MillionBrains
- visionen om global open innovation
23. juni 2009 af Calle Gade Lauritzen
Verden og menneskeheden er drevet af udvikling. En udvikling der aldrig stopper. Udvikling fører oftest noget godt med sig. Men, måske har du haft følelsen af, at vi kan gøre det bedre. Måske kan vi ændre godt til bedre. Hvordan kan vi gøre det bedst?
Hvis vi får muligheden for at forene de bedste ideer med de bedste hjerner, kan vi sandsynligvis springe mange unødvendige og forsinkende led over. At forene de bedste ideer med de bedste hjerner kræver, at vi har fuld gennemsigtighed i forhold til viden på tværs af grænser og kulturer. Diversiteten er ensartetheden fuldstændig overlegen, fordi forskellige livsbetingelser og livsformer mangedobler antallet af løsningsmuligheder på samme udfordring. Hvis vi kan samle et udsnit af menneskehedens mangfoldighed, ved at samle de mest nysgerrige og skabende talenter på samme platform, kan vi løfte et utal af de problemer vi står over for.
De gode svar findes på intelligent energiproduktion, ernæringsrige fødevarer produceret miljøneutralt, teknologiudvikling der skaber reel værdiforøgelse og social innovation, der skaber bedre livsbetingelser for de voksende befolkninger i storbyer verden over. Der er nok at gå i gang med. Derfor vil vi ikke vente, men skubbe de forældede produktions- og udviklingsstrukturer ud med krisernes beskidte badevand og fantasiforladte finansieringssystemer.
MillionBrains er www.millionbrains.com – en platform, hvor samarbejdet mellem dem, der ikke kan lade være med at skabe og finde løsninger, møder de ideer og udfordringer, som andre vil have løst, for at bringe kreativiteten og innovationen fremad. MillionBrains bliver skabt hver dag, og har endnu ikke fundet sin endelige form. Seks millioner danske kroner har en visionær dansk fond lagt i virksomheden, som fra Amager med seks fuldtidsansatte hver dag kommer et skridt nærmere visionen om global open innovation. MillionBrains har kontakter og samarbejdsrelationer i Kina, USA, Japan, Sverige og Danmark. Interessen for at virkeliggøre visionen er imponerende stor fra et utal af meningsfæller verden rundt.
Der er funktionelt et stykke vej endnu. Design og look and feel er også under konstant udvikling. Sublime algoritmesystemer er under udvikling, og de optimale løsninger er ikke fundet endnu. Gode kræfter fra nær og fjern bidrager, og mod årets udgang vil fundamentet for visionens virkeliggørelse være betydeligt nærmere. MillionBrains opfylder en uafvendelig epokes forandring fra global produktionsdeling til global videndeling. MillionBrains – Alverdens hjerner: Foren jer! Citat Don Tapscott, Weekendavisen, 20. februar 2009.
Den tabte viden
23. april 2009 af Calle Gade Lauritzen
I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark. Globaliseringen nedlægger dem i Danmark, og mange af dem oprettes i Kina og Indien. Finanskrisen skubber yderligere til udviklingen, som er uafvendelig. Udviklingen er positiv for Danmark, fordi den tilskynder en skærpet teknologisk udvikling og innovation, som fremmer produktiviteten og udvikler produktionsforholdene.
To konkrete eksempler fra “bevarelsen af det gamle Danmark” fremhæver behovet for, at vi i jublen over udviklingen husker på, at nedlæggelsen af tusinder af arbejdspladser, også er nedlæggelsen af faglig viden. I hovedsagen en håndværksmæssig viden, men i stadig højere grad også viden fra produktionsorienterede akademiske niveauer. En viden der forsvinder fra Danmark, og finder anvendelse i landene der tager over. De vil udvikle videnprocesserne, hvilket er godt, så hele videnstrukturer af arbejdsprocesser efterhånden ikke mere findes i Danmark.
I nedenstående to eksempler skal vi genopfinde gamle håndværk, eller hente viden fra andre dele af Europa eller verden, for at erstatte den mangel på viden der er gået tabt i Danmark.
Roskilde Domkirke. I eksemplet med nyt tag til Roskilde Domkirke, måtte projektet håbe på interesse fra navere fra Tyskland og Schweiz i arbejdet med en ny korsskæring til tagkonstruktionen. Naverne har en viden, som er tabt for danske håndværkere og konstruktører. Naverne har bidraget med relevant erfaring fra Central- og Sydeuropa, hvor gamle traditioner stadig hænger fast i blandt andet landbrugsbyggeriet. Naverne udfører franske låse, tapsamlinger og nagler. Dertil et væld af komplicerede tømmersamlinger.
Møntmestergården fra Borgergade i København er nyopført i Den Gamle By i Århus. I bestræbelserne på at genopføre Møntmestergården, har det været nødvendigt at genopfinde håndværk. Den Gamle Bys håndværkere har undervejs søgt ekspertise i hele Skandinavien, men ofte forgæves. De har derfor selv sat et udviklingsprojekt i gang baseret først og fremmest på studier af de originale bygningsdele og dekorationer. Det har betydet, at mange glemte teknikker nu er blevet opfundet på ny, så alt fremtræder så autentisk som overhovedet muligt. Hvis det originale materiale ikke eksisterede eller er umuligt at afkode, har det været håndværkernes fornemmelse for materialer og restaureringsarkitektens kendskab til stilhistorie, der har været afgørende for de valg, der blev truffet.
Når outsourcing-toget med ekspresfart rykker op i gamle strukturer, og Danmark forandrer sig med en hidtil uset hastighed, er det væsentligt at bygge fremtidens videnopbygning på fortidens videnserfaring. Vi mangler i den overgang etablerede systemer for, hvordan den glidende modernisering af teknologiudviklingen styres bedst muligt. Hvordan etablerer vi i Danmark metoder og modeller for bevarelsen af faglig kunnen? Hvem har ansvaret for, at den gamle viden ikke bliver til tabt viden? Hvordan kan opgaven finansieres? Hvordan skaber vi sikkerhed for, at det giver mening at bevare den viden, så den kan bruges aktivt i etableringen af nye innovationsprocesser, hvor den “gamle” viden bidrager til mere værdiskabende ny viden.
Spørgsmålet er ikke enkelt, for hvad er værdifuld gammel viden, som vi allerede nu kan se, bliver katalysator for skabelsen af ny fremtidig viden. Når spørgsmålet ikke er enkelt, er svaret heller ikke enkelt. Men svaret gemmer sig i forbedrede metoder for videndeling og læringsprocesser, for det er hemmeligheden bag at bygge fremtiden på fortidens viden og klogskab.
Man skal ikke kaste perler for svin
22. januar 2009 af Calle Gade Lauritzen
I underkanten af én milliard kroner har staten og samfundet investeret i ny teknologi og it-projekter til folkeskolen siden år 2000. Men lærerne anvender stadig i stort omfang bøger og tavlen, når eleverne skal tilegne sig ny viden. Vidensamfundet sander til, og befolkningen er inkompetente it-anvendere, når de starter uddannelses- eller jobkarrieren.
Den videnskabelige rapport fra januar 2009 “Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser”, som er udgivet af DREAM – Danish Research Centre on Advanced Media Materials og Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Zapera i efteråret 2008.
Undersøgelsen dokumenterer, at vi trods den enorme investering og indsats er langt fra at opfylde de nationale og internationale mål om digitalt kompetente elever. Konklusionen er, at der meget mere effektivt skal fokuseres pædagogisk på anvendelse fremfor adgang til ny teknologi. En tilsvarende undersøgelse fra 1995 giver de samme svar, når man spørger lærerne om brugen af de nye teknologier i undervisningen. I de mellemliggende 13 år er udviklingen stort set stået stille.
Professor Kirsten Drotner, centerleder for DREAM under Syddansk Universitet, siger til flere medier, at “vi stort set ingen ændring ser i måden, eleverne tilegner sig viden på. Det er tankevækkende, at det står så ringe til, og også overraskende, at lande som eksempelvis Norge, Canada og England er langt foran Danmark på det her felt.”
Det er katastrofalt for det danske samfund, at folkeskolen ikke er i stand til at løfte opgaven, og at skolen ikke kan bidrage til, at gøre befolkningen og Danmark i stand til at konkurrere på et højt it-kompetence niveau. Det er spild af offentlige ressourcer og forstemmende for samfundet, at vi ikke får mere ud af indsatsen.
Anders Balle, formand for skolelederne, siger til Politiken, at han opfordrer sine medlemmer til at gå meget mere kontant til værks. Lærerne skal tvinges til at sætte sig ind i de mange digitale undervisningsprogrammer og bruge dem. Men der er lang vej, for som lektor og it-vejleder Jens Stig Olsen fra læreruddannelsen i Hjørring bemærker, “man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. I Hjørring bruger de mange kræfter på at opfordre de studerende til at tage det it-pædagogiske kørekort. Men ud af en årgang på 80 studerende er det typisk omkring 20, der starter på det, og kun 5-6 stykker der fuldfører, siger han.
Det er nødvendigt, at ruste lærerne betydeligt bedre til at anvende hjemmesider, digitale av-midler, de nye generationer af web 2.0 teknologier som blogs, wikis og fildelingstjenester. 89 procent af dansklærerne anvender aldrig disse, og hele 99 procent af matematiklærerne bruger dem aldrig i undervisningen. Læreruddannelserne på seminarerne og efteruddannelsesprogrammer for erhvervsaktive lærere, må i langt højere grad tvinge lærerne til at fokusere betydeligt mere på digitale medier. For konsekvensen er, at it forskrækkede lærere overfører it-analfabetismen til eleverne. Vi havner dermed i en ulykkelig kausalitet, som efterlader os alle sammen som tabere.
Virtuel kreativitet
2. oktober 2008 af Calle Gade Lauritzen
Det er min konstatering, at vi er milevidt fra at have udviklet værktøjer, som kan overføre levende og værdiskabende kreativitet fra den fysiske verden til den virtuelle verden på internettet. Værktøjer som på nettet gør det muligt at gennemføre de kreative gruppedynamiske processer på baggrund af Tuckmans model forming (dannes), storming (kamp), norming (fælles) og performing (vi kan). Det kræver selvfølgelig også kommunikative værktøjer på nettet, som gør det muligt at arbejde på afstand af hinanden. I praksis skal det være muligt, at gennemføre mange projektdiscipliner på tværs af kontinenter, og dermed opfatte verden som én tidszone.
Mit budskab er, at gøre læserne opmærksomme på, at først når vi har udviklet disse værktøjer, bevæger vi os for alvor væk fra industrisamfundet. Så længe vi er afhængige af, at samle en række kreative mennesker i samme rum, eller i bedste fald i samme organisation, så er der langt vej til, at vidensamfundet har overført industrisamfundets innovationsproces til en virtuel verden uafhængig af tid, sted og standard. Det sidste ord bedes i bemærke, for uafhængighed på flere dimensioner er nok nødvendigt. Standarder kan være et gode for global udbredelse, men det kan også være ødelæggende for fleksibilitet og sund skepsis mod monopolistiske autoriteter.
Når vi har opnået ægte skabelse af kreativitet på nettet, vil danske virksomheder såvel som verdens øvrige globalt orienterede virksomheder for alvor få speedet innovationsprocesserne op i et helt andet gear. Det vil gøre det muligt, i interaktive iterationer, at koble de bedste talenter, uden hensyn til hvor de findes i verden, på konkrete delprocesser i udviklingen af nye produkter, og når vi skaber ny viden eller i projektforløbet, når vi går fra kravspecificering til udvikling. Store danske virksomheder som Grundfos vil reelt herefter, kunne overføre deres værdigrundlag ”BE>THINK>INNOVATE” til det virtuelle rum på nettet.
Jeg opfordrer til, at samtlige læsere af VidenDanmarks nyhedsbrev sender forslag til VidenDanmark om, hvordan vi løser udfordringen med virtuel kreativitet. Jeg håber, at vi får en levende debat, som kan bidrage til en større fokus på dette vigtige område om innovation og videndeling.
”Open Innovation”
– innovation som vare
3. juni 2008 af Calle Gade Lauritzen
Virksomheder konkurrerer. I fremtiden vil konkurrencen blive intensiveret, fordi den bliver stadig mere global. Global konkurrence forstærker innovation, fordi innovation bliver den vigtigste faktor i kampen for differentiering fra konkurrenterne. Pris på løn og råvarer udligner sig med stigende globalisering, derved bliver evnen til at produktudvikle, forny og forandre helt afgørende i kampen for at fastholde og udvikle markedsandele.
Traditionelt afskærmer virksomheder innovation, og dyrker det som interne anliggender. Mange virksomheder betragter innovationsafdelinger som særligt følsomme, og i nogle virksomheder er de utilgængelige for andre medarbejdere i samme virksomhed. Nogle virksomheder forsøger at sætte innovationsprocessen på formel og gøre den generisk. Få har succes med at gøre innovationen systematisk og struktureret. Et mønster der karakteriserer de fleste virksomheder er, at de forsøger at hemmeligholde selve innovationsprocessen og i særdeleshed resultaterne af positiv innovation. I den forbindelse hænger produktudvikling og innovation uløseligt sammen med immaterielle rettigheder. Et brud på hemmeligholdelsen synes at være undervejs. Det kendes under begrebet ”Open Innovation”.
Når åben innovation har en chance, er det fordi virksomhederne er mere pressede end nogensinde. Pressede på evnen til at ’finde på’ og udvikle i et hidtil uset tempo. Det kræver talenter og de rette kompetencer. Når konkurrencen og innovationsevnen bliver stadig mere global, får det naturligt følgeskab af jagten på talenter og kompetencer, som også vil blive mere og mere global. Virksomhederne vil invitere egnede kandidater fra hele verden ind i deres nu åbne innovationsafdelinger. Naturligvis styret og kontrolleret så de beholder retten til rettighederne. Men hele processen vil blive stadig mere åben, fordi det vil styrke nyudvikling og forøge tempoet og dermed minimere time to market.
Åben innovation er chancen for modige, moderne og fremsynede virksomheder, der tør indse at det lukkede rum skal erstattes af det åbne – at innovation ikke skal være protektionistisk. Udadvendthed og åben innovation vil gavne og skabe velstand – globalt.
Velkommen til COPENMIND
5. marts 2008 af Calle Gade Lauritzen
Danmark vågner, og træder varsomt frem på scenen. Blikket mod verden er præget af mistænksom frygt. Erkendelsen af, at verden nok ikke lader sig ignorere, giver med mellemrum Danmark gevaldige tømmermænd. Vi har det svært med verdens nye vilkår, at være Open Minded.
Men når de bedste anstrenger sig for at gøre en forskel, er der håb om, at stemningen i landet vender til nysgerrig søgen og tro på egen formåenhed.
Et af de nyeste initiativer vidner om, at Copenhagen og Danmark har potentiale til at rykke ind i ligaen af betydende regioner i det globaliserede vidensamfund. Copenmind hedder initiativet, der fikst spiller på koblingen mellem Copenhagen, Mind og Open. Initiativet er iværksat i oktober 2007 for at facilitere teknologioverførsel og forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Copenmind har tematiseret de kommende 3 års initiativer, og vil gennem udstillinger, konferencer og et såkaldt mindflow åbne i 2008 med CleanTech, efterfulgt af Energy i 2009 og Health i 2010.
Innovation står centralt i initiativets scope, og der er sikkert også tænkt Open Innovation ind i sprogeffekten i Copenmind.
Initiativet bliver godt modtaget, og i journalistiske artikler er der lagt vægt på, at Copenhagen skal opnå status som Europas og ambitiøs fremadrettet som verdens centrum for viden. På linje med, at vi i dag associerer Milano som modens mekka, og eksempelvis Hannover som centrum for it og teknologi i Europa.
Initiativet berettiger til involvering fra alle dele af Danmark, der har samme dagsorden om viden og innovation. Det vidner sponsorater og opbakningen fra erhvervsliv og videninstitutioner også om. Danisco, Grundfos, Danfoss og Dansk Industri har sammen med alle universiteter i Copenhagen involveret sig støttende i initiativet.
Bag initiativet står founder Steffen Moldow, CEO Henrik Dyhr, Conept Director Anders Kristoffer Holst og Concept Manager Stine Søe Kristensen.
VidenDanmark byder det nyetablerede Copenmind velkommen og inviterer til samarbejde, fordi VidenDanmark altid søger indflydelse, hvor der er meningsfuld indflydelse at få. Copenmind er et længe ventet svar på nogle af de udfordringer Danmark har stillet sig selv som seriøs spiller i den globaliserede og intensiverede konkurrence. Der er alt for få initiativer, så alene af den grund, skal dette initiativ bydes velkommen.
Hvordan chancen for succes ser ud, er det nok for tidligt at spå om, men de opstillede temaer er vigtige og relevante.
VidenDanmark vil byde ind med deltagelse i debatten, som Copenmind skaber. VidenDanmark vil indenfor et år forsøge at få initiativerne i tale, som deltagere i konferencer og møder og gerne ved dialog med dem i artikler og direkte på VidenDanmark.dk.
Global social integration
27. november 2007 af Calle Gade Lauritzen
Udfordringen verden over er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Eller rettere at flytte kvalificeret arbejdskraft til de steder, hvor den mangler
@ Regioner og lokaliteter med de rette betingelser i alle verdensdele, udvikler sig med en hastighed vi ikke tidligere har set
@ De udvikler sig til hot spots for forskellige teknologier eller som fristeder for den regionale kreative klasse. Ofte udvikler de sig med en hastighed og i retninger som den regionale eller lokale rekruttering ikke kan honorere
@ Stadig oftere må vi konstatere, at udviklingen hæmmes og bremses helt op, fordi der ikke er nok kreative hjerner til at dække en umættelig drivkraft – dynamiske vulkanøer med innovative spredningseffekter der trodser alle kendte teorier om naturlig økonomisk og teknologisk udvikling
@ Det er en fantastisk historisk revolution vi er vidner til. Regioner i lande som Kina, Indien og Brasilien er inde i en udvikling vi sjældent har set i globalt perspektiv @ De har brug for viden, innovation og læring. Hvert år universitetsuddanner de samme lande, og læg dertil eksempelvis Pakistan og Iran, millioner af unge mennesker og mange af disse kvinder
@ De besidder en enorm viden, som de gerne vil bruge. Landenes traditionsbundne arbejdsmarked og manglende kulturelle modenhed hindrer store grupper af disse i at bruge deres viden i deres eget land
@ Vi skal med social networking gøre det muligt for disse millioner, at realisere deres drømme i kreative og innovative hot spots i den vestlige verden. Den vestlige verden besidder på lånt tid en overlegen kreativitet og økonomisk power
@ Videnbroen fra Østen til Vesten kan holde udviklingen i gang, og skabe balance i arbejdskraftmanglen i Vesten
@ Om få år vil kompetente hjerner flyde rundt i globale jetstrømme og gennemføre projekter der samlet set vil løfte hele verdens udvikling med en hurtighed vi endnu ikke har fantasi til at forestille os @ Det er den nye megatrend – men udfordringen er at finde matchet mellem de gode hjerner og de spændende projekter. Det skal nye social networking sites gøre muligt.
Vi har et problem – find løsningen!
8. marts 2007 af Calle Gade Lauritzen
Med programmet ”Danmarks Bedste Ide” sætter TV2 – på en meget synlig måde – opfindsomhed på dagsordenen. Programmet er en konkurrence, hvor deltagerne dyster om at præsentere panelet for ”Danmarks Bedste Ide”. Det aktiverer tydeligvis mange mennesker, både dem der deltager, og sikkert også et stort antal seere. Vi mennesker kan godt lide konkurrence, og udfordringer der mangler løsninger. Hvis vi bliver stillet overfor et problem, forsøger vi med det samme at finde en måde at løse det på. Det kender vi alle fra vores helt almindelige hverdag, fra vores arbejde og når vi støder ind i uforudsete forhindringer, pressede situationer, kriser og egentlige ulykker. Særligt under pres hiver vi ukendte ressourcer frem, og bliver ofte overraskede over, hvad vi formår. Vi opdager, at vi indimellem er utroligt kreative, og ligefrem fornemmer en form for lykkefølelse, når et problem bliver overvundet og vi sejrer.
Kunne man tænke sig dette psykologiske fænomen overført til en meget større skala? En situation, hvor vi på samfundsniveau, definerer de problemer, vi står overfor, og udfordrer os alle sammen til at deltage i løsningerne. Det kan gøres på mange måder, men noget af det mest effektive er økonomiske sanktioner mod gammeldags løsninger. Tidsfrister kombineret med økonomisk pres får kreativiteten frem i alle, der kan lide konkurrence og ser forretningsmuligheder.
Alle køleskabe købt før 1995 køler med freon. Freon, også kaldet cfc-gas, ødelægger ozon-laget. I dag er freon forbudt. Forbuddet ændrede effektivt produktionen af køleskabe. Producenterne blev tvunget til at tænke nyt og anderledes. Kun de, der var kreative og brugte viden og læring overlevede den innovative udvikling, som var et krav for at være på markedet.
Hvis Danmark satte en omfattende proces i gang, hvor vi stillede os selv over for en række udfordringer, der kun kunne løses med moderne løsninger, fundet gennem et samarbejde mellem individuel og kollektiv opfindsomhed, kreativitet, læring og innovation, kunne vi for alvor sætte os igennem som verdens vidensamfund nummer ét. Det kunne tilmed blive et eksporteventyr, der ville få det tyske wirtschaftswunder til at ligge i slæbesporet. Vi ville måske tilmed blive lykkeligere, fordi det er så fantastisk sjovt at bestige det uoverstigelige.
Flot men for traditionel finanslov
10. november 2006 af Calle Gade Lauritzen
Finansloven for 2007 er lige faldet på plads. Forhandlingerne og debatten om finansloven har været relativ uproblematisk, forståeligt nok når økonomien er blandt EU, Europas og verdens stærkeste. Overskuddet på statens budget er imponerende 80 mia. Det er opnået, fordi det går ufattelig godt i alle dele af det danske samfund. Virksomhederne genererer store overskud, eksporten er i vækst, investeringer er i vækst, renten er lav, inflationen under kontrol, arbejdsledigheden tæt på historisk lav.
Alligevel sidder man tilbage med store uindfriede forventninger. Hvorfor optræder det politiske establishment ikke mere visionært og modigere? Hvorfor prioriterer de ikke at styrke Danmarks internationale placering inden for innovation, som svar på de udfordringer et lille åbent markedsorienteret og meget eksporttungt samfund har? Hvis vi fortsat vil gøre os håb om at kredse om eliten af verdens vidensamfund, skal vi ikke blot have en vinderstrategi for håndtering af viden, for viden er forudsætningen for innovation, vi skal også mestre at praktisere ideerne. Politik er mulighedernes kunst, men Regeringen og Folketinget evner det bevisligt ikke alene.
Vi der arbejder med viden og innovation som konkrete dagligdags udfordringer, giver gerne en hånd med – vi kan kontaktes igennem netværket VidenDanmark!
Humanistisk viden i vidensamfundet
2. juni 2006 af Calle Gade Lauritzen
Har humanistisk viden en berettigelse i vidensamfundet? Kan humaniora bidrage til den værdiopbygning vi knytter til vidensamfundets nye økonomi?
Det er nogle af de spørgsmål der berettiget kan stilles, og som også har nogle berettigede svar. I mange af teorierne om vidensamfundet ligger vægten på naturvidenskabelig, teknisk, medicinsk og økonomisk viden.
I selve brugen af begrebet ”viden” snarere end ”information” kan der ligge en vigtig åbning over for at forstå også humanistisk viden som en faktor af central samfundsmæssig betydning. Genstanden for humanistisk forskning er meget overordnet sagt det kulturelle i videste forstand. Det er alt, hvad der vedrører menneskers særlige måder at leve på som bevidste, symbolbrugende, nyskabende og traditionsbærende sociale individer i en verden, som de selv og alt kulturelt er en integreret del af. Vidensamfundet kan mere og mere synligt ses som tæt forbundet til en øget globalisering, og det forøger nødvendigheden af, at det danske vidensamfund forstår mennesket bag kulturen. Ikke blot vores egen, men i høj grad mennesker og kulturer i andre dele af verden. Det så vi tydeligt med Muhammed-tegningerne. Hvis det danske samfund skal forstærke sin konkurrencekraft i det globaliserede vidensamfund, er accepten og integreringen af humanistisk viden som bidragyder til vækst helt essentiel.
Lad dig inspirere yderligere i publikationen ”Humanistisk viden i et vidensamfund”, udarbejdet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Publikationen er skrevet af seks humanistiske forskere fra forskellige danske universiteter under formandskab af Hans Fink fra Aarhus Universitet. Den oprindelige publikation udkom i 2004, men er nu udkommet i flere oplag.
Posts
Nye kommentarer