Relevant innovation
21. august 2008 af Lars Klüver
Det er ikke småpenge, der investeres i at få dansk innovationsevne op i verdensklasse. Baggrunden er, at der er noget, vi danskere ikke er gode til. Vi står tilbage for f.eks. USA, Japan og Irland på vores manglende evne til at lave nye voksende virksomheder.
Vi har noget, vi skal lære. Derfor er der ansat innovations-agenter, som skal besøge de danske virksomheder. Der er lavet vækstcentre. Den særligt svære og højteknologiske forskning og innovation kan få særlig økonomisk hjælp. Der ligger penge og venter på dem, der kommer med en ide, et partnerskab og en vis selvfinansiering.
Vi er altså ude at skubbe på og har sat penge af til det. Spørgsmålet er så – hvilke ideer er det, vi vil have? Det kan i den sammenhæng måske være sundt af gøre sig nogle betragtninger omkring nogle vigtige begreber i forhold til innovation – begreber som behov, forbrug og markedssucces.
Om behov: Teknologirådet spurgte engang på en workshop 30 borgere om deres syn på, hvad nanoteknologi skulle bruges til. Ud af en længere liste over anvendelsesområder, valgte borgerne sundhed og miljø som de øverste og ’forbrugsgoder’ nede i bunden. Det er paradoksalt, at behovet for forbrugsgoder øjensynligt er umætteligt, men samtidig er vi mætte på dem. Vi vil have mere, men bliver ikke lykkeligere af at få det. Ordet ’behov’ i et rigt samfund giver altså ikke mening på samme måde som i et fattigere samfund.
Forbrug: Den dominerende tanke om innovation går ud på, at den skal skabe produkter til det private forbrug. Brugerorienteret bliver ofte forstået som forbruger-orienteret. Men det er i den rige verden sådan, at 40-60% af bruttonationalproduktet går igennem det offentlige forbrug. Det private forbrug – også 40-60% – er på mange måder omfattet af offentlige interesser – miljøkrav, affaldshåndtering, mærkningsordninger, risiko, etik osv. Med andre ord: Hvad angår forbruget, er vores liv som forbrugere stærkt spundet sammen med vores liv som samfundsborgere.
Markedssucces: En innovation skal indlejres i samfundet før den kan blive en succes. Der skal opbygges netværk omkring dens udvikling; den skal måske reguleres eller godkendes; vi skal lære at bruge den; vi skal acceptere den; og den skal ændres i takt med at vores brug ændres. Måske skal den hjælpes på vej, fordi markedet ikke selv kan tage imod innovationen – den skal måske ’indføres’, ligesom telefonen, jernbanerne, dankortet og fjernsynet blev ’indført’. Succes på markedet kræver altså meget mere end en god ide, godt design og fornuftig pris – det kræver, at innovationen lever op til vores visioner, ønsker, regler og levevis.
Kodeordet er relevans. Relevant innovation er innovation, som vi ret nemt kan blive enige om, at vi har brug for. Relevant innovation er det, den danske innovationsindsats burde rette sig efter, for det er her, Danmark har sine store styrker. Vi er nemlig et rigt land, mætte af forbrugsgoder, gode til at se relevansen, med en stærk forståelse for det fælles. Det er relevansen, vi har et forspring på.
Strategiske forskning er blevet sat i søen for at skabe forskning på de områder, vi har brug for. Nu mangler vi en tilsvarende satsning på innovationsområdet – en satsning, hvor vi tør afsøge og prioritere, så vi investerer i den relevante innovation.
______
Teknologirådet afholder i efteråret 2008 en konference om innovation i Danmark.
Lars Klüver er sekretariatschef i Teknologirådet, som er en uafhængig institution, der vurderer teknologiske problemstillinger og rådgiver Folketinget og regeringen. http://www.tekno.dk/
Åben Innovation
10. januar 2008 af Lars Klüver
Åben innovation er et begreb, man møder oftere og oftere – men hvad er det, og hvad er perspektiverne for dansk erhvervsliv og Danmark? Teknologirådet vil i en række minikronikker de kommende måneder fortælle om aspekter af sit arbejde, af direkte relevans for dansk erhvervsliv. Denne gang tager vi Åben Innovation op.
’Open innovation’ er den internationale samlebetegnelse for innovation (brugerdrevet, medarbejderdrevet osv.), der gør brug af de former for viden, som kan findes hos brugere, forskere, medarbejdere, forbrugere, NGO’er, underleverandører, m.fl.. I åben innovation samarbejder man med eksterne parter om at skabe ideer til produkter og ydelser, stille krav til deres udformning, teste produkterne og gøre dem klar til kommercialisering. Åben innovation kan bruges i alle led af værdiskabelsen.
Åben innovation kan betale sig. Der er en direkte sammenhæng mellem innovationskraften i en virksomhed og dens evne til at trække mange kilder ind i innovationsprocessen. Men åbenheden skal optimeres. Man skal lære at prioritere sine kontakter, skumme de nyttige bidrag fra og bringe dem ud til de medarbejdere, der skal bruge dem. Det er ikke konfliktfrit at bevæge sig ind i åben innovation. At ville gå i den retning er et signal til udviklingsafdelingen om, at de ikke gør det godt nok. De medarbejdere, der før nød respekt for at kunne finde løsninger på alt, må nu se sig tilsidesat for at give plads til eksterne spillere. Derfor må processen mod åben innovation styrkes gennem incitamentssystemer, målrettet omstilling af arbejdsgangene, nye karrieremuligheder mm.
En væsentlig årsag til, at åben innovation virker, skal nok findes i, at den bringer behovet direkte ind i innovationsprocessen. Set fra Teknologirådets side er det et aspekt ved åben innovation, som gør det samfundsmæssigt interessant– af i hvert fald to årsager.
For det første, konkurrencefordelen. Danmark har en befolkning, der er konstruktive i deres teknologiskepsis. De skelner mellem gode og mindre gode teknologiske løsninger – og de vil have de gode. De er også trænede i at samarbejde løsnings-orienteret og i at pege på alternativer. Hvis man vil skabe danske nicher på det globale marked, er det ikke det dårligste udgangspunkt. Åben innovation i Danmark giver således mulighed for at skabe produkter, der har stor chance for at blive godt modtaget af markedet.
For det andet, problemløsning. Innovation, der er drevet af behovene, vil oftest være problemløsende. Og det har samfundet brug for. Behovene for innovation på områder som sundhed, omsorg, energi, miljø, byggeri og transport er åbenlyse. Der er brug for effektive, billige, bæredygtige løsninger på en lang række problemer, som har stor betydning for vores liv. Åbner man innovationen op for læger, patienter, hjemmehjælpere, grønne organisationer, boligforeninger osv., vil man få udpeget nogle nye mål for sit udviklingsarbejde, som vil pege i retning af at få løst nogle af vores reelle problemer.
Derfor har Rådet udviklet og med succes afprøvet en metode til effektivt at analysere behovet for innovation på samfundsmæssigt vigtige områder. Metoderne bygger på åben dialog med eksperter og interessenter i det danske samfund.
Læs mere i Teknologirådets nyhedsbrev nr. 244: Åbne og aktive innovationsprocesser er nødvendige.
Lars Klüver er sekretariatschef i Teknologirådet, som er en uafhængig institution, der vurderer teknologiske problemstillinger og rådgiver Folketinget og regeringen.
Posts
Nye kommentarer