Enterprise Search
14. april 2010 af Kristine Gazel
Enterprise Search (ES) går ud på at skabe single-point access til information ved at anvende en søgemaskine, der søger på tværs af alle organisationens indholdskilder.
ES består i at installere en søgemaskine til at indeksere disse kilder og at optimere den til at imødekomme brugernes informationsbehov og understøtte organisationens informationsstrategi.
Optimeringen skal være enkel og målrettet. ES kræver derfor – udover en teknologisk-praktisk indsigt – en analytisk-intellektuel viden, der bygger på analyser af brugerbehov og især udførte søgninger. Dette er forudsætningen for at skabe de bedste løsninger til den specifikke organi-sations konkrete brugere.
Enterprise Search er dels en disciplin under udvikling, dels en praksis. At det er under udvikling betyder, at søgemaskinerne hele tiden udvikles med flere muligheder og derfor til stadighed vil kunne mere.
At det er en praksis betyder at arbejdet med at optimere ES er en ”learning-by doing” proces. Installationen af søgemaskinen kan og bør suppleres af videnbaserede optimeringstiltag. Det er en gradvis proces, hvor man med jævne mellemrum evaluerer og tilpasser søgemaskinens input og output.
Kodeordet for ES er Findability, der defineres af Peter Morville i bogen Ambient Findability (2005) som blandt andet det at være lokaliserbar – altså at et objekt eller et dokument er mu-ligt at (gen)finde for brugeren. Findability som kvalitet går både på de objekter eller dokumen-ter, der skal genfindes, og på det informationssystem, der understøtter findability. I en ES sammenhæng altså den søgemaskine, der søger på tværs af organisationens informationskilder, og dens output
Findability er et nøglebegreb i informationssamfundet.
Jeg vover den påstand, at vi hvad kvantitet angår stadig befinder os i et informationssamfund – og ikke i et videnssamfund. Hvis vi anskuer dette som en udviklingsproces, hvor udviklingen af videnssamfundet kommer efter informationssamfundet. Dette bygger naturligvis på den præmis, at videnssamfundet er kvalitativt bedre end informationssamfundet. Og at viden er mere værd end information.
Alene kvantitet og manglende mulighed for at overskue store informationsmængder er imidler-tid en forhindring for udviklingen af videnssamfundet. Og for udviklingen af viden, som kan omsættes i konkurrencedygtige produkter, der matcher videnssamfundets behov.
Udfordringen er, at der bliver brugt for meget tid og for mange ressourcer på at finde, genfin-de og måske endda genskabe dokumenter i mange organisationer. Det tager energi og res-sourcer fra at generere viden. Derfor bør det være ledelsens topprioritet at give deres medar-bejdere let adgang til al relevant information – det vil sige at skabe findability i organisationen – som en væsentlig forudsætning for at medarbejderne ud fra deres kvalifikationer og kompe-tencer kan skabe innovation og være kreative.
Enterprise Search og intelligent optimering af denne synes at være et væsentligt svar på den udfordring.
Bibliotekarerne ud i lyset!
17. april 2009 af Kristine Gazel
Af Kristine Gazel, bibliotekar og informationsarkitekt på DBC.
Det er et interessant og også provokerende spørgsmål, Jens Brogaard stiller i et tidligere indlæg på denne blog: Har bibliotekarer x-faktor?
Hvis der med X-faktor menes en slags udefinerbar “star quality” – så kan det måske godt være at vi som stand ikke har så meget x-faktor. Bibliotekarer har det måske nok med at arbejde mere i det stille og det skjulte.
Hovsa. Her tangerer jeg noget, der synes at understøtte tanken om den manglende x-faktor. Det med bibliotekarernes image.
Først kan det være nødvendigt at slå en pæl i hjertet på den problematik der stadig synes at klistre til billedet af den støvede bibliotekar med knolden i nakken: Den nemme forklaring er stadig, at bibliotekarer har et imageproblem. Og jo flere gange denne forklaring bliver italesat, jo sandere bliver det desværre. Ordet skaber det det siger. Måske er vi selv begyndt at tro på det?
Det er på tide at aflive forklaringen om imageproblemet og sloganet om de mange stillinger. At droppe al snakken om det ydre og komme til det indre, til kernen: Vores kompetencer. Til det, vi har at byde på som professionelle informationsagenter.
Spørgsmålet må være: Hvad kan vi byde ind med i relation til debatten om digitalisering, informationssamfund og web 2.0-teknologierne? Her må vi selv være mere eksplicitte. Det er måske ikke så ukompliceret som at vedblive at tale om og gemme sig bag imageproblemet – men en hel del mere interessant.
Opgaven består i at bringe vores kernekompetencer; “at indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”, i spil på nye måder. Og derigennem komme med kvalificerede bud i debatten.
Konkret skal vores traditionelle bibliotekariske kompetencer og opgaver fortolkes i lyset af de nye informationsteknologiske muligheder. Medierne har til dels ændret sig. Men kernen i opgaven er den samme; at skaffe brugeren adgang til information. Og nu også at hjælpe brugeren til at bidrage med og berige information.
Bibliotekarerne skal fungere som en slags “jordemødre” i næsten sokratisk forstand. Bibliotekaren er en guide, der viser vejen, skaber fundamentet for etableringen af gode relationer; Mellem viden og viden, bruger og viden og ikke mindst bruger og bruger. For eksempel ved at være en facilitator, der skaber rammerne ved fx at hjælpe brugerne til at tagge så andre brugere kan finde det, de søger.
Ved at turde give (lidt) slip på vores professionelle kappe kan vi være med til i højere grad at fremelske informationsmiljøer, der giver grobund for social tagging, folksonomier, wikier, og kvalificeret videndeling – både i informationssamfundet som helhed, i bibliotekssvæsenet og i erhvervslivet. Det gør vi ved at skabe et samspil mellem vores professionelle viden og den viden brugerne besidder og kan bidrage med.
Jeg mener bestemt, at bibliotekarer har en betydelig rolle at spille her, men vi har en tendens til at arbejde undercover. Som hemmelige agenter, der virker i det skjulte og får tingene til at fungere. Så hvis man med x-faktor tænker på det ubekendte – ja, så har vi netop x-faktor.
Vi skal ud i lyset og være mere eksplicitte om kompetencerne. Og derved mere (selv)bevidste om vores egen vægt og værd i debatten.
Posts
Nye kommentarer