Forfatter arkiv

Ledelse af højtuddannede kræver omhu

Hvis man vil have mest muligt ud af medarbejderne i vidensintensive virksomheder, skal man tage ledelse alvorligt.

Vidensintensive virksomheder er i relativt ubemærkethed blevet en helt central dynamo for den danske velfærdsøkonomi. Den globale pris på arbejdskraft har ført til outsourcing af ufaglærte job i produktionsindustrien – og i dag siger forskere, politikere og virksomhedsledere samstemmende, at Danmark skal vinde på intelligens, design, analyse, kompetence og innovation.
Men hvordan kan man så definere vidensintensive virksomheder? Her vil vi hævde, at andelen af højtuddannede – de professionelle – er afgørende for klassifi-kationen. Og at både den private og offentlige sektor skal medregnes som vidensintensive:

1. Der er de klassiske rådgivningsbrancher – konsulenter, advokater, revisorer, ingeniører, arkitekter, reklame og kommunikation, it.

2. Der er de interne rådgivnings-og stabsfunktioner i private og offentlige virksomheder: kommunikation, uddannelse, salg, forskning, intern revision, human resource.

3. Og så er der de mange virksomheder i privat og offentlig sektor ( samt den tredje organisationssektor), hvor andelen af professionelle er relativt høj, og hvor de professionelle har central betydning for virksomhedens succes. Det kan være medico-branchen, finanssektoren, ministerier, hospitaler, universiteter.

ALENE virksomheder i gruppe 1 – rådgivningsbranchen – er vokset betydeligt de seneste år og er nu den tredjestørste branche i Danmark! Kun landbrug og skibsfart er målt på omsætning større end rådgivningsbranchen, der er vokset 56 pct.
fra 2003 til 2008 og nu omsætter for 150 mia. kr. Det er alle vist ikke klar over.

Hertil skal lægges den værdiskabelse, som rådgivningsvirksomheder skaber blandt kunderne. Der eksisterer ingen brancheopgørelser herfor, men det er uomtvisteligt, at værdiskabelsen fra konsulenter, advokater, revisorer, ingeniører, arkitekter, kommunikations-og it-virksomheder er markant for andre virksomheders udvikling og konkurrencekraft.
Hvis så omsætningen i ovenstående kategori 2 og 3 tælles med: interne rådgivnings-og stabsfunktioner samt vidensintensive virksomheder bredt, står det klart, at vidensintensive virksomheder fylder markant i både omsætning og antal medarbejdere i den danske arbejdsstyrke.

Vidensintensive virksomheder er således en betydelig faktor i dansk økonomi med voksende betydning for vækstpotentialet og arbejdsmarkedet. Stadig flere unge rekrutteres til de vidensintensive brancher, hvor professionelle dominerer i antal og betydning.

LEDELSE AF professionelle er imidlertid en særlig disciplin, fordi professionelle stiller andre krav til deres arbejdsliv, arbejdsplads og ledere.

Evnen til at lede professionelle er afgørende for de kommende års vækst og konkurrenceevne.
Virksomheder og højere læreanstalter må tage konsekvensen af, at viden er det nye brændstof.
Ledelsesmæssigt kan vi ikke længere overleve med alene at udpege den fagligt bedste jurist til kontorchef, den fagligt bedste ingeniør til stadsingeniør, den fagligt bedste økonom til økonomichef.
Evnen til ledelse skal være et centralt kriterium ved udvælgelse af ledere.

De klassiske studier statskundskab, jura og ingeniør bør lære af handelshøjskolerne: Ledelsesfag skal ind, så den stærkt voksende gruppe af unge, der kommer ud i de vidensintensive virksomheder, er forberedt på, hvad der møder dem.
VIDENSINTENSIVE virksomheder er unikke på den måde, at værdien for kunden – og dermed værdiskabelsen for den vidensintensive organisation – sker i den enkelte medarbejders interaktion med kunden.
Den professionelle leverer virksomhedens ydelse, er dens ydelse. Det gælder, uanset om vi taler privat eller offentlig sektor.
Organisationens strategi udmøntes dermed i medarbejdernes daglige beslutninger og valg. Lederne skal derfor kunne håndtere denne udfordring ved – via værdiledelse – at sikre en strategisk handlekraft blandt virksomhedens medarbejdere, der eksekverer strategien.

Professionelle har en pudsig og stærkt udfordrende dobbelthed i deres krav til arbejdslivet og arbejdspladsen – og ikke mindst deres ledere: På den ene side forlanger de selvstændighed, ansvar og frihed til at gøre tingene, som de selv vil. På den anden side forlanger de en tilstedeværende og nærværende ledelse, så snart de har brug for at blive set, få opbakning og anerkendelse.

VÆRDILEDELSE skal foregå en-til-en. Det er det lange, seje træk, der handler om at optjene tillid hos den enkelte – en tillid, der kan omsættes til medarbejderens opbakning.
Og tillid optjenes ved at vise passion for at bidrage til at udvikle den enkelte medarbejder, ved at gå forrest og levere de værdier, man som leder ønsker at medarbejderne også følger.
Der er ikke andre veje. Professionelle er uden for kategori – men ikke umulige at håndtere. Det kræver blot en særlig indsigt og kompetence hos ledere.

Nicolaj Ejler er underdirektør i Rambøll Management Consulting. Flemming Poulfelt er professor på CBS. De har netop udgivet bogen ‘ Udenfor kategori – ledelse af vidensintensive virksomheder’, Børsens Forlag.