Emma Gad – Vi gider også
Fr. Gad delte ud af sin viden – i bøgernes tidsalder. Dansk Erhverv mener, at det koster samfundet penge, når ansatte bruger Facebook i arbejdstiden. Det er ikke vores erfaring. Det er videndeling anno 2010, når René skriver på Facebook, at han nu har indkøbt en ny printer til kontoret, og det samme, når Line tweeter fra et kursus i usability.
Vi gider faktisk godt videndele. Det skal blot foregå på vores præmisser. Homo Conexus videndeler i web 2.0-tidsalderen for fuld udblæsning. Det skal bare gå stærkt, og vi skal have omgående værdi for vores handlinger.
Det giver sociale medier, hvor vi lærer og linker fra morgen til aften. Vi møder personer med samme interesser som vores og videndeler på moderne vis.
Det er dette, som løsninger for videnstyring skal lære af. Det stiller store krav til brugerfladen, til hastigheden og til strukturen i informationerne. Den fælles viden skal kunne struktureres, så den spiller sammen med vores konkrete arbejdsprocesser. Er disse betingelser ikke opfyldt, så har videndelingen spillet fallit. Kombinationen af moderne web 2.0 modeller som apellerer til brugerne og velstrukturerede informationsmodeller kan sikre at viden kan deles uhyre effektivt.
Videndeling er i dén grad et spørgsmål om at komme først. Det kan give større effektivitet i organisationerne og dermed også klare konkurrencefordele.
Så skynd jer at dele ud af jeres viden – I har tre sekunder til at linke til denne artikel fra Facebook!
Gør folk hvad de siger de gør?
Fra traditionel til innovativ kvalitetsstyring
Når antropologer studerer fremmede kulturer skelner de mellem hvad folk siger de gør, og det de gør. Det samme burde være fokus i videns- og kvalitetsstyring. Videnstunge virksomheder fokuserer i stadig stigende grad på, at dokumentere processerne i kvalitetshåndbøger. Til trods for væsentlige investeringer oplever mange problemstillinger såsom:
-
Gør medarbejderne som der står i kvalitetshåndbøgerne? Får vi problemer ved en kommende audit? Er håndbøgerne et nødvendigt onde eller en værdifuld informationsressource?
-
Hvordan sikres det, at håndbøgerne opdateres? Optimerer vi konstant processerne? Starter dette oppefra eller fra dem som arbejder med tingene til dagligt?
-
Kan medarbejderne tage medansvar for kvalitetshåndbøger og procesbeskrivelser – og kan de selv gennemføre justeringer og forbedringer?
-
Hvordan sikrer vi, at arbejdsprocesserne løbende forbedres således at innovationskulturen kan trives frem for, at kvalitetssystemet besværliggør forandringer?
-
Er kvalitetssystemet i det hele taget værdifuldt? Øger det kvaliteten og effektiviteten i organisationen? Sikrer det fremdrift og overblik?
Ovenstående problemer opstår fordi kvalitetssystemet sjældent indgår som en integreret del af de faktiske aktiviteter i virksomhederne. Tværtimod er der oftest tale om to adskilte verdener: Traditionel kvalitetsstyring foregår som en separat del af virksomheder, oftest organisatorisk forankret i kvalitetsafdelingen.
Det er vores erfaring, at når retningslinjerne i kvalitetshåndbøgerne indbygges i elektroniske arbejdsprocesser, påvirkes ovenstående problemstillinger:
-
Når arbejdsprocesserne indbygges i elektroniske arbejdsgange har medarbejderne et bedre udgangspunkt for at følge de ønskede rutiner, og med indbyggede målepunkter kan man konstant afdække afvigelser fra de ønskede arbejdsgange.
-
Guidelines kan indbygges i de elektroniske værktøjer (wiki’s, tjeklister, video o.l.) som bedst passer til den aktuelle arbejdssituation.
-
Afvigelser mellem beskrivelse og faktiske arbejdsrutiner bliver tydelige da de fremstår samlet. Ved at gøre det enkelt for medarbejderne at justere håndbøger og rutiner sikres det at rutiner og guidelines holdes opdateret. Wiki’s og elektronisk dokumentstyring kan sikre, at det er enkelt løbende at justere rutiner, så de faktisk afspejler hvordan arbejdet foregår.
-
Sammenfletning mellem den faktiske udførsel af arbejdsopgaverne og beskrivelserne heraf muliggør, at både medarbejdere og ledelse bidrager til løbende forbedring og effektivisering af arbejdsgange.
Når udgangspunktet for kvalitet og procesforbedringer er det man faktisk gør, er det muligt at øge effektiviteten og kvaliteten i arbejdsprocesserne. Og dermed sikres en værdifuld indsats i viden- og kvalitetsstyring. Bruges ressourcerne i stedet på at beskrive rutiner og processer, som organisation kun kender i teorien, spilder man både tid og ressourcer.
Morten Marquard er udviklingsdirektør hos Exformatics, et dansk software hus som leverer løsninger til elektronisk kvalitets- og videnstyring. Morten har 20 års erfaring med IT og videnstyring.


Posts
Nye kommentarer