Mere af det samme og lidt bedre? Er det godt nok?
25. maj 2011 af Bent Schou
Videnskabsministeriet har udgivet en spændende rapport om udviklingen af “videnmarkedet” i Danmark. Rapporten “Ny viden til mindre virksomheder
– sådan gør vi det bedre” er udarbejdet af en ekspertgruppe med Lars Goldschmidt som formand og repræsentanter fra videninstitutioner og erhvervsorganisationer. Ekspertgruppen blev nedsat ud fra arbejdet i Regeringens vækstforum i november 2010.
Fokus for arbejdet har været de mindre virksomheder, som har størst behov for bedre adgang til ny viden. Og målet er bedre spredning af viden til mindre virksomheder.
Rapporten er spændende – både med viden”briller” og med erhvervs”briller”.
Rapporten siger, at vi i Danmark har et velfungerende “videnmarked” – mellem videninstitutioner (universiteter og GTS-institutter) og virksomheder. Rollefordelingen mellem disse instanser er en vigtig forudsætning for videnspredning. Men rollefordelingen er under forandring siger rapporten også, idet først og fremmest mulighederne bliver bedre for, at flere aktører kommer i spil, såsom eksterne rådgivere og konsulenter.
Desværre går rapporten ikke yderligere i dybden med ændringerne i rollefordelingen. Og det er ærgerligt, fordi der her ligger så mange spændende muligheder (og udfordringer) – måske især for mindre og små virksomheder. F.eks. burde man vel have kigget på de nye muligheder som opstår med åben innovation og videndeling båret af internettet og via sociale medier.
Set i forhold til de mindre virksomheder og deres behov for ny viden, har rapporten en klar pointe: Der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter ny viden. Og denne pointe er bl.a. baseret på en række undersøgelser af virksomhedernes kilder til ny viden – og brug af disse.
Sagt med andre ord (som ikke er rapportens!) har virksomhederne en tendens til at være lidt selvfede. Ny viden som kilde til udvikling og innovation står ikke højt nok på dagsordenen.
Derfor fokuserer rapporten da også på, hvordan man kan styrke efterspørgslen efter viden, specielt fra de mindre virksomheder.
Rapporten giver syv bud på, hvordan videnspredning kan øges:
1. Videnleverandører som universiteter, GTS’er, professionshøjskoler, erhvervsskoler og innovative netværk skal udarbejde strategi og handlingsplaner for videnspredning og videnudveksling med andre videninstitutioner og erhvervslivet.
2. Forenkling og mere gennemsigtighed i vidensystemet på baggrund af en samlet national evaluering af videnspredningen og innovationssystemet..
3. Innovative offentlige indkøb skal bane vej for bedre produkter og ydelser i det
offentlige og øget innovation i danske virksomheder.
4. Intelligent offentlig regulering, hvor myndigheder mv. stiller krav til erhvervslivet
i en dialog- og samarbejdsbaseret form
5. Faglærte fra erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at skabe fornyelse, når
de kommer ud på arbejdsmarkedet.
6. Videnkupon-initativet er en succes, som bør videreudvikles og udbygges for at
udvikle SMV’ers køb af viden både fra videninstitutioner og private videnrådgivere.
7. Det eksisterende initiativ med innovationstjek til SMV’er bør videreudvikles og
udbygges med en særlig opsøgende indsats for byggeri, handel og service.
Jeg ved ikke hvad du synes? – Er dette ikke mere af det samme og lidt bedre?
Og det er jo også godt nok, hvis det virker – og det er der god grund til at tro. Men hvorfor tør ekspertgruppen ikke gå lidt mere radikalt til værks?F.eks.
- ved at analysere, hvad de mindre virksomheder gør, som faktisk har succes med at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft,
- ved at interviewe virksomheder, som arbejder sammen på utraditionel vis – med virksomheder og organisationer i andre sektorer/brancher?
- ved at tale med succesfulde iværksættere – som der jo trods af er mange af,
- ved at undersøge virksomhedernes muligheder i forhold til åben innovation, hvor en rivende udvikling er i gang,
- ved at …. (fortsæt gerne selv).
Selvfølgelig har rapporten nok fat i den lange ende – nemlig at der skal gøres noget ved viden-efterspørgslen fra de mindre virksomheder.
Men i stedet for at foreslå mere af det samme og forbedringer af eksisterende ordninger, kunne man måske tage udgangspunkt i de virkelig nye og spændende initiativer, som der findes masser af eksempler på.
For spørgsmålet er vel, om vi kan klare os ved at gøre det lidt bedre – eller om der skal helt andre “boller på suppen”?
VidenDanmark april 2011: Kina – viden-supermagt, Væxt-factor, Er viden blevet et plusord?
8. april 2011 af Bent Schou
Det er ikke nemt at være et lille land i den store verden – eller måske netop. For mens debatten om, hvorvidt vi skal leve af vores viden stadig foregår og er vigtig, meldes der om en helt ny videnskabs-supermagt: Kina. Og det sker allerede i 2013 i følge Videnskabsministeriet, der refererer en undersøgelse fra Royal Society. Måske slår det hovedet på sømmet – det er nok ikke inden for den mere universitære eller forskningsbaserede videnskab, at Danmark skal være førende fremover. Hertil vil konkurrencen nok være for stor.
Herhjemme har vi haft en debat kørende, om vi alene kan leve af vores viden – eller om viden er for tæt knyttet til produktionen. Og der har været et par indlæg, der advarer imod at tro, at vi alene kan leve af viden, se f.eks. Thorkil H. Christensens blogindlæg. Vores egen afstemning, som har stået på den seneste måned taler ikke så tydeligt et sprog. Her er vi delt i to lejre, kun med en lille overvægt til “vi skal leve af viden – fortalerne” (Læs mere indlægget: Udflagning af produktion og viden). Måske ikke så underligt, man må jo dog forvente en vis bias for viden-standpunktet blandt VidenDanmarks læsere.
Men hvordan skal vi leve af viden? Som Kina-nyheden ovenfor illustrerer, bliver det nok svært at leve af viden forstået som videnskab i klassisk grundforskningmæssig forstand. Her er vi nok oppe imod for stærke kræfter. Snarere skal vi nok finde en plads, som de der kan implementere viden, som kan sikre at ny viden hurtigt omsættes til værdi. Hvilket jo oftest bærer navnet innovation. Eller vi går i retning af det som Mandag Morgen kalder Væxt-faktor, hvor man nu har åbnet for audition: “Væxt-Factors audition er åben for ildsjæle og engagerede iværksættere, der har bevist mod og evne til at gå nye veje, eksperimenteret med alternative forretningsideer, udforsket nye ledelses- og organisationsformer eller spottet nye spirende markedsmuligheder”. Det lyder da perspektivrigt.
Og så bliver det jo i sidste ende spørgsmålet om, hvad vi egentlig opfatter som viden. Er det viden som videnskab? eller er det viden som innovation og forandring? Og hvilken slags viden er egentlig vigtig i dag? I en kronik i Børsen skriver professor Majken Schultz bl.a. “Diskussionen om Danmark som videnssamfund har snart stået på i nogle år, uden at det har fået mærkbare konsekvenser i de politiske prioriteringer. Det skaber bristede illusioner, og der er lille interesse for gode intentioner, som ikke følges op med konkret handling. Tværtimod har der i dele af samfundet bredt sig en betydelig skepsis over for alt, hvad der smager af viden og kompetence. Der er i mange sammenhænge blevet etableret en kobling mellem kompetence og elitær arrogance eller sammenspist smagsdommeri. Det indebærer, at viden ikke er et plusord, og at viden om, hvad der skaber vækst, har haft svært ved at slå igennem.” (Børsens kronik 25.3.2011: Viden for vækst). Og her over for står så Kirsten Poulsens blogindlæg: Fra vild med dans til vild med viden, hvor hun netop mener viden er et plusord i dagens og fremtidens samfund.
Er du forvirret? – så følg debatten i VidenDanmark.
Udflagning af produktion og viden
7. april 2011 af Bent Schou
Der er sat og der kan - måske med rette – sættes spørgsmålstegn ved strategien, at Danmark skal leve af sin viden. Det er blevet hævdet fra fortalere med rod i produktion og industri, at når produktionen flytter ud, så flytter viden-arbejdet med. Viden-arbejdet klister til produktionen.
Derfor spurgte vi VidenDanmarks læsere – den forgangne måned – om deres syn på dette. Vi forsøgte endda at nuancere svarkategorierne lidt.
Svarfordelingen ses i figuren.
Ikke overraskende mener hovedparten af VidenDanmark-læserne, at vi skal leve af vores viden. (Havde dog selv regnet med en større majoritet). Men næsten halvdelen af de (kun 32) der har svaret, mener at vi også skal holde på produktionen.
Uanset hvad man mener, står det dog uklart for mig hvordan?
Hvis vi skal leve af viden – så hvordan??? Skal vi være dygtigere, bedre uddannedede og investere mere i forskning end andre? Eller er det viden i en mere moderne forstand: bedre til at dele, sprede og implementere ny viden? Kreativitet og forandringsparathed?
Og hvis vi skal fastholde produktionen, hvordan skal vi så sikre konkurrencedygtighed, hvis vi ikke skal faldt tilbage til tidligere tiders protektionisme? Er det vores evne til at tænke ny viden ind i produktionen, der skal satses på? Er det robotter (de tager jo også vores arbejde!)- For lønnen er svær at konkurrere på. Det kan vist kun udviklingen i lavtlønslandene klare.
VidenDanmark – februar-marts 2011
11. marts 2011 af Bent Schou
Der er sket meget i “Viden”Danmark de seneste uger. Her er et par highlights som jeres ihærdige redaktør har opsporet. Mangler der noget vigtigt – eller har jeg fået noget galt i halsen – er du mere end velkommen til at fortælle herom i en kommentar.
Som mange har set, har Mandag Morgen startet et spændende initiativ – de kalder det et politisk parti – Fremtidens Danmark. Mandag Morgen har samlet en række fremtrædende personer, som skal sætte spot på fremtidens muligheder i Danmark. I mandags den 7. marts holdt de det første møde. (Se billeder her). Og en af de foreløbige konklusioner, som blev ført frem var: Danmark skal leve af eksperimenter. Mange spændende overskrifter – såsom: “De faste arbejdstider skal fjernes, alderdommen skal afskaffes og der skal indføres nye præstationsnormer på arbejdsmarkedet. … Innovationen og eksperimenterne skal slippes løs i hele landet.” Tak Mandag Morgen for det gode initiativ. Blot lidt ærgerligt, at debatten eksklusivt forbeholdes abbonnementer af MM. Den fortjener større udbredelse.
De sociale medier er blevet grundigt belyst i et par spændende oversigter: Social Media Factbook og Blogosfæren og de danske sociale netværk 2010. Spændende muligheder for os alle og virksomhederne – men åbenbart for få kompetencer og ressourcer i virksomhederne. Men det er jo ikke første gang, at hovedparten af os halter efter udviklingen. Vi tøver – skal lige se, om der er et reelt indhold i det nye. Og måske mangler vi for alvor en forklaring på, hvordan de sociale medier vil ramme bundlinien (positivt).
AC (Akademikernes Centralorganisation) barslede med et oplæg om hvad der skal gøres for at styrke det danske vidensamfund: Med viden skal land bygges. VidenDanmark bad AC om at skrive et debatindlæg herom – læs Käthe Munk Ryoms indlæg.
Og så vandt Danske Bank Intrateams årlige pris for bedste intranet. VidenDanmark har spurgt de ansvarlige for Danske Banks intranet, om ikke de har lyst til at fortælle om deres intranet i VidenDanmarks nyhedsbrev/blog – selvfølgelig med fokus på, hvordan det styrker innovation, videndeling og læring i Danske Bank. Vi glæder os.
Fortsat god fornøjelse med at skabe et godt “viden” Danmark.
Wikileaks – fri information eller konspiration
10. marts 2011 af Bent Schou
Wikileaks er vist et mysterium for de fleste. Een ting er det principielle – om man synes om, at hemmelige dokumenter, der kompromiterer især USA’s regering og amerikanske regeringsmedlemmer, lækkes til den store offentlighed. Forvirringen bliver ikke mindre, når man hører om lederen Julian Assange’s meritter, som de bl.a. er kommet frem i pressen og i en bog af en af hans tidligere samarbejdspartnere Daniel Domscheit-Berg. Vil du vide mere kunne du f.eks. starte har Brian Due: Hvad vil wikileaks?
Ved et møde i VidenDanmark udtrykte en af deltager endda, at spørgsmålet om Wikileaks var yderst komplekst, og derfor vanskeligt at svare på. Alligevel har 60 fundet vej til VidenDanmarks “stemmeboks”. Det er mere end nogensinde før. Resultatet ses i figuren.
Personligt tror jeg på, at den frie presse gør et godt job i forhold til at holde magten i skak. Et samfund hvor alt bliver gennemsigtigt, tror jeg vil få vanskeligt ved at fungere. Eller måske er det snarere os mennesker, der har det svært med ikke at kunne beskytte information nu og da. Hemmeligheder er nok både uomgængelige og kan endda være nyttige.
I øvrigt stemmer VidenDanmarks afstemningsresultat udmærket med de tilkendegivelser, der er givet ift. Wikileaks-sagen andre steder på internettet. Herligt. Det ser ud til, at der stadig bor en levedygtig rebel i flertallet.
Ny viden – udefra eller indefra?
4. februar 2011 af Bent Schou
Hvor skal vi hente ny viden (som mennesker/medarbejdere)? Hvad er det rigtige? Hvad gør vi?
Lad os starte med afstemningen, som VidenDanmark har foretaget i nyhedsbrev og på hjemmeside i januar 2011. Her spurgte vi netop til, hvor man henter ny viden.
Er resultatet overraskende? Måske?
De to klare topscorere er 1) internettet og 2) kollegaer og netværk.
På den ene side er det interessant, at internettet har overhalet alt – også de gode kollegaer og netværket, som vi jo ellers ved betyder så meget. Dette er i øvrigt helt i overensstemmelse med andre undersøgelser, bl.a. en AIIM undersøgelse i 2009 (primært USA og Canada) : ”71% agree that it’s easier to locate “knowledge” on the Web than it is to find it on internal systems”. Her er det måske mest system-vinklen, der er i fokus, men alligevel!
Resultatet må vel siges at være lidt trist ift. de relativt mange ressourcer, der anvendes på at opretholde de mange videninstitutioner – såvel egentlige forskningsinstitutioner som mere målrettede videninstitutioner (f.eks. GTS). Og for al den gode – og måske virkeligt nye viden – som findes i disse videninstitutioner.
Det er måske det, der er den egentlige konklusion af undersøgelsen: At der er behov for et bedre samarbejde mellem virksomheder (private og offentlige) og videninstitutionerne. Men det er jo sagt før.
I fremtiden deler vi viden på … smartphones!
7. januar 2011 af Bent Schou
VidenDanmark stillede i december 2010 (frem til 6.1.2011) spørgsmål om videndeling og de nye mobile enheder. Spørgsmålet i nyhedsbrevet og på hjemmesiden lød:
Hvad bliver vores primære videndelingsværktøj i fremtiden (om 3-5 år)?
51 har svaret på spørgsmålet, og svarfordelingen ser sådan ud:
- Vi kommer til at bruge smart-phones til alt : 39.2%
- Jeg tror mere på tablet-pc’er såsom Ipad’en: 21.6%
- Vores bærbare computer (labtop) vil stadig være det centrale redskab: 11.8%
- Det vigtigste vil altid være den personlige kontakt til kolleger og netværk: 27.5%
Som det ses, var det den lille, handy og yderst mobile smartphone (vi har den altid på os) som vandt med hele 40 pct. af stemmerne. Skarp fulgt at den personlige kontakt – med det er jo heller ikke gensidigt udelukkende.
Det ser lidt sort ud for den bærbare pc!!
Og selv de nyere tablet-pc’er, som der er voldsom hype omkring netop nu (bl.a. på CES-konferencen, som pågår netop i disse dage – 6.-9.1.2011) får heller ikke den helt store tilslutning.
Det bliver spændende at se, hvordan vores mobile videndelings-fremtid mere konkret vil forme sig. Har du et bud?
Innovationsbølgen er blevet moden
26. november 2010 af Bent Schou
I november måned har VidenDanmark spurgt læsere af nyhedsbrev og hjemmesidebesøgende, hvad de især mener innovation handler om. Er det primært ideer og kreativitet? – eller er det især udvikling/implementering af ny viden, også hvis den kommer andre steder fra. Det har selvfølgelig også været muligt at svare både/og.
34 har svaret på spørgsmålet.
Jeg kan ikke sige andet, end at svarfordelingen (se til højre) overrasker mig. Måske har det været mit eget ureflekterede syn på innovation, der i flere år har (næsten) set innovation som et synonym for ideer og kreativitet.
Men bemærkelsesværdigt synes jeg det er. Kun 12 pct. mener, at innovation primært handler om kreativitet og idéer. Og 41 pct. holder på, at det især handler om implementering af ny viden.
Kan man konkludere, at innovationsbølgen er blevet moden?
Spørgsmålet var inspireret af en innovation hos PostDanmark. De fleste har nok lagt mærke til de nye røde “boxhuse” – også kaldet “Døgnposten”, der står ved de fleste posthuse, hvor folk selv kan hente deres post og pakker. Det ligner da en nyskabelse, og vi troede, at det var et resultat af en selvstændig idéudvikling hos PostDanmark. Men nej. Ideen er kopieret fra Sydtyskland. Og det er der jo ikke noget galt i. Men er det så en innovation? Ja, det mener PostDanmark.
Og det forekommer yderst fornuftigt. Dels fordi nye ideer først bliver interessante, når de er implementeret. Dels fordi man ofte kommer hurtigere til nye idéer og ny viden, ved at have øjnene åbne for, hvad andre gør. Det svære er jo (som bekendt), at tage det nye til sig, og omsætte det til god praktis.
Godt nyt om intranettet
29. oktober 2010 af Bent Schou
I oktober måned 2010 har VidenDanmark spurgt nyhedsbrevslæsere og hjemmesidebesøgende om deres syn på intranettet – med spørgsmålet: Hvad er intranettets primære funktion i din virksomhed/organisation?
Du kan se svarfordelingen i boksen til højre.
Topscoreren er – som mange sikkert ville forvente – “ledelses- og praktisk information” (34 pct).
Men den gode nyhed er, at ”videndeling på tværs” og “portal til viden og værktøjer” sammenlagt når betydelig højere op (54 pct). Så det ser da ud til, at intranettet efterhånden får en reel betydning i forhold til at understøtte processerne og medarbejdernes arbejde – med både viden og værktøjer.
Det er tales meget om rundt omkring i virksomhederne – at bruge intranettet som redskab for samarbejde – er vi dog tilsyneladende ikke nået så langt med.
Men alt andet lige – det ser da ud til, at intranettet har det godt – hvis vi tager videndelingsbrillerne på, ikke?
__________
(I øvrigt – hvis du har et godt spørgsmål inden for området innovation, videndeling og læring, du gerne vil have svar på via vores nyhedsbrev og hjemmeside, så send det til VidenDanmark (videndanmark@videndanmark.dk) – så ser vi på positivt det)
Posts
Nye kommentarer