Forfatter arkiv

Prediction Markets

6. november 2008 af Kristoffer Hartwig

Innovations-chefen hos en af Danmarks største virksomheder bekymrer sig ikke så meget om de udsving, som vi ser på verdens børser i disse dage. I stedet har han rettet blikket mod en børs hvor der konstant kommer nye idéer til innovation i virksomheden. Han sidder med virksomhedens interne prediction market. I løbet af de sidste 9 dage er hans medarbejdere kommet op med over 100 idéer til hvordan organisationen kan forbedre sig med hensyn til produkter, processer og radikalt nye måder at tænke på, i forretningen.  Idéerne er automatisk blevet til aktier på virksomhedens Idea Exchange, og alle medarbejderne handler aktier i de idéer de synes er de bedste, samtidig med de kommenterer der hvor de har en indsigt, der måtte have betydning for idéerne. Særligt i forbindelse med processinnovation har medarbejderne en blanding af viden og idéer som udgør et enormt potentiale. Den skal blot  sættes i spil.

På godt dansk kan vi kalde Prediction Markets som innovationsværktøj for ‘idé-børser’. De skiller sig ud ved at de på samme tid bruges til generere, forbedre og screene idéer i den indledende fase af en innovationsprocess, med andre ord, The Fuzzy Front End of Innovation.

Idé-børser fungerer ved, at man lader samtlige deltagere gøre følgende; Brugeren kan komme med idéer til f.eks. produkter, processer, forbedringer og nyskabelser. Hver idé gøres automatisk til en aktie på børsen. Brugere kan investere i en idé. De kan også kommentere og debattere ideér, hvis de har viden som kan uddybe eller forbedre idéen. En høj efterspørgsel på en idé-aktie vil medføre, at idéen står i høj kurs. Således belønnes man for at være i stand til at forudsige hvilken idé, der har det største potentiale.

I USA sidder Ricardo dos Santos er chef for forretningsudvikling hos Qualcomm i Californien. Han har brugt idé-børserne gentagne gange med stor success: “collective intelligence and internal markets are key to every step of our decentralized innovation process, from idea generation through selection, development and ultimate implementation of the top concepts”. (Interview med inside knowledge magazine FEB-2008)

I det seneste år, er også danske virksomheder begyndt at tage idé-børserne til sig. Erfaringerne har været særdeles positive. Noget af den læring vi hos Nosco har fået fra de danske implementationer er,  at idé-børserne ikke bare sørger for synlighed af R&D afdelingen. Det er også et HR-mæssigt scoop. Alle kan bidrage med deres særegne viden og henved samtlige deltagere udtrykker, at  de samtidig synes, det er sjovt at deltage. De tilkendegiver også, at idébørsen giver åbenhed for, at gode idéer kan opstå hvorsomhelst i organisationen. Som kommunikationsplatform, opstår der på idé-børser en form for mange-til-mange kommunikation, hvor den tavse viden, som menes at være en nøgleingrediens i innovation, kan indgå i beslutninger. Typisk vil en idé-børs ligge i forlængelse af ledelsens strategi, som således bruges som grundlag for hvad, medarbejdere kan komme med idéer til, diskutere og investere i.

Prediction markets er fællesbetegnelsen for virtuelle børser hvor der kan handles aktier i fremtidige hændelser. Det tidligste IT-baserede prediction market er Iowa Electronic Market, som med større præcision end de mere udbredte ‘Gallup’ undersøgelser, har kunnet forudsige vinderne og tabere i de amerikanske valg i snart  20 år.  Metoden beror på den østrigske økonom Friedrich Hayek’s indsigt, at markedet er den bedste mekanisme, når det gælder om at indsamle og destillere information fra mange personer.  Brugen af prediction markets fik et alvorligt skub da James Surowecki i 2004 udgav best-selleren “The Wisdom of Crowds”. Surowecki beretter i bogen om hvordan store grupper af uafhængige mennesker samlet set kan nå til mere præcise slutninger end hvis man satte et hold eksperter til at finde svar.

En række af verdens helt store virksomheder som HP, Google, Eli Lily og Siemens har således benyttet sig af prediction markets, i begyndelsen hovedsagligligt  til forecasting. Det viste sig hurtigt, at markedstrukturen ikke blot lod medarbejderne give sig til kende, de kunne også indikere i hvor høj grad de troede på forskellige udfald og frem for alt blev de belønnet for succesfuldt at forudsige eksempelvis hvor mange maskiner HP ville sælge næste kvartal, eller hvornår Google’s seneste projekt ville være klar. Imidlertid har det vist sig, at prediction markets kan bruges til andet og mere end forecasting – nemlig til decentraliceret innovation. Prediction Markets fungerer som en platform, der gør det muligt at målrette den distribuerede viden og kreativitet som medlemmerne i en organisation besidder.