Historien om manden, der vidste det hele
For leden blev jeg spurgt om ikke jeg havde en historie der illustrerer vigtigheden af, at evnen til at aflære viden er lige så vigtig, måske i nogle sammenhænge vigtigere, end evnen til at tilegne sig ny viden. Det havde jeg ikke lige, men i min søgen fandt jeg over historie om ”Manden der viste det hele”.
En amerikansk professor havde hele sit liv studeret den japanske te-ceremoni. Han var vestens ekspert. Han hørte der i Japan levede en gammel mand, som var mester i te-ceremonier. Han havde aldrig talt med denne store mester, og rejste derfor til Japan for at opsøge ham.
Han fandt mesteren i et lille hus i udkanten af Tokyo, og der satte de sig ned for at drikke te. Professoren begyndte straks at tale te-ceremoni, de studier han havde lavet af dem, alt hvad han vidste om te-ceremonier, og hvor meget han glædede sig til at dele viden med den gamle mand. Den gamle mand sagde ikke noget, men hældte te op i professorens kop mens han talte.
Da han fortsatte med at tale, blev den gamle mand ved med at hælde op, selvom koppen for fuld og det begyndt at løbe over. Hov stop sagde professoren, De må være gal, hvad laver De, der kan ikke være mere te i den kop. ”Jeg øver mig bare” svarede den gamle mand, ”på den opgave at fulde lærdom på et hoved, som allerede er fyldt”.
Historien blev brugt og med stor effekt. Nu er den sendt videre til andre der kunne have glæde af at kende til historien og ikke mindst dens lette og elegante måde at formidle et vigtigt, men ikke altid lige fremkommeligt budskab.


Posts
Nye kommentarer