Arkiv for emnet: x-faktor

Bibliotekarerne ud i lyset!

17. april 2009 af Kristine Gazel

Af Kristine Gazel, bibliotekar og informationsarkitekt på DBC.

Det er et interessant og også provokerende spørgsmål, Jens Brogaard stiller i et tidligere indlæg på denne blog: Har bibliotekarer x-faktor?

Hvis der med X-faktor menes en slags udefinerbar “star quality” – så kan det måske godt være at vi som stand ikke har så meget x-faktor. Bibliotekarer har det måske nok med at arbejde mere i det stille og det skjulte.

Hovsa. Her tangerer jeg noget, der synes at understøtte tanken om den manglende x-faktor. Det med bibliotekarernes image.

Først kan det være nødvendigt at slå en pæl i hjertet på den problematik der stadig synes at klistre til billedet af den støvede bibliotekar med knolden i nakken: Den nemme forklaring er stadig, at bibliotekarer har et imageproblem. Og jo flere gange denne forklaring bliver italesat, jo sandere bliver det desværre. Ordet skaber det det siger. Måske er vi selv begyndt at tro på det?

Det er på tide at aflive forklaringen om imageproblemet og sloganet om de mange stillinger. At droppe al snakken om det ydre og komme til det indre, til kernen: Vores kompetencer. Til det, vi har at byde på som professionelle informationsagenter.

Spørgsmålet må være: Hvad kan vi byde ind med i relation til debatten om digitalisering, informationssamfund og web 2.0-teknologierne? Her må vi selv være mere eksplicitte. Det er måske ikke så ukompliceret som at vedblive at tale om og gemme sig bag imageproblemet – men en hel del mere interessant.

Opgaven består i at bringe vores kernekompetencer; “at indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”, i spil på nye måder. Og derigennem komme med kvalificerede bud i debatten.

Konkret skal vores traditionelle bibliotekariske kompetencer og opgaver fortolkes i lyset af de nye informationsteknologiske muligheder. Medierne har til dels ændret sig. Men kernen i opgaven er den samme; at skaffe brugeren adgang til information. Og nu også at hjælpe brugeren til at bidrage med og berige information.

Bibliotekarerne skal fungere som en slags “jordemødre” i næsten sokratisk forstand. Bibliotekaren er en guide, der viser vejen, skaber fundamentet for etableringen af gode relationer; Mellem viden og viden, bruger og viden og ikke mindst bruger og bruger. For eksempel ved at være en facilitator, der skaber rammerne ved fx at hjælpe brugerne til at tagge så andre brugere kan finde det, de søger.

Ved at turde give (lidt) slip på vores professionelle kappe kan vi være med til i højere grad at fremelske informationsmiljøer, der giver grobund for social tagging, folksonomier, wikier, og kvalificeret videndeling – både i informationssamfundet som helhed, i bibliotekssvæsenet og i erhvervslivet. Det gør vi ved at skabe et samspil mellem vores professionelle viden og den viden brugerne besidder og kan bidrage med.

Jeg mener bestemt, at bibliotekarer har en betydelig rolle at spille her, men vi har en tendens til at arbejde undercover. Som hemmelige agenter, der virker i det skjulte og får tingene til at fungere. Så hvis man med x-faktor tænker på det ubekendte – ja, så har vi netop x-faktor.

Vi skal ud i lyset og være mere eksplicitte om kompetencerne. Og derved mere (selv)bevidste om vores egen vægt og værd i debatten.

Har bibliotekarer X-faktor?

3. april 2009 af Jens Brogaard

Fra første hånds viden ved jeg at nogen har!

Grunden til mit spørgsmål er bibliotekarernes øjensynlige fravær i den digitale debat. Til gengæld får jeg via mit tidligere og nuværende job input fra såkaldte eksterne små-demagoger, der via de sociale medier udgyder deres, som oftest interessante, betragtninger om videndeling, menneskelige interaktioner over Intranettet og nødvendige påstande om udkrængning af privatlivet via Facebook grænsende til det narcissistiske.

Tør bibliotekarerne ikke vise flag eller optræder de pseudonymt i debatten? Unægtelig en skam idet de er uddannet til at “indsamle, registrere, systematisere og formidle viden”. Måske mangler, det som den Østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev som, kreativ destruktion. Ud fra den tanke kræver innovation en ødelæggelse af det eksisterende for at kunne opbygge noget nyt. Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade? Er bibliotekaruddannelsen bundet af for mange Alexandriske traditioner?

Biblioteket af Alexandria havde til opgave at indsamle alverdens viden. Hvem gør dét i dag? Wikipedia. Hvem var iværksætteren? Jimmey Wales, og nej, han er ikke bibliotekar. Sådan er det for alle nye halvgeniale opfindelser der opstår hver dag på Internettet; der står en ung-kreativ-it-silicon-valley-iværksætter-med-MIT-uddannelse bag. Med andre ord, knold i nakken er afløst af tot i panden.

Min beskedne ambition med dette indlæg er at slå et slag for bibliotekarernes håndværk. Samtidig opfordrer jeg dem til at udfordre det eksisterende. Det er ikke nok, at de “kan flere stillinger” (reklameslogan fra 1999) men de skal også tage stilling til det moderne digitale landskab, tage det til sig, udfordre og deltage. Ærgerligt hvis potentialet ikke udnyttes og de ikke indtager dén mest oplagte stilling som informationsapostel.