Konference for Strudse og andre fugle…
5. september 2007 af Lars Henrik Nielsen
En historie fortæller om en påfugl der havde lært at flyve. Påfuglen indkaldte derfor til konference, så andre også kunne lære at flyve. Interessen var stor og mange kom langvejsfra for at lytte. Historien fortæller også, at mange faktisk lærte at flyve. Da dagen var vel overstået, sagde de, som alle velopdragne fugle, pænt tak for i dag – og GIK så hjem.
Ak ja! Historien kommer altid frem i min bevidsthed, når jeg møder ordet konference. For mulighederne for at lære noget, synes ofte at være lig med mulighederne for stof til dårlige vittigheder, når vi møder ordet ”konference”.
VidenDanmark afholder den 25. oktober sin årlige konference. Med hånden på hjertet er det ikke nogen skelsættende nyhed, hvilket det måske havde været, hvis vi havde afholdt dansetimer i stedet. Men uanset hvad, så er der lagt meget energi og tid i årets konference.
Efter at have oplevet mange konferencer gennem årene – som både deltager, arrangører og taler, så undrer det mig, hvor få forventninger vi ofte møder op med. På en god dag kan vi måske lige svinge os op til forventningen om ”en god dag – og måske lidt inspiration med hjem”.
Nu har jeg intet mod inspiration. Tværtimod. Men der er ofte lang vej fra inspiration til handling og dermed også ændret adfærd eller penge på bundlinien, hvilket et eller andet sted er en virksomheds forventningen ved at sende deltagere på konference. For i min optik er en konference ikke en fridag. Og nej, det har faktiske heller ikke ret meget med netværk at gøre, med mindre det er at ”netværke”, altid at møde de samme mennesker til de samme konferencer – sådan skåret ud i pap.
Derfor så skal lyde en opfordring til alle som deltager på en konference den næste tid, vores eller en hvilken som helst anden. Brug lidt tid på at opstille dig nogle klare forventninger til dit formål eller mål med at deltage i konferencen. Gør dig også overvejelser om hvordan du vil dele dit udbytte med f.eks. dine kollegaer (og drop udgangspunktet: her er nogle kopier af indlægsholdernes slides, du kan bare spørge hvis der er noget du vil vide!).
For at slutte denne leder som vi begyndte, vil jeg gerne dele ordene fra B.J. Gallagher Hateley og Warren H. Schmidts fabel om ”En påfugl i pingvinland”: ”Nogle fugle svømmende, mange fløj, og nogle havde deres fødder solidt plantet på jorden. Dette gav dem forskellige perspektiver på verden – som de delte åbent og frit med hinanden. Deres fælles viden gav dem indsigt. Og deres indsigt gjorde dem succesfulde”.
Held og lykke med at få succes med i bagagen fra din næste konference!
Pareto´s princip
25. april 2007 af Lars Henrik Nielsen
Vi har alle lige meget tid. Vi har alle 24 timer i døgnet; konge som tigger. At der så er forskel på hvor mange gange 24 timer vi i sidste ende får bevilliget er en anden sag. Pointen er, at vi selv er ansvarlige for hvad vi bruger vores tid til. Det at kunne planlægge og prioritere er i videnssamfundet vigtigere end nogen sinde før.
Alligevel synes de fleste af os at vi har for lidt tid. Bemærkninger som “Det har jeg ikke tid til”, eller “Det kan jeg ikke nå”, er meget brugte. Når vi siger sådan, er det, vi i virkeligheden mener: “Jeg ønsker at bruge min tid anderledes”. Vi prioriterer opgaverne, bevidst eller ubevidst. For naturligvis har vi tiden hvis vi vælger at planlægge – og naturligvis kan vi nå det, hvis vi virkelig vil!
På jobbet prioriterer vi også opgaverne. Og gør vi det ikke selv, er der andre der gør det for os. Chefen, andre kollager eller måske udviklingen der løber hastigt forbi vores vindue. Nogle opgaver lader vi ligge, og andre løser vi med det samme. Det er de første, vi får stress af, og de sidste vi glæder os over at arbejde med. Men uanset hvad så skal opgaverne jo løses.
I vidensamfundet handler det om at bruge vores knappe ressourcer rigtigt. En af disse ressourcer er vores tid. Vi ved, vi burde bruge vores tid på vigtige opgaver, eller rettere dem der bringer os nærmere vores egne eller virksomhedens mål. Det er alligevel ikke altid det, vi gør. Vi arbejder oftest med opgaver, vi synes er sjove eller mere interessante. Alle kan med sikkerhed, efter en gennemgang af deres kalender, finde ting og daglige gøremål, som de i virkeligheden ikke burde bruge tid på.
Et godt værktøj når du skal styrke din prioritering er Pareto´s princip. Vilfredo Pareto var italiensk økonom fra det nittende århundrede. Han udviklede i sit arbejde det som mange sikkert kender som 20-80 princippet. De færreste ved dog hvordan det kan bruges som selvledelsesværktøj.
20-80 princippet handler om at forholde sig til det vi investere i f.eks. en opgave versus det vi får igen. Det gør vi ofte når vi investerer penge eller materielle ressourcer, men hvor ofte gør du det også med din tid. Og her mener jeg ikke at tænke over det, forskellen ligger alene i at planlægge efter det i praksis.
20% af mine kunder udgør 80% af omsætningen
20% af mine produkterne står for 80% af dækningsbidraget
20% af mine sko går jeg med 80% af tiden
I mange af livets forhold gælder 20-80 princippet langt mere end du måske kan forestille dig, så brug derfor her til sidst 5 minutter til at tænke over hvordan du bruger dine ressourcer således at 20% af din indsats skaber 80% af resultat.
Idéen som gjorde den store forskel
26. januar 2007 af Lars Henrik Nielsen
Nogle bliver berømte for at sige noget klogt. Andre for det modsatte. Charles D. Duell fra Det Amerikanske Patentkontor har en gang sagt, at ”alt hvad der kan opfindes, er blevet opfundet”.
Citatet er ganske tankevækkende. Det er svært at strække fantasien til konstant nytænkning. Hvad der imidlertid er mere tankevækkende er, at citatet stammer fra 1899. For 108 år siden.
På de 108 år er der ikke meget som har stået stille. Nye produkter, services og processer har set dagens lys og skabt nye behov, som vi ellers ikke kendte til. Der er godt nok ikke samme karisma over nye idéer, som der var på Charles D. Duells tid. Den gang var der fart på de store opfindelser og landerobringerne. I dag kalder vi dette for innovation. Og mange af de idéer, der i dag ser dagens lys, bliver måske aldrig til mere, måske fordi de er for besværlige, for dyre eller måske ikke så nye som vi først gik og troede.
Hvert menneske tænker ca. 60.000 rå tanker og idéer om dagen. Mennesket er nemlig udstyret med en unik evne til at undres, udforske og eksperimentere, en trang der kan synes umættelig. Og heldigvis for det! Udfordringen er imidlertid at alle idéer fødes to gange. Første gang i vores hoved, anden gang når idéen omsættes til handling eller et brugbart produkt. Pointen er at en god idé og en dårlig idé ofte kan adskilles ved om de i sidste ende realiseres.
Så… Hvilke idéer har du allerede fået her i årets første måned – og hvordan vil du tage ansvar for at få dem videreudviklet, kvalitetssikret og hvis de klare syretesten også få dem omsat til handling?
Rigtig god fornøjelse med dine mange idéer og lysten og evnen til at få nogle af dem omsat i året der kommer.
Historien om manden, der vidste det hele
8. september 2006 af Lars Henrik Nielsen
For leden blev jeg spurgt om ikke jeg havde en historie der illustrerer vigtigheden af, at evnen til at aflære viden er lige så vigtig, måske i nogle sammenhænge vigtigere, end evnen til at tilegne sig ny viden. Det havde jeg ikke lige, men i min søgen fandt jeg over historie om ”Manden der viste det hele”.
En amerikansk professor havde hele sit liv studeret den japanske te-ceremoni. Han var vestens ekspert. Han hørte der i Japan levede en gammel mand, som var mester i te-ceremonier. Han havde aldrig talt med denne store mester, og rejste derfor til Japan for at opsøge ham.
Han fandt mesteren i et lille hus i udkanten af Tokyo, og der satte de sig ned for at drikke te. Professoren begyndte straks at tale te-ceremoni, de studier han havde lavet af dem, alt hvad han vidste om te-ceremonier, og hvor meget han glædede sig til at dele viden med den gamle mand. Den gamle mand sagde ikke noget, men hældte te op i professorens kop mens han talte.
Da han fortsatte med at tale, blev den gamle mand ved med at hælde op, selvom koppen for fuld og det begyndt at løbe over. Hov stop sagde professoren, De må være gal, hvad laver De, der kan ikke være mere te i den kop. ”Jeg øver mig bare” svarede den gamle mand, ”på den opgave at fulde lærdom på et hoved, som allerede er fyldt”.
Historien blev brugt og med stor effekt. Nu er den sendt videre til andre der kunne have glæde af at kende til historien og ikke mindst dens lette og elegante måde at formidle et vigtigt, men ikke altid lige fremkommeligt budskab.
Hvad er dit fokus på viden?
11. januar 2006 af Lars Henrik Nielsen
Hvor går din udvikling hen i 2006?
Velkommen til et nyt år. Nu skriver vi 2006 – og det skal vi lige vende os til. Det er ikke helt let i starten, men det bliver det hurtigt. Skræmmende så hastigt vi mennesker kan tilpasse os. Når vi skal. Knap så hurtigt går det med at vende os til nye tendenser og ledelsesværktøjer. ”Er det nu noget nyt?” spørger vi skeptisk. Og det er det – fra tid til anden!
Udviklingen inden for håndtering af viden bevæger sig altid mellem to poler, en resultatorienteret i den ene ende af skalaen og i den anden ende fokus på de mere bløde værdier. Det hedder så noget forskelligt, men det handler groft sagt om det samme. De to yderpunkter på skalaen hænger naturligvis sammen, hvad vi med et fint ord kunne kalde holistisk videnledelse. Men det behøver du som læser ikke at bekymre dig om at huske, for det findes faktisk ikke i virkeligheden. Ja, jeg er ked af at skuffe dig på et af årets første dage, men sådan er verden.
Faktum er, at selvom vi tilstræber at erobre hele verdens viden og sætte den i system, dele den og få den omsat til værdi, er det begrænset hvor mange steder vores fokus kan være. Valg betyder fravalg, for jo mere fokuseret vi er, jo lettere er det at nå i mål i forhold til visioner og ambitioner. Det er nemlig ikke spørgsmålet om at gøre tingene rigtigt, men om at gøre de rigtige ting rigtigt. Mange mennesker og organisationer bruger desværre alt for megen energi på at gøre de forkerte ting rigtigt, når det handler om håndtering af viden.
Så spørgsmålet til dig er, hvor går din udvikling hen i 2006? Hvad ønsker du at fokusere på i forhold til din egen og din organisations håndtering af viden? Og hvad er det vigtigste for din virksomhed eller måske medarbejdere at opnå i det nye år? Gør dig selv den tjeneste at bruge fem minutter på at skrive svarene ned. Og del det med andre, den slags forpligter nemlig. Så er du nemlig allerede i gang med at nå dine mål i det nye år.
Så velkommen til et nyt år hvor målrettet udvikling er i fokus – også her hos os i VidenDanmark – du bestemmer selv hvad der er dit fokus, men kan vi inspirere og hjælpe dig på vej, så er ét af vores mål nået!
Verdens mest misbrugte ressource
7. oktober 2005 af Lars Henrik Nielsen
Har du nogen sinde tænkt over, hvad verdens mest misbrugte ressource er? Jeg tror, der er lige så mange bud, som der er læsere af nyhedsbrevet. Alligevel vil jeg gerne vove pelsen og komme med et bud: Ord!
Hver dag misbruges milliarder af ord og dermed kroner på snak. Tom snak, upræcis snak, løs snak, sort snak, udenomssnak og sniksnak – ofte alt for mange ord uden krav om handling, konsekvens og perspektiv.
I skolen – og senere på universitetet honoreres vi for mange ord. Et godt speciale på 25 sider er fuldstændig utænkeligt. Vi glemmer med tiden betydningen af klar, kort og målrettet formidling, men heldigvis kommer vi på et kursus en gang imellem, som minder os om dette vigtige budskab.
Videndeling handler også om ord. Ikke ord-deling, men deling af ord. Men ord har ikke megen værdi uden handling. Så min udfordring til dig er, om du tør bruge færre, men mere præcise ord, næste gang du skal dele en erfaring eller et budskab. Det tager måske nok lidt længere tid at få det formuleret, men til gengæld bliver resultatet også meget bedre.
Er det ikke værd at stræbe efter ikke at stjæle tid, men give hinanden tid, når vi kommunikerer med ord. Ja, og det tog så hele 225 ord at nå frem til den simple pointe.
Posts
Nye kommentarer