Rend mig i innovationerne!
14. december 2006 af Karsten Stryger
Innovative mennesker er irriterende.
Hvorfor er de aldrig tilfredse med tingenes tilstand? De skal altid lave noget om og gøre ting bedre.
Hvorfor er de så svære at gennemskue? Det er som om de altid er et skridt foran mennesker der lever i nutiden.
Hvorfor skal de altid være så pokkers smarte?
Blot fordi problemløsning er en del af deres hverdag, skal de ikke tro deres idéer er mere værd end andres.
Hvorfor kan de ikke bare gøre som der bliver sagt? I stedet for at løse det de bliver bedt om, løser de altid de problemer de synes er vigtigere.
Hvis ikke det havde været for alle de innovative mennesker, havde vi stadig levet i en Morten Korch idyl, hvor alle var glade og solen skinnede.
Den eneste måde man kan holde den slags mennesker i skak, er ved at forfremme alle der er stik modsatte. De gode medarbejdere, der er glade for tingene som de er i dag, lever i fortiden, ikke spiller smarte, og gør hvad der bliver sagt.
Nu skal jeg snart hjem til en velfortjent juleferie, hvor alting er som det plejer…
Hey! Hvem fan#&%! har puttet kanel i rødkålen?
Hvornår starter Vidensamfundet?
15. marts 2006 af Karsten Stryger
Hvis Danmark skal klare sig i den vidensamfundets globale konkurrence, må det være vigtigt at Danmark har de klogeste og mest kreative personer til at gå forrest. Universiteterne og de øvrige højere læreanstalter er klar over deres rolle i dette og håber med øgede forskningsmidler, at kunne levere varen. På den anden side beklager samme uddannelsesinstitutioner sig over de studerendes dårlige forudsætninger ved studiestart, specielt på de tekniske uddannelser. Måske er pengene bedst brugt i de gymnasiale skoler? Desværre klager gymnasiet også, både over en skæv kønsfordeling, og elevernes generelle forudsætninger. Folkeskolens afgangsprøver i matematik er blevet lettere i de sidste 20 år, så det er nok også folkeskolens skyld. Børnene er ældre før de starter i folkeskolen, fordi de ikke er modne nok til at klare en dag på skolebænken. Gad vide om der også er vuggestuebørn, der bliver holdt tilbage, fordi de ikke er helt klar til den udfordring det er at starte i børnehave?
Hvor er det kæden hopper af? Var det ikke bedre at viske tavlen ren, og give børnene der bliver født i år al den opbakning der skal til for at klare vidensamfundets udfordringer. Give dem de bedste uddannelser de overhovedet er i stand til tage – uanset køn, social og etnisk afstamning? Bygge på de stærkeste skuldre og give dem det bedste fundament for at kunne tackle hvilke som helst udfordringer fremtiden vil vise. Selvfølgelig er det utopi at revolutionere uddannelsessystemet fra bunden, men hvorfor? Vi er vel allesammen interesserede i at vores unge om 25 år kan klare sig i den globale konkurrence – ikke?
Vandsjæle og ildbærere
24. november 2005 af Karsten Stryger
Skrivefejlen i overskriften er bevidst, efter at have læst bogen ”Innovation for ildsjæle og vandbærere” slog det mig, hvor sjældent jeg er stødt på den slags samarbejder der virker. Ildsjælene er garanter for, at idéerne bliver til, og vandbærerne er garanter for, at idéerne bliver ført ud i livet – uden begge parter, ingen innovation. Mange iværksættere er bygget op omkring den symbiose, der kan opstå imellem de to. Et skoleeksempel er Martin Thorborg og Henrik Sørensen, der er godt i gang med at skabe succes nummer to på deres samarbejde.
I store organisationer er jeg til gengæld ofte stødt på udmattede tidligere ildsjæle, der ikke orker mere, og vandbærere, der ikke brænder for at føre den idé ud i livet, de er i gang med. Ildsjælen er blevet til en vandsjæl, og vandbæreren til en ildbærer. Vandsjælen bruger sin tid på projektledelse, og ildbæreren er ansvarlig for hele processen, fra idé til at føre den ud i livet.
Hvis innovationen i jeres virksomhed ikke fungerer som den skal, kan det være I har druknet jeres ildsjæle, eller overladt ansvaret for ilden til jeres vandbærere.
Værdien af viden uden innovation
9. september 2005 af Karsten Stryger
I slutningen af 1700-tallet gennemgik Danmark en kemisk revolution. Det lyder dramatisk, men dækker forenklet over overgangen fra den klassiske elementteori til det periodiske system. De konservative professorer stod hårdt på deres viden om verdens sammenhæng, og vidste at verden bestod af få elementer. Nogle unge reaktionære kemikere udfordrede professorernes sandhed, til fordel for den begyndende systematisering af grundstofferne. Revolutionen tog 30-40 år, hvor de langsomt fik fortrængt tidligere tiders misforståelser om universets byggestene.
Det interessante ved denne historie er, at den understreger nogle af de problemstillinger, der er med videnledelse og innovation. Professorerne var overbeviste om at de overførte den rigtige og sande viden til næste generation. På samme måde har vore dages firmaer dygtige medarbejdere, der har fundet falske sandheder. Jo bedre og mere effektive systemer vi udvikler til at distribuere deres viden, desto sværere vil virksomhederne få ved at opdage og komme af med disse fejl – og hvilket firma har 30-40 år til fejlrettelser?
Viden i virksomheder kan være meget værd, men uden udfordring risikerer man at fastholde viden om historiske forhold, der allerhelst burde glemmes.
Vi kan takke 1700-tallets reaktionære unge kemikere for at vi 200 år senere kunne bygge Storebæltsbroen af andet end jord, vand, luft, og ild. Værdsætter din virksomhed jeres reaktionære unge medarbejdere, eller har I fundet sandheden?
Posts
Nye kommentarer