Hvad kommer efter
brugerdreven innovation?
2. oktober 2009 af Ask Agger
“Hvad bliver det næste efter brugerdreven innovation?” spurgte en deltager på en workshop forleden. Godt spørgsmål.
Begrebet ”brugerdreven innovation” kom på landkortet herhjemme i slutningen af 90erne med inspiration fra bl.a. professor von Hippel fra MIT. Det handlede om at tage afsæt i brugernes erkendte og uerkendte behov i innovationsarbejdet, om et opgør med ren teknologidreven udvikling i isolerede laboratorier. Værktøjskassen bød bl.a. på etnografiske studier af brugernes adfærd (tænk klassiske naturprogrammer om dyrenes adfærd, hvor savannen er udskiftet med køledisken eller hjemmet) og lead user innovation, hvor udvalgte slutbrugere kommer med input til udviklingsarbejdet f.eks. ved at teste prototyper. Brugerdreven innovation var en kærkommen tilgang, som mange danske virksomheder tog til sig med succes, fra Coloplast til Novo Nordisk og senest Lego.
Fra brugere til mennesker
Men brugerdreven innovation har også sine begrænsninger. Hvor mange ser sig i morgenspejlet og tænker på sig selv som ”bruger” eller ”kunde”? Hvor ”bruger” eller ”kunde” begrebet knytter sig til en specifik situation eller rolle ligger der et stort po-tentiale i at se brugerne i et større sammenhæng, hvor man også har blik på f.eks. overgange mellem familie- og arbejdsliv. Vi skal til at fokusere på hele mennesker.
Fra analyseobjekter til medskabere
Traditionel brugerdreven innovation risikere også at ha’ en formynderisk slagside. Det er en ulige relation, hvor de professionelle iagttager og udfritter brugerne, der ikke selv får lov til at bidrage direkte i innovationsarbejdet. En alternativ tilgang er ”co-creation”, hvor brugerne bliver aktive medskabere. Det er et skift fra at udvikle til folk til at udvikle med folk. En lang række af projekter, fra softwareverdenens LINUX til LEGO Mindstorms har vist, at co-creation virker som udviklingsmodel med stort forretningspotentiale.
Fra innovation til transformation
Også selve innovationsbegrebet er under pres. Dels er begrebet blevet udvandet og fortærsket de seneste år men yderligere er der en voksende erkendelse af, at moderne organisationer frem for at innovere har brug for at kunne transformere sig i mødet med morgendagens udfordringer. Lidt forenklet kan man sige, at innovation typisk er nyskabelse indenfor rammerne (f.eks. udviklingen af det næste produkt) imens trans-formation er mere overordnede ændringer af rammer selv. Det sætter fokus på et nyt krydsfelt mellem innovation, strategi og forandringsledelse.
Det er altid vanskeligt at udpege hvilke begreber og buzzwords, der bliver dagsorden-sættende, men jeg sætter mine 25-øre på, at vi snart kommer til at opleve at ”bruger-dreven innovation” får konkurrence fra f.eks. ”human centred transformation”.
Innovationskultur – om kunsten at fejle
22. oktober 2007 af Ask Agger
Virksomheder og organisationer er i dag domineret af en troskultur, overtaget fra militæret. Den accepterer ikke fejl, og det kvæler al tilløb til innovation.
I Filmbranchen lever vi af at begå fejl. Faktisk er vi så gode til det, at det typisk kun er mellem hver femte og hver syvende film, der er en succes. Det er et resultat, som få andre brancher kan matche (måske med dagbladene som undtagelse). Og der er ingen vej uden om fejlene. Faktisk oplever vi ofte, at vi laver dårligere film, når vi forsøger at »regne den ud« og minimere fejlraten.
Den dyrekøbte erfaring er, at evnen til at tage chancer og acceptere usikkerheden og sårbarheden er nøglen til innovation. Men hvordan får man en organisation til at acceptere, at fejl er en naturlig del af alle innovationsprocesser? Det handler om tillid og organisationskultur.
Alle større organisationer hviler solidt på en organisationskultur, der er gennemsyret af tro. Det er en troskultur, som moderne organisationer har overtaget fra militæret og det klassiske bureaukrati, og det er en kultur, der fordrer loyalitet, disciplin og lydighed. Det er troskulturen, som får »undersåtterne«, »medarbejderne« og »rekrutterne« til at makke ret og sikre, at hierarkiet og bureaukratiet fungerer. Og troskultur virker. Den har vist sig effektiv og bæredygtig gennem århundreder og den har skabt grundlaget for den moderne stat og den moderne virksomhed.
Innovationen kvæles
Problemet i dag er, at troskulturen kvæler innovationen i den moderne organisation. Årsagen er, at troskulturen grundliggende er baseret på angst. Troen går så at sige hånd i hånd med frygten for reprimander, degradering eller sågar henrettelse ved lydighedsnægtelse. Det er aldrig gratis at svigte i troskulturen og derfor forsvinder enhver tilskyndelse til nytænkning.
Særligt den offentlige sektor og store dele af biotek-branchen kæmper i disse tider hårdt med deres troskultur. De fleste velmenende forsøg på at skabe fornyelse og innovation kvæles i fødslen af troskulturens nul-fejls-mentalitet og overformynderiske kontroldiktatur.
Biotek-branchen er særligt hårdt ramt af kulturel smitte gennem sit slægtskab med sygehusvæsenet og den medicinske forskning. Det er to områder hvor troskulturen stortrives og hvor man af mange gode grunde opererer med en nul-fejls-mentalitet.
Tillid til at turde fejle
Nøglen til innovation ligger i at udskifte troskulturen med en tillidskultur. For tillid er nødvendig for, at vi kan finde modet til at turde begå fejl. At turde blotte sig og gå i en retning uden på forhånd at vide, hvad man vil finde.
»Der er mest af hverdagen,« skrev livskloge Dan Turell. Det er i hverdagens travle praksis, at organisationskulturen lever og virker, og det er i hverdagen, at reel innovation finder sted, hvis de rette betingelser er til stede. Det handler om alle de små, men afgørende ting – hvordan man giver ris og ros, hvordan man fejrer sejrene og tilgiver nederlagene. Alle de små ritualer, ceremonier og traditioner, der hvert øjeblik styrer den kollektive genfortælling af kulturen i enhver organisation.
Så hvis din organisation savner innovationskraft, så overvej, om I har en strategisk kulturpolitik og der er tilstrækkelig opmærksomhed på rollen som ceremonimester. Hvem har ansvaret for jeres innovationskultur?
Ask Agger er adm. direktør i Zentropa Interaction, partner, head of flow & trends i Zentropa Work.
Indlægget har været bragt i Børsen 9.10.2007.
Posts
Nye kommentarer