A learning explosion?
23. september 2011 af Bent Schou
Kan vi få læringen til at eksplodere i vores virksomhed/organisation?
Er det ikke det der er brug for?
I takt med globalisering, stigende usikkerhed, øget forandringstempo kan vi vel ikke være i tvivl om, at der er brug for, at vi skal lære hurtigere, mere, længere – og hele tiden. Ingen var i hvert fald i tvivl, da jeg spurgte 42 nordjyske ledere fra private og offentlige organisationer, som var samlet af Nextwork for at diskutere fremtidens læring: Ja, læring får stigende betydning. Og ja, vi skal lære hurtigere og længere.
Heldigvis er mulighederne også til stede for at realisere, hvad man kunne kalde en “lærings eksplosion” (som titlen på dette indlæg). En kombination af e-læring, mobil læring og læring via sociale medier – blandet lidt op med klassisk klasserumsundervisning og personlig mentoring. Og fordelene er også umiddelbart til at få øje på: Som Per Skafte Hansen for nylig lidt provokerende skrev i et debatindlæg i VidenDanmarks blog: “Vi forstår kun svaret, hvis vi selv kan stille spørgsmålet”. Derfor virker læring også bedst, når den sker i den rette sammenhæng, i situationen, i tilknytning til de problemer og udfordringer, som den skal give svar på. Så er vi motiverede, åbne, nysgerrige. Så kan vi for alvor lære.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at dette er et område, hvor vi vil se en meget markant udvikling de kommende år, – den er allerede i gang.
Det er der mange eksempler på.
Titlen på dette indlæg blev jeg inspireret til, da jeg så en omtale af en workshop, der afholdes i december i Melbourne med titlen “Creating a learning explosion in your organisation“. Og hvem vil i øvrigt ikke gerne en tur til Australien 
, selv om det måske er lidt langt for en dags workshop.
Ligeledes faldt jeg over en bog fra januar i år: The Learning Explosion: 9 Rules to Ignite Your Virtual Classrooms. I er sikkert – lige som jeg – stødt ind i stadig flere tilbud og muligheder for at deltage i kurser og undervisning via webinarer og virtuelle klasserum. Grundfos lederuddannelse er et godt eksempel som i øvrigt præsenteres ved Social Business Learning – konferencen den 4.10.
Afslutningvis vil jeg også pege på, at VidenDanmark sætter fokus på de nye læringsformer ved et seminar den 24.11. – med titlen: Læring flytter ud. Måske ses vi?
Viden der ikke deles har ikke værdi
1. september 2011 af Bent Schou
Så flot kan det siges. Ikke at viden skal anvendes for at skabe værdi – men at den skal deles, for at skabe værdi – i en moderne videnvirksomhed.
Det gør man i den globale rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll, som med sine ca. 10.000 medarbejdere spredt over hele verden tillægger videndeling en helt central betydning. Det udtrykkes også i sloganet: Global Knowledge – Local Partner. Den lokale nærhed er vigtig for kunderne, for samarbejdet, men der skal være adgang til koncernens enorme globale videnforråd. Videndeling binder virksomheden sammen.
VidenDanmark mødte en sen eftermiddag i august 2011 Rambølls chef for Group Knowledge and Service Area Development: Mette Søs Lassesen. Denne artikel er skrevet på baggrund af en samtale med Mette.
I 2008 – for tre år siden – satte Rambøll videndeling højt på dagsordenen i forbindelse med en ny organisationsmodel. Som noget af det første udarbejdede man en strategi for videndeling, som kunne knytte initiativerne sammen med forretningsstrategien. I en videnvirksomhed som Rambøll kan videndeling godt blive et noget luftigt begreb – viden er alt og ingenting. Og der er ikke noget nyt i at man deler viden.
Det nye er, at Rambøll i 2008 indfører en koncernledet tilgang til videndeling, i følge Mette Søs Lassesen. Strategien for videndeling er et helt centralt redskab til at udpege initiativer – og knytte dem an til strategi og processer. Det er det, der sikrer at initiativerne i sidste ende kommer Rambøll koncernen til gode og giver resultater. Videndeling er organisatorisk placeret øverst – lige under koncernledelsen – i Rambølls imponerende hovedkvarter på Amager.
Rambøll har valgt en videndelingsstrategi, der sætter medarbejderen i centrum. Det handler om at bringe medarbejderne i kontakt med hinanden. Til gengæld har man fravalgt en mere system-centreret tilgang, hvor det tilstræbes at al viden dokumenteres og gøres tilgængelig i systemer. Hos Rambøll handler det om mennesker, netværk, ydelser, projekter mm. Medarbejderne skal bringes i kontakt med hinanden på tværs i den store, globale organisation.
Det betyder ikke, at Rambøll har fravalgt brug at videndelingssystemer. De seneste to år har et at de højt prioriterede projekter været et system til videndeling, kaldet RamLink . Her kan man få adgang til samtlige 10.000 medarbejderes viden, deres kompetencer og ekspertviden – samt se hvilke projekter, de har deltaget i. Formålet er at bringe de rigtige medarbejdere med den rigtige viden i kontakt med hinanden.
Ud over Ramlink er der især to indsatser, som Rambøll satser på. Netværk er et af de helt centrale redskaber til videndeling i Rambøll, lokalt og globalt. De globale netværk prioriteres og støttes fra koncernledelsen. F.eks. er der etableret et netværk for bæredygtigt byggeri, med budget, ressourcer og KPI’er, således at også denne indsats kobles tæt sammen med den overordnede strategi. Der arbejdes aktuelt på at gøre det muligt for netværkene at kommunikere virtuelt via RamLink.
Videndeling (og innovation) er også i fokus i omfattende både fysiske og virtuelle events. Et eksempel herpå er, at der hen over året (2010) blev gennemført et stort videnevent, hvor alle medarbejdere blev opfordret til at bidrage med viden, ideer og forslag. Eventet kørte gennem året på en virtuel innovationsbørs. I december sluttede man med en stor konference, hvor de 20 bedste forslag blev præsenteret og præmieret.
Men virker det så – kan I dokumentere, at jeres Knowledge Management giver resultater? – kan man ikke lade være med at spørge. Ja, siger Mette Søs Lassesen, Rambøll har fra starten haft fokus på at opstille mål og måle på effekten af videndelings-indsatsen. Aktuelt er man i færd med at udvikle et egentligt Measurement Framework for Knowledge Management, således at man hele tiden bliver bedre til at vurdere, hvilken sammenhæng der er mellem videndeling og de mere kontante resultater.
Men der er ingen tvivl hos koncernledelsen i Rambøll: Videndeling og innovation er helt centrale koncernaktiviteter, som virksomhedens resultater og fremtid er baseret på.
VidenDanmark skal rykke!
5. august 2011 af Bent Schou
I foråret 2011 gennemførte VidenDanmark en medlemsundersøgelse. Resultatet var tilfredsstillende – og der var masser af godt stof i kommentarerne fra medlemmerne.
Kort fortalt er konklusionerne:
- Det ser ud til, at folk får, det de gerne vil: – man møder ligesindede, får adgang til ekspertviden, får indblik i trends.
- Tre nøgleord for det vigtigste VidenDanmark leverer: inspiration, netværk og nyhedsbrev
- Man bør gå efter højere pris og højere kvalitet. Flere professionelle på videngrupper. Et gratis medlemsseminar årligt – med pinger.
- Gerne flere, der bidrager til bloggen.
- Mange kommentarer omkring rodet, tætpakket og kedelig opsætning af nyhedsbrev. Nyhedsbrevet bør strammes op.
- Lidt lunken tilslutning til brugen af videnrum/Podio. God idé at sløjfe det store netværks-videnrum, som ikke bruges – og kun anvende Podio til videngrupperne.
- God tilfredshed med videngrupperne – men større anvendelse af faglige ankerpersoner.
Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved:
1. Forbedring af videngrupperne
Videngrupperne er gennem de seneste år blevet helt centrale for VidenDanmarks medlemmer. Her får man inspiration og ny viden – og man møder fagfæller. Fremover skal alle videngrupper som princip have en ekstern faglig facilitator, dvs. en faglig ankerperson, som kan sikre at videngruppen får adgang til den bedste og den nyeste viden på området. Endvidere vil videngrupperne som princip fungere ca. 1 år ad gangen, hvorefter det besluttes om og hvordan man skal fortsætte. F.eks. om et nyt tema skal styre arbejdet. Eller om fokus skal ændres. Også videngrupperne skal hele tiden fornys.
2. Forbedring af nyhedsbrevet
Med en del startvanskeligheder er nyhedsbrevet allerede blevet fornyet. Opsætningen er forenklet – og vi anvender en mere morderne distributionsteknik. Vi vil også forsøge os med ugentlig udsendelse – idet vi hver anden uge vil udsende det meget informationsmættede nyhedsbrev som hidtil, og hver anden uge vil udsende et mere koncentreret og målrettet nyhedsbrev.
3. Bedre medlemsarrangementer
Mange medlemmer havde i juni i år en rigtig god oplevelse, da David Gurteen besøgte VidenDanmark. Den type arrangementer vil vi tilstræbe, at der kommer flere af. Spændende udenlandske oplægsholdere, som virkelig kan tilføre den lokale debat noget nyt.
4. Styrkelse af fagligheden
Som et særligt initiativ vil VidenDanmark i løbet af august lancere et panel af faglige specialister inden for VidenDanmarks områder (innovation, videndeling og læring). De faglige specialister kan bl.a. være et tilbud til vores virksomhedsmedlemmer, og bistå arbejdet i videngrupperne og i VidenDanmark generelt.
5. VidenDanmark rykker mod Vest
I gennem det seneste år har vores relativt nystartede videngruppe Vest holdt en række møder. Vi forstærker nu indsatsen, idet vi arbejder på en aftale med en samarbejdspartner, som vil kunne sikre en mere intens VidenDanmark-aktivitet vest for Storebælt. Vi regner med at der kommer spændende nyt herom i løbet af august måned.
Der sker altså rigtig meget de kommende måneder i VidenDanmark. En lille ting er, at vi fremover alene anvender Podio som støtte for vores videngrupper. Det betyder, at vi lukker det fælles VidenDanmark-rum på Podio. Det har vist sig ikke at give mening i en verden, hvor vi hellere vil kommunikere åbent i de universelle sociale medier, såsom især LinkedIn.
Sidst skal det nævnes, at alt har en pris. Pr. 1.8. har vi hævet prisen for medlemskab i VidenDanmark lidt. Vi er sikker på, at VidenDanmark stadig yder et meget konkurrencedygtigt netværks-tilbud.
Vi vil høre din mening!
Vi håber du synes om ændringerne. Og vil selvfølgelig gerne høre din mening. Er det det rigtige vi gør? Er der noget vi har glemt eller overset? Har du forslag og ideer?
Hold dig ikke tilbage. Vi håber på en god debat om VidenDanmarks fremtid.
VidenDanmark i England (KMUK)
24. juni 2011 af Bent Schou
Måske har I lagt mærke til reklamerne i VidenDanmarks nyhedsbrev de seneste måneder for KMUK 2011 (Knowledge Management UK). VidenDanmark er mediepartner på denne begivenhed, og derfor var jeg inviteret med til konferencen. Heldigvis ikke som eneste dansker, Ditte Kolbæk fra Oracle var også inviteret – som oplægsholder. Herom mere senere.
Som jeg husker det, har denne type konference tidligere kunne tiltrække hundredvis af deltagere – også fra den øvrige verden. I år var der i underkanten af 100 deltagere – mange inviteret som jeg selv. Det siger lidt om, hvordan Knowledge Management har det – nu også i den angelsaksiske verden, som ellers har været dominerende inden for dette felt.
Herovre omtales VidenDanmark som “the Danish Knowledge Management – Community”. Herligt, selv om det kun en del af sandheden – netop fordi vi i DK har strøget KM-betegnelsen – og bredt fokus ud til også af favne innovation og læring.
I det følgende vil jeg give nogle indtryk – uden at yde hele konference retfærdighed.
Første indlæg ved konferencen blev givet af Dave Snowden (Cognitive Edge), som mange sikkert kender, og som absolut er et bekendtskab værd. Måske siger een af Daves provokerende budskaber: “Sharepoint is the worst thing that ever happened to business”, en del om, hvad Dave mener. Dave taler meget imod system-tænkning og vil gerne tale om kompleksitet i stedet. Systemtænkningen dræber innovationen og den menneskelige udfoldelse. Ingen har haft succes ved at kopiere Best Practice i følge Dave. I stedet skal vi ændre på spillets regler. Dave advarer imod at reducere mennesket til en maskine. Knowledge Management handler om at give mennesker bedre muligheder for at udvikle og få adgang til viden. Systemer er ikke løsningen.
En noget anden tilgang havde Nick Milton (Knoco), som gav et bud på, hvordan Knowledge Management kan (og skal) kobles til forretningsstrategien. I modsætning til kompleksitet lægger Nick vægt på en systematisk proces, hvor virksomhedens kritiske viden identificeres. Stil jer selv tre spørgsmål, sagde Nick:
- What do we need to be able to do in order to deliver our business strategi?
- What do we need to know to be competent at these activities?
- How do we accuire, develop, protect and deploy that knowledge?
Straight forward Management – ville nogen nok sige. Og absolut ikke system-fremmed. Mit problem med denne tilgang er vel mest, at viden bliver til en ressource på linie med andre, og vil blive håndteret som sådan.
Konferencen bød også på mange spændende og praktiske cases på, hvordan Knowledge Management (selv om mange ikke benævner det sådan) kan gøre gode ting for en virksomhed eller institution. Et godt eksempel herpå er Thomson-Reuters – førende inden for services inden for intelligent information. En overbevisende Knowledge Management – indsats, som tilsyneladende har ført til fornemme resultater (se billedet fra deres præsentation – med Nikolina Glarmocilja og Tom Rivolta).
KMUK 22062011 Nikolina Glarmocilja og Tom Rivolta, Thomson Reuters
Sidste halvdel af konferencen bød på et spændende fokus-skift – fra Knowledge Management til Organizational Learning, selv om mange ser det som to sider af samme sag.
Ditte Kolbæk talte om Proactive Reviews, som hun har skrevet en bog om, og som vi også har haft fornøjelsen af at høre om ved VidenDanmarks møde den 14. juni 2011 (hvor vi havde besøg af David Gurteen). For Ditte handler Knowledge Management om mennesker og processer (ikke systemer).
Og Chris Collison, som nogen måske kender fra bogen Learning to Fly, talte om After Action Reviews. Chris gav inspirerende eksempler på, hvordan AAR kan give anledning til endog radikale forbedringer og innovationer.
Afslutningsvis sidder jeg tilbage med en (bekræftet) fornemmelse af, at Knowledge Management har det svært. Ikke at der ikke foregår meget i både i private og offentlige organisationer, som kunne betegnes som KM – men mange beretter om modstand mod ordet KM. Det er uklart, hvad der ligger i begrebet. Der er mange forskellige indgange til det (som konferencen også afslørede). Men først og fremmest tror jeg modstanden handler om, at vi alle har en naturlig modstand imod at nogen vil “manage” vores “knowledge”. Specielt i en verden, hvor mulighederne for at vi alle selv kan tage ansvaret og sikre vores viden – ved at skabe stærke netværk, ved at udnytte de muligheder som samarbejde giver, ved at indgå i de utallige læringsmuligheder, der er på vej,
Skal vi holde op med at tale om KM? skal vi finde et andet ord? – eller tror vi tiden stille og roligt arbejder for KM? Som jeg har antydet, tror jeg ikke det er nok at skifte overskriften ud – vi må grundigt revidere hele tænkningen omkring viden i vores organisationer. Og det er måske det, debatten skal rettes ind imod.
Fra ESDH til digitalisering. Anmeldelse.
8. juni 2011 af Bent Schou
Devoteam har udgivet en spændende rapport, som har mere på hjerte end den lidt tørre undertitel siger: ESDH-rapporten 2011.
Den fulde titel er: Vejen videre fra ESDH – Digital sagsbehandling i perspektiv. (Hent konklusionsafsnit gratis). I følge rapporten ligger Danmark internationalt i førerfeltet når det gælder digital sagsbehandling i den offentlige sektor – sammen med de øvrige nordiske lande og Holland.
Alligevel er gevinsterne delvis udeblevet. Årsagerne er – i følge rapporten – flere: 1) Fokus har overvejende været på systemet – i stedet for på processerne og understøttelse af arbejdsgange. 2) Leverandørerne har ikke gjort deres arbejde godt nok, bl.a. har der været lovet for meget, og aftaler og forventninger har ikke kunne indfries. 3) FESD (Fællesoffentlig elektronisk sags- og dokumenthåndtering) har ikke givet de optimale rammer for digitaliseringen. 4) Utilstrækkelig ledelsesindsats har bl.a. givet problemer med implementering og uensartetet anvendelse.
Devoteam har interviewet 38 offentlige myndigheder i forbindelse med arbejdet med rapporten. Og heraf uddrages gode erfaringer om, hvordan man får succes med digitalisering/ESDH. Her er noget, som alle med interesse i og ansvar for ESDH og digitalisering af arbejdsgange bør tage ved lære af.
Set med VidenDanmark-briller er rapportens perspektiv-afsnit: Fremtiden for ESDH det mest spændende. Det er her budskabet: Fra ESDH til digitalisering kommer markant til udtryk. Lad os kort gengive hovedbudskaberne her:
- Arbejdet med sager og dokumenter skal være integreret i den digitale arbejdsproces.
- Sagsoprettelsen skal ske automatisk.
- Myndighedens viden skal være let tilgængelig for både medarbejdere og ledelse.
- It skal understøtte sammenhængende og tværgående arbejdsprocesser.
- Borgere og virksomheder skal kunne betjene sig selv.
- Opgaver skal let kunne flyttes mellem myndigheder.
Devoteam gør en dyd ud af at beskrive systemmæssigeløsninger, der kan understøtte en udvikling i denne retning. Specielt interessant forekommer opdelingen mellem forskellige typer af offentlige myndigheder: Projektfabrik, sagsfabrik og kommuner, som har brug for det hele.
Rapporten sætter efter min mening den helt rigtige dagsorden – som er et skift i fokus fra system til arbejdsproces. Dokumentbehandling og videndeling skal være en integreret del af arbejdsprocesserne og ikke ekstra arbejde. Kun på denne måde bliver resultatet godt og effektivt.
Devoteams rapport indeholder også fem temaartikler, som mere konkret sætter spot på temaer, som er aktuelle og relevante. Der er et afsnit, som resumerer, hvad myndighederne selv mener. Sidst indeholder rapporten en gennemgang af 13 ESDH-systemer og deres leverandører. Spændende og måske for nogen, lidt nervepirrende læsning.
Alt i alt har Devoteam præsteret en spændende, fremsynet – og meget konkret anvendelig rapport, som allerede har fået mange kommentarer med i IT-verdenens nyhedsmedier: Computerworld og Version2. Og godt for det. Læsning kan anbefales – ikke kun for ESDH-specialister.
Rapporten er udgivet i maj 2011 og kan købes hos Devoteam. Prisen for rapporten er 1000 kr.
Mere af det samme og lidt bedre? Er det godt nok?
25. maj 2011 af Bent Schou
Videnskabsministeriet har udgivet en spændende rapport om udviklingen af “videnmarkedet” i Danmark. Rapporten “Ny viden til mindre virksomheder
– sådan gør vi det bedre” er udarbejdet af en ekspertgruppe med Lars Goldschmidt som formand og repræsentanter fra videninstitutioner og erhvervsorganisationer. Ekspertgruppen blev nedsat ud fra arbejdet i Regeringens vækstforum i november 2010.
Fokus for arbejdet har været de mindre virksomheder, som har størst behov for bedre adgang til ny viden. Og målet er bedre spredning af viden til mindre virksomheder.
Rapporten er spændende – både med viden”briller” og med erhvervs”briller”.
Rapporten siger, at vi i Danmark har et velfungerende “videnmarked” – mellem videninstitutioner (universiteter og GTS-institutter) og virksomheder. Rollefordelingen mellem disse instanser er en vigtig forudsætning for videnspredning. Men rollefordelingen er under forandring siger rapporten også, idet først og fremmest mulighederne bliver bedre for, at flere aktører kommer i spil, såsom eksterne rådgivere og konsulenter.
Desværre går rapporten ikke yderligere i dybden med ændringerne i rollefordelingen. Og det er ærgerligt, fordi der her ligger så mange spændende muligheder (og udfordringer) – måske især for mindre og små virksomheder. F.eks. burde man vel have kigget på de nye muligheder som opstår med åben innovation og videndeling båret af internettet og via sociale medier.
Set i forhold til de mindre virksomheder og deres behov for ny viden, har rapporten en klar pointe: Der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter ny viden. Og denne pointe er bl.a. baseret på en række undersøgelser af virksomhedernes kilder til ny viden – og brug af disse.
Sagt med andre ord (som ikke er rapportens!) har virksomhederne en tendens til at være lidt selvfede. Ny viden som kilde til udvikling og innovation står ikke højt nok på dagsordenen.
Derfor fokuserer rapporten da også på, hvordan man kan styrke efterspørgslen efter viden, specielt fra de mindre virksomheder.
Rapporten giver syv bud på, hvordan videnspredning kan øges:
1. Videnleverandører som universiteter, GTS’er, professionshøjskoler, erhvervsskoler og innovative netværk skal udarbejde strategi og handlingsplaner for videnspredning og videnudveksling med andre videninstitutioner og erhvervslivet.
2. Forenkling og mere gennemsigtighed i vidensystemet på baggrund af en samlet national evaluering af videnspredningen og innovationssystemet..
3. Innovative offentlige indkøb skal bane vej for bedre produkter og ydelser i det
offentlige og øget innovation i danske virksomheder.
4. Intelligent offentlig regulering, hvor myndigheder mv. stiller krav til erhvervslivet
i en dialog- og samarbejdsbaseret form
5. Faglærte fra erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at skabe fornyelse, når
de kommer ud på arbejdsmarkedet.
6. Videnkupon-initativet er en succes, som bør videreudvikles og udbygges for at
udvikle SMV’ers køb af viden både fra videninstitutioner og private videnrådgivere.
7. Det eksisterende initiativ med innovationstjek til SMV’er bør videreudvikles og
udbygges med en særlig opsøgende indsats for byggeri, handel og service.
Jeg ved ikke hvad du synes? – Er dette ikke mere af det samme og lidt bedre?
Og det er jo også godt nok, hvis det virker – og det er der god grund til at tro. Men hvorfor tør ekspertgruppen ikke gå lidt mere radikalt til værks?F.eks.
- ved at analysere, hvad de mindre virksomheder gør, som faktisk har succes med at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft,
- ved at interviewe virksomheder, som arbejder sammen på utraditionel vis – med virksomheder og organisationer i andre sektorer/brancher?
- ved at tale med succesfulde iværksættere – som der jo trods af er mange af,
- ved at undersøge virksomhedernes muligheder i forhold til åben innovation, hvor en rivende udvikling er i gang,
- ved at …. (fortsæt gerne selv).
Selvfølgelig har rapporten nok fat i den lange ende – nemlig at der skal gøres noget ved viden-efterspørgslen fra de mindre virksomheder.
Men i stedet for at foreslå mere af det samme og forbedringer af eksisterende ordninger, kunne man måske tage udgangspunkt i de virkelig nye og spændende initiativer, som der findes masser af eksempler på.
For spørgsmålet er vel, om vi kan klare os ved at gøre det lidt bedre – eller om der skal helt andre “boller på suppen”?
VidenDanmark april 2011: Kina – viden-supermagt, Væxt-factor, Er viden blevet et plusord?
8. april 2011 af Bent Schou
Det er ikke nemt at være et lille land i den store verden – eller måske netop. For mens debatten om, hvorvidt vi skal leve af vores viden stadig foregår og er vigtig, meldes der om en helt ny videnskabs-supermagt: Kina. Og det sker allerede i 2013 i følge Videnskabsministeriet, der refererer en undersøgelse fra Royal Society. Måske slår det hovedet på sømmet – det er nok ikke inden for den mere universitære eller forskningsbaserede videnskab, at Danmark skal være førende fremover. Hertil vil konkurrencen nok være for stor.
Herhjemme har vi haft en debat kørende, om vi alene kan leve af vores viden – eller om viden er for tæt knyttet til produktionen. Og der har været et par indlæg, der advarer imod at tro, at vi alene kan leve af viden, se f.eks. Thorkil H. Christensens blogindlæg. Vores egen afstemning, som har stået på den seneste måned taler ikke så tydeligt et sprog. Her er vi delt i to lejre, kun med en lille overvægt til “vi skal leve af viden – fortalerne” (Læs mere indlægget: Udflagning af produktion og viden). Måske ikke så underligt, man må jo dog forvente en vis bias for viden-standpunktet blandt VidenDanmarks læsere.
Men hvordan skal vi leve af viden? Som Kina-nyheden ovenfor illustrerer, bliver det nok svært at leve af viden forstået som videnskab i klassisk grundforskningmæssig forstand. Her er vi nok oppe imod for stærke kræfter. Snarere skal vi nok finde en plads, som de der kan implementere viden, som kan sikre at ny viden hurtigt omsættes til værdi. Hvilket jo oftest bærer navnet innovation. Eller vi går i retning af det som Mandag Morgen kalder Væxt-faktor, hvor man nu har åbnet for audition: “Væxt-Factors audition er åben for ildsjæle og engagerede iværksættere, der har bevist mod og evne til at gå nye veje, eksperimenteret med alternative forretningsideer, udforsket nye ledelses- og organisationsformer eller spottet nye spirende markedsmuligheder”. Det lyder da perspektivrigt.
Og så bliver det jo i sidste ende spørgsmålet om, hvad vi egentlig opfatter som viden. Er det viden som videnskab? eller er det viden som innovation og forandring? Og hvilken slags viden er egentlig vigtig i dag? I en kronik i Børsen skriver professor Majken Schultz bl.a. “Diskussionen om Danmark som videnssamfund har snart stået på i nogle år, uden at det har fået mærkbare konsekvenser i de politiske prioriteringer. Det skaber bristede illusioner, og der er lille interesse for gode intentioner, som ikke følges op med konkret handling. Tværtimod har der i dele af samfundet bredt sig en betydelig skepsis over for alt, hvad der smager af viden og kompetence. Der er i mange sammenhænge blevet etableret en kobling mellem kompetence og elitær arrogance eller sammenspist smagsdommeri. Det indebærer, at viden ikke er et plusord, og at viden om, hvad der skaber vækst, har haft svært ved at slå igennem.” (Børsens kronik 25.3.2011: Viden for vækst). Og her over for står så Kirsten Poulsens blogindlæg: Fra vild med dans til vild med viden, hvor hun netop mener viden er et plusord i dagens og fremtidens samfund.
Er du forvirret? – så følg debatten i VidenDanmark.
Udflagning af produktion og viden
7. april 2011 af Bent Schou
Der er sat og der kan - måske med rette – sættes spørgsmålstegn ved strategien, at Danmark skal leve af sin viden. Det er blevet hævdet fra fortalere med rod i produktion og industri, at når produktionen flytter ud, så flytter viden-arbejdet med. Viden-arbejdet klister til produktionen.
Derfor spurgte vi VidenDanmarks læsere – den forgangne måned – om deres syn på dette. Vi forsøgte endda at nuancere svarkategorierne lidt.
Svarfordelingen ses i figuren.
Ikke overraskende mener hovedparten af VidenDanmark-læserne, at vi skal leve af vores viden. (Havde dog selv regnet med en større majoritet). Men næsten halvdelen af de (kun 32) der har svaret, mener at vi også skal holde på produktionen.
Uanset hvad man mener, står det dog uklart for mig hvordan?
Hvis vi skal leve af viden – så hvordan??? Skal vi være dygtigere, bedre uddannedede og investere mere i forskning end andre? Eller er det viden i en mere moderne forstand: bedre til at dele, sprede og implementere ny viden? Kreativitet og forandringsparathed?
Og hvis vi skal fastholde produktionen, hvordan skal vi så sikre konkurrencedygtighed, hvis vi ikke skal faldt tilbage til tidligere tiders protektionisme? Er det vores evne til at tænke ny viden ind i produktionen, der skal satses på? Er det robotter (de tager jo også vores arbejde!)- For lønnen er svær at konkurrere på. Det kan vist kun udviklingen i lavtlønslandene klare.
VidenDanmark – februar-marts 2011
11. marts 2011 af Bent Schou
Der er sket meget i “Viden”Danmark de seneste uger. Her er et par highlights som jeres ihærdige redaktør har opsporet. Mangler der noget vigtigt – eller har jeg fået noget galt i halsen – er du mere end velkommen til at fortælle herom i en kommentar.
Som mange har set, har Mandag Morgen startet et spændende initiativ – de kalder det et politisk parti – Fremtidens Danmark. Mandag Morgen har samlet en række fremtrædende personer, som skal sætte spot på fremtidens muligheder i Danmark. I mandags den 7. marts holdt de det første møde. (Se billeder her). Og en af de foreløbige konklusioner, som blev ført frem var: Danmark skal leve af eksperimenter. Mange spændende overskrifter – såsom: “De faste arbejdstider skal fjernes, alderdommen skal afskaffes og der skal indføres nye præstationsnormer på arbejdsmarkedet. … Innovationen og eksperimenterne skal slippes løs i hele landet.” Tak Mandag Morgen for det gode initiativ. Blot lidt ærgerligt, at debatten eksklusivt forbeholdes abbonnementer af MM. Den fortjener større udbredelse.
De sociale medier er blevet grundigt belyst i et par spændende oversigter: Social Media Factbook og Blogosfæren og de danske sociale netværk 2010. Spændende muligheder for os alle og virksomhederne – men åbenbart for få kompetencer og ressourcer i virksomhederne. Men det er jo ikke første gang, at hovedparten af os halter efter udviklingen. Vi tøver – skal lige se, om der er et reelt indhold i det nye. Og måske mangler vi for alvor en forklaring på, hvordan de sociale medier vil ramme bundlinien (positivt).
AC (Akademikernes Centralorganisation) barslede med et oplæg om hvad der skal gøres for at styrke det danske vidensamfund: Med viden skal land bygges. VidenDanmark bad AC om at skrive et debatindlæg herom – læs Käthe Munk Ryoms indlæg.
Og så vandt Danske Bank Intrateams årlige pris for bedste intranet. VidenDanmark har spurgt de ansvarlige for Danske Banks intranet, om ikke de har lyst til at fortælle om deres intranet i VidenDanmarks nyhedsbrev/blog – selvfølgelig med fokus på, hvordan det styrker innovation, videndeling og læring i Danske Bank. Vi glæder os.
Fortsat god fornøjelse med at skabe et godt “viden” Danmark.
Wikileaks – fri information eller konspiration
10. marts 2011 af Bent Schou
Wikileaks er vist et mysterium for de fleste. Een ting er det principielle – om man synes om, at hemmelige dokumenter, der kompromiterer især USA’s regering og amerikanske regeringsmedlemmer, lækkes til den store offentlighed. Forvirringen bliver ikke mindre, når man hører om lederen Julian Assange’s meritter, som de bl.a. er kommet frem i pressen og i en bog af en af hans tidligere samarbejdspartnere Daniel Domscheit-Berg. Vil du vide mere kunne du f.eks. starte har Brian Due: Hvad vil wikileaks?
Ved et møde i VidenDanmark udtrykte en af deltager endda, at spørgsmålet om Wikileaks var yderst komplekst, og derfor vanskeligt at svare på. Alligevel har 60 fundet vej til VidenDanmarks “stemmeboks”. Det er mere end nogensinde før. Resultatet ses i figuren.
Personligt tror jeg på, at den frie presse gør et godt job i forhold til at holde magten i skak. Et samfund hvor alt bliver gennemsigtigt, tror jeg vil få vanskeligt ved at fungere. Eller måske er det snarere os mennesker, der har det svært med ikke at kunne beskytte information nu og da. Hemmeligheder er nok både uomgængelige og kan endda være nyttige.
I øvrigt stemmer VidenDanmarks afstemningsresultat udmærket med de tilkendegivelser, der er givet ift. Wikileaks-sagen andre steder på internettet. Herligt. Det ser ud til, at der stadig bor en levedygtig rebel i flertallet.
Posts
Nye kommentarer