Dansk design kan hjælpe digitaliseringen på vej
26. oktober 2011 af Rikke Bygballe Mller
Jeg er nyligt hjemvendt Microsofts Sharepoint konference i Californien, hvor jeg i fritiden morede mig over at tage billeder af en meget anderledes op-stilling af infrastruktur – her tænker jeg på strømkabler og teleudstyr.
Jeg har eksempler på ufattelig el-ledning spagetti, utroligt grimme og rustne mobilmaster, og på de mobilmaster som det blev en ’sport’ at spotte – dem som var smukt forklædt som ”palmer” eller ”juletræer”. Nogle installationer så ud som om de er kastet sammen i al hast, eller måske stadig venter på en tekniker siden sidste jordskælv. Æstetikken må vige for funktionalitet Overthere – og mobildækningen var udmærket de fleste steder.
Tilbage i Danmark fryder jeg mig nu over at vi gør os umage med at få infrastrukturen til at se pæn ud. Man skal vist være teleingeniør for rigtigt at holde af de grå bokse. Men de er jo blevet en meget vigtig del af vores hverdag, hvor vi forventer at være online og tilgængelige altid – om det er for at modtage kald fra børnehaven, eller fordi virksomhedens intranet også er blevet mobilt.
Vi er vilde med mobiltelefoni og mobilt internet i Danmark. Men vi vil også have det pænt. Måske er det én af grundene til at vi, eksempelvis som i Århus, ikke rigtigt får ’rykket’ på at sætte udstyr op. Vi forlanger mobildækning i hver en krog, men vi ønsker ikke at se på udstyret (og er måske stadig i tvivl om der er en strålingsfare).
Inspireret af de kreative løsninger med mobil-palme master, vil jeg gerne sende en opfordring til dansk innovation på området; Med vores ”danske sans for design” – kan man så ikke forestille sig at dygtige danske industrielle designere tager udfordringen op og kommer med nye og smukkere bud på telemasterne? At dansk design kan hjælpe digitaliseringen på vej, ved at støtte arbejdet med at gøre videndeling og kommunikationen mobil?
Jeg er sikker på, at der er forretning og et kæmpe innovativt potentiale at hente her for danske virksomheder– også til det Californiske marked.
- og jeg sender gerne mine ”feriebilleder” af palme- og jule-telemaster som inspiration – men håber faktisk vi kan gøre det endnu mere elegant!
Hvorfor bruge tid på en videngruppe?
19. august 2011 af Rikke Bygballe Mller
Nogle gange synes jeg det kan være ret svært at finde tid til at mødes med mine 2 ERFA-grupper – den ene hos VidenDanmark. Jeg ligger i perioder vandret med opgaver op til en deadline og min kalender er fyldt til randen med opgaver i “haster og er vigtigt”-kategorien.
Men jeg skal nok finde tid – også op til en deadline!
Fordi mødet med gruppen giver energi, ny inspiration og konkret viden. Som specialist sidder man ofte alene med sin ekspertise og det er en hel unik chance at mødes med ‘ligesindede’ fra andre organisationer – nogle er mere erfarne end jeg, andre har opdaget at noget virker – eller ikke virker. Nogle gange tager jeg imod og andre gange er det mig der giver bidrag til gruppen.
Hos Sharepoint videngruppen har vi forsøgt os med en ny model. Vi har været så heldige at ét af medlemmerne havde mod på at tegne en ‘rød tråd’ for året 2011 og endda gå forrest som underviser for os andre. Det tager lidt tid fra de traditionelle ‘deltager-cases’, men giver et nyt og mere dybdegående niveau i samtaler og erkendelse. Og gruppen har haft godt af en lidt mere “styret” dialog – et fælles fokus for hele forløbet – vi er på vej mod en fælles erkendelse, og stadig forankret i hver vores konkrete hverdag.
Jeg forstår godt at videngrupperne er blevet centrale for videndanmarks medlemmer. I en travl hverdag bliver man nærmest bombarderet med mails med nyhedsbreve, invitationer til inspiration og spændende artikler. Mails som jeg sjældent når at læse eller handle på – desværre.
Men samtalerne med min videngruppe – dem kan jeg huske. Og bruge.
Og jeg har også haft held med at ringe op til mine kontakter mellem møderne og fået værdifuld hjælp lige i det øjeblik jeg skulle bruge det.
Derfor finder jeg tiden.
Og jeg glæder mig – hver gang!
Spar 8 Milliarder kr. på borgernes kontakt med det offentlige!
25. februar 2011 af Rikke Bygballe Mller
Sådan lyder overskriften på et debatoplæg Det Digitale Råd for nyligt har udsendt. Her hævdes det at der kan spares 8 milliarder kr.
Og vi skal jo spare, men vi skal også bevare vores service – så hvordan gør vi?
Myndighederne, og borgerne, skal bl.a. finde ud af hvordan man får overført den tankegang som for længe siden fik bankerne til at indføre netbanker og selvbetjening. I dag har de fleste af os for længst vænnet os af med at stå i kø i banken og på posthuset.
Hvordan får man en offentlig service gjort til en e-service?
Og kan der findes andre løsningsmodeller, for nogle services er ret “materielle” og kan ikke løses 100% over PC’en, som en pengeoverførsel, hvad med f.eks. et besøg på biblioteket?
Debatoplægget handler om kanalstrategi og er 59 sider langt. Jeg kom ikke ret langt i gennemlæsningen, for jeg faldt over en rigtig god lokalhistorie som måske lettere kan inspirere til at vi tænker nyt.
I Ganløse findes et godt eksempel.
Ganløse lokalbibliotek er ét af de 50 biblioteker i Danmark som er “Åbne biblioteker”. Her kan borgerne selv låse sig ind og, via selvbetjening, hente reserverede bøger eller læse dagens avis i bibliotekets “udvidede åbningstid”, hvor der ikke er personale til stede.
Og der ser ud til at være en succes.
I Ganløse har der været Åbent Bibliotek siden november 2009. Der har ikke været hærværk eller tyverier, men der er sket en 25% stigning i udlånstal og 35% stigning i besøgstallene.
Nu kan man smutte forbi når det passer brugeren og tallene taler for sig selv.
Det er blevet lettere at være bruger af Ganløse Bibliotek – og sjovere. For nu skal man ikke haste ned og hente sin bog i den stærkt begrænsede åbningstid, men kan gøre det når man selv har tid. Måske endda gå på opdagelse i de udstillinger som er sat op og som man ikke lige “faldt over” i sin fokuserede søgning på bibliotek.dk. Måske er det ikke bare en bekvem service, måske bliver man ligefrem en lille smule klogere når man kan bruge sit bibliotek på den måde?
Ganløse Bibliotek har i mange år været mål for nedskæringer, heldigvis eksisterer det endnu, og noget tyder på at den her model giver skatteborgerne mere for pengene. Lad os håbe det får lov til at fortsætte og spreder sig til flere end de 50 biblioteker som i dag er “åbne”.
Spar penge, giv bedre (selv)service og bevar lokalbibliotekerne. Genialt!
- og gad vide hvad man ellers kunne bruge den her model til i det offentlige?
Skab fordel med viden
11. november 2010 af Rikke Bygballe Mller
VidenDanmark har netop udbudt en workshop med det formål at klæde deltagerne på til at skabe “videnfordelen”.
Ambitionen var høj – workshoppen skulle klæde danske ledere og organisationer på med nøglekompetencen “at skabe og dele tavs viden effektivt på tværs af kulturer og gennem netværk” (Creating Knowledge Advantage – Managing Tacit Corridors in International Business). Dvs. deltagerne skulle hjælpes på vej til at opøve denne kompetence, så de bedre kunne udnytte forskellige former for viden i tværkulturelle kontekster.
Pyh. Lidt af en mundfuld.
Selv at forstå de få linjers oplæg til workshoppen kræver et hverdagsoverskud og evnen til at arbejde på et højt abstraktionsniveau. Har du eller din organisation egentlig tid eller råd til den her “øvelse” i finanskrisetider, hvor overlevelse og omkostningsfokus er udbredt? Er det investeringen værd at organisationen sender de højpandede til workshop og håber at de kan forstå, og ikke mindst formå, at omsætte denne kompetence på et praktisk niveau til resten af organisationen?
Det er vist både lettere og mere produktivt at fortsætte business as usual og lade de abstrakte udviklingspotentialer ligge til bedre tider. Måske er det derfor tilmeldingerne var forbløffende få til denne workshop?
Jeg har ikke læst bogen og kender ikke arbejdet som ligger bag workshoppen i VidenDanmark. Jeg tror også at arbejdet med at få forretningsmæssigt udbytte vha. begrebet “tavs viden” strander i langt de fleste tilfælde. Det kræver en investering i tid og tankearbejde at få “masseret” begrebet, så man rent faktisk kan omsætte det i praksis.
Jeg tror bestemt det er øvelsen værd – og at mange organisationer kan få værdi ud af et uudnyttet potentiale ved at udforske den tavse viden.
Og jeg har også et forslag til hvor man kan starte.
I min studietid arbejdede jeg intensivt med en “konceptuel ramme for viden”. Rammen er udarbejdet af Professor of Strategic Management Max Boisot, som har udarbejdet en konceptuel model for viden; Information Space (Boisot, Knowledge Assets, 1998, Oxford). Information Space er et 3-dimensionelt rum, hvor vidensaktiver kan placeres og behandles strategisk mv..
Arbejdet med modellen kan bl.a. bruges til at give ord og definition til den uhåndgribelige tavse viden. Modellen kan også bruges til at skabe forståelse i fællesskab med andre – og endda til at lave strategi og handlingsplaner for vidensaktiverne. Det er ikke en model som er let at tilegne sig, men den er et godt sted at starte.
Når man først har fået forståelsen ind på rygraden er den også ganske praktisk anvendelig – i hvert fald, hvis man er flere som deler den samme forståelse af modellen.
Så det er absolut ikke let, og heller ikke en hurtigt opøvet kompetence, at arbejde med tavs viden. Selv velbeskrevet viden kan være svær at dele og udnytte – hvilket alle som har arbejdet med Knowledge Management ved. Det er en kompetence som de fleste andre; man bliver først rigtig god når man øver sig meget og kompetencen ligger som et håndværk dybt forankret i sjæl og hånd. Men med en smule talent fra starten, hårdt arbejde og gode sparringspartnere er det absolut muligt at opøve den her kompetence.
Alle rejser starter med ét skridt og jeg kan kun anbefale en udforskning af Information Space, hvis man vil være klogere på potentialet af tavs viden.
Into the box?
11. august 2010 af Rikke Bygballe Mller
Jeg tilhører den gruppe medarbejdere som bl.a. har til opgave at få organisationen til at arbejde lidt smartere. Formålet er selvfølgelig at spare tid og penge, men også at sikre en mere smidig organisation, hvor samarbejde & videndeling mellem kolleger og afdelinger også gør arbejdet mere meningsfuldt, innovativt – og ja, også sjovere.
Som videnarbejder og cand.it er min passion at udforske og opbygge IT-baserede samarbejdssystemer, som kan bruges til, at vi kan arbejde smartere – som f.eks. Microsoft jo lover. Jeg har ingen ambition om selv at kode redskaberne og er godt tilfreds med ”out of the box” redskaber, fx. Microsofts Officepakke. Jeg oplever ofte, at den største udfordring for reelt samarbejde via IT ikke ligger så meget i den givne platform, som i organisationskulturen og dens evne til at mestre de digitale redskaber.
Jeg deler viden og erfaringer med andre som har samme mission – og passion. Og oplever at vores egne ambitioner nogle gange kan være den største hæmsko for succes. Vi vil så gerne servere den perfekte og lettilgængelige løsning for vores brugere, men falder nogle gange over vores egne forventninger om at lave state-of–the-art forretningsløsninger fordi ambitionen er for høj – og for kompleks.
De fleste IT-baserede ”vidensarbejdsredskaber” er faktisk forholdsvist komplekse allerede i standardudgaven. Hvad skal man vælge at bruge af funktionalitet? Hvad har man behov for? Og hvor meget kan slutbrugeren reelt rumme? Det er slet ikke så enkelt at implementere ud af boksen. Og os som sidder med i de første projektfaser og skal definere hvordan, hvor meget og hvorfor, ender reelt ofte med at sidde fast i projektdefinitionen. Vi kommer ikke rigtigt ud på banen, får involveret brugerne og får høstet gevinsterne.
Måske er det ikke altid så meget et spørgsmål om at opsætte den indkøbte løsning helt perfekt fra starten, som at få taget hul på redskabskassen og få etableret en kultur, hvor man naturligt samarbejder. Hvor IT-støtteværktøjet får lov til at være netop dét og kan spille en mere perifer rolle.
Ikke for at fornedre vigtigheden af at skabe god data-disciplin, brugergrænseflader som man kan leve med, sikkerhed og backup osv. Ingen tvivl om at det er afgørende for succes. Men det er faktisk værd at afprøve hvor langt man kan komme med den ”simple” ”ud af boksen-opsætning”. Bruge den banale standardopsætning og funktionalitet som løftestang til at styrke, og måske endda vække det kreative og innovative potentiale i virksomhedens vigtigst aktiv, nemlig medarbejderne.
Microsoft skriver at ”Langt over halvdelen af den information, du anvender i dit daglige arbejde, får du fra dine kolleger og samarbejdspartnere. Derfor er informationsdeling en vigtig disciplin i den moderne virksomhed.” Og de udvikler IT som kan hjælpe, men det er slet ikke nok at investere i redskaberne. Faktisk er IT kun en lille del af den investering, som skal til. Videndeling er en disciplin, en kompetence som skal opøves hos medarbejderne.
Jeg foreslår, at man husker, at IT-redskaberne ikke bare skal bruges til at støtte den eksisterende videndeling, men også kan bruges i træningen af denne disciplin. Når man samarbejder via IT bliver videndelingen pludselig eksplicit, og man er nødt til at aftale spilleregler. Ikke alt kan rummes, men man kan komme langt – og faktisk giver IT mulighed for at man kan samarbejde på tværs af de begrænsninger i tid og rum, vi har som grundvilkår.
Så når man skal styrke videndelingen og samarbejdet i en organisation, så er det værd at overveje om læringen og opbygningen af samarbejdskulturen kan ske i samspil med redskaberne. Man behøver ikke nødvendigvis bruge uanede ressourcer på at skræddersy en ’perfekt’ løsning. Man kan i stedet skabe den ’perfekte’ løsning i fællesskab med brugerne, og som en kollektiv proces medarbejdere imellem.
Måske skal vi ikke altid tænke ud af boksen for at lave de radikale innovative forbedringstiltag? Måske kan man starte med at undersøge, hvor langt organisationen kan komme ved simpelthen at eksperimentere med de muligheder man allerede har købt. Afprøve hvor langt man kan komme ’’inde i boksen’.
Posts
Nye kommentarer