Danmark mister sin konkurrencefordel på viden og innovation
18. januar 2012 af Richard Santos Lalleman
I lørdags offentliggjorde Politiken en – i mine øjne – meget interessant artikel om, hvordan Danmark taber sin konkurrenceevne på viden. Artiklen handler om en ny beslutning fra SKAT: Det bliver dyrere – og dermed sværere – at købe magasiner, der kommer fra eller offentliggøres i lande uden for EU (såsom The New Yorker og Foreign Policy).
Artiklens forfattere siger, at magasiner fra lande uden for EU kun vil blive dyrere på grund af en ekstra skat. Mens jeg læste overskriften af artiklen (‘blade bliver ekstremt dyre’) tænkte jeg: “men magasiner uden for EU er allerede dyre i Danmark. Så hvorfor skal de blive ekstremt dyre?”
Yderligere fandt jeg artiklen interessant, fordi jeg seks gange om året køber bladet ‘Foreign Policy’. Når jeg køber en papirudgave af bladet, skal jeg betale omkring €10 i Holland og €15 i Danmark. Den oprindelig pris i USA er €5, så i Danmark er det allerede tre gange så dyrt som i USA. Selvfølgelig er det klart, at det er dyrere end i USA grundet omkostningerne til fragt og administration, men hvorfor er det 1/3 dyrere i Danmark end i Holland? Det er nok fordi Danmark har moms på 25 % mod 6% i Holland – men med de nye skatter bliver det sandsynligvis endnu dyrere at købe ‘udenlandske’ magasiner, og hvorfor er det?
Hvis du for eksempel køber et magasin til €5, så skal du betale €1,25 ekstra til moms. Dette er et forholdsvis lille ekstra beløb, som giver dig mulighed for at modtage ny information og viden fra kilder, som kommer udefra EU. Dog ser det ud som om, at man nu skal betale €20 mere for bladet for at få det tilsendt. Det ekstra beløb på € 20 er grundet det danske postvæsen, som skal debitere dig for importrettigheder.
Hvem kommer til at importere et blad, der normalt koster €5 men i Danmark nu omkring €35? Det er vanvittigt! Ikke kun fordi det er så dyrt, men også fordi denne nye beslutning vil stoppe flowet af viden fra lande uden for EU.
Danmark ser sig selv som en videnssamfund. Vi er et lille land med kun 5.5 millioner mennesker, og uden en meget stor mængde af naturlige ressourcer. Danmark tjener penge ved at sælge viden. Men når man kigger på fremtiden for hvert enkelt europæisk land, virker det som om, at der kun vil blive færre, der bærer viden – mennesker – på grund af eksempelvis en aldrende arbejdsstyrke. Det betyder, at Danmark har behov for den nyeste viden, der ikke nødvendigvis er produceret i Danmark selv. Det bliver derfor afgørende for lande som Danmark at skabe et system, hvorigennem man nemt kan absorbere ny viden.
Jeg er sikker på, at de stigende priser på udenlandske magasiner ikke er med til at forbedre processerne til at absorbere ny ‘udenlandsk’ viden. Det er en beslutning om at tjene penge på kort sigt (hvilket jeg ikke tror vil virke, men måske det danske skattevæsen tror på det). På den anden side – vil stigende priser på udenlandske magasiner resultere i, at Danmark mister en konkurrencemæssig fordel i det lange løb!
Heldigvis har jeg en iPad, hvorigennem jeg kan abonnere på den digitale udgave af Foreign Policy for kun €4 per udgave – måske der også snart vil blive pålagt skat på denne del?
Buoyit: En tænketank der arbejder med udviklingsretninger for information, viden og kommunikationsprofessioner
30. november 2011 af Richard Santos Lalleman
Verden omkring os udvikler sig i rasende fart, muligvis hurtigere end nogensinde før. For at være i stand til at forstå denne verden, og tage hurtige og innovative beslutninger er det centralt, at have den nyeste information og viden.
Udviklingens tempo har blandt andet betydet at udgifter i forbindelse med udveksling af information overflødiggøres. Som følge af de nyeste informations- og kommunikationsteknologier er man nu i stand til at finde information blot ved enkelt klik med musen. Information, der er tilgængelig for så stort et antal mennesker, er imidlertid kun relevant, når det kan anvendes i en specifik kontekst såsom f.eks. i en virksomhed.
Det betyder, at vi er nødt til at have en specificeret viden. I århundreder har lande i vesten haft monopol på viden, men der er sket et skred i dette paradigme. Inden for de sidste ti år har lande såsom Indien og Malaysia investeret kraftigt i uddannelse. Resultatet er, at de vestlige landes eneret på viden er blevet mere udvisket. Dette medfører, at den viden der er nødvendig for at skabe nye jobs, og give lande fornyede indtægtsmuligheder samt viden, der kan skabe professionaliserede domæner indenfor kommunikations-, informations- og vidensområdet, er blevet spredt til forskellige dele af verden. Samarbejde og netværksbaseret arbejde er derfor afgørende, hvis man vil garantere adgang til viden.
Professionerne indenfor viden, information og kommunikation er i særlig grad i hastig udvikling. Internettets udvikling er et eksempel på, at den måde vi samarbejder og deler viden har udviklet sig enormt. I det seneste nummer af Foreign Policy (sept/okt 2011) illustreres dette således:
“it’s has been nearly 10 years since the U.S. war in Afghanistan began back in October 2001. The iPhone had not yet been invented, and there was no cell-phone service in Kabul or anywhere else near the Hindu Kush. A decade later, Osama bin Laden is dead. Cell-phone towers dot the land. The Taliban are toppled from power, but still deadly. And we’re almost five generations into the world’s favourite smartphone.”
Det er derfor nødvendigt med en fælles koordineret tilgang til information, kommunikation og vidensområdet for at være i kontakt med de nyeste trend og udviklinger. Denne koordinerede indsats forsøger den nordvesteuropæiske tænketank Buoyit (www.buoyit.org) at udføre. VidenDanmark har lige startet et samarbejde med Buoyit som mediesponsor. Det vil sige, at medlemmerne af VidenDanmark kan følge med med hvad der bliver offentliggjort.
Hvad kan I forvente af Buoyit?
Buoyit arbejder på at være på forkant med banebrydende, nye tematikker inden for kommunikations-, informations- og vidensområdet ved at opstarte innovative forskningsprogrammer blandt studerende, forskere og fagpersoner indenfor feltet. Buoyit’s målsætning er dobbeltsidet:
- Buoyit vil løfte området information, kommunikation og viden på virksomhedsplan til et højere niveau ved at forstå indvirkningen og konsekvenser af ny og innovativ udvikling inden for dette felt. Det kan medføre en mere skræddersyet og integreret strategi inden for information, kommunikation og vidensområdet i en virksomhed.
- Buoyit vil styrke studerende, forskere og og fagpersoner i at foretage innovativ forskning. Dette vil munde ud i en gruppe nordvesteuropæiske eksperter, der vil arbejde videre inden for deres forskningsområder i deres eget lokale miljø.
Disse to målsætninger kan assistere og udvikle professionsområdet information, kommunikation og viden, og kan medvirke til at udligne skellet mellem en verden, der hastigt ændrer sig og de professionelles rolle heri. Der er behov for et bedre samarbejde om information og viden – og om kompetencerne til at håndtere dette.
Learn to Innovate in 21st Century
3. februar 2010 af Richard Santos Lalleman
Success of business lies in flow of information and knowledge through learning
The world is changing around us. Faster than ever before. On one side, Internet and mobile communications are connecting the world as a whole. As a result, most people can easily get knowledge for 0,00 Dkk, where it used to take a lot of efforts to get this. On the other side, businesses are encountering the effects of our current demographic situation. China and India both have many people who will soon retire, but they also have many young people who can take over vacant jobs. Europe and North America also have many people who will soon retire, but they do not have a new workforce to fill in the empty spaces.
This means that businesses should focus on the thing that cannot be captured through algorithm as the transaction costs on knowledge are nearly anything. It also means that businesses should find ways to work with a limited workforce; a workforce that is no longer constrained to the location of the business. The workforce is now spread all over the world.
As a result, businesses as well as professionals are increasingly dealing with more and more complex situations rather than simple situations. To make sense of and decide over these new situations, it is no longer a case of ‘business-as-usual’. In these complex situations, predictability is absent and only a limited recollection of cause and effect is clear. Through human interaction, culture, innovation and trust, businesses can make sense of and decide over these messy situations.
Organisations can become more innovative – and thus more competitive – when staff members can make sense and decide over new problems or opportunities in a fast and creative way. In this respect, staff members should have the newest information and knowledge to adapt to changes and move forward in fast-changing and highly competitive environments. That’s why the future growth and success of businesses lie in processes and initiatives that improve the flow of information and knowledge through learning.
Social media as an organisational learning tool
One way to establish this organisational learning is through social media. Social media stands for the tools and techniques designed to disseminate information and knowledge through social interaction. Businesses should embrace the opportunities of social media, because through these tools and techniques businesses can form or join online communities of interest around issues of relevance. As a result, the business and its staff members become more informed, responsive, innovative and client-focused.
However, to seize the opportunities of social media, the existing business culture of hierarchical control and direction must change sufficiently to encourage and reward engagement; engagement that should be impartial, proper and professional. As a result, I believe that we should aim at rolling out internal and external initiatives. Internal initiatives are – for example – required to teach staff members how to use social media as a tool and technique to share information and collaborate, but also required to assist top management in change management practices. External initiatives could aim on engaging and collaborating with stakeholders surrounding the brand by co-creating given tasks with the ambition of creating a desirable and valuable output. To realize this, businesses should become open and transparent – and thus trustworthy – to encourage external stakeholders sharing their knowledge.
Artiklen er skrevet af Richard Lalleman, medlem i VidenDanmark, til Mindjumpers.
Videndeling i praksis
19. juni 2009 af Richard Santos Lalleman
Scenarieplanlægning gennem fællesskabt storytelling
I begyndelsen af 1990′erne startede organisationer i vidt omfang at sætte fokus på videndeling. Det var – blandt andet – et resultat af den nye økonomi, som er mere netværksbaseret og præget af konstante forandringer. I særdeleshed på grund af de mange forandringer oplever organisationer et fravær af data eller informationer, som er nødvendige for at finde en kvalificerede løsninger på nye problemer eller udnyttelse af nye muligheder. Et sådant fravær af viden skaber usikkerhed i en organisation, og ny viden bliver nødvendig. Derfor er organisationer i stigende grad er begyndt at udvikle værktøjer og aktiviteter til at styrke læring eller videndeling.
I dette indlæg vil jeg præsentere, hvordan fællesskabt storytelling kan anvendes som metode til at generere ny viden og til at migrere viden i en organisation, samt hvordan det kan medvirke til at øge den organisatoriske effektivitet.
Hvorfor er fællesskabtstorytelling afgørende for din organisation?
For det første er storytelling vigtig for deling af viden. Alle tendenser i forhold til videndeling peger på et større fokus på kontekst og fortælling snarere end kun på indhold. I denne forbindelse fremførte Polanyi allerede i slutningen af 1950′erne, at vi kun ved, hvad vi ved, når vi har brug for at vide det. Derfor er menneskelig viden dybt kontekstbestemt og kræver tilmed et incitament for at blive husket. Snowden (2008) henviser til dette som “det lille verbale eller nonverbale fingerpeg [der kan yde] de unikke ah-ha øjeblikke, som når et minde eller serier af minder pludselig erindres”.
For det andet er storytelling afgørende, fordi vi altid ved mere, end vi kan sige, og vi vil altid kunne sige mere, end vi kan skrive ned (Snowden, 2002). Således vil processen med at tale højt om sine ideer og tanker allerede resultere i et tab af sammenhæng, fordi ikke alle har den samme rigdom i deres ordforråd. Tanker og ideer blive omsat på flere forskellige måder. Dog mister mennesker langt mere sammenhæng ved at nedskrive tanker og ideer, fordi man også skal tænke på strukturen i det skriftlige sprog.
Det anbefales at skabe historier sammen for at øge værdien af det talte ord. Dette skyldes at en enkelt historie kan ikke beskrive den komplette sandhed. Alle oplever nye problemer eller muligheder gennem deres egne mentale filtre og tidligere erfaringer. Derfor bør en historie være opbygget i samarbejde med mere end én person.
Hvordan kan fællesskabt storytelling gennemføres i din organisation?
The Future Backwards teknikken er en måde at gennemføre storytelling i en organisationer, som et alternativt redskab i forhold til scenarie-planlægning. Metoden er designet til – via storytelling – at øge antallet af perspektiver, som en gruppe kan have på forståelse af deres fortid, og viften af muligheder i fremtiden.
Future Backwards kan anvendes som i forbindelse med en workshop, som tager omkring 90 til 120 minutter. Ron Donaldson (2009) skitserer hvilke skridt, der skal til for at implementere The Future Backwards teknikken:
Først opdeles deltagerne i Future Backwards-workshoppen i små grupper. Hvis der for eksempel er 21 deltagere inddeles disse i tre grupper af syv deltagere. Derefter bliver hver af grupperne bedt om at producere deres egen ‘historie’ på et bestemt emne. De begynder at definere hvordan TODAY ser ud ved at udvikle en tidslinje baglæns, der består af de vigtigste begivenheder, beslutninger og vendepunkter, der har ført deres organisation ud i den nuværende situation. Denne tidsplan er lavet af tags.
Derefter bliver hver gruppe spurgt om hvordan deres organisation ville se ud om tre år, hvis alt der kan gå galt går galt. Vi kalder dette scenarie HELL. Deltagerne skal beskrive, hvordan scenariet ser ud og føles og hvilke fiktive begivenheder, der har ført til HELL. Igen udformer hver gruppe tags med nøgleord.
Dernaæt bliver hver gruppe spurgt om, hvordan HEAVEN ville se ud om tre år, hvis alt kunne gå rigtigt.
Afsluttende udpeger hver gruppe en repræsentant, der vil fortælle den fællesskabte historie. Ved at have tre forskellige historier med formålsbestemte tags, bliver det relativt let at klarlaegge fremtidige problemer og muligheder.
Derfor er fællesskabt storytelling et nyttigt værktøj til at se på et hurtigskiftende og kompleks fremtid ved hjælp af flere kilder til viden. Deltagernes viden bliver delt.
Posts
Nye kommentarer