Arkiv for emnet: future backwards

Videndeling i praksis

Scenarieplanlægning gennem fællesskabt storytelling

I begyndelsen af 1990′erne startede organisationer i vidt omfang at sætte fokus på  videndeling. Det var – blandt andet – et resultat af den nye økonomi, som er mere netværksbaseret og præget af konstante forandringer. I særdeleshed på grund af de mange forandringer oplever organisationer et fravær af data eller informationer, som er nødvendige for at finde en kvalificerede løsninger på nye problemer eller udnyttelse af nye muligheder. Et sådant fravær af viden skaber usikkerhed i en organisation, og ny viden bliver nødvendig. Derfor er organisationer i stigende grad er begyndt at udvikle værktøjer og aktiviteter til at styrke læring eller videndeling.

I dette indlæg vil jeg præsentere, hvordan fællesskabt storytelling kan anvendes som metode til at generere ny viden og til at migrere viden i en organisation, samt hvordan det kan medvirke til at øge den organisatoriske effektivitet.

Hvorfor er fællesskabtstorytelling afgørende for din organisation?

For det første er storytelling vigtig for deling af viden. Alle tendenser i forhold til videndeling peger på et større fokus på kontekst og fortælling snarere end kun på indhold. I denne forbindelse fremførte Polanyi allerede i slutningen af 1950′erne, at vi kun ved, hvad vi ved, når vi har brug for at vide det. Derfor er menneskelig viden dybt kontekstbestemt og kræver tilmed et incitament for at blive husket. Snowden (2008) henviser til dette som “det lille verbale eller nonverbale fingerpeg [der kan yde] de unikke ah-ha øjeblikke, som når et minde eller serier af minder pludselig erindres”.

For det andet er storytelling afgørende, fordi vi altid ved mere, end vi kan sige, og vi vil altid kunne sige mere, end vi kan skrive ned (Snowden, 2002). Således vil processen med at tale højt om sine ideer og tanker allerede resultere i et tab af sammenhæng, fordi ikke alle har den samme rigdom i deres ordforråd. Tanker og ideer blive omsat på flere forskellige måder. Dog mister mennesker langt mere sammenhæng ved at nedskrive tanker og ideer, fordi man også skal tænke på strukturen i det skriftlige sprog.

Det anbefales at skabe historier sammen for at øge værdien af det talte ord. Dette skyldes at en enkelt historie kan ikke beskrive den komplette sandhed. Alle oplever nye problemer eller muligheder gennem deres egne mentale filtre og tidligere erfaringer. Derfor bør en historie være opbygget i samarbejde med mere end én person.

Hvordan kan fællesskabt storytelling gennemføres i din organisation?

The Future Backwards teknikken er en måde at gennemføre storytelling i en organisationer, som et alternativt redskab i forhold til scenarie-planlægning. Metoden er designet til – via storytelling – at øge antallet af perspektiver, som en gruppe kan have på forståelse af deres fortid, og viften af muligheder i fremtiden.
Future Backwards kan anvendes som i forbindelse med en workshop, som tager omkring 90 til 120 minutter.  Ron Donaldson (2009) skitserer hvilke skridt, der skal til for at implementere The Future Backwards teknikken:

Først opdeles deltagerne i Future Backwards-workshoppen i små grupper. Hvis der for eksempel er 21 deltagere inddeles disse i tre grupper af syv deltagere. Derefter bliver hver af grupperne bedt om at producere deres egen ‘historie’ på et bestemt emne. De begynder at definere hvordan TODAY ser ud ved at udvikle en tidslinje baglæns, der består af de vigtigste begivenheder, beslutninger og vendepunkter, der har ført deres organisation ud i den nuværende situation. Denne tidsplan er lavet af tags.

Derefter bliver hver gruppe spurgt om hvordan deres organisation ville se ud om tre år, hvis alt der kan gå galt går galt. Vi kalder dette scenarie HELL. Deltagerne skal beskrive, hvordan scenariet ser ud og føles og hvilke fiktive begivenheder, der har ført til HELL.  Igen udformer hver gruppe tags med nøgleord.

Dernaæt bliver hver gruppe spurgt om, hvordan HEAVEN ville se ud om tre år, hvis alt kunne gå rigtigt.

Afsluttende udpeger hver gruppe en repræsentant, der vil fortælle den fællesskabte historie. Ved at have tre forskellige historier med formålsbestemte tags, bliver det relativt let at klarlaegge fremtidige problemer og muligheder.

Derfor er fællesskabt storytelling et nyttigt værktøj til at se på et hurtigskiftende og kompleks fremtid ved hjælp af flere kilder til viden. Deltagernes viden bliver delt.