Innovation i gymnasiet
9. november 2011 af Calle Gade Lauritzen
Gymnasierne i Region Hovedstaden igangsatte i efterårssemestret 2009 projekt Innovationskraft og entreprenørskab. Projektet slutter marts 2012. I en evalueringsrapport nr. 1 – august 2010, udgivet januar 2011 i Gymnasiepædagogik af Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen fra SDU, håber forfatterne at rapporten kan inspirere andre gymnasier til at interessere sig for innovation. Hvor udbredt det er i Danmark, har det ikke umiddelbart været muligt at finde fakta om.
I udgangspunktet er det interessant, at ungdomsuddannelser tilbyder undervisning i innovation og med pædagogiske metoder forsøger at stimulere nysgerrigheden overfor nytænkning og udvikling. Det er sammenfaldende med et behov politikere efterspørger, og rammer mange virksomheders anbefaling af, hvordan vi skal blive et mere konkurrencedygtigt samfund i en videnbaseret økonomi i en global verden.
Målet med initiativet på gymnasierne i hovedstadsregionen er, at skabe et undervisningsmiljø, der fremmer udviklingen af kompetencer knyttet til innovation og entreprenørskab hos eleverne. Innovationsprojektet begrundes med, at erhvervslivet og det videregående uddannelsessystem har behov for innovative og entreprenørielle aktører.
Initiativet er også strategien for, hvordan gymnasierne i Region Hovedstaden, ved studieforberedende uddannelser kan honorere arbejdsmarkedet og erhvervslivets efterspørgsel efter idéskabende medarbejdere, der kan indgå i innovationsprocesser og skabe merværdi. Det giver mening!
Når vi i hele værdikæden gennem opdragelse, dannelse og tilegnelse af kvalifikationer naturligt placerer innovation og entreprenørskab centralt, så er der begrundet håb om, at næste generation mere er på linje med den øvrige verden. Vi skal blot ikke glemme, at når vi forsøger at udvikle kreative, fornuftige og selvstændigt tænkende individer i uddannelsessystemet, skal de mødes af en pamflet af forskellige tilbud, som alle skal påvirke dem positivt i retning af at blive hele mennesker, som netop blive innovative, fordi de har et meget nuanceret syn på såvel det humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige område.
I målsætningen for initiativet hedder det endvidere, at det strategiske mål med uddannelse er, at eleverne skal tilegne sig de kompetencer, der kan gøre dem til merværdiskabende medarbejdere eller arbejdsgivere – hvor elevernes opmærksomhed skal rettes mod dét, at skabe en egen virksomhed som karrierevej.
Målsætningerne præciseres ved at understrege, at projektets ambition er, at styrke de fire vækstkilder iværksætteri, innovation, menneskelige ressourcer og informations- og kommunikationsteknologi. Når det lykkes, påpeger man, vil man have skabt verdens bedste uddannelse og have gjort København til “Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge” – store ord. Men en efterstræbelsesværdig ambition, der sætter nye standarder for, hvor konkret vi kan gøre innovation i vores uddannelsessystem.
Ny renæssance eller formørket blokpolitik
31. august 2011 af Calle Gade Lauritzen
Danmark står ved en skillevej. Vi må konstatere, at vi har brug for nye impulser.
Længe nok har vi vendt ryggen til forandring ude fra. Vi har ladet angsten og tvivlen bestemme i vores formørkede sind, og den nationalistiske selvgodhed har domineret store beslutninger, og skamferet vort ry som en åben befolkning, der nysgerrigt er rejst ud, og har hjemtaget ideer fra mennesker og samfund, som har gjort erfaringer og opdagelser bedre end vi har formået.
Vi er et lille folk, som på et lille areal, skal formå at skabe rigdom og vækst uden væsentlige naturressourcer. Impulserne skal derfor komme ude fra.
Lad os skabe en ‘Ny renæssance’, hvor idealet er at skabe viden, innovation og klog vækst. Vi må væk fra forsimplende og begrænsende værdier som danskhed og grænsebomme. Vi må stræbe højere og gerne uden grænser. Det tjener mennesker der bor i Danmark bedst, hvis vi kan tiltrække ambitiøse, engagerede, iderige og arbejdsomme mennesker fra hele verden.
Vi har et godt udgangspunkt, fordi vi stadig har en stor uddannelses- og forskningssektor, som også fortsat virker stimulerende og motiverende på mange udenlandske studerende og forskere. Vi har stadig konkurrencedygtige og innovative virksomheder, som kan skabe nye produkter og sælge dem på lukrative markeder, som gør os alle rigere.
Når Danmark og danskerne åbner sig mod verden, og inviterer kreative mennesker indenfor, vil vi alle blive påvirket i en positiv retning, hvor vi går i sund dialog og konkurrence med resten af verden. Vi skal ikke være bange. Vi kan godt måle os med de andre. Den der ikke er bange, og har nok i sig selv, er betydeligt stærkere.
Styrken skal findes i valget mellem ‘ny renæssance’ og ‘formørket blokpolitik’.
Valget er dit!
Tænketank for Innovation
12. maj 2011 af Calle Gade Lauritzen
Danmark skal være mulighedernes land, hvor vi i kraft af vores åbenhed og virketrang er i stand til at skabe velstand og udvikling. Vi er i kraft af vores erhvervsstruktur og erhvervshistorie præget af at tænke arbejde, produktion og produktivitet på bestemte måder. En væsentlig offentlig sektor har påvirket samfundsudviklingen, og på grund af sin størrelse formet Danmark som en blandingsøkonomi.
Udnytter vi den omfattende offentlige viden i tilstrækkelig grad, når danske virksomheder kæmper for at gøre sig konkurrencedygtige på den globale scene? Det er min påstand, at al den viden der er i den offentlige sektor, hvor store grupper af den akademiske arbejdskraft i Danmark arbejder, ikke i tilstrækkelig grad bliver transformeret til nyskabelse og værdiberigelse i den private sektor. Hvis vi bliver bedre til at bruge den viden i produkt- og forretningsudvikling, kan vi skabe et dansk “wirtschaftswunder ” frem mod 2030, der vil vække opsigt blandt førende meningsdannere verden over.
Der bør oprettes en uafhængig “Tænketank for Innovation” i Danmark. Den skal undersøge betingelserne for at skabe verdens mest innovative samfund. VidenDanmark kan være forum for brainstorming omkring forudsætninger, målsætninger og strategier. Tænketanken skal være politisk uafhængig. Den skal være international og inspireret af innovativ forskning og erhvervsmæssige erfaringer. Tænketanken skal være sammensat af mennesker med drivkraft. Profiler der bekender sig til kvalitet, kreativitet og konkurrence. Ildsjæle der vil vinde og være de bedste. Samtidig skal der være massiv beslutningskraft i Tænketanken. Organisationsfolk og virksomhedsejere der er vant til at trænge igennem med budskaber, udfordrende sekunderet af journalister og kommunikationsfolk.
Tænketanken skal være en letbenet, aggressiv og intelligent observerende task force, der dynamisk kan sætte dagsordenen på prioriterede områder på kort tid og med massiv effekt. Spidskompetencerne indenfor innovation og viden bør besættes af internationale talenter, gerne med repræsentanter fra Asien, Sydamerika og Afrika. Tænketanken bør ikke lade sig begrænse, men forfølge muligheder, hvor de er. Tænketanken skal inspirere og kickstarte Danmark, så betegnelser som tigerøkonomi ville være berettiget.
Er der grænser for (publiceret) information?
2. februar 2011 af Calle Gade Lauritzen
Principielt er der ingen grænser for information – er der vel? Man fornemmer, at grænsen igen og igen bliver udfordret af WikiLeaks. Formålet for WikiLeaks er primært at publicere lækkede dokumenter fra statsmagter og organisationer. Det er ikke hensigten at individet skal afsløres , men derimod de magtstrukturer som hersker over individet. Er det i offentlighedens og individets interesse, at vi får indblik i brevvekslinger og kommunikation mellem statsledere og diplomater om militære anliggender og mellemstatslige forhandlinger om toppolitiske emner? Det er vel det vi har medier til. At formidle og filtrere den information der bearbejdet bør tilgå offentligheden. Kan vi som enkeltindivider kapere al den verdensomspændende og historiesættende information, eller gør det os utrygge og ansvarsbelastede? Vi kan ikke alle sammen forholde os til storpolitiske spørgsmål, som statsapparater og diplomatiets tunge drenge har tusinder af embedsmænd til at fordøje og udarbejde noter om.
Hvad hvis den lækkede information for alvor retter sig mod individet og bliver personlig? Hvis patientjournaler på hospitalerne bliver offentliggjort, og alle andre via WikiLeaks får adgang til tusindvis af danske patienters journaler, så det bliver blotlagt hvem der har tarmkræft og autoimmune stofskiftesygdomme. Er det der grænsen går? Eller har Facebook-generationen vænnet sig til, at hele vores liv vendes mod offentligheden? Næste spørgsmål må derfor være, hvordan statsapparaterne og diplomatiet fremover vil undgå, at intime og historieafgørende forhandlinger kommer frem i lyset. Måske vil det fortrænge det kendte diplomati, og udvikle helt nye former for “hemmelige forhandlinger”! Måske er grænsen for publiceret information slet ikke nået endnu.
Jeg er i tvivl, om der er grænser for publiceret information. Hvordan kan jeg være andet end et tvivlende menneske. Jeg har altid været tilhænger af, at der er fuld transparans, og bifaldet at magthavere bliver set over skulderen. Den fjerde statsmagt er hellig, og opfylder sit formål mest fornemt, når den netop filtrerer og værdiforøger den rå information. Når vi, den store offentlighed, får de rå informationer serveret på et sølvfad, og tolker og misfortolker indholdet, tror jeg ikke det tjener formålet. For formålet må være, at vi får indsigt og adgang til beslutningsprocesser, at vi bliver bevidst om, hvordan forhandlinger forløber, og at ting ikke bliver skubbet ind under gulvtæpperne. Det er vigtigt! Det er helt essentielt for demokratiet. Men ikke ufiltreret og ufortolket uden professionelle informations- og videnarbejdere har arbejdet for os.
Værdiskabende videndeling: Scrum virker
28. oktober 2010 af Calle Gade Lauritzen
Det er sjældent, at jeg er uenig, eller har forudsætningerne for at være uenig med en artikel i Wikipedia. Artiklen om Scrum er ikke tilstrækkelig fyldestgørende, mener jeg. Desuden lægger den for meget vægt på, at Scrum er en metode, der har specielt meget fokus på projektledelse, og underspiller, at Scrum hovedsageligt er en udviklingsmetode. Det vil være usædvanligt, at Scrum kan stå alene som projektledelsesmetode.
Scrum er en fascinerende metode at beskrive og forholde sig til teoretisk, men en fantastisk metode at benytte i praksis. I mange sammenhænge har jeg deltaget i, og været tilhører til diskussioner om Scrum. Det har været berigende at få vendt synspunkter omkring Scrum. Sjældent har jeg dog mødt nogen, der har dokumenteret praktisk erfaring med Scrum-udvikling.
Det fantastiske ved metoden er, at den virker. Den virker, fordi den skaber reelle resultater. Processen er her det vigtigste at fremhæve. Det er som om Scrum rigtigt organiseret, og det forudsætter stor tillid til agil udvikling, og tillid til at processen fører til værdiskabende resultater, frigiver energier hos teamet, som samarbejder, udnytter hinanden og ved regulær ægte videndeling formår at løfte hinanden op på et betydeligt højere niveau, end ved brug af traditionelle og konforme udviklingsmetoder.
Videndelingen bliver reel, fordi det er tilladt for den enkelte teamdeltager, hvad enten det er en udvikler, forretningskonsulent, tester eller projektleder – eller for den sags skyld Scrum-masteren himself, at bede om hjælp og sige fra, fordi han er kørt fast i en opgave. Det er en fornøjelse at se andre teamdeltagere komme til assistance, og bruge 1 time på at løse problemet, så den enkelte og dermed hele teamet kan komme videre og dermed sikre Velocity – fremdrift i Sprintet.
Optimalt set skal teamet sidde i samme projektrum, og være fuldtidsallokerede på projektet. Det giver højest udbytte og størst mulig effektivitet. Scrum-boardet er den synlige styring af hvert Sprint, og de daglige Scrum meetings af 15 minutters varighed, stiller skarpt på den aktuelle situation for hver eneste teamdeltager. Alle deltager i Scrum meeting, og fortæller, hvad vedkommende lavede i går, hvad opgaven er i dag, og om der er hindringer på vejen. Product Owner er kunden, som sammen med Scrum master forhandler sig frem til, hvad indholdet af næste Sprint skal være.
Når flere og flere af de enkelte Tasks i et Sprint overføres fra Checked out til Done, får teamet stadig mere overskud. Allerede efter første Sprint kan kode ses og demonstreres overfor kunde, og er med til at gøre agiliteten konkret.
Når hver teamdeltager bidrager i Poker Planning, og med sin opsparede videnerfaring argumenterer for, hvorfor en bestemt task skal have 20 point, så kan man næsten ikke gøre videndeling mere nærværende og værdiskabende. Scrum virker.
Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA
23. juni 2010 af Calle Gade Lauritzen
Danmarks Biblioteksskole (DB) har fået nyt navn, og hedder fra 1. juni Det informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Samtidig får uddannelsen også et nyt navn. På IVA læser man nu Informationsvidenskab og kulturformidling til bachelor- eller kandidatniveau.
En lang transformation fra en skyggetilværelse med knude i nakken som mest prægnante siluet , og en nærved metamorfose fra administrator af støvede gamle bøger til globaliseret videnskonsulent – en næsten mytisk drøm er gået i opfyldelse med navneændringen fra Danmarks Biblioteksskole (DB) til Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA. Man fristes stadig til skrive førstnævnte i ophøjet form som Bibliotheca, for at understrege at et fag nu for alvor bevæger sig fra én tid til en anden.
Danmarks Biblioteksskole har i årtier haft sit navn til debat, og endelig har en kulturminister givet sin tilladelse til at ændre navnet, så den fremover kan kalde sig Det informationsvidenskabelige Akademi, som er et navn der associerer sig betydeligt bedre mod de erhvervsmuligheder de udklækkede kandidater efterfølgende kan orientere sig mod.
Det er interessant at dyrke betydningen af akademi i den sammenhæng. Et akademi er enten en højere læreanstalt, som er en uddannelsesinstitution for grene som videnskab, sport, kunst, filosofi og teologi – eller et selskab med et begrænset medlemstal, der har til formål at fremme kunst, kultur eller videnskab. Ofte er medlemmerne specielt udvalgt af de andre medlemmer eller af bestyrelsen.
Det er jo en sjov sammensætning af navnebetydningen for en videregående uddannelsesinstitution, fordi den både er spot on med ord som videnskab, kunst og filosofi, og med åbne arme inviterer de stolte studenter indenfor for at uddanne sig til spændende job på fremtidens arbejdsmarked, men også fordi det nye ord akademi signalerer, at vi nu bevæger os ind i en lukket klub – en loge. Hvor kun de udvalgte få har adgang, efter godkendelse fra øverste niveau. Det er lige før vi bevæger os over i Dan Browns katolske univers.
Selvfølgelig er navnet velvalgt, og har været igennem adskillige udvælgelseskriterier, før det har fundet sin endelige form. Navneændringen fører også til lanceringen af et nyt logo til Det informationsvidenskabelige Akademi – IVA. Vi byder det nye navn velkommen, og ønsker Det informationsvidenskabelige Akademi held og lykke med at tiltrække studerende, føre dem igennem uddannelserne og fodre erhvervslivet med dygtige kandidater.
Høj jobmobilitet og indlæringsprocesser
15. april 2010 af Calle Gade Lauritzen
Danmark har en relativ høj jobmobilitet sammenlignet med andre lande. Hvert år skifter i gennemsnit 700.000 danskere job. Det er en stor fordel for det danske samfund, virksomhederne og for den enkelte dansker. For den enkelte kræver det stor villighed til at indpasse sig under nye forhold, og virksomhederne har en betydelig opgave at varetage, ved ansættelse af nye medarbejdere. Samlet set skal alle forsøge at mestre jobfleksibiliteten på den bedst mulige måde.
Inden en ny højkonjunktur sætter ind, og der igen vil komme flere i beskæftigelse, som på længere sigt igen vil udvikle sig til mangel på arbejdskraft indenfor flere erhvervsgrupper, bør virksomhederne udvikle processer til at understøtte effektiv modtagelse af nye medarbejdere. Jo hurtigere nye medarbejdere kommer på den rette hylde i virksomheden, og får tillært sig de færdigheder og den viden, som gør medarbejderen produktiv, des mere optimalt forløber den begivenhed det er at indkøre en medarbejder i en ny virksomhedskultur, blandt nye kolleger og med nye opgaver, som skal skabe værdi for virksomheden.
De akkumulerede gevinster er til at få øje på, når 700.000 skifter hvert år. I mange typer af virksomheder, specielt i vidensvirksomheder, vil et stort antal nye medarbejdere blive ansat med et potentiale til at skabe sin egen stilling i virksomheden. For at optimere mulighederne for succes for både virksomhed og medarbejder, vil etablerede lærings- og vidensprocesser gøre det muligt hurtigere at finde den rette placering for medarbejderen i virksomheden. Den placering der giver den største jobtilfredshed, og dermed også det bedste udbytte for virksomheden.
I den fase mange danske virksomheder befinder sig i netop nu, bør der være tid og rum for HR-afdelingerne til at udvikle de procesbeskrivelser der skal til. Det kræver en stor indsigt i virksomhedens videns- og produktionsflow, inklusiv forsknings- og udviklingsprocesserne, der hænger sammen med innovationsprocessen og samarbejdet med eksterne interessenter. Ligeledes er salgsprocessen naturligvis et oplagt område at inddrage i læringsprocesarbejdet.
Der er ingen tvivl om, at en bred og dyb indsats rundt omkring i danske virksomheder, vil styrke mange parametre, give bedre medarbejdertilfredshed, højere effektivitet og produktivitet. Det vil også sikre en bedre videnoverførsel mellem virksomhederne, som de mobile jobskiftere er garanter for bliver udnyttet, når læringsprocesserne er beskrevet og implementeret bedre end i dag i danske virksomheder.
Konkret kan læringsprocesserne indeholde beskrivelser af, hvordan forskellige jobprofiler fungerer sammen i virksomheden. Hvordan processen mellem forskellige afdelinger hænger sammen, så tilbud og projektforløb gennemkøres på den kortest mulige tid til den bedst mulige kvalitet. Frem for at den nye medarbejder i enhver ny situation skal opfinde sin rolle, og finde modellen for, hvordan hun bidrager bedst muligt til at skabe værdi, så vil det være muligt, at udvikle et procesapparat, som logisk fører en ny medarbejder ind i nye processer, og dermed hurtigere og med færre uhensigtsmæssigheder finder den mest effektive vej.
Danmark som højhastighedssamfund
21. januar 2010 af Calle Gade Lauritzen
Højhastighedskomiteen sendte rapporten “Danmark som højhastighedssamfund” på gaden den første uge i januar. Rapporten skal komme med anbefalinger til, hvordan bredbånd kan øge udbredelsen og anvendelsen af it i Danmark. Regeringen har en vision om Danmark som højhastighedssamfund, hvilket en moderne infrastruktur skal gøre os i stand til at realisere. Komiteen har dygtigt peget på, hvordan det offentlige Danmark skal efterspørge alle mulige raffinerede it-løsninger, men kun med skræmmende få eksempler peget på, hvordan markedet skal være i stand til at levere disse løsninger.
Komiteens medlemmer er udpeget af videnskabsministeren, og han har ikke skuffet de, som tvivlede på et spændende hold. Det er Tordenskjolds sikre soldater, fra hvem man skal lede med lys og lygte for at finde et overraskende udspil. Vanetænkningen er gabende kedsommelig. Lad dog unge sprudlende ildsjæle komme til fadet.
Erhvervsdanmark er helt usynligt i medlemskredsen, og det er en katastrofe, når en af de vigtigste mål med komiteens arbejde er, at bidrage til sikring af Danmarks konkurrenceevne og skabelse af økonomisk vækst. Hvorfor er der ingen reformivrige og rabiate virksomhedsledere i det gode selskab?
Et mål er, at komiteen skal pege på, hvordan vi kan forbedre produktiviteten, effektiviteten og innovationsevnen i erhvervslivet, fordi vi på de områder har faldende kurver sammenlignet med andre lande. Hvad er det andre lande gør så meget bedre end Danmark, når de overhaler os på produktivitet, effektivitet og innovationsevne? Det har komiteen end ikke overvejet at forholde sig til. Hvorfor?
Rapporten har fornærmende kort nævnt Danmarks uddannelses- og forskningsudfordringer i forhold til øget udbredelse og brug af it. Danmarks uddannelsesniveau falder som bekendt i disse år sammenlignet med andre lande. Det er foruroligende i et land, hvor det eneste vi virkelig kan differentiere os på i forhold til andre lande er, at vi har en højt uddannet arbejdskraft, som evner at udnytte alle tænkelige effektiviseringsgevinster ved smartere brug af it. Hvis vi ikke får uddannet de nye generationer bedre end nu, kan uddannelsessystemet ikke levere kandidater til erhvervslivet, som skal levere alle de spændende produkter og løsninger til det offentlige Danmark. Det offentlige Danmark kan naturligvis heller ikke undvære højtuddannede specialister, som kan udtænke og specificere kravene til markedet.
Det er om noget en tam og tonedøv komite, som givetvis har fået et uambitiøst opdrag af en minister, der blot venter på en udskiftning ved en kommende ministerrokade.
Hotspot for innovation, videndeling og læring
17. december 2009 af Calle Gade Lauritzen
VidenDanmark tager nu sin egen medicin. Fremover kan vi på vores nye internetbaserede samarbejdsplatform hjælpe og støtte hinanden samarbejde og kommunikere meget mere dynamisk.
Vores nye VidenDanmark kommer tættere på web 2.0, men vi håber vi flytter mere end blot platformen; vi håber at vores adfærd og bevidsthed også rammer 2.0.
Det vigtigste signal at sende omverdenen på tærsklen til 2010 er, at VidenDanmark har formået at blive det samlende danske hotspot for innovation, videndeling og læring. Det er medlemmernes fortjeneste.
Vi starter derfor 2010 i overhalingsbanen. Brug det nye VidenDanmark, og vær med til at løfte vidensamfundet op på et nyt niveau. Godt nytår!
Velstand og innovation
som et produkt af den danske model
2. oktober 2009 af Calle Gade Lauritzen
Ifølge den seneste prognose fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD er Danmark rutsjet ned i velstand fra en 6. – til en 12. – plads. Det er den laveste placering i 32 år. Samtidig står Danmark til at få den fjerde laveste økonomiske vækst blandt 29 OECD-lande i perioden 2011 til 2017.
Hvordan kommer Danmark tilbage på vækstsporet?
Bengt-Åke Lundvall der er økonom og professor i økonomi ved Aalborg Universitet, forsøger at give nogle af svarerne i sin forskning i om den danske model. Vigtige nøgleord i Lundvalls forskning og publiceringer er innovation i dansk perspektiv, hvor det indgår i tæt alliance med høj social sammenhængskraft, et højt tillidsniveau, økonomisk udvikling og velfærdsstaten.
Med de øvrige nordiske lande deler Danmark ting som, en pragmatisk protestantisk religion, en lille homogen befolkning, en ambitiøs velfærdsstat, men Danmark har også sine egne karakteristika. En høj grad af specialisering i de såkaldte lavteknologiske sektorer, kombineret med høj mobilitet og arbejdsløshedssikring (flexicurity), som bidrager til at gøre det danske system unikt i verden. Til trods for at Danmark er rutsjet ned af velstandsstigen det seneste årti, er vi stadig blandt de rigeste i verden. Den gode placering er opnået i en økonomisk kontekst med høj grad af indkomstlighed.
Lundvall arbejder ofte med begreberne ’innovationssystem’, ’uddannelsesøkonomien’ og ’læringsformer’ for at finde forklaringer på den danske model, og hvad andre udviklede lande kan lære af den, når fokus er den ’globaliserede læringsøkonomi’.
Det danske eksempel viser, at det er muligt at etablere et højt produktivitetsniveau på grundlag af erfaringsbaseret læring forankret i en både bred og dyb social interaktion. Lundvall peger på høj overensstemmelse mellem uddannelsessystemet og den industrielle struktur med små virksomheder og en erfaringsbaseret innovationskultur.
Endvidere matcher det danske system godt det nuværende globale regime: Den globaliserede læringsøkonomi. Flexicurity og den aktive arbejdsmarkedspolitik, netværk og deltagelse i organiseret uddannelse fremmer hurtig tilpasning og inkrementel innovation.
De tre vigtigste punkter fra det danske eksempel er:
• Det er ikke nødvendigt for en national økonomi at være specialiseret i højteknologiske produkter og forskningsbaseret udvikling for at blive rigt
• Social kapital bygget på en høj grad af tillid som støtter erfaringsbaseret læring og medarbejderdeltagelse i traditionelle sektorer udgør en vigtig kilde til velstand
• Et system hvor staten interagerer positivt med det civile samfund kan føre til nødvendige sociale og økonomiske forandringer, som fortsat kan sikre succes i den globale konkurrence
I en artikel i Berlingske Tidende for nylig pegede Lundvall tillige på, at Danmark og danskerne hovedsageligt skal fokusere på at arbejde smartere frem for at arbejde mere. Hvis vi for alvor skal øge produktiviteten og forøge velstanden, er det kun kreativitet og innovation, der kan føre til smartere arbejde og øge produktiviteten.
Posts
Nye kommentarer