den 22.-23. oktober på en konference om videndeling og partnerskaber, som DEA afholder sammen med CBS. På konferencen præsenterer en række erhvervsfolk og forskere eksempler på partnerskaber, hvor viden bliver delt med succes. De giver også deres bud på, hvordan vi kan blive bedre til at sikre vækst igennem videndeling.
Fra videnspredning til videndeling
Rapporten ”Vækst gennem videndeling” rummer en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke dansk erhvervslivs samspil og videndeling med universiteterne.
En central pointe er, at vi skal gå fra videnspredning til videndeling. Vi skal bort fra at tænke samarbejde i en ’afsender til modtager’-logik; videndeling bør være en aktiv proces, og flere aktører bør involveres, når ny viden skabes. Dermed bliver den nye viden relevant for flere interessenter. Den bliver også mere robust, når den er afprøvet undervejs.
Her kan vi lære af udenlandske erfaringer. Forskningscentret CITRIS ved University of Berkeley understøtter det tætte samarbejde mellem universitetsforskere og virksomheder. Der er bl.a. sekretariatsbistand til samarbejdsprojekter, og forskere, studerende og virksomheder bringes sammen i de tidlige faser af forskningen – på tværs af faglige skel.
Der findes i dag her i Danmark initiativer, der understøtter samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv, f.eks. ErhvervsPh.D.- ordningen. Men vi skal tænke lagt mere i denne type af samspil, hvis vi skal have viden ud at arbejde i de danske virksomheder.
En anden anbefaling i rapporten peger på, at vi skal etablere et nationalt videnregnskab, der beskriver omfanget og effekterne af samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Det vil hjælpe de mange SMV’er, der i dag ikke har tid og overskud til at finde vej til den viden, der skabes i de danske universitetsmiljøer – og dermed går glip af en vigtig kilde til vækst.
Stina Vrang Elias er adm. direktør, DEA
Vi gør grin med de
internationale studerende
3. september 2009 af Stina Vrang Elias
Danmark får flere og flere internationale studerende – og de fleste af dem vil gerne blive i Danmark. Desværre er der færre og færre, der bliver. Det har vi i FBE – Forum for Business Education netop dokumenteret i en ny rapport.
Der er flere grunde til, at de internationale studerende rejser hjem. Nogle kan vi ikke umiddelbart gøre så meget ved, andre kan vi rimeligt let ændre. Nedenfor vil jeg se på to af de væsentligste grunde.
For det første har de fleste virksomheder desværre ikke endnu fået øjnene op for den ressource, som de internationale studerende udgør. Derfor skal vi fortsat gøre opmærksom på de særlige kompetencer, som internationale studerende kan tilbyde.
Uddannelsesinstitutionerne er en central medspiller i den sammenhæng. De kender de studerende, deres uddannelser og særlige kompetencer. Uddannelsesinstitutionerne bør derfor være endnu mere opsøgende og banke på hos virksomhederne med budskabet om gevinsterne ved at ansætte internationale studerende.
For det andet – når virksomhederne så får øjnene op for de internationale studerendes kompetencer, lægger systemet hindringer i vejen. Jeg fristes til at sige, at systemet gør grin med de internationale studerende, der gerne vil blive i Danmark.
Regeringen har sørget for, at de internationale studerende kan få lov til at blive seks måneder i Danmark efter endt studie for at søge job. Men når de så finder et job og vil søge arbejdstilladelse, får mange af dem at vide, at det kan de ikke få.
For at få arbejdstilladelse i Danmark skal et af flere kriterier nemlig være opfyldt: Enten skal dit nye job være på den såkaldte positivliste – dvs. en liste over jobområder, hvor vi har mangel på arbejdskraft i Danmark – eller også skal du have en løn på over 375.000 kr. om året.
Der er ikke mange nyuddannede, der kan få et job til 375.000 kr. om året. Så efter at have fået lov til at blive i Danmark og søge job, får de unge – når de så finder et job – ofte at vide, at de ikke kan få en arbejdstilladelse.
Der kan være gode grunde til at have en beløbsgrænse for, hvornår studerende fra lande uden for EU/EØS kan få job i Danmark, så de ikke udkonkurrerer danskere. Men grænsen er ret høj. Arbejdsmarkedskommissionen har da også foreslået, at den sættes ned til 300.000 kr.
Jeg synes, at vi for udlændinge, der har taget en uddannelse i Danmark, bør sænke beløbsgrænsen yderligere, så den svarer til den gennemsnitlige begyndelsesløn på det område, de skal ansættes på.
Vi har brug for de internationale studerendes kompetencer. De udgør et velkomment tilskud til vores arbejdsstyrke af veluddannede, der bare om få år vil være for lille. Hvis Danmark vil være et vidensamfund, er der på bare lidt længere sigt brug for alle de veluddannede unge, vi kan få fat på.
Stina Vrang Elias er adm. direktør for FUHU/DEA/FBE.
Lokalisering eller globalisering?
5. august 2009 af Stina Vrang Elias
Vi ved det godt. Vi hører hele tiden om det i debatten i det offentlige rum – Danmark skal være et vidensamfund i verdensklasse. Vi skal ikke konkurrere på pris, men på at skabe nye viden og nye ideer.
Regeringen har lanceret en række centrale initiativer: arbejdet i Globaliseringsrådet og fokus på vækstdriverne forskning, innovation og nye teknologier, iværksætteri samt menneskelige ressourcer.
Det er godt. Men det er bare slet ikke visionært nok! Kun 1 pct. af den samlede vidensproduktion i verden foregår i Danmark. Det vil sige, at hvis vi skal leve af viden, skal vi hente den andre steder i verden – vi skal internationalisere vores vidensproduktion.
Derfor er det i den grad paradoksalt, at ud af de i alt 350 initiativer i Globaliseringsstrategien har færre end 10 fokus på det internationale område.
Usammenhængende og ikke international
Der er for meget andedam over den danske innovationsindsats og internationaliseringsstrategien er for usammenhængende.
I en rapport fra 2008 udarbejdet for det Nationale Fødevareforum peges der f.eks. på, at der under et enkelt emne under EU’s 7. rammeprogram blev indsendt hele 13 ansøgninger med deltagelse af danske organisationer. Ingen af dem formåede at nå frem til de egentlige kontraktforhandlinger.
Rapporten peger også på, at det er nødvendigt med øget koordinering mellem forskningsmyndigheder og universiteter for at samle og koordinere de stærkeste danske forskere og miljøer i ansøgninger og dermed styrke chancerne for at opnå finansiering.
Vi har med andre ord brug for en samlet strategi for innovation og internationalisering, som kan give os et overblik over udfordringer, mål og indsatsområder, der kan styrke Danmarks innovationskraft. Og for en strategi, der indtænker erhvervslivets behov i det internationale forskningssamarbejde og forskningsprioriteringer.
Tænk på tværs
21. februar 2008 af Stina Vrang Elias
Af Stina Vrang Elias og Lars Bytoft.
Piet Hein har engang sagt: »Jeg er jo nok en slags specialist, men mit speciale går på tværs af de faglige skel, som ellers skiller eksperterne. Det var derfor, jeg havde glæde af drøftelserne i den internationale gruppe af videnskabsmænd, som jeg døbte »Ten Wise Men – and Me«, for vi beskæftigede os med mulighederne for at bygge bro mellem videnskaberne. Tingenes indbyrdes sammenhæng har for mig altid været noget uhyre væsentligt.«
Se, budskabet fra Piet Hein har længe været kendt og implementeret i både USA og England. Her opretter man nye uddannelser og forskningscentre, der i høj grad tænker på tværs af fagdiscipliner, så man med stor succes får koblet merkantil forretningsforståelse med IT, humaniora, design og sidst – men på ingen måde mindst: Den tekniske forskning.
Det er et faktum, at vi bliver færre til at producere grundlaget for Danmarks fremtidige velfærd og velstand, så der skal tænkes alternativt – og på en måde, så vi også får udnyttet de faglige kompetencer bedst og bredest muligt. I Ingeniørforeningen har der i flere år været fokus på at sikre, at der er ingeniører nok. For der er aktuelt mangel på ingeniører, og prognoserne fortæller, at manglen vil stige.
Vi er derfor nødt til at tænke alternativt for at sikre, at den viden og de kompetencer, ingeniørerne har, bliver sat i spil og anvendt bedst muligt og allerhelst i den Piet Heinske ånd.
For der er brug for tværgående uddannelser og forskning i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Erhvervsforskningsakademi. Undersøgelsen dokumenterer, at virksomhederne efterspørger forskning og kompetencer, der ser på tværs af fagretninger og bruger forskningsresultater på nye og innovative måder.
Og den vare, viden eller service, har vi svært ved at levere i dag, for mange af vores uddannelser og forskningscentre har desværre det fælles træk, at de ikke er interdisciplinære og kun i mindre omfang bevæger sig ind over hinandens felter. Det er ærgerligt, når man tænker på, at kreativitet og nye tankesæt ofte opstår i mødet mellem forskellige discipliner og faggrupper – netop som Piet Hein siger.
Vi mener derfor, at vi i langt højere grad skal sætte fokus på koblingen mellem disciplinerne. Vi skal have skabt miljøer på uddannelses- og forskningsområdet, hvor det helt naturligt indgår, at ingeniøren og etnografen sammen udvikler nye ideer og viden.
Vi glæder os over at kunne konstatere, at tiden er den rette. Videnskabsministeriet er netop i færd med at finde de strategiske forskningsfelter, der skal være med til at gøre Danmark til en vindernation fremover.
Samtidig bliver forsknings- og uddannelsesområdet begunstiget af mange flere midler fra Globaliseringspuljen. Så det er nu, der er råd til at tænke visionært, det er nu, vi kan tage det nødvendige kvantespring – så lad os komme i gang.
Stina Vrang Elias er underdirektør i Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Lars Bytoft er formand for Ingeniørforeningen
Hvor er incitamenterne?
9. marts 2007 af Stina Vrang Elias
Danmark har fået en ny innovationspolitik. Hurra for det. Det er oven i købet en innovationspolitik, hvor de ”bløde” områder i nogen grad er tænkt med. Det er godt for al viden om innovation siger jo, at det sagtens kan være en ny organisationsstruktur, nyt salgssystem eller en ny service, som giver virksomheden det næste skridt fremad. Innovation er nemlig ikke en lineær proces fra forskning og over i produktudvikling. Det kan ske alle steder i den såkaldte værdikæde, og alle medarbejdere fra receptionist til forsker kan ligge inde med kilden til innovation.
Men det er klart, at innovationskraften kan forøges, hvis vi bliver bedre til at udnytte den viden som allerede findes på universiteterne – og endnu bedre, hvis virksomhederne kunne komme ind og udvikle viden sammen med universiteterne. Og her støder vi desværre ind i alvorlige barrierer. Forskerne mangler nemlig incitamenter til at indgå i samarbejde med erhvervslivet. Når forskerne skal meritere sig selv, sker det nemlig i høj grad i forhold til antallet af publikationer i anerkendte tidsskrifter. Og tidsskrifternes fokus er desværre ikke erhvervsforskningen og samarbejdet med virksomhederne.
Konsekvensen er, at lysten til at indgå erhvervsforskningssamarbejde er til at overse for forskerne. Det er min påstand, at erhvervsforskning i dag kun kommer i stand på baggrund af stærke ildsjæles personlige engagement i stedet for at være en bevidst strategisk satsning fra universiteternes side. Og det er ikke blot demotiverende for de enkelte forskere. Det er også et direkte nej tak til at udnytte det meget store vækstpotentiale, der ligger i den humanistiske og samfundsvidenskabelige erhvervsforskning.
I en tid hvor flere midler skal konkurrenceudsættes, er det vigtigt at de præmisser og regler, som konkurrencen skal finde sted under, rent faktisk fremmer det man vil.
Derfor: præmiér de forskere som hver dag opdyrker samarbejdet med virksomhederne med øget innovation til følge. Og dermed også vækst og velstand til alle i Danmark.
Stina Vrang Elias er underdirektør i Dansk Erhvervsforsker Akademi.
Posts
Nye kommentarer