Forfatter arkiv

“Danmark skal leve af løsninger”

22. november 2011 af Charlotte Winther

Den 17. november var jeg til Djøf Forum 2011 især for at høre Jørgen Ørstrøm Møller tale om den økonomiske krise. Er der noget bedre end kloge gamle mænd, som har humor, er veltalende og kan lave en knivskarp analyse? Det var fantastisk. Samtidig med at han pillede vores verdensopfattelse fra hinanden, så gav han nogle bud på, hvad Danmark kan leve af i fremtiden: styrkepositioner, uddannelse samt udnyttelse af de muligheder, som de nye vækstmarkeder giver.

Den 24. oktober skrev Jørgen Ørstrøm en artikel i Mandag Morgen ved navn “Danmark skal leve af løsninger“. De nye vækstøkonomier – herunder de såkaldte BRIK-lande – kan konkurrere på pris; men de udgør også et potentiale i ft de mere stagnerende økonomier. Vækstøkonomierne skal nemlig bruge en del af deres vækst på at rette op på nogle af de skadelige virkninger ved hastig vækst, fx store forureningsproblemer. Samtidig stiger det interne pres på sundhedssystemer og andre velfærdsydelser netop pga den øgede velstand.

Noget af det vi er gode til i de vestlige økonomier er “pakketerede” ydelser: integrerede produktkoncepter, der leverer en løsning på et problem eller en opgave. Her har vi – og måske i særdeleshed de nordiske lande - en konkurrencefordel, idet det er selve vores samfundsmodel, der udgør fundamentet: veluddannet og fleksibel arbejdskraft, organiseret på en ikke-autoritær måde, med kreativitet og ansvarlighed i højsædet.

Dette genlyder nok lidt af systemeksport og er vel heller ikke nyt. Så nyheden er måske, at det er nu vi skal slå til. Med eksport af velfærdskoncepter, uddannelseskoncepter og underholdningskoncepter, for lige at nævne nogle af de vigtigste områder. Det skal ikke bare gøres drypvist, men som en klar markering af vores styrkeområder, som vi skal være meget bedre til at holde fast i. Tag fx uddannelsesområdet; det er ikke det faglige niveau, vi kan eller skal konkurrere på, men vores særlige pædagogiske traditioner med ligeværdigt samspil mellem elev og lærer og vores grundtvigianske grundsyn.

Vi bør med rette være bekymrede for verdenssituationen, men der er også en vej ud af elendigheden.

Ledelse af uformelle netværk

13. september 2011 af Charlotte Winther

Hvilken betydning har de mere uformelle netværk i virksomhedssammenhæng, og skal uformelle relationer styres?

Et uformelt netværk kan være alt fra mere eller mindre private relationer, folk man har mødt på kurser o.lign., nuværende eller tidligere projektdeltagere til interessefællesskaber mm. Et formelt netværk kan fx være mere fasttømrede faglige netværksgrupper. På vores arbejdspladser florerer både formelle og uformelle netværk, det er bl.a. ved hjælp af disse, at viden flyder rundt i organisationen. Skal de mere uformelle netværk styres på samme måde som de mere formelle?

Jeg vil mene, at det er forbundet med stor indflydelse at kunne vurdere, hvorledes de uformelle netværk fungerer i organisationen – især hvis de formelle strukturer ikke er fulgt med de faktiske arbejdsforhold. Mange ledere overvurderer deres indsigt i det, der foregår i organisationen – og derfor famler de lidt i blinde. En del ledere tror, at der bare skal mere samarbejde, videndeling og/eller kommunikation til for at håndtere en stadig mere kompleks virkelighed. Sandheden er nok snarere, at samarbejde, videndeling og kommunikation skal være langt mere målrettet – og der skal måske endda være mindre af det. Måske det snarere er strukturerne, som skal være mere gennemsigtige og gennemskuelige.

Det er uhyre vanskeligt at påvirke de uformelle relationer på arbejdspladsen. Ikke desto mindre er networking en integreret del af lederens hverdag – se bl.a. Christian Wadstrøms artikel ”Ledelse af virksomhedens interne netværk”. I dag findes der forskellige værktøjer til at kortlægge de sociale netværk (fx Organisational Network Analysis) og forskellige teorier om, hvorledes man kan påvirke ”meningsdannere” og interne netværksrelationer. Jeg vil mene, at det som leder er uhyre vigtigt at gøre sig sin rolle som netværksleder klar – hvordan man som leder forholder sig til netværk i sit job. I sidste ende er det netop relationerne mellem medarbejderne, som giver en reel konkurrencefordel.

“Videndeling er kodeordet”

9. juni 2011 af Charlotte Winther

Nogle løsrevne udsagn fra en artikel i Børsen den 7. juni 2011: “Det bliver sværere at at holde fokus i fremtiden”, “Fremtiden bliver mere ustyrlig”, “Videndeling er kodeordet”, “Det går ikke længere at outsource teknologiforståelsen til de fremmeligste medarbejdere, for det giver en stærkere sammenhængskraft, når lederen har engageret sig”.

Artiklen beskriver konklusioner og anbefalinger fra en særlig tænketank nedsat af teleselskabet 3 og ledet af erhvervssociolog Eva Steensig. Analysen peger på tre vigtige hovedtendenser for arbejdsliv og ledelse de næste tre til fem år: ustyrlighed, realtid og netværk. Tid, fysisk placering og sted vil spille en mindre rolle for fremtidens arbejdspladser. Lederens rolle bliver at skabe sammenhængskraft.

Nogle af anbefalingerne lyder: tænk utraditionelt, efterlys en ide på facebook, gør virksomheden tilgængelig 24/7på de teknologiske platforme, skab en kommunikationsvej udefra og ind via hjemmesiden eller facebook, lav et interessefællesskab omkring din virksomheds specifikke fagkundskab.

Et forslag til nyskabelse er at etablere et Employee Network Management system som en pendant til virksomhedens Customer Relationship Management (CRM) system. Det kunne da være spændende at byde ind på sådan et system, måske endda udvikle det i fællesskab via de sociale medier?

I det hele taget mangedobles virksomhedens videnkapital gennem medarbejdernes netværk. Derfor skal fremtidens leder ikke længere bekymre sig om det er en del af arbejdet når medarbejderne er på de sociale medier, han/hun fokuserer på medarbejdernes resultater. Hvor langt ude i fremtiden er vi egentlig før dette er en realitet?

Kan vi overleve på viden?

10. marts 2011 af Charlotte Winther

Er Danmark på vej til at blive et udkantsområde, der sakker bagud i forhold til resten af Europa og resten af verden? Vi har længe hørt om, at det ikke lykkes med at få andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, til at stige, og at vores skolebørn klarer sig dårligere end andre i international sammenhæng. Væksten og produktiviteten har det heller ikke for godt. Men på den anden side bryster vi os af at være nytænkende og kreative, kloge, smarte og kvikke. Men er det ikke blot en lille udvalgt skare (for nu ikke at bruge det tabu-belagte ord elite), der sikrer os denne selvforståelse, som grænser til det uklædeligt selvovervurderende?

Ifølge en række betydende erhvervsledere er innovation og produktudvikling – og dermed en lang række videnjob – hastigt på vej ud af Danmark sammen med udflagningen af produktionen. Dette er jo alarmerende nyt – for hvad skal vi så leve af? Turisme og lækkert design?

Akademikernes Centralorganisation (AC) har lanceret et samlet forslag til en vækst- og erhvervspolitik: Med viden skal land bygges. Nogle af udfordringerne er følgende:

  • Danmark vil mangle kloge hoveder i fremtiden – men har for mange nu
  • Danmark mister terræn i globalt kapløb om højtuddannede
  • Den “tilfredse” virksomhed går ikke efter vækst og innovation
  • Vi mangler mødesteder mellem universiteter og virksomheder
  • For få drenge får en videregående uddannelse

Nogle af forslagene fra deres idekatalog indgår i følgende kategorier:

  • Sikre vidensamfundets råstoffer
  • Skabe mere viden og innovationskraft i virksomhederne
  • Skaffe flere virksomheder og mere vækst i virksomhederne
  • Gøre den offentlige sektor til innovationsområde
  • Forbedre videnbalancen med udlandet

Nu er diagnosen stillet og en række løsningsforslag er kommet på bordet – men formår vi at løfte udfordringen fra en verden i konstant bevægelse og hastig forandring? Noget tyder på, at vi må tage vores selvopfattelse op ti lfornyet revision.

Stop ligegyldig videndeling

25. november 2010 af Charlotte Winther

Start fx med færre ligegyldige, ufokuserede og uproduktive møder!

“Møder er blevet helt centrale for den måde, arbejdspladser i dag håndterer og deler viden på” siger erhvervsforsker Brian Due i det seneste nummer af djøfbladet (nr. 19) i en artikel med titlen “Ideudviklingsmøder er spild af tid“. Hans pointe - som uddybes i et igangværende ph.d.-projekt – er, at behov for selvpromovering, mangel på mødeledelse og angst for at tabe ansigt blot er nogle af grundene til, at alt for mange ideudviklingsmøder går op i hat og briller på danske arbejdspladser. Han har bl.a. udviklet et værktøj til at få ideerne til at flyde mere frit. Under mødet nedfældes ideerne, som der tegnes forgreninger og forskydninger på, efterhånden som ideerne udvikler sig. Herved fastholdes fokus samtidig med, at ideerne får lov at udvikle sig.

En anden undersøgelse – refereret i artiklen “Færre ligegyldige møder“ i JP HumanResource (03 2010) – er baseret på en netværksanalyse med fokus på samarbejdskulturen på Kragsbjergskolen i Odense. Her fandt man ud af, at alt for mange møder ikke havde nogen relation til de ansattes primære opgave, nemlig undervisningen. Mødekulturen var sådan, at alle lærere var med i et stort mødeforum – hvor mange emner ikke var relevante for den enkelte. Resultatet af netværksanalysen blev flere møder med færre deltagere. Konkret er tirsdag fast mødedag, men det ligger som udgangspunkt ikke fast, hvem der deltager i hvilke møder. Overbygningslærere skal fx ikke sidde og høre om indlæring i de mindre klasser. Så er det måske mere relevant at matematiklærerne mødes i et mindre forum.

Det er meget svært at afholde fokuserede møder for mere end 7-8 personer. Når et emne ikke er nærværende og relevant for den enkelte, står vedkommende typisk af og deltager ikke i diskussionen eller løsningen på et problem. Det kræver derfor omhyggelig planlægning og stram styring at afholde et engageret møde i et større forum. Egentlige arbejdsmøder bør foregå i mindre fora. Der er derfor al mulig god grund til at have et godt overblik og en fokuseret tilgang til sin mødestruktur og -kultur. Præcis som med emails bør man altid nøje overveje modtagerkredsen og være skarp på at tilpasse sin kommunikation i forhold hertil. Tænk på, hvor meget tid vi bruger på ligegyldige og uproduktive møder – det kan vi helt sikkert gøre meget bedre.

Danmark rykker!

26. august 2010 af Charlotte Winther

Nu rykker vi, ikke bare ind i 2.0-samfundet, men helt ind i 3.0-samfundet, hvad det så end er, men vi rykker! Inden 1. november får vi i hvert fald en køreplan for digitaliseringen af Danmark. Og alle kan være med. Dét er måske et fremskridt i sig selv, men ellers synes jeg, at jeg har hørt det før. Lad os nu se – et bredt sammensat panel af 21 it-tænkere fra både den offentlige og private sektor er blevet bedt om en køreplan, som kan give beslutningstagere på alle niveauer i samfundet de bedste muligheder for at anvende informationsteknologien bedst muligt. Det lyder jo meget godt.

De 21 tænkere skal ikke blot tænke selv men tænke med i debatten og i en række tema-seminarer. Der er udpeget fem centrale politikområder, som både nu og i fremtiden indebærer væsentlige udfordringer, og der er planlagt fem tema-seminarer i Danmark 3.0-processen:

Onsdag 1. september: Sundhed.
Torsdag 16. september: Miljø, energi og klima.
Torsdag 23. september: Iværksætteri, innovation og beskæftigelse.
Torsdag 30. september: Uddannelse og forskning.
Onsdag 13. oktober: Tryghed og sikkerhed i samfundet.

Debatten er allerede i gang, men den kan blive endnu mere livlig. Tænk bare på den mængde af muligheder der findes inden for fx sundhedsområdet: online læge-konsultationer med mulighed for at koble et kamera på, adgang til egen journal samt patient-data, hjælp til selvhjælp, forebyggende arbejde osv osv.

Du kan også deltage i den åbne diskussion på projektets hjemmeside: http://danmark3nul.dk/forum/6. Grib chancen og vær med – så kan det være, at Danmark rykker!

Videndeling – kun om uskadelig almenviden?

28. april 2010 af Charlotte Winther

At viden er magt er en offentlig hemmelighed – og 20-25 år med knowledge management har kun rykket lidt ved tingenes tilstand. Godt nok deler vi viden som aldrig før – men er det ikke først og fremmest den mere eller mindre uskadelige “almenviden”, den vi kan tåle at dele med andre uden for alvor at sætte vores magtposition på spil? Når det kommer til den forretningskritiske viden, eller den viden som er beskyttet af forretningsklausuler, så ser det jo unægtelig ganske anderledes ud. Nogle få virksomheder vover pelsen, men er det ikke først når de har opgivet at finde nye løsninger på egen hånd? Større virksomheder vover sig i ud i strategiske samarbejder med mindre mere innovative virksomheder, men det er jo netop fordi innovationskraften i større virksomheder kan være begrænset af møjsommeligt opbyggede forretningssystemer.

Min påstand er, at videndeling omkring kerneydelser og -produkter kan ligge på et meget lille sted, netop fordi denne viden er så forretningskritisk. Man vover nemmere pelsen, hvis der er tale om et nye, mere uprøvede forretningsområder, eller hvis der er tale om en sekundær ydelse eller produkt. Sådanne områder kunne fx være indpakning, fragt og opbevaring. Det er meget nemmere at samarbejde på tværs af virksomheder, når der er tale om ydelser, der ikke kommer alt for tæt på de patenterede forretningshemmeligheder.

Interne systemer kan også i sig selv virke hæmmende for videndeling. Særligt når kravene til at beskytte og dokumentere sin forretningskritiske viden er meget høje. Dette fordrer stramt styrede systemer med en meget høj grad af sikkerhed og temmelig ringe fleksibilitet. Som supplement til dette har man muligvis et meget løst styret og fleksibelt intranet, og så bliver spørgsmålet, om det kan bruges til meget andet end “uskadelig almenviden”. Det bliver i hvert fald meget vigtigt at kunne skelne mellem forskellige grader af kritisk information, følsomme oplysninger og “ufarlig” viden, også selvom det er inden for firewall’en. Jeg ser meget frem til at høre om Records Management systemer som også kan håndtere videndeling på VidenDanmark seminaret den 8.6. (Beskyt eller del jeres viden – dilemmaer og muligheder), for det er da virkelig en udfordring.

Forandringsledelse: Den store rejse, den gode historie eller den iscenesatte ceremoni?

4. februar 2010 af Charlotte Winther

Intet står stille for tiden – nye teorier, tankesæt og værktøjer pibler frem inden for alskens discipliner, ikke mindst inden for læring, innovation og videnhåndtering. De nyeste trends inden for forandringsledelse viser også tegn på nytænkning. Udgangspunktet er nedslående: for mange år siden fandt man ud af, at kun 30% af (forandrings)projekter lykkes. For nylig fandt man frem til samme resultat – så vi er altså ikke blevet meget dygtigere ud i denne disciplin.

Problemet er, at vi som mennesker elsker udvikling men hader forandring. Uanset hvor utilfredse vi er med tingenes tilstand, så er vores første reaktion på forandring: modstand. Dette må vi efterhånden lære at tage konsekvenserne af – og se i øjnene, at der er tale om flere typer og lag af modstand. Dybest set handler det om, at vi er ufatteligt dårlige til at få folk med os – vi tror groft sagt at det bare handler om træning og kommunikation – og mere af det, hvis det ikke virker i første omgang.

Forandringsledelse handler i bund og grund om at tage folk med på en rejse. Der er ingen nemme smutveje. Rejsen skal forberedes grundigt: hvad er slutmålet – helt konkret – hvilke forhindringer skal overvindes – tydeliggør dem – og hvilken rute skal vi vælge – visualisér udfordringerne undervejs. Der findes mange spændende teknikker og værktøjer, der kan tages i brug – ud over de mere traditionelle – fx visualiseringsværktøjer. Kom selv i gang med tuscherne, legoklodserne eller hvad ved jeg – og få dit forandringsteam med i processen. Eller hyr en professionel tegner, der kan visualisere jeres diskussioner, workshops mm. Det er helt sikkert, at hjernen arbejder meget bedre, opfattelsesevnen styrkes væsentligt og den fælles forståelse mangedobles ved disse øvelser.

Et af kodeordene for god forandringsledelse er involvering af brugerne. Jo før jo bedre. Man kan involvere folk på mange måder, men historiefortælling er en af de mere engarerende måder at involvere folk på. Her tror jeg ikke, at det nytter at hyre en professionel historiefortæller. Det gælder om at involvere brugerne i en fælles historie – historien om den rejse man skal ud på. Man kan fx gøre god brug af forandringsagenter, en form for ambassadører for forandringen, der med deres engagement kan være med til at skabe den gode historie om forandringsprocessen. Det ultimative er at få brugerne engageret i selve historiefortællingen.

Det sidste nye jeg har hørt om er, at forandringen skal orkestreres. Forandringslederen betegnes som en ceremonimester. Al forandring er svær, og der skal rigtig meget øvelse til at gøre en mester. Denne proces lettes ved at etablere nye rutiner og ritualer omkring selve forandringsprocessen og overgangen til den nye forandrede virkelighed.

Og hvad har alt dette så med viden, innovation og læring at gøre? Jeg mener, at det har alt at gøre. Det handler om, at vi skal blive meget bedre til at forstå, hvad der motiverer og engagerer folk, hvordan vi etablerer optimale læringsmiljøer, og hvordan vi skaber rum for nytænkning. Hvornår har du sidst fortalt en god historie?

Charlotte Winther er medlem i VidenDanmarks bestyrelse.

VidenDanmark træder ind i vidensamfundet

17. december 2009 af Charlotte Winther

Nu bliver det endnu mere spændende at være medlem i VidenDanmark. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med at bruge den nye samarbejdsplatform.

I videngruppen om SharePoint, som jeg er medlem af, har vi allerede i nogen tid benyttet Hoist-systemet til vores interne kommunikation. Med den nye version af Hoist bliver mulighederne for samarbejde og intern kommunikation væsentligt forbedret. Systemet er intuitivt og nemt at bruge og skulle gerne give inspiration og nem adgang til yderligere samarbejde og videndeling i videngrupperne.

Med dette nye initiativ er VidenDanmark for alvor trådt ind i vidensamfundet med nogle af de mange muligheder, som web 2.0 byder på.

Velkommen til!

Er intranettet en død sild?

6. november 2009 af Charlotte Winther

Er vi der render runder og udbreder os om intranettets fortræffeligheder og utrolige muligheder bare en flok jubelidioter – eller er vi bare utrolig dårlige til at få vores budskaber igennem?
 
At være intranetansvarlig er øretævernes holdeplads. Alle har en mening om intranettet, men det prioriteres ofte lavt af den øverste ledelse, og det kan derfor være vanskeligt at skaffe tilstrækkelige midler til et ordentligt intranet. Der er ligeledes begrænsede karrieremuligheder for intranetansvarlige.
 
Jeg vil vove den påstand, at det er værre at have et dårligt intranet end intet intranet. Derfor, hvis det ikke prioriteres højt, så drop det. Og hvorfor nu det? Jo, fordi hvis intranettet ikke er forretningskritisk, så har det ingen værdi. Intranettet skaber kun værdi, hvis det bruges til at løse konkrete forretningsproblemer. Det giver ikke værdi i sig selv at publicere indhold eller introducere nye, smarte features.
 
Men hvordan sikres det, at intranettet er forretningskritisk? En af mine foretrukne intranetguruer, James Robertson siger, at gode intranets skal fokusere på følgende hovedformål:

- Indhold
- Kommunikation
- Samarbejde
- Aktivitet

En af mine andre intranetguruer, Martin White mener ikke, at intranettet har nogen fremtid, medmindre vi sadler kraftigt om. For at have en fremtid bør intranettet være:

- Open-door
- Task-based
- Team-oriented
- People-focused
- Real-time
- Location-independant

Denne tilgang er baseret på en analyse udviklet af Jane McConnell fra NetStrategy/JMC.
 
Jeg er meget enig med disse intraneteksperter. Hvis intranettet ikke er en integreret del af ens daglige arbejde og en nødvendig del af centrale arbejdsprocesser, så vil intranettet fortsætte med at have karakter af noget der ligner en fritidsbeskæftigelse for jubelidioter. Og netop derfor er det så vigtigt, at intranetansvarlige opererer inden for et felt, der går på tværs af finans, HR, kommunikation og IT, og er tæt koblet sammen med forretningens kerneydelser. Hvordan ville din hverdag se ud uden noget intranet?