Vejen til vedvarende innovation
![]()
Af Nikolaj Ringberg Brandt
Partner, INNOVISOR
I mange virksomheder anser ledelsen i stigende grad innovation for at være af de vigtigste parametre for fremtidig indtjening og vækst. For mange er innovation dog fort-sat et uhåndgribeligt og diffust begreb, der ofte forbindes med kreativitet og nytænkning, ord der i sig selv er svære at konkretisere. Og så længe denne kategori af ord, er de eneste, der sættes på, vil det forsat være svært at få hånden omkring begrebet innovation.
Men sådan behøves det ikke at være. Ved at gøre innovation til en struktureret proces kan innovation blive en integreret, vedvarende del af virksomheden, og dermed det naturlige udgangspunkt for udvikling.
En struktureret proces for innovation er på ingen måde en dræber for kreativitet og nytænkning. Tværtimod giver en struktureret innovationsproces rum til skabelse, opsamling og evaluering af idéer. Ved at arbejde med følgende tre aspekter både dannes og igangsættes processen for vedvarende innovation. De tre aspekter er vision og mål, idea management samt forandring og forankring.
Før det giver mening at arbejde med de andre aspekter, skal der først etableres en retning for innovation. Det er ikke altid nødvendig at udarbejde en større innovationsstrategi, men vigtigt er det, at der udarbejdes en vision og sættes nogle konkrete mål for arbejdet med innovation. På denne måde kan det måles, om de ønskede effekter opnås.
Idea management er håndteringen af idéer; fra opstilling af evalueringskriterier til egentlig konceptualisering og realisering af idéerne. Idea management kan opfattes som den tragt hvor et stort antal idéer hældes ind i den brede ende, og hvor kun de rigtige idéer kommer ud i den tynde ende.
Med stor fordel kan idea management processen understøttes af værktøjer, der gør processen lettere at administrere. Den bedste eksisterende mulighed er en innovations portal, der gør det muligt let at dele idéer og samtidig hjælper portalen ved konceptualisering af idéerne. I princippet er en innovations portal en elektronisk idépostkasse med udvidet funktionalitet.
Mange initiativer har det med at fungere i 3-4 måneder, hvorefter de ebber ud. For at undgå denne skæbne for innovationsinitiativet skal processen forankres i organisationen, hvilket bl.a. sker gennem rolle- og procesbeskrivelser, træning og tilbagevendende events med fokus på generering af idéer, kreativitet og nytænkning.
Det er altså muligt at gøre innovation håndgribeligt og realiserbart gennem en struktureret proces. En struktureret proces for innovation opnås ved arbejde med de tre aspekter vision og mål, idea management, samt forandring og forankring. På denne måde bliver innovation konkretiseret og gjort virkelig.


Posts
Nye kommentarer