Forfatter arkiv

Hvorfor bliver 80 % af al læring i organisationer overladt til sig selv?

Adskillige undersøgelser bekræfter at 80 % af al læring i organisationer er uformel (mester/lærling, imitation, interaktion med kollegaer) og kun 20 % er formel læring (kurser, blended learning og e-learning). Hvorfor investerer virksomheder så alligevel 80 % af deres uddannelses-ressourcer i formel læring? Ifølge den organisatoriske læringsekspert, Jay Cross, er der tale om 80/20 paradokset. Nedenstående figur illustrerer dette.

Det er at vende op og ned på sund fornuft, at investere sine ressourcer, hvor de gør mindst gavn! Derfor er de fleste virksomheders undervisningstiltag spildte, hvis de ikke formår at tage hånd om og understøtte den herskende læringsform. De fleste ledere er ikke interesserede i læring; endsige uformel læring, men har som regel ensidigt fokus på udførelse. De vil med andre ord have arbejdet gjort og fokuserer på præstationer. For en virksomhedsleder er læring derfor blot et middel til et mål.

Hvis det skal lykkes organisationer at understøtte og udnytte den uformelle læring, som foregår til hverdag, er det vigtigt, at der skabes en balance. Det handler ikke om at investere alle udgifter i uformel læring. Ekstremisme er ikke svaret på problemet. Det bedste ville være at finde en balance mellem de to. Hvordan finder virksomhederne så denne balance mellem disse to læringsformer? Svaret på dette komplekse problem er at finde gennem tiltag indenfor tre områder: a) ledelsen b) virksomhedens kultur c) IT-teknologien.

Grunden til der ikke bliver gjort noget ved den uformelle læring skyldes nok, at det er en svær størrelse at håndtere. Hvis man prøver at styre den uformelle læring – er det jo ikke længere uformel læring ! Hvad kan organisationer gøre for at understøtte og bevidst udnytte de ressourcer, der ligger gemt i de uformelle læringsprocesser ? Det vigtigste virksomhedens ledelsen kan gøre er at forstå, at der ligger et kæmpe potentiale gemt i den uformelle viden, som kan udnyttes og gøre virksomheden endnu “klogere” samt konkurrence- og tilpasningsdygtig. Ud fra den klare forståelse af den uformelle lærings potentiale må der skabes klare politikker og en læringskultur, der understøtter både uformel og formel læring.

Et bud på en sådan læringskultur kunne være – læringsøkologier. En læringsøkologi fostrer og tager hånd om en meget mere bredspektret læring – som involverer både formel og uformel læring. Den økologiske idé baserer sig på at tage udgangspunkt i naturens egen måder at vokse og udvikle sig på. På samme måde tager læringsøkologien udgangspunkt i hele spektret af det lærende individs og netværkers naturlige måder at lære på. Læringsøkologien er baseret på at skabe forskelle læringsrum i organisationen.

1. Et rum for eksperter og begyndere (mester/lærling) (kan understøttes af wikier)

2. Et rum for personlig refleksion og udtryk (dagbog – blogs)

3. Et rum for debat og dialog (kan understøttes af blogs og wikier)

4. Et rum til søgning i arkiveret viden (wikier)

5. Et rum for struktureret læring (kurser)

6. Et rum for formidling af nye informationer og ny viden, som er vigtig for videreudviklingen af et bestemt praksis-felt (nyheder og forskning)

Derudover kan sociale IT-teknologier (social software = blogs, wikier, RSS og instant messaging) gøre meget for at understøtte og “fange” den uformelle læring og organisationens kollektive viden/intelligens. Det geniale ved social software er, at det kan understøtte disse rum, så du således både har fysiske og digitale læringsrum.