Forfatter arkiv

Arbejdsopfattelse – en skjult modspiller i forhold til innovation?

Vi lever i et videnssamfund, men vores opfattelse af arbejdet stammer i høj grad fra industrisamfundet. Det har potentielt nogle meget negative konsekvenser for den måde vi arbejder og samarbejder på, og kan reducere innovationsevnen i mange danske virksomheder.

At det forholder sig sådan har jeg sammen med kolleger kunnet konstatere i et forskningsprojekt, hvor vi har interviewet mere end 150 ledere og medarbejdere på en række vidensarbejdspladser. Vores startfokus var vidensdeling og ny kontorindretning, men i løbet af projektet blev det klart for os, at ledernes og medarbejdernes arbejdsopfattelse var helt central for, hvordan vidensarbejdspladsen kom til at fungere.

At arbejdsopfattelsen har stor betydning for vidensdeling og innovation er ikke en udbredt erkendelse hos danske ledere.

Hvad er det så for en arbejdsopfattelse?

Det er en opfattelse af at ”rigtigt arbejde” foregår i stilhed, og rigtigt arbejde er det, man har planlagt. Rigtigt arbejde er, når man producerer.

Forkert arbejde at samarbejde, at holde uformelle møder, tale i telefon og bevæge sig rundt. Forkert arbejde er støjende og forkert arbejde er alt det, man ikke har planlagt. Forkert arbejde er, når man ikke producerer.

Hvorfor er det egentligt interessant, hvad man tænker om sit arbejde?

Jo, for hvad nu hvis det, der opfattes som ”det rigtige arbejde” udgør den mindste del af de faktiske arbejdsaktiviteter? Hvad betyder det så for oplevelsen af stress og arbejdsglæde? Hvad betyder det for, hvornår arbejdet er udført godt nok?
Og hvad nu hvis ”det rigtige arbejde” modarbejder den vidensdeling, kreativitet og innovation som vi hver dag hører politikere og virksomhedsledere hylde som forudsætningen for at kunne konkurrere internationalt?
Der er mange ledere der igangsætter forskellige initiativer til understøttelse af innovation, videndeling og samarbejde i deres organisationer. Samtidig signalerer de ofte i deres praksis, at innovationsprocesser, idéudveksling og uformelle samtaler er noget, der hurtigt skal overstås så man kan komme tilbage til det rigtige og effektive arbejde.

At arbejdsopfattelsen har afgørende betydning for at kunne innovere er det et hidtil overset fænomen. På det personlige plan er der samtidig en risiko for at en forældet arbejdsopfattelse er en skjult spiller i det grænseløse arbejde – og for virksomhederne er der risiko for at man kan lave nok så mange innovationsfremmende tiltag uden at de får nogen effekt.

De fleste er enige om, at innovation er en vigtig parameter for at sikre en førerposition i den globale økonomi, men der er en stor risiko for at innovationen ikke lykkedes, hvis ledelsen undervurderer hvor stor en forandringsproces, der er tale om. Det handler ikke kun om at opfinde nye produkter og tjenester, lancere dem på en ny måde eller nytænke de interne strukturer. Det handler i endnu højere grad om at arbejde med arbejdsopfattelse og ledelsesrolle og – adfærd.

For at blive en innovativ virksomhed i alle henseender er det afgørende at anerkende at uplanlagte og uformelle processer til at skabe kvalitet i videnprodukterne også er arbejde. Og måske også arbejde med en bredere definition af begrebet effektivitet. Den eneste måde det kan lade sig gøre på er ved at ledere arbejder med deres egen arbejdsopfattelse og deres egen praksis:

• For hvad er effektivitet i et videnssamfund?
• Er det de samme ting, man skal vægte som i et industrisamfund? 
• Hvad er produktet i et videnssamfund? 
• Hvis produktet er viden, behøver det så have en fast form? 
• Kan man forestille sig, at effektivitet er at udveksle ideer med andre, og at et produkt måske endda kan være et uformelt møde, fordi det giver en højere kvalitet i forhold til kunder og klienter?

I så fald er det vigtigt at få bragt arbejdsopfattelsen ind på den ledelsesmæssige dagsorden.