Folketinget nedlægger unik videninstitution
17. november 2011 af Anders Jacobi
Som en del af en bred aftale om fordeling af forskningsmidlerne i 2012 er det blevet besluttet at nedlægge Teknologirådet. Den beslutning er en katastrofe for det danske vidensamfund, som dermed med mister en unik institution der bidrager med tværfaglig viden om ny teknologi, er internationalt forbillede indenfor teknologivurdering og som de eneste i verden gennemfører globale borgerinddragelsesprocesser. Men hvad er det så mere præcist man siger nej til ved at nedlægge Teknologirådet.
Tværfaglig viden om ny teknologi- nej tak!
Teknologirådet bidrager med viden om den nyeste teknologiske udvikling, viden om fordele og udfordringer ved at implementere ny teknologi og input til videnbaseret politik indenfor teknologi og samfund. Teknologirådet fungerer endvidere som et samlingspunkt for modsatrettede interesser (fx erhvervsliv og NGOer), hvor fælles forståelse og input til politikudvikling udarbejdes.
Internationalt forbillede – nej tak!
Teknologirådet er forbillede indenfor parlamentarisk teknologivurdering i Europa. En rollemodel, der af EU er blevet bedt om at lede et stort projekt med det formål at udbrede teknologivurdering til de mange lande i Europa hvor det ikke er etableret i dag. Danmark vil tabe voldsomt i omdømme på EU niveau ved at nedlægge rådet.
Teknologirådet har som de eneste i verden gennemført global borgerinddragelse. En time før beskeden om nedlæggelsen havde rådet modtaget en bekræftelse fra Villum Fonden om økonomisk støtte til at gennemføre endnu en global borgerinddragelses proces. Det er altså fuldstændig unikt på verdensplan!! Rådet har endvidere fået en international pris sidste år for at være førende indenfor borgerinddragelse.
Flere forskningsmidler – nej tak!
Teknologirådet har en bevilling på finansloven på 10 mil. Kr. Alene i år har rådet hentet over 13 mil kr. hjem i forskningsmidler fra EU. Det er med andre ord en direkte underskudsforretning at nedlægge Teknologirådet! Med en succesrate på 75% i EU ansøgninger har rådet en helt utrolig evne til at hente disse midler hjem, og alene næste år vil 8-10 ansøgninger fra Teknologirådet blive behandlet i EU systemet. En nedlæggelse er med andre ord direkte synonym med en nedskæring i forskningsmidlerne.
Videnbaseret og demokratisk politikudvikling – nej tak!
Teknologirådet besidder helt unikke metodiske kompetencer indenfor nye politiske arbejdsformer, der fører til videnbaseret og demokratisk politikudvikling. Udover at være verdensførende indenfor borgerinddragelse står Teknologirådet bag en lang, lang række demokratiske og videnbaserede politiske arbejdsformer herhjemme, fx Regionernes borgertopmøder, Teknologirådets folketingshøringer, fremtidspaneler med politikere og eksperter etc. Som omtalt i Mandag Morgen for nylig har rådet en unik viden indenfor nye politiske arbejdsformer. Den går tabt med en nedlæggelse.
Kan det unikke bevares?
Teknologirådet kæmper stadig for sin overlevelse. Du kan støtte kampen på Facebook.
Innovationspolitik i et vidensamfund
22. oktober 2008 af Anders Jacobi
Det er ingen hemmelighed at de samfundsmæssige rammebetingelser har stor betydning for mulighederne for at udfolde innovation. Dansk innovationspolitik hører til blandt verdens bedste, og den danske flexicurity model er ligeledes en vigtig innovationsfremmer.
Men der er også områder hvor dansk innovationspolitik kan blive bedre. Det nuværende økonomiske støttesystem bliver fra flere sider kritiseret for at være præget af for mange forskellige ’cigar’kasser, hvilket gør det uforholdsmæssigt tids- og energikrævende at ansøge – endda ofte med et afslag som resultat. Virksomhederne efterspørger et innovationsfremme system, der er langt mere overskueligt og tilgængeligt.
Men måske er det ikke så mærkeligt, at dansk innovationspolitik ikke altid matcher virksomhedernes behov, for på trods af at vi lever i et vidensamfund er dansk (og europæisk) innovationspolitik i høj grad stadig baseret på industrisamfundets logik. Dansk innovationspolitik baseres på målinger og statistik, som opgøres ved at indsamle tal fra en meget begrænset del af de danske virksomheder – stort set kun fremstillingsvirksomheder. Dansk innovationspolitik bygger altså på et skævt grundlag og er ikke målrettet til at virke optimalt i den eksisterende forretningsvirkelighed. Der er rum for forbedring.
Måske er det på tide at kigge på nogle af de nye trends indenfor innovation. På mange samfundsmæssigt vitale områder står vi i dag overfor en række store udfordringer. Det gælder fx sundhed, miljø, energi, transport og en række andre områder. Disse samfundsmæssige udfordringer kunne være et rigtig godt udgangspunkt for at skabe bæredygtig innovation. Og udfordringerne er ikke særligt danske, mange af dem gælder for resten af Europa og verden, så der er et potentielt meget stort marked for innovative løsninger på disse udfordringer.
En metode til at møde de samfundsmæssige udfordringer er i højere grad at åbne innovationsprocessen op og inddrage de berørte aktører – lige fra forskere og virksomheder til politikere og borgere. Således sikres innovationens relevans og bæredygtighed. Og Danmark står relativt stærkt i forhold til at benytte åben innovation. En undersøgelse foretaget af The Economist viser, at Danmark er det land i Europa, hvor forholdsmæssigt flest virksomheder (14 pct.) benytter åben innovation.
Det virker umiddelbart oplagt at dansk innovationspolitik fremover bør fokusere aktivt på at støtte åbne innovationsprocesser og innovation der løser samfundets reelle problemer og udfordringer.
Netop det vil være fokus, når Teknologirådet den 5. november inviterer alle interesserede til konference om dansk innovationspolitik. Konferencen afholdes i Børsbygningen i København. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet – læs mere på www.tekno.dk
Posts
Nye kommentarer