Internettet gør os ikke dummere!
13. august 2010 af Bent Schou
Skal vi tro “the Wisdom of the Crowds” gør internettet os ikke dummere.
Det er i hvert fald resultatet af VidenDanmarks spørgsmål til læsere af nyhedsbrevet hen over sommeren 2010. 53 har svaret på spørgsmålet og kun knap 10 pct. mener vi bliver dummere, ved at bruge internettet. Umiddelbart godt nyt for menneskeheden.
Diskussionen blev oprindelig rejst af Nicolas Carr og er selkvfølgelig mere nuanceret end det simple ja/nej spørgsmål, som VidenDanmark har spillet.
Vi vil tillade os to yderligere konklusioner (udover at vi ikke bliver dummere): Når VidenDanmarks spørgsmål står længe (faktisk 2 måneder) og når vores spørgsmål er enkle i svarmulighederne – så får vi betydelig flere svar. Normalt ligger vi på mellem 20 og 30 svar – her i sommer slog vi så rekord med 53 besvarelser.
Da vi ikke kan og vil lade spørgsmålene stå så længe i løbet af året, vil vi fremover forsøge os med spørgsmål, som er nemme at svare på – med enkle og få svarmuligheder. Vi vil gerne have mange til at svare – og vi respekterer selvfølgelig, at det så skal være nemt og hurtigt.
Så må det gå lidt ud over nuancerne – men – noget for noget.
Det store videndilemma…
23. juni 2010 af Bent Schou
Er videndeling blot tom snak – eller dødelig alvor?
Er videndeling kun godt – eller kan det også være skidt?
Forleden overværede jeg en samtale, hvor en medarbejder i en biotek-virksomhed fortalte, hvordan man internt blev rådet til at skille sig af med alle dokumenter, emails mv. med indhold, som ikke var nødvendigt og verificeret/godkendt. Årsagen er, at det kan få retlige følger, hvis der senere skulle opstå sager eller problemer.
På den ene side er det jo forståeligt nok, at hensyn til compliance med diverse offentlige krav betyder, at man holder kortene tæt til kroppen. Al viden / alle dokumenter, der ikke indgår i grundlaget for et patent eller for en godkendelse af et produkt, bør man skille sig af med. Ellers kan det blive dyrt, når advokaterne kommer.
På den anden side handler de sidste 10-15 års videndelings-snak om større åbenhed, om tillid og at man tør dele sin viden – og sin usikkerhed – med hinanden, netop for i en proces at arbejde sig frem imod bedre og mere værdifuld viden. Det store fokus på innovation – og nu – åben innovation har samme retning.
Måske handler dilemmaet om modsætningen mellem det stigende retlige fokus, som vinder frem og spreder sig fra USA, og en mere åben videndelings- og innovationskultur, som vi ser antydninger af mange andre steder.
Eller måske kan det kombineres.
Det er dette dilemma, som VidenDanmark i samarbejde med Scandinavian Information Audit sætter fokus på den 2.11. ved seminaret: Beskyt eller del jeres viden – dilemmaer og muligheder. Her skal vi bl.a. høre fra nogle virksomheder, som håndterer dilemmaet i dagligdagen, bl.a. Novozymes og DONG.
Måske er dilemmaet ikke så svært at håndtere? Måske findes der enkle metoder til det? Hvad mener du?
Hvilke sociale medier vil få størst betydning i vores arbejdsliv?
11. juni 2010 af Bent Schou
VidenDanmark spurgte for i starten af maj 2010 “Hvilken betydning de sociale medier ville få i arbejdslivet”. Sat på spidsen: Er det Business as usual eller Big Bang? En stor del af de der svarede tillægger de sociale medier en stor eller næsten revolutionerende betydning. Læs kommentaren.
De seneste to uger har vi så fulgt op med spørgsmålet: Hvilke sociale medier vil få størst betydning i vores arbejdsliv? 42 har svaret og de fordeler deres svar således:
- Sociale kontakt- og mødesteder (Facebook, LinkedIn mm.) : 14.3%
- Wikis : 14.3%
- Fildelingstjenester (YouTube, Slideshare, Flikr, Delicious mm.) : 4.8%
- Blogging (weblogs) : 2.4%
- Sociale samarbejdsplatforme (Google Wave, Hoist mm.) : 26.2%
- Microblogging (Twitter, Jammer mm.) : 4.8%
- Det er svært at skille teknologierne fra hinanden.: 33.3%
Ud over at mange mener (og sikkert med rette), at teknologierne er svære at skille fra hinanden, er det spændende resultat, at de sociale samarbejdsplatforme scorer flest stemmer.
Egentlig interessant – da der har været så meget hype om de øvrige nævnte teknologier. Og det kan vel ikke siges om de sociale samarbejdsplatforme. Men også oplagt. Det er i hvert fald nemt at se anvendelsen i arbejdslivet, hvor der er fokus på samarbejde – også samarbejde med eksterne parter. Og det er jo netop hvad disse samarbejdsplatforme kan hjælpe os med.
Resultatet glæder os også i VidenDanmark – hvor vi netop har taget en social samarbejdsplatform (Hoist) i anvendelse. Allerede nu kan vi se en positiv effekt – og når alle vænner sig til at bruge det, er vi ikke i tvivl om, at det vil gøre netværket og samarbejdet stærkere.
Gør Google og internettet os dummere?
10. juni 2010 af Bent Schou
Supermennesker med alverdens viden lige ved fingerspidserne? eller hjerneløse zombier i en zapper kultur? Så skarpt stiller Karim Pedersen det op i en artikel på comon.dk. Og artiklen rummer mange gode henvisninger til andre, der har ytret sig i denne debat om hvordan internettet påvirker os:
- Allerede i 2008 mente den amerikanske it-guru Nicholas Carr (Is Google making us stupid), at vi har mistet vores evne til at koncentrere og fordybe os, og at det er internettet, som bærer skylden.
- En svensk undersøgelse dokumenterer, at vi bedre forstår en tekst på papir end på en computerskærm, hvor der er for meget andet, der distraherer.
- Clay Shirky mener i Wall Street Journal (Does the internet make you smarter?), at vi er midt i en informations-eksplosion, der kan sammenlignes med Gutenbergs opfindelse af bogtrykkekunsten. Det gamle system er brudt sammen, og vi mangler stadig at få det nye system på plads. Derfor oplever vi en periode med kaos. Men det betyder ikke, at vi bliver dummere, mener Clay Shirky.
En spændende debat – som så vidt jeg kan se rummer flere aspekter:
Den store tilgængelighed til information (viden?) på internettet, nu også fra min håndholdte og mobile smartphone, ipod eller ipad eller hvad den nu hedder, betyder, at den viden jeg selv har bliver mindre interessant i forhold til den store mængde viden, jeg umiddelbart kan få adgang til. Investerer jeg f.eks. nogle timer eller to sammen med google og internettet, er der næsten ikke det emne, jeg ikke kan skabe mig et (måske overfladisk – men alligevel) indblik i. Når jeg taler med venner og kolleger – og der er noget vi er i tvivl om, er der altid een, der med sin smartphone kan finde svaret i løbet af ganske kort tid. Hvorfor vide så meget – når nu vi så hurtigt kan få adgang til viden??
Men her er det, at skellet mellem viden og information igen bliver interessant. For den uvidende er internettet kun ligegyldig information. Det kræver jo en del viden, at kunne kapere og sortere al den tilgængelige information hurtigt og korrekt. Det forudsætter en slags højtudviklede “viden- eller informationskompetencer” – at jeg kan validere og kontrollere den information, jeg bruger fra nettet – og omdanne den til brugbar viden. Der er jo meget crap derude. Og jeg risikerer nemt blot at reproducere crap – hvis jeg ikke ved noget i forvejen – eller kan kvalitetschedke kilderne.
Et andet aspekt i debatten om internettets fordummelse er påstanden om at vi mister koncentrationen – at vi bliver distreheret af de mange kanaler og informationsstrømme. Jeg kender det kun alt for godt. Det er som om, at der hele tiden åbnes for både flere og hurtigere kommunikationskanaler til og fra mig. Post og stationær telefon er jeg vokset op med (og har styr på). Men inden for de senste 10-15 år er mobiltelefonen, emailen, sms’en og nu senest de sociale medier kommet til. Engang imellem kan man godt føle sig jagtet. Specielt når man som jeg nødig vil gå glip af noget og slet ikke af de muligheder der følger med, selv om de ofte drukner i spam og ligegyldig information.
Koncentration er en gammel dyd. Munkene arbejdede i celler, mange har stadig eget kontor, og når vi mødes skal vi slukke for pc og telefon. Men spørgsmålet er om ikke vi skal anskue koncentration lidt anderledes. På den ene side har vores hjerne altid fundet udveje, når arbejdet eller undervisningen blev kedelig eller uinteressant. Vi har vist alle prøvet at lade tankerne løbe, mens vi prøvede at se nærværende og opmærksomme ud. På den anden side har distraktionen mange nyttige funktioner – f.eks. afslapning og kreativitet.
Og hvor vil jeg så hen med alt dette? Jo. Der er da sikkert en god risiko for at internettet og informationsbombardamentet gør os dummere, hvis vi ikke ændrer vores syn på viden – og sætter fokus på udvikling af vores både tekniske og sociale videnkompetencer.
Eller sagt på en anden måde. Jeg tror vores styrke fremover vil bero på vores evne til at supplere stærk faglighed med gode kompetencer i forhold til at tilegne os viden (lære) – både via de tekniske medier og via andre mennesker. Målt i faglighed kan det godt være, at vi i gennemsnit bliver dummere. Men klogskab vil fremover i højere grad blive målt på andre paremetre – såsom videntilegnelse og læring – teknisk og socialt.
Hvilken betydning tror du, sociale medier vil få i arbejdslivet? BAU eller BIG BANG
17. maj 2010 af Bent Schou
I perioden fra 29.4. til 16.6.2010 spurgte VidenDanmark læsere af nyhedsbrev og besøgende på hjemmesiden, hvilken betydning de tror, sociale medier vil få i arbejdslivet? De 25 svar fordeler sig således:
- De vil ændre vores arbejdsrelationer fuldstændigt. 24 %
- De vil få stor betydning for hvordan vi videndeler og samarbejder. 64 %
- De vil først og fremmest ændre den eksterne kommunikation og markedsføring. 12 %
- De vil ikke få den store betydning. De er mest støj og tidsspilde. 0 %
Det er selvfølgelig en klar markering at, at vi tror på meget stor eller stor betydning af disse sociale teknologier. Det er jo rart i denne tid, hvor hypen omkring web 2.0 og sociale medier er ved at falme lidt og vi falder tilbage til Business As Usual (BAU). (Jeg ved ikke om du har mærket det?)
Ingen tvivl om, at web 2.0 er lovende – et internet, som bringer mennesker sammen – som hjælper til dannelse af netværk, videndeling og samarbejde. Hvor godt kan de blive?
Men i virkeligheden er det jo noget vanskeligere. Måske er det de få, der for alvor får brugt de nye muligheder, mens resten af os småsnakker på FaceBook og følger kollegerne på LinkedIn. For der er jo mange barrierer. Det koster tid at engagere sig i alle de nye sammenhænge. Det kræver at man bidrager – vil og kan. og det kræver at man kan finde rundt i denne for mange helt uoverskuelige verden.
Men det hele er jo så umodent. Måske kan man sammenligne web 2.0 med the BIG BANG – et socialt big bang: En eksplosion med kaos og muligheder - hvorefter der går noget tid inden verden finder sin form og vi finder os til rette med de nye muligheder.
Emma Gad – men når det gælder videndeling – hvorfor er det så et spørgsmål om at gide?
29. april 2010 af Bent Schou
Fra den 26. marts til den 28. april 2010 har VidenDanmark spurgt læsere af nyhedsbrev og besøgende på hjemmesiden, hvad de mente om videndeling: Videndeling – gider vi det?
Spørgsmålet var motiveret af en diskussion i en af vores videngrupper, som førte til to artikler i nyhedsbrevet og på bloggen med de lidt provokerende overskrifter:
Emma Gad – vi gider ikke (Ditte Kolbæk)
Emma Gad – vi gider også (Morten Marquard)
44 har svaret på spørgsmålet – og svarfordelingen ser sådan ud:
- Ja – hvis vi kan få lov at gøre det i samtale med kollegerne (7 %)
- Ja – vi giver gerne vores viden videre – også skriftligt – hvis det sker på vores egne præmisser (27%)
- Ja – hvis det bliver anerkendt, der tid til det og det virker (57%)
- Nej – det er besværligt og effekten er tvivlsom (7%)
- Nej – vi vil helst holde vores viden for os selv (2%)
Et klart flertal siger, at vi godt gider videndele, hvis det giver anerkendelse og resultater – og der er tid til det. Tæt fulgt af ca en fjerdedel, som gerne vil, hvis de selv bestemmer præmisserne.
Kun ganske få mener slet ikke videndeling er relevant.
Og det er jo positivt – eller er det?
- En tolkning kunne være, at vi faktisk godt gider videndele, at vi er kritiske og selvstændige individer, som selv prioriterer tid og arbejdsopgaver og kun gør det vi finder relevant. Her ligger sikkert også forklaringen på, at mange ambitiøse it-projekter, der har til formål at øge videndelingen kuldsejler. Man glemmer at sikre sig, at medarbejderne faktisk får anerkendelse for det, at de kan se meningen med det og at de har tid til det.
- En anden tolkning er måske lidt mere nedslående. Vi er vandt til at passe vores arbejde – vi arbejder jo ikke kun, hvis vi får anerkendelse og der er tid til det. Vi gør det fordi vi skal og får løn for det. Men videndeling – det kræver åbenbart lidt ekstra.
Problemet med videndeling i virksomheder og organisationer er vel, at det ikke står klart, hvorfor vi skal gøre det? i hvilken sammenhæng vi skal gøre det? hvordan vi skal gøre det? Hvad det betyder for arbejdet og virksomheden? Videndeling er snarere noget vi alle er enige om er godt – uden at vi for alvor har besluttet os for at gøre det rigtigt. Og uden at ledelsen bakker op.
Og så længe effekten af videndeling er så uklar for ledelse og medarbejdere, er det ikke underligt, at vi tøver, og at vi lige selv vil vurdere, om det er smart og relevant..
Kom ud af busken
26. marts 2010 af Bent Schou
I kender sikkert historien om strudsen, der stikker hovedet i busken, når det bliver farligt. Man kunne formulere pointen således: Strudsen tror, at når den ikke kan se verden – er den der heller ikke!
Jeg kom til at tænke på strudsehistorien, da jeg læste om de indadvente og effektive danskere. Kort fortalt viser en række undersøgelser, at danske virksomheders reaktion på en krise er at effektivisere – det er vi faktisk bedre til end virksomheder i de andre nordiske lande. Undersøgelserne peger på, at den måde vi i Danmark håndterer kriser er, at vi kigger indad og optimerer. Læs mere i Computerworld.dk.
Det lyder jo meget godt: Når krisen kradser, vender vi ryggen til og sørger for at holde orden i eget hus. Det gælder tilsyneladende for vores virksomheder. Det ser ud til, at det også gælder for vores regering og folketing, som ikke tør diskutere de helt afgørende problemer det danske velfærdssamfund står over for i disse år. Og det gælder sikkert også os selv, hver i sær. Arbejdt lidt hårdere – så går det nok. Så forsvinder krisen og problemerne af sig selv.
Hvem sagde, at det kun er strudsen, der stikker hovedet i busken.Det ser ud til, at vi danskere er i familie med strudsene?
For realiteten er jo – og jeg ved mange vil være enige med mig, bl.a. alle de der konstant råber på innovation - at det er helt utilstrækkeligt at se indad og effektivisere, når der er krise. Selvfølgelig skal vi altid optimere og effektivisere, og sørge for at anvende vores ressourcer bedst muligt. Men netop i en krise er der et stort behov for at se udad og fremad.
På det personlige niveau skal vi ikke være bange for at prøve nye veje, f.eks. når vores fag eller arbejdsplads er truet.
I vores virksomheder skal vi turde se ud i verden, se, hvad de bedste gør, se hvor markedet og teknologien er på vej hen.
Også for samfundet som helhed skal vi turde tænke nyt, f.eks. på velfærdsområdet, der er under voldsomt pres i disse år.
For selv om vi kigger indad og lukker øjnene, så forsvinder verden jo ikke. Tværtimod. Jo længere der går før vi finder de nye og holdbare løsninger, jo større er chancen for at vi slet ikke kommer igennem krisen. Eller i hvert fald, at vi mister de fordele vi hidtil har haft – at vi rykker et niveau ned.
Som strudsen, der bliver jaget af et stort rovdyr, også hurtigt må erkende. Det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Det kan faktisk vise sig at blive fatalt.
Erfaringer med videnledelse
26. marts 2010 af Bent Schou
Trods fire uger med spørgsmålet: Hvad er dine erfaringer med videnledelse, er der kun 15 der har ønsket at svare:
Fordelingen er således:
- Videnledelse er nyttigt og giver gode resultater : 40%
- Videnledelse er ikke relevant – hvis det nogensinde har været det : 6.7%
- Videnledelse er svært af definere og praktisere : 26.7%
- Videnledelse taler vi ikke om – men vi har stort fokus på viden alligevel : 6.7%
- Det er svært at adskille videnledelse fra moderne ledelse i vidensamfundet: 20%
Men den vigtigste konklusion er nok, at enten er spørgsmålet stillet forkert – eller også er det komplet irrelevant.
Har du et bud på dette?
Videnarbejde – er det noget vi bare kan?
25. februar 2010 af Bent Schou
Peter Drucker er ofte citeret for følgende:
“The most important, and indeed the truly unique, contribution of management in the 20th century was the 50-fold increase in the productivity of the manual worker in manufacturing. The most important contribution management needs to make in the 21st century is to increase the productivity of knowledge work and the knowledge worker.”
(Management Challenges for the 21st Century, 2001)
Nu er vi ca. 10 år inde i det 21. århundrede – og hvor langt er vi nået?
Det er selvfølgelig svært at sige. At der sker utrolig meget på den teknologiske front er der vist ingen tvivl om. Internettet, sociale medier, intranet, dokumentsystemer, mobile telefoner – og mobilt internet. Det går stærkt. Men betyder det, at videnarbejds-produktiviteten er stigende? Eller har vi bare fået informations-overload?
VidenDanmark satte spørgsmålet “Hvordan skal vi øge produktiviteten i videnarbejdet?” på dagsordenen (i nyhedsbrev og på hjemmeside) i perioden fra 22.1. til 24.2.2010. De 38 svar fordeler sig således:
-
Vi skal satse på IT og ny teknologi (3%)
-
Vi skal lære hvordan vi arbejder effektivt med viden (32%)
-
Kulturen skal ændres så den bedre understøtter videnarbejdet (24%).
-
Ledelse og organisering skal støtte bedre op om videnarbejdet (42%)
En klar markering af, at yderligere IT og ny teknologi ikke er løsningen. Derimod mener flest, at vi skal satse på udvikling af ledelse og organisering – og i tæt tilknytning hertil – kulturen.
En tredjedel af de, der har svaret, peger på at vi faktisk har noget at lære. Og jeg må indrømme, at jeg også har sat mit eget kryds her. Som jeg ser det, lever vi stadig i en verden med fokus på faglighed: Er du jurist, skolelærer, sygeplejerske, ingeniør eller hjemmehjælper? Det er dér vi tager vores udgangspunkt – i god overensstemmelse med industrisamfundets tænkning. Men tendensen er vel, at faglighed bliver (relativt) mindre betydningsfuld. I dag og fremover bliver vi alle videnarbejdere – og skal medvirke i videnproduktion på forskellige niveauer og på forskellige områder. Men kan vi redskaberne? Gør vi det godt og effektivt?
Jeg tror vi kan og skal blive meget bedre til det! Det handler ikke om IT og teknologi – men det handler også om at beherske teknologierne bedre.
VidenDanmark stiller også spørgsmålet: Hvordan skal vi øge produktiviteten i videnarbejdet, ved et seminar den 12. maj 2010 i Odense (i samarbejde med DEFF – nye institutioner).
Hvordan begrunder du dine netværksaktiviteter?
21. januar 2010 af Bent Schou
VidenDanmark spurgte perioden fra 18.12.2009 til 22.1.2010 på hjemmesiden om, hvordan man begrunder sine netværksaktiviteter. Baggrunden er VidenDanmarks egne erfaringer med netværksarbejde. Hvordan kan man argumentere over for chef og kolleger, at man bruger tid (og penge) på netværk. Ofte bliver netværksmøder prioriteret rimeligt lavt – i forhold til øvrige aktiviteter på jobbet.
De 41 der har svaret på spørgsmålet fordeler sig således:
-
Netværk kan sammenlignes med relevant efteruddannelse (39%)
-
Jeg henter nyttig, jobrelevant viden i mit netværk (15%)
-
Netværk giver mig gode kontakter, som jeg kan bruge i mit arbejde (29%)
-
Eksterne netværk giver os ideer og nytænkning udefra (15%)
-
Netværk er især til min egen fordel (2%)
Det er rart at se, at mange eller flest opfatter netværk som en slags efteruddannelse. Dette stemmer fint overens med, hvad vi mener i VidenDanmark. Vi er også glade for at næsten 30% synes det giver gode kontakter, som kan bruges i arbejdet.
Alt i alt meget positivt – synes du ikke?
Posts
Nye kommentarer