Sociale medier som forretningsstrategi
3. februar 2012 af Peter Svarre
På ganske få år har sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube radikalt vendt op og ned på, hvordan vi (eller i hvert fald mange af os) lever vores liv. Vi taler med vores venner, familie, kolleger og kunder på Facebook og Twitter. Vi deler vores visuelle oplevelser – både faglige og private – på Youtube og Flickr. Og vi indhenter vores viden fra socialt genererede medier som Google og Wikipedia.
Som privatpersoner gennemsyrer sociale medier stort set alle områder af vores liv. Sådan forholder det sig til gengæld meget langt fra i de fleste virksomheder. Mange virksomheder har efterhånden forstået, at sociale medier ikke er til at komme udenom, men når man endelig vælger at bringe de sociale medier ind i virksomheden, betragter man sociale medier som bare endnu en kommunikationskanal for virksomhedens traditionelle kommunikation og markedsføring og derfor ender strategi- og konceptudviklingen for sociale medier meget ofte som en ganske isoleret aktivitet i marketing- eller kommunikationsafdelingen, eller måske endda helt uden for huset hos reklamebureauet.
Problemet ved denne tilgang er, at sociale medier ikke bare er en ny kommunikationskanal for virksomheder. Sociale medier handler også om, at produkter bliver produceret på nye måder med nye forretningsmodeller og med nye produktionsprocesser, hvor medarbejdere og kunder oftere er langt tættere knyttet sammen. Som jeg skriver i min bog ”Den perfekte storm” bør man betragte de sociale mediers revolution som en perfekt storm, hvor to stormsystemer – digitalisering og brugerskabelse – tørner sammen og skaber helt nye forretnings- og produktionsbetingelser for virksomheder.
Naturligvis er det ikke alle virksomheder, der rammes lige kraftigt af denne storm, men i de tilfælde, hvor stormen for alvor rammer – tænk på musikbranchen eller leksikonbranchen – vil man opleve at alting forandres. Nye forretningsmodeller opstår og nye konkurrenter popper op af jorden med helt nye produktionsmetoder, hvor man ofte udnytter de ikke-professionelles skabertrang til at skabe helt nye og unikke produkter (tænk Wikipedia, Napster, Tripadvisor osv.)
Kunsten i den perfekte storms tidsalder er i virkeligheden at forstå, hvor man som virksomhed befinder sig i denne perfekte storm. Befinder man sig i stormens centrum, skal man for alvor i gang med at arbejde strategisk med nye digitale forretningsmodeller og koncepter for brugerinddragelse. Befinder man sig derimod i stormens periferi, kan man tage det mere roligt og fortsætte med at drive forretning som man altid har gjort. Mange virksomheder, der befinder sig i stormens periferi vil dog opleve, at dele af deres forretning er på vej ind i stormen eller måske allerede befinder sig i stormens centrum. I rejsebranchen er eksempelvis flyrejser hverken blevet digitaliserede eller brugerskabte , men rådgivningen om, hvor man skal flyve hen er blevet 100 procent digitaliseret og brugerskabt, hvilket man f.eks. ser på websites som Tripadvisor.
Alle disse spørgsmål handler om langt mere end sociale medier som en ny sjov kommunikationskanal, hvor man kan snakke lidt med sine kunder på Facebook. Virksomheder bør holde op med at betragte sociale medier som en marketing-gimmick, og i stedet begynde at tænke strategisk over, hvordan digitalisering og brugerskabelse påvirker deres forretning. Sociale medier har vendt op og ned på vores privatliv – det er på tide, at virksomheder også indser, at sociale medier har potentialet til at vende op og ned på virksomhedernes forretningsmæssige dagligdag.
På websiden www.denperfektestorm.dk/strategimodellen kan du læse mere om, hvordan man kommer i gang med en forretningsorienteret strategi for sociale medier.
Og på Videndanmarks næste møde i videngruppen om sociale medier vil du kunne møde Morten Remmer fra Universal Music, som fortæller om, hvad der sker, når en hel branche for alvor bliver ramt af digitalisering og brugerskabelse. Efterfølgende vil vi i gruppen diskutere de forretningsstrategiske konsekvenser af digitalisering og brugerskabelse i vores egne virksomheder.
Public by default
25. oktober 2011 af Peter Svarre
Der går ikke en dag uden, at man hører historier om skødesløse teenagere, der ødelægger deres liv og fremtidige karrierer, fordi de deler deres liv på de sociale medier, eller om store hensynsløse virksomheder, der udnytter sagesløse menneskers private oplysninger til at sælge dem ubrugeligt skrammel.
Men hvad nu hvis vi bare har set toppen af isbjerget? Tænk nu hvis internettet og de sociale medier først for alvor kan udfolde deres egentlige potentiale, når vi for alvor begynder at dele vores privatliv med andre mennesker – når mere eller mindre alt, hvad vi gør, tænker og siger, bliver delt i de sociale medier. Tænk nu hvis vi har et fuldstændig håbløst gammeldags syn på forholdet mellem privat og offentlig – et syn som er funderet i en forgangen industriel tidsalder. Tænk nu hvis det vigtige spørgsmål vi bør stille os selv i netværkssamfundet ikke er, hvordan vi beskytter privatlivets fred men snarere, hvordan vi bliver meget mere offentlige, end vi allerede er.
I sin nye bog ”Public Parts” sætter den amerikanske journalist og forfatter Jeff Jarvis sig for at vise os den del af isbjerget, som lurer under overfladen. Bogen er et råbende manifest og en knytnæve i ansigtet på alle de privatlivsbeskyttere, som Jarvis mener er med til at undergrave internettets egentlige potentiale for at genskabe den offentlige dagsorden og redefinere forholdet mellem borgere, medier og magtens instanser.
Ifølge Jarvis opstår begrebet privatliv ikke for alvor før fremkomsten af den moderne og enevældige stat. I denne nye moderne statsform, som opstod sammen med frihedsrevolutionerne i USA og Frankrig, blev det private individ – inklusive ukrænkelige frihedsrettigheder – født. Men samtidig med fødslen af det private individ blev også tanken om det offentlige rum født. Men problemet var, at det nyskabte offentlige rum meget hurtigt blev koloniseret af den nye tids magtfulde spillere: Massemedierne. I stedet for at skabe grobund for en demokratisk og fri samtale i det offentlige rum, blev massemedierne monopoliseret af professionelle journalister, som tog patent på at eje og kontrollere offentligheden. Samfundets menige borgere havde fået deres private frihedsrettigheder, men massemedierne kontrollerede offentligheden, og tillod kun borgerne at deltage i denne offentlighed gennem pseudoinvolverende processer som meningsmålinger og vox-pops.
Når internettet og de sociale medier i dag er ved at omkalfatre hele privatlivsbegrebet, er det derfor heller ikke underligt, at de argeste modstandere af denne udvikling er de etablerede massemedier, som står i kø for at fylde deres spalter og sendeflader med skræmmehistorier om de apokalyptiske konsekvenser af privatlivets forsvinden. Ifølge Jarvis står vi over for et Gutenberg-øjeblik. Et øjeblik, hvor en teknologi (internettet) kan medvirke til, at samfundets borgere igen kommer til orde og bliver en del af den tabte offentlighed, men også et øjeblik, hvor de etablerede spillere kæmper en indædt kamp for at bevare deres positioner. Hvis vi for alvor skal udnytte internettets potentiale for at genskabe den tabte offentlighed, er vi nødt til at bryde ud af vores vaneforestillinger om privatlivets ukrænkelige fred. Vores gammeldags fokusering på beskyttelse af privatliv er de gamle magthaveres sang, og den eneste vej fremad er at dele meget meget mere om os selv, end vi allerede gør i dag.
Udfordringen med al vores transparens og åbenhed er ikke, at folk deler privat information, men derimod hvad modtagerne af al denne private information vælger at gøre med det. Vi kan ikke stoppe menneskers trang til at udtrykke sig selv, men vi kan derimod skabe regler og retningslinjer for, hvordan virksomheder og statsapparater vælger at bruge den information, de indsamler. Gør informationen fri, men begræns de magtfulde spilleres muligheder for at bruge informationen.
Jeff Jarvis taler om, at vi er nødt til at udvikle en privatlivets og en offentlighedens etik, som han præsenterer med 13 bud:
Privatlivets etik:
- Stjæl ikke information
- Vær åben omkring, hvad du har tænkt dig at bruge information til
- Beskyt information
- Fortæl, hvor du har informationen fra (”give credit”)
- Giv folk adgang til deres egen information
- Brug ikke information mod folk selv (med undtagelse af at de fortjener det)
- Sørg altid for at få informationens fulde kontekst med
- Spørg dig selv om dit motiv til at videredele information
- Tilføj værdi til informationen
Offentlighedens etik:
- Vær generøs. Del så meget som overhovedet muligt.
- Del fordi det giver mening. Der er ingen grund til at dele ting, som er komplet ligegyldige. Der er allerede støj nok.
- Brug fælles standarder, så det bliver nemt at dele din information videre.
- Beskyt det offentlige rum. Betragt det som et offentligt gode og kæmp for at udvide det.
Vi lever i en verden, som er ”private by default”, men Jeff Jarvis argumenterer for, at vi skal vænne os til en verden, som bliver ”public by default”. I denne verden er det ikke statens opgave at beskytte dit privatliv, men det er vores alles pligt at udvide og beskytte vores nyligt erobrede offentlige rum.
Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for at beskytte dit privatliv – spørg hvad du har gjort for at blive mere offentlig i dag!
Posts
Nye kommentarer