Informationsspecialist i vidensamfundet
26. januar 2012 af Bent Schou
Der var engang, hvor der var lidt mere styr på data, information og viden, end der er i dag. Underligt nok når vi nu netop bryster os af at leve i et informations-/vidensamfund.
Dengang – og det er ikke længe siden – var viden især forbeholdt de højtuddannede og var et højt estimeret arbejdsområde for videninstitutioner (forskning og uddannelse).
Dengang fik vi vores viden og kompetencer i uddannelsessystemet – og så var arbejdslivet og karrieren efterfølgende lagt nogenlunde fast.
Dengang vidste vi, at skulle vi finde information og søge viden, så kunne vi henvende os til et bibliotek, hvor venlige bibliotekarer stod til rådigned, hvis vi ikke selv kunne finde rundt i kartotekerne.
I dag… ja … vi ved det jo alle, er viden for alle, vi deltager alle og forventes at deltage i anvendelse, deling og udvikling af information/viden.
I dag skal vi lære gennem hele livet – og hænger vi fast i et job for længe, ja så er der noget galt med vores evne til at tilpasse og udvikle os.
I dag er vi rigtig mange, der er blevet til informations- eller videnarbejdere. Vi finder (helst) selv information og viden – først og fremmest på internettet.
Hvad skal en bibliotekar/informationsspecialist så lave ? Er der stadig brug for folk, der er specialister i informationshåndtering (-arkivering, -strukturering, -søgning, -validering mmm.)? Joh…. Er der brug for informationsspecialister til at sikre, at dokumentation og arkivering opfylder de formelle krav – fra myndigheder og kunder? Jah …. Er der er brug for informationsspecialister til at opbygge videnbanker, til at sikre gode intranet, mv.? Helt sikkert!
Vi ser mange både private og offentlige virksomheder tage informationsspecialister (bibliotekarer) ind, fordi man har brug for at få bedre styr på information og viden. For selv om vi alle i princippet kan, er det nok tvivlsomt hvor godt og effektivt vi gør det. Når vi spilder tid på at lede efter viden eller glemmer at lægge dokumenter de rigtige steder, giver vi ofte systemerne skylden. Men måske skulle vi starte med os selv. Er vi nu også gode nok?
Man kunne mene – og med rette tror jeg – at der bliver stadig mere brug for specialister i informationshåndtering, fordi information og viden bliver en mere og mere kritisk konkurrenceparameter for os alle – både i privaten og i arbejdslivet. Og for virksomheder og organisationer.
Derfor vil vi nu i VidenDanmark sætte fokus på informationsspecialistens rolle. Vi starter en ny videngruppe med titlen 360° Informationsspecialist. Titlen antyder, at vi skal hele vejen rundt om informationsspecialistens arbejdsopgaver og udfordringer: Hvad er de daglige udfordringer? Hvordan ser vi os selv i forhold til den organisation, vi er en del af og bliver i stand til at aflæse de interne kunders ønsker og behov? Hvordan kan vi dokumentere vores værdi og berettigelse? Hvordan sikrer vi kvalitet i vores arbejde? Hvilke værktøjer og systemer er til rådighed? Hvordan sætter vi mål og strategi for vores arbejde? Og meget mere.
Allerede nu kan vi mærke, at der er rigtig stor interesse for en sådan videngruppe, hvor man kan få delt viden og erfaringer, og hvor man kan få ny inspiration og nye idéer til, hvordan man takler dagligdagens udfordringer.
Første møde i gruppen er åbent for alle, og gratis. Det afholdes den 29.2. kl. 13-16 på Østerbro i København.
Kom og vær med, hvis du gerne vil udvikle dig, som informationsspecialist.
Nudging
12. januar 2012 af Bent Schou
Stærkt inspireret af Line Groes’ blogindlæg om “Nudging – What’s the fuzz?” fik jeg øje på, hvordan nudging også kunne fremme samarbejde og videndeling. Mens Lines indlæg først og fremmest handler om, hvordan man fremelsker den rette adfærd i forhold til velfærdsydeler og i offentlige rum, synes jeg vi skal tage begrebet nudging alvorligt også internt i vores organisationer, når vi skal fremme f.eks. videndeling, fremme brugen af dokumentsystemer mmm.
Lad os tage udgangspunkt i det grundlæggende, som i følge Line udtrykkes i rapporten MINDSPACE - Influencing behaviour through public policy. Normalt går vi ud fra, at vores adfærd kan ændres gennem de rette incitamenter og med viden og information. Vores valg er rationelt begrundede. Er det (dokumenteret) usundt at ryge – så holder vi op. Bliver grøntsager billigere (ex. fritaget for moms) spiser vi flere af dem. Men sådan er det jo oftest ikke. Vi handler snarere ud fra følelser, hvad der er passende, hvad plejer vi at gøre ….
Et par sjove og inspirerende videoer om nudging (igen med inspiration fra Line Groes) kan hjælpe med at forstå idéen:
Tryghedsgruppen: Hvis sundheden skal frem
Piano stairs. TheFunTheory.com
Ingen tvivl om, at nudging kan bruges til meget, når vi taler om vores adfærd i forhold til det “store” fællesskab. Og nudging må være en lille smule beslægtet med det svært oversættelige engelsk/amerikanske ord “Convienience”. Jeg husker hvordan Morten Bay (forfatter til Homo Connexus) forklarede, hvorfor Tekst-tv er det mest benyttede nyhedsmedie. Det er selvfølgelig fordi det er lige ved hånden, når vi alligevel har fat i fjernbetjeningen. Også selv om det er en total håbløs teknologi.
Så – hvis vi tager nudging alvorligt – skal vi gøre det nemt og måske endda sjovt at videndele Det er vel bl.a. det, som sker med såkaldte share-knapper og like-knapper, som de sociale medier har gjort til en integreret del af alle hjemmesider. Det er nemt at bruge (lige ved hånden/musen), man kan se effekten (tallet stiger med det samme med 1), måske dukker mit billede op osv.
Vi kan lige så godt tage alvorligt, at vi inderst inde gør det som er nemt – og som føles godt/passende.
Hvis du har gode ideer til “nudging” – så sig endelig til !!!
Årgang 2012 – burde være pligtlæsning for alle voksne
11. januar 2012 af Bent Schou
Her gik jeg og troede, at jeg er med på noderne, er moderne eller ung med de unge. Blot fordi jeg sms’er, er aktiv på Facebook, pipper på Twitter og en gang imellem chatter. Men nej!
Efter med stor fornøjelse at have læst Søren Schultz Hansens bog: Årgang 2012. Socialliv og samvær i en tid med nye medier, har jeg været nødt til at revidere min opfattelse af min egen modernitet. For der er stor forskel på hvad jeg/vi voksne over 30 og de unge under 18 gør med de nye mobile teknologier, med internettet og med de sociale medier.
Specielt da jeg læste om, hvordan de unge nærmest er vokset sammen med deres mobiltelefon (medie-menneske-maskine), kom den første AHA-oplevelse. For den teknologi har vi jo alle taget til os, ikke?. Men hvor jeg selv og mine ligesindede “voksne” oftest har mobiltelefonen fremme, har lyd på, undtagelsesvis sætter den på lydløs og måske lidt for synligt demonstrerer, at vi har den nyeste udgave, så har de unge deres telefon i lommen og altid på lydløs. Hvor vi voksne er glade for muligheden for at slå lyden fra – og lade være med at blive forstyrret af opkald og sms’er – så reagerer de unge prompte på alle henvendeler – den sagte vibreren mod låret (som et prik på skulderen). Hvor vi voksne opfatter den moderne mobil-telefon også som et asynkront medie, som vi ikke behøver reagere på her og nu – så er den for de unge en del af deres synkrone liv med deres venner og med fællesskabet.
Søren Schultz Hansens bog er meget velskrevet og i det store og hele let læst. Dog kan det opsummerende/konkluderende kapitel (Velkommen til 2012) virke lidt tungt og teoretisk. Har du mod på det – og knapt med tid – kan du dog få meget ud af at læse netop de konkluderende pointer.
Her blot nogle korte stikord om de vigtigste forskelle mellem os voksne og den nye generation, som kaldes årgang 2012:
1. Mens de nye medier (mobiltelefoner, internet og sociale medier) for de unge betyder en uafhængighed af rummet (hvor de er) – betyder den for de voksne især en uafhængighed i forhold til tiden. De unge jagter synkroniteten, samtalen, nærværet (fysisk eller digitalt), mens de voksne værner om deres mulighed for at lukke af – og især udnytter den nye fleksibilitet.
2. Mens de voksne ser internettet som et slags videnarkiv, hvor vi kan søge alt, og hvor vi lægger vægt på stabilitet, genkendelse og gentagelse (industrisamfundets værdier), har de unge indoptaget det nye kaos, som skabes i et internet, hvor al kommunikation potentielt er fra mange til mange (web 2.0). De voksne har svært ved at acceptere, at kontrollen forsvinder, de unge har lært at agere/leve i de nye samværs- og samtalemedier.
3. For de unge betyder de nye medier, at individet så at sige smelter sammen med fællesskabet. Alt er næsten automatisk offentligt. Det er umuligt selv at forme sin identitet i forhold til fællesskabet. Her over for ser de voksne i højere grad medierne som udefrakommende, som noget forstyrrende, som støj – ja som noget vi skal beskytte os imod.
Lyder det velkendt? – omend lidt tungt? Og netop derfor – læs Søren Schultz Hansens bog. Den er veldokumenteret og afspejler en utrolig god forståelse for de unges adfærd og kultur. Noget vi andre kunne lære meget af – og have godt af at forstå lidt bedre. Jeg tror eller er sikker på, det er noget utrolig væsentligt, som Søren Schultz Hansen afdækker, nogle muligheder og udfordringer som især vi voksne bliver nødt til at tage alvorligt (gerne også før de unge tager over 
).
Til sidst et lille – men måske uvæsentligt suk. Kære Søren. I min verden (som godt nok har taget sin form i sidste halvdel af forrige århundrede) er årgang 2012 de børn, der fødes i år 2012. Så det forvirrer mig lidt. Men det havde selvfølgelig været en mindre interessant titel: Årgang 1994.
Når det er sagt, vil jeg på det varmeste anbefale bogen. Og vil du have den korte version, så kom til VidenDanmarks åbne møde om Årgang 2012 den 19. januar, hvor vi har været så heldige at få Søren Schultz Hansen selv til at komme.
De bedste til innovation, videndeling og læring
15. december 2011 af Bent Schou
Hvis Danmark skal rykke fremad i vidensamfundet, skal vi blive gode/bedre til innovation, videndeling og læring. Det gælder os alle, private og offentlige virksomheder/institutioner. Med et citat (efter hukommelsen) fra Poula Helth, som gav oplæg i en af VidenDanmarks videngrupper i dag: ” Hvorfor kun kaste sig over uddannelsessystemet, når vi taler at styrke vidensamfundet. Virksomheder og organisationer bruger mellem 15 og 30 mia. kr. på efteruddannelse, stort set uden at vide, hvad man får ud af pengene.” Der er åbenbart plads til forbedringer!
Vi skal blive bedre til at innovere, videndele og lære – i vores virksomheder og organisationer. Det kan ske på mange måder. En og måske den vigtigste måde er, at vi lærer af hinanden og deler vores viden og erfaringer med hinanden. Det er faktisk VidenDanmarks mission.
Her på falderebet i 2011 har VidenDanmark iværksat et nyt initiativ: Hjælp os med at udpege de bedste offentlige og private virksomheder ift. innovation, videndeling og læring. Det er vores overbevisning, at innovation, videndeling og læring hænger uløseligt sammen. Derfor!
På VidenDanmarks LinkedIn-gruppe beder vi under overskriften Danmarks bedste virksomhed – når det gælder innovation, videndeling og læring? om forslag til hvilke offentlige og private virksomheder, du anser som de bedste til innovation, videndeling og læring. Du kan også indgive dit forslag som en kommentar til dette blog-indlæg.
Hvis vi får mange spændende forslag – kunne vi overveje at holde en konference, måske i maj måned, hvor de bedste præsenterer, hvad de kan. Det ku’ blive rigtig spændende.
Mennesket er mediet! Social Business hos IBM
8. december 2011 af Bent Schou
Vi er efterhånden en del, der har fået indtryk af, at IBM er en af de førende virksomheder – når det handler om samarbejde, videndeling og brug af sociale medier. Men er det rigtigt?
Umiddelbart bekræftes indtrykket, når man besøger IBM i Lyngby. Her mødes man med flotte og farvestrålende plakater, hvor ordet Social Business går igen. Men hvad betyder egentlig dette nye smarte ord: Social Business? Kan man kalde IBM en social business? Og hvordan forholder dette nye ord sig til de sociale medier, som alle taler om i dag?
VidenDanmark har talt med en medarbejder hos IBM, for at blive lidt klogere.
Social Business
Hos IBM handler social business først og fremmest om, at man arbejder mere effektivt, fordi man dygtiggør sig hurtigere, man udnytter hinandens viden, og man tager den sociale side af samarbejde og videndeling alvorligt.
Det er ikke teknologien – men mennesket der er mediet. Det er medarbejderne, der laver dokumenter, får ideer, kommunikerer, får erfaringer mv. Og jo bedre vi bliver til at holde os opdateret med, hvad vores kolleger ”har gang i”, jo større bliver vores samlede viden og mulighed for at trække på den.
IBM var meget tidligt ude med teknologisk understøttelse af videndeling. Mange kender Blue Pages – som IBM har haft tilbage fra 90’erne, hvor medarbejdernes kompetencer, viden og erfaringer via teknologi blev gjort tilgængelig for alle medarbejdere i IBM. Det nye i dag er, at medarbejderne også selv løbende kommunikerer om deres viden og erfaringer. IBM har i dag en meget positiv holdning til sociale medier, og bruger dem meget aktivt – både internt og eksternt. Man tillader også medarbejderne at vise den ”anden” side af sig selv.
Wisdom of Crowds / Wisdom of Executives
I dag er det i høj grad muligt for ”græsrødderne” i IBM at påvirke, hvordan man arbejder, og hvad der skal ske i IBM. Medarbejderne deler viden, samarbejder på kryds og tværs, støtter hinanden og deler deres erfaringer. Båndene på tværs mellem medarbejderne i IBM bliver stærke – og respekteres mere og mere hos ledelsen. Hierarkiet skal man selvfølgelig tage alvorligt og forholde sig til – men der er vide rammer for at samarbejde og afprøve idéer på tværs i organisationen.
Ledelsen er blevet betydelig mere lydhør over for medarbejderne i dag, hvilket må tilskrives den styrke, der er i de aktive og dynamiske netværk, som medarbejderne udvikler gennem samarbejde og videndeling.
Connect and share
En væsentlig del af IBM’s intranet, som optager størstedelen af medarbejderens åbnings-skærmbillede har navnet Connect and Share. Det er bygget iIBM’s egen teknologi: IBM Connections. Grundlæggende er intranettet en portal, der kan sammenhætte (personalisere) den information, der er relevant for den enkelte medarbejder. En meget væsentlig del af intranettet er statusopdateringen, som de fleste af os kender fra Facebook eller lignende. Her udvikler og bruger den enkelte IBM-medarbejder sit netværk i organisationen. Man kan blive venner, følge hinanden, fortælle hvad man arbejder med, stille spørgsmål. Og systemet er intelligent, så det foreslår venner ud fra fælles interesser. Også IBM kender til problemet med støj på de sociale medier. Man løser det ved at give medarbejderne mulighed for at filtrere deres opdaterings-strøm, f.eks. ud fra områder eller tags.
Mange medarbejdere i IBM starter deres morgen med at checke deres opdaterings-strøm: Hvad er der er sket siden jeg sidst var på arbejde. I en global organisation med omkring 400.000 medarbejdere er det typisk sådan, at ens virksomheds-venner arbejder, når man selv har fri eller sover. Og nyhederne når ofte hurtigere ud via status-opdateringer – end ad de sædvanlige nyhedskanaler, som der også findes på intranettet.
Social Computing Guidelines
Som sagt er IBM ikke bange for de sociale medier – tværtimod. Medarbejderne er frit stillet i forhold til at bruge de eksterne sociale medier også. Faktisk kan interne statusopdateringer meget nemt lægges ud eksternt også (til LinkedIn, Twitter eller Facebook).
IBM har defineret et sæt Social Computing Guidelines - som gælder både eksternt og internt. Kort sagt siger de, at du må gøre hvad du vil, hvis du bruger din sunde fornuft. Du kommunikerer som person – og ikke som IBM. Og du skal kommunikere, så du selv kan stå til ansvar for det du siger.
Belønningssystemet fremmer videndeling og samarbejde
I IBM måler man medarbejderne på deres resultater, og det er i vid udstrækning medarbejderne selv, der bestemmer, hvordan de vil bruge deres tid. Bruger en medarbejder 5 minutter på at dele en erfaring med andre, er det ikke noget som umiddelbart belønnes. Men når man bidrager til netværket – får man også mulighed for at trække på det, når man har behovet. Og det er der mange fordele ved. Information og viden flyver meget hurtigere – og lidt mere uforpligtende. Man lærer hurtigere – får hjælp når det er nødvendigt – man løser sine opgaver hurtigere og bedre.
Så konklusionen må være: Social Business er mere effektiv – end traditionel Business – hvis ledelsen og organisationen er gearet til det.
Læring flytter ud!
1. december 2011 af Bent Schou
Sjov overskrift – på et seminar. I øvrigt inspireret af at min datter flyttede hjemmefra efter sommerferien.
For hvordan kan læring flytte ud? – kunne man lidt krakilsk spørge. Læring har altid foregået og vil jo altid finde sted i vores hoveder og krop. Selvfølgelig.
Pointen med VidenDanmarks seminar den 24.11. med titlen Læring flytter ud er jo også en anden, nemlig at læring flytter ud af klasse-/kursuslokalet. Det er ikke mere nødvendigt at være samlet fysisk i et lokale, for at der kan foregå læring. Nogen vil nok påstå (med rette) at læring altid har været social og praksisorienteret, at de teoretiske øvelser i klasseværelset er en fattig form for læringsmiljø. Ja! Men vi har nok ikke rigtig taget det alvorligt, som det i stigende grad bliver nødvendigt og muligt nu – med de nye digitale teknologier.
Seminaret præsenterede en række både spændende og overbevisende eksempler på, hvordan “læring flytter ud”. Lisbet Pals Svendsen fortalte om, hvordan man anvender et samarbejds- og videndelingsværktøj (Podio) i undervisningen på CBS. Lisbet talte om “et skift fra læring i fysiske miljøer til læring i personaliserede, virtuelle, globale netværk”. Og lagde vægt på, hvordan rollerne både som underviser og studerende ændres markant. Det bedste er vel, at man på CBS oplever (og kan dokumentere), at de studerende både lærer mere af det de skal – og at de lærer helt nye kompetencer ift. samarbejde og videndeling.
Hjerteforeningen fortalte om, hvordan man håber på at brug af læringsspil kan øge målopfyldelsen i deres kampagne for mindskelse af dødsfald ved hjertestop. Det er svært at nå målgruppen, der kan hjælpe, når mennesker oplever hjertestop. Derfor har man valgt at supplere de traditionelle kurser – dels med en applikation på Facebook: Hjertestop – dels med et egentligt Hjertespil (udviklet af Serious Games Interactive), som desværre så nyt, at vi ikke kan prøve det. Derfor kan effekten heller ikke måles endnu.
Peter Svarre (petersvarre.dk) og Kristian Rude (Effective Learning) satte fokus på, hvad de sociale medier kan – og ikke kan – i en læringssammenhæng. Det store spørgsmål er, om involvering gør læringen mere effektiv. De fleste af os ville nok intuitivt svare ja til dette spørgsmål: Selvfølgelig lærer vi bedst, når vi bliver involveret. Men pointen er, at der findes masser af viden om produkter, metoder mm. hvor involvering er helt unødvendig og ikke tilfører øget læringseffektivitet. Godt med lidt modvægt til al den hype, der opstår, når engagerede mennesker er samlet.
Når vi alle (eller ca. 3 mill af os) er på Facebook, hvorfor så ikke også gøre dette til en læringsplatform. Det har Bøvlbefrierne gjort med deres koncept for bl.a. undervisning via Facebook. Fordelene er mange, bl.a. at der kan stilles spørgsmål, etableres netværk og dialog mellem deltagerne. Jannie Ilum Gade gav mange eksempler på, hvordan Facebook med fordel kan bruges til undervisning og kommunikation. Deltagerne ved seminaret prøvede selv en coaching-session – via Facebook – med Katrine Schumann i Aalborg.
Det ser ud til, at en af Danmarks førende virtuelle undervisningsinstitutioner er International Business College i Kolding. Her er også den almindelige klasseundervisning stærkt understøttet af virtuel læringsteknologi – bl.a. webinarer og brug af Ipads. IBC har ændret grundfilosofien, idet man i dag forærer masser af kurser væk på nettet – f.eks. det kommende webinar (gratis) om virtuel læring, som gennemføres den 23. januar 2012. At strategien er succesfuld vidner IBC’s generelle fremgang om.
Der er altså mange spændende og konkrete eksempler på, at læring flytter ud. Og perspektivet rækker endnu videre. Når læring flytter ud – sker der vel også et skift i “kontrollen” over læring:
- Læring bliver efterhånden noget, som vi selv bliver i stand til at styre, i modsætning til tidligere, hvor eksperter, undervisere, HR-afdelingen eller kompetenceudviklingsstrategien.
- Læring bliver til via vores netværk, som vi bruger til at afsøge og finde relevante læringsressourcer.
- Læring bliver mere situationsbetinget – “on demand”. Vi kommer til at sætte fokus på performance og resultater. Læring bliver blot et vigtigt redskab som altid er tilgængeligt.
Som det kendte slogan: “Information wants to be free”, kunne man tilføje: Learning wants to be free.
Men der er nok lang vej igen. Seminaret om Læring flytter ud tiltrak i hvert fald først og fremmest lærings-leverandørerne (uddannelsesinstitutioner og -firmaer), hvorimod de mange HR-folk, som vil opleve konsekvenserne og skal leve med de nye vilkår og muligheder, stadig ikke har synderligt fokus på dette.
Kan kommuner tænke nyt?
23. november 2011 af Bent Schou
Ja, det kan de – kommunerne, bl.a. i følge en ny bog fra icph med den forventningsfulde titel: Kommunal nytænkning.
Men – og ja, der er et men. Nogle kommuner er bare gode til det, siger min kompetente kilde, mens det i andre kommuner er uhyggelig svært. Og det gælder vel for offentlige institutioner generelt. Hvis ledelsen prioriterer det og skaber et miljø, hvor innovation og nytænkning har opmærksomhed og gode vilkår, ja så sker det. Mens det andre steder for det meste går op i brok, nedskæringer, travlhed og stress.
For hvad skal drive den offentlige innovation, andet end lyst, vilje og naturlig stræben efter at blive bedre? Som jeg har forstået det, så lykkes nytænkningen først, når der skabes en målrettet sammenhæng (forståelse i organisationen) mellem innovation, velfærds- og serviceforbedringer og effektivisering. Det er jo som bekendt svært at investere i nye løsninger i den offentlig service – og først høste gevinsten på lidt længere sigt. Investeringer bliver til omkostninger – og pengene skal derfor helst findes med det samme.
Sådan er det også i mange private virksomheder. Når man tjener penge, er viljen til at gøre nye ting mindre (selvtilfredshed kalder John P. Kotter det) – end når markedet svinder og omsætningen falder. Det meste innovation – uanset sektor – har nok i bund og grund rod i nød og tvang (“en brændende platform”, igen Kotter). Om det er markedet, der svigter – eller om det er reducerede budgetter fra Folketing eller lokalpolitikere, så tvinges vi til at se nye veje, finde på nye løsninger og metoder. Og de af os der gør det, overlever – og kommer godt videre. Og os andre ? … vi må forsøge at komme med på vognen senere.
I de danske regioner har der gennem snart tre år været gjort en stor indsats for at øge den kommunale nytænkning – også med et særligt fokus på det såkaldte OPI – Offentlig Privat Innovation. I København har initiativet heddet icph, Innovation Center Copenhagen. En treårig bevilling når til vejs ende her den 30.11. og indsatsen er blevet markeret – dels med en bog: Kommunal nytænkning, – dels med en konference den 28. oktober med mere end 180 deltagere.
Bogen Kommunal nytænkning – en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser, er som undertitlen også siger en håndbog – en håndbog i OPI – offentlig privat innovation. Et meget konkret og kontant værktøj, som icph hermed har givet videre til den kommunale verden. Ud over en grundig beskrivelse af værktøjet findes der en lang række cases, hvor det demonstreres, hvordan værktøjerne kan anvendes og har været anvendt i praksis. Meget anvendeligt ser det ud til.
Rapporten skelner mellem tre typer af OPI – projekter: 1. Udvikling, 2. Tilpasning og 3. Matching – hvor graden af nyudvikling er faldende fra 1 til 3. Og selv om perspektivet nok er størst i de egentlige udviklingsprojekter, ser det ud til at succes’en i dag er størst i matching-projekterne, hvor en eksisterende løsning tilpasses kendte behov.
Kommunal nytænkning er svært – nogen er gode til det – andre mindre gode. Men at inddrage private i udviklingen er tilsyneladende endnu sværere bl.a. pga. de myter, der er sektorerne imellem. Hvorfor skal man inddrage de private? spørger de i mange kommuner. De vil jo bare tjene penge på os og tage vores arbejde fra os. Og i mange private virksomheder har man ikke tillid til den offentlige administration, og kan ikke se gevinsten ved et samarbejde. Det forekommer trægt og langsommeligt.
Bogen fra icph kan forhåbentlig fjerne nogle af myterne – og dermed konkret hjælpe til både en bedre offentlig service – og privat vækst (til gavn for os alle).
Men hvad så med icph? Har man nu overflødiggjort sig selv? Det tror jeg ikke. Udfordringerne i OPI er nok desværre større, end en konference og en bog kan rette op på. Så herfra ønskes held og lykke til icph i deres igangværende bestræbelser på at sikre fornyet finansiering og dermed overlevelse.
Inspirerende uger i vidensamfundet
6. oktober 2011 af Bent Schou
Som repræsentant for VidenDanmark har jeg haft fornøjelsen af at deltage i tre arrangementer den sidste uge: DEFF’s seminar om Uddannelse til fremtiden, Social Business Learning konferencen om HR og sociale medier samt Force Technologys seminar om involvering af brugerne. Alle tre arrangementer, der på forskellig måde sætter vidensamfundets spændende muligheder og udfordringer på dagsordenen.
Ved DEFF’s konference om Uddannelse til fremtiden var fokus på videnproduktionens ændrede vilkår – nye kompetencebehov – og selvfølgelig på samarbejde mellem biblioteksfunktion og undervisere. Spændende oplæg fra Henrik Dahl og tre spændende gæster fra USA. Diskussionen vendte igen og igen tilbage til vores udfordringer i forhold til at håndtere de store mængder af information og viden. I USA er man holdt op med at tale om information literacy – og bruger i stedet begreberne information management – eller personal knowledge management. Underviserens rolle ændrer sig også markant, når al information (viden) er til rådighed for eleverne. Skal underviseren blive en slags mentor?. Og hvad sker lige nu, hvor de sociale medier ser ud til at få stigende betydning for vores stadige søgning efter information og viden. Er det godt nok, når mange har åbnet eller “synes om” et dokument eller en video ?? Konklusionen er vel, at vi altid vil have behov for at være informations-kritiske – og her vil bibliotekarer (deres kompetence) kunne have en vigtig rolle at spille.
Ved Social Business Learning’s konference om HR og sociale medier var hovedattraktionen Jane Hart fra England (C4LPT), men jeg vil først lige nævne, hvordan Ole Bach Andersen (Newsperience) overrumplede de fleste (tror jeg). Da Ole første gang – for nogle år siden – stiftede bekendtskab med Twitter, synes han det var det mest tåbelige koncept nogensinde. I dag er han overbevist om, at det er det mest magtfulde læringsredskab til dato!! Personligt fik jeg her en såkaldt aha-oplevelse. Det samme var også Jane Harts mening, idet hun understregede, at adgang til viden og læring i fremtiden i høj grad vil bygge på netværksrelationer baseret på tillid. Det kommer til at handle om “how to work smarter” – og her bliver f.eks. “Learning on demand” – her og nu – helt centralt. I parantes skal det nævnes for de af jer, der ikke kender Jane Hart, at hun er en internationalt anerkendt læringsekspert.
Jane Hart citerede en professor (jeg har glemt navnet) for at sige, “There is no such thing as information overload – just filter failure”. Interessant point – som understreger behovet for at vi bliver bedre til personal information/knowledge management. I øvrigt googlede jeg lige citatet, for evt. at finde professoren. Men fandt i stedet et tweet. Men det er vel ikke en acceptabel kilde
Den 5. oktober afholdt Force Technology så seminar om “Brug bare brugerne – og skab brugbare produkter“. Et af seminarets hovedbudskaber var, hvor meget potentiale, der ligger i at involvere brugerne i udvikling og udformning af produkter. Og med de muligheder, som de sociale medier giver virksomheder for at få kontakt til kunder og brugere – er vejen banet for egentlig Co-creation. Men en anden vigtig pointe peger lidt en anden vej: Det handler ikke om, hvad brugerne mener – men om deres adfærd. Ofte siger brugerne eet – mens de gør noget ganske andet. Eksemplerne var mange. Hvilket så bliver en vigtig grund til, at der er behov for professionel bistand og observation, når man vil involvere brugerne – f.eks. i design af produkter og services.
Jeg er stærkt i tvivl om dette? Er det virkelig nødvendigt at hyre en flok etnologer, antropologer og psykologer for at sikre et velfungerende samarbejde med kunder og brugere om f.eks. produktudvikling. Er det kun nødvendigt i forhold til “svage” brugergrupper? Eller findes der gode eksempler på åbent samarbejde, hvor dialogen mellem virksomhed og brugere uden mellemkomst af fagfolk skaber markante resultater?
Kom gerne med dine synspunkter og eksempler.
A learning explosion?
23. september 2011 af Bent Schou
Kan vi få læringen til at eksplodere i vores virksomhed/organisation?
Er det ikke det der er brug for?
I takt med globalisering, stigende usikkerhed, øget forandringstempo kan vi vel ikke være i tvivl om, at der er brug for, at vi skal lære hurtigere, mere, længere – og hele tiden. Ingen var i hvert fald i tvivl, da jeg spurgte 42 nordjyske ledere fra private og offentlige organisationer, som var samlet af Nextwork for at diskutere fremtidens læring: Ja, læring får stigende betydning. Og ja, vi skal lære hurtigere og længere.
Heldigvis er mulighederne også til stede for at realisere, hvad man kunne kalde en “lærings eksplosion” (som titlen på dette indlæg). En kombination af e-læring, mobil læring og læring via sociale medier – blandet lidt op med klassisk klasserumsundervisning og personlig mentoring. Og fordelene er også umiddelbart til at få øje på: Som Per Skafte Hansen for nylig lidt provokerende skrev i et debatindlæg i VidenDanmarks blog: “Vi forstår kun svaret, hvis vi selv kan stille spørgsmålet”. Derfor virker læring også bedst, når den sker i den rette sammenhæng, i situationen, i tilknytning til de problemer og udfordringer, som den skal give svar på. Så er vi motiverede, åbne, nysgerrige. Så kan vi for alvor lære.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at dette er et område, hvor vi vil se en meget markant udvikling de kommende år, – den er allerede i gang.
Det er der mange eksempler på.
Titlen på dette indlæg blev jeg inspireret til, da jeg så en omtale af en workshop, der afholdes i december i Melbourne med titlen “Creating a learning explosion in your organisation“. Og hvem vil i øvrigt ikke gerne en tur til Australien , selv om det måske er lidt langt for en dags workshop.
Ligeledes faldt jeg over en bog fra januar i år: The Learning Explosion: 9 Rules to Ignite Your Virtual Classrooms. I er sikkert – lige som jeg – stødt ind i stadig flere tilbud og muligheder for at deltage i kurser og undervisning via webinarer og virtuelle klasserum. Grundfos lederuddannelse er et godt eksempel som i øvrigt præsenteres ved Social Business Learning – konferencen den 4.10.
Afslutningvis vil jeg også pege på, at VidenDanmark sætter fokus på de nye læringsformer ved et seminar den 24.11. – med titlen: Læring flytter ud. Måske ses vi?
Posts
Nye kommentarer