Læs mere på www.videndanmark.dk

Flere arrangementer og
mere information
i kalenderen

VidenDanmark

Nyhedsbrev oktober/1 2009

2.10.2009

Læs mere på www.videndanmark.dk

Leverandører har mulighed for at præsentere deres systemer på VidenDanmarks videnportal, gennem annoncering i nyhedsbrevet, deltagelse i Viden System Forum samt ved udstilling på netværkets konferencer. Prisen er 2280 kr. pr. år. Læs mere om leverandørmedlemskab

Leverandørmedlemmer i VidenDanmark:

VidenDanmark

et netværk for dig, der arbejder professionelt med innovation, videndeling og læring - i private og offentlige virksomheder/organisationer.

VidenDanmarks bestyrelse

 

Charlotte Winther, Novo Nordisk

Jens Brogaard, Kromann Reumert

Calle Gade Lauritzen, SiriusIT

Peter Malling, Rockwool

Administration

VidenDanmark
Hellerupvej 29
2900 Hellerup
+45 20 29 29 23
videndanmark@videndanmark.dk

Læs mere om personligt medlemskab

Læs mere om virksomhedsmedlemskab

Velstand og
innovation som et
produkt af den danske model
Af Calle Gade Lauritzen,
VidenDanmark

Ifølge den seneste prognose fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD er Danmark rutsjet ned i velstand fra en 6. – til en 12. – plads. Det er den laveste placering i 32 år. Samtidig står Danmark til at få den fjerde laveste økonomiske vækst blandt 29 OECD-lande i perioden 2011 til 2017.

Hvordan kommer Danmark tilbage på vækstsporet?

Bengt-Åke Lundvall der er økonom og professor i økonomi ved Aalborg Universitet, forsøger at give nogle af svarerne i sin forskning i om den danske model. Vigtige nøgleord i Lundvalls forskning og publiceringer er innovation i dansk perspektiv, hvor det indgår i tæt alliance med høj social sammenhængskraft, et højt tillidsniveau, økonomisk udvikling og velfærdsstaten.

Med de øvrige nordiske lande deler Danmark ting som, en pragmatisk protestantisk religion, en lille homogen befolkning, en ambitiøs velfærdsstat, men Danmark har også sine egne karakteristika. En høj grad af specialisering i de såkaldte lavteknologiske sektorer, kombineret med høj mobilitet og arbejdsløshedssikring (flexicurity), som bidrager til at gøre det danske system unikt i verden. Til trods for at Danmark er rutsjet ned af velstandsstigen det seneste årti, er vi stadig blandt de rigeste i verden. Den gode placering er opnået i en økonomisk kontekst med høj grad af indkomstlighed.

Lundvall arbejder ofte med begreberne ’innovationssystem’, ’uddannelsesøkonomien’ og ’læringsformer’ for at finde forklaringer på den danske model, og hvad andre udviklede lande kan lære af den, når fokus er den ’globaliserede læringsøkonomi’.

Det danske eksempel viser, at det er muligt at etablere et højt produktivitetsniveau på grundlag af erfaringsbaseret læring forankret i en både bred og dyb social interaktion. Lundvall peger på høj overensstemmelse mellem uddannelsessystemet og den industrielle struktur med små virksomheder og en erfaringsbaseret innovationskultur.

Endvidere matcher det danske system godt det nuværende globale regime: Den globaliserede læringsøkonomi. Flexicurity og den aktive arbejdsmarkedspolitik, netværk og deltagelse i organiseret uddannelse fremmer hurtig tilpasning og inkrementel innovation.

De tre vigtigste punkter fra det danske eksempel er:

¨ Det er ikke nødvendigt for en national økonomi at være specialiseret i højteknologiske produkter og forskningsbaseret udvikling for at blive rigt

¨ Social kapital bygget på en høj grad af tillid som støtter erfaringsbaseret læring og medarbejderdeltagelse i traditionelle sektorer udgør en vigtig kilde til velstand

¨ Et system hvor staten interagerer positivt med det civile samfund kan føre til nødvendige sociale og økonomiske forandringer, som fortsat kan sikre succes i den globale konkurrence

I en artikel i Berlingske Tidende for nylig pegede Lundvall tillige på, at Danmark og danskerne hovedsageligt skal fokusere på at arbejde smartere frem for at arbejde mere. Hvis vi for alvor skal øge produktiviteten og forøge velstanden, er det kun kreativitet og innovation, der kan føre til smartere arbejde og øge produktiviteten.

 

-> Kommentér i bloggen <-

Entreprise Search
Best Practice 2009

9 har svaret på spørgs-
målet vi stillede i sidste uge. Vi lader det stå et par uger til - så du også får mulighed for at svare.

Der er meget fokus på, og skrives meget om netværk (mellem med-
arbejdere) for tiden.

Hvordan håndterer I
netværk hos jer?

¨ Det er en vigtig del af
vores strategi, at medar-
bejderne deler viden gennem netværk.

¨ Ledelsen er meget positiv over for medarbejdernes netværksaktiviteter -
både interne og eksterne.

¨ Intern netværksdannelse understøttes, bl.a. med relevante it-værktøjer.

¨ Ledelsen forholder sig ikke specielt til
medarbejdernes
netværksrelationer.

¨ Ledelsen mener det er spild af tid at pleje og udvikle
netværksrelationer.

 

-> Svar her <-

8.10.2009
kl. 10 - 16.30.

København.

 

Seminar om
Enterprise Search
- løsninger og
cases til søgning i virksomheder
og organisationer

Læs mere
og tilmelding.

Enterprise 2.0 Brings Knowledge Management to the Forefront

Enterprise 2.0 tools like blogs, wikis and micro-blogging provide a way to capture knowledge much more organically than its 90s counterparts without people even realizing they are participating in knowledge capture. Læs mere.

Dropbox: Superværktøj til deling af filer, backup m.v. Dorte Toft anbefaler og beskriver i sin blog et frit værktøj til fildeling: Dropbox. Læs mere.

Intel: Kunstig intelligens er godt på vej

Bliver maskinerne nogensinde lige så intelligente som mennesker? Det tror Intels teknologidirektør, Justin Rattner. Læs mere.

Ni ud af ti danske intranet mistrives. Kun hvert tiende danske intranet lever op til sit potentiale. Mangel på penge, mangel på forankring og mangel på kompetencer er de hyppigste syndere, siger dansk intranet-ekspert. Læs mere.

 

Seminaret sponsoreres af:

Farlige firma-venne-
grupper. Virksomheder mangler kontrol med de oplysninger, ansatte slipper ud gennem de netværksgrupper, som ofte står helt åbne. Læs mere.

e-learning gør profetier til skamme. e-learning er langt fra dødt. Ny engelsk rapport viser, at dystre forudsigelser om mediets fremtid ikke holder stik. Udbredelsen af e-learning vokser. Læs mere.

Mangfoldighed på dagsordenen. »En bred medarbejdermasse giver bredspektrede kompetencer, og det betyder, at virksomhederne er bedre rustet til forandringer. Det er ganske enkelt uprofessionelt kun at rekruttere fra en del af befolkningen, det indskrænker talentmassen,« siger professor Henrik Holt Larsen fra CBS. Læs mere.

Af Ask Agger
Adm. Dir. Workz A/S

 

”Hvad bliver det næste efter brugerdreven innovation?” spurgte en deltager på en workshop forleden. Godt spørgsmål.

Begrebet ”brugerdreven innovation” kom på landkortet herhjemme i slutningen af 90erne med inspiration fra bl.a. professor von Hippel fra MIT. Det handlede om at tage afsæt i brugernes erkendte og uerkendte behov i innovationsarbejdet, om et opgør med ren teknologidreven udvikling i isolerede laboratorier. Værktøjskassen bød bl.a. på etnografiske studier af brugernes adfærd (tænk klassiske naturprogrammer om dyrenes adfærd, hvor savannen er udskiftet med køledisken eller hjemmet) og lead user innovation, hvor udvalgte slutbrugere kommer med input til udviklingsarbejdet f.eks. ved at teste prototyper. Brugerdreven innovation var en kærkommen tilgang, som mange danske virksomheder tog til sig med succes, fra Coloplast til Novo Nordisk og senest Lego.   

Fra brugere til mennesker

Men brugerdreven innovation har også sine begrænsninger. Hvor mange ser sig i morgenspejlet og tænker på sig selv som ”bruger” eller ”kunde”? Hvor ”bruger” eller ”kunde” begrebet knytter sig til en specifik situation eller rolle ligger der et stort po-tentiale i at se brugerne i et større sammenhæng, hvor man også har blik på f.eks. overgange mellem familie- og arbejdsliv. Vi skal til at fokusere på hele mennesker.

Fra analyseobjekter til
medskabere

Traditionel brugerdreven innovation risikere også at ha’ en formynderisk slagside. Det er en ulige relation, hvor de professionelle iagttager og udfritter brugerne, der ikke selv får lov til at bidrage direkte i innovationsarbejdet. En alternativ tilgang er ”co-creation”, hvor brugerne bliver aktive medskabere. Det er et skift fra at udvikle til folk til at udvikle med folk. En lang række af projekter, fra softwareverdenens LINUX til LEGO Mindstorms har vist, at co-creation virker som udviklingsmodel med stort forretningspotentiale.        

Fra innovation til transformation

Også selve innovationsbegrebet er under pres. Dels er begrebet blevet udvandet og fortærsket de seneste år men yderligere er der en voksende erkendelse af, at moderne organisationer frem for at innovere har brug for at kunne transformere sig i mødet med morgendagens udfordringer. Lidt forenklet kan man sige, at innovation typisk er nyskabelse indenfor rammerne (f.eks. udviklingen af det næste produkt) imens trans-formation er mere overordnede ændringer af rammer selv. Det sætter fokus på et nyt krydsfelt mellem innovation, strategi og forandringsledelse.  

Det er altid vanskeligt at udpege hvilke begreber og buzzwords, der bliver dagsorden-sættende, men jeg sætter mine 25-øre på, at vi snart kommer til at opleve at ”bruger-dreven innovation” får konkurrence fra f.eks. ”human centred transformation”. 

 

-> Kommentér i bloggen <-

Richard Harris og Kate Cowie giver gode råd om, hvordan lederen håndterer den virtuelle verden - når ledere og medarbejdere er mobile og ledelse skal foregå over fysisk afstand. De opstiller 7 udfordringer - og bud på, hvordan udfordringerne tackles:

1. Face it. It’s not going to go away. We have found that a surprising number of managers who find themselves leading in a virtual environment have yet to get to grips with reality.

2. Infuse your work with a strong sense of purpose. Good leaders have always found ways to engage others in their vision. A strong sense of purpose helps others make meaning of the work they are doing.

3. Develop team ownership in team goals. A related benefit of creating a strong sense of purpose is that ownership in team goals tends to be distributed across the entire team. With stronger team ownership comes greater initiative, better problem solving, and faster execution.

4. Become a distance coach. Perhaps the greatest differentiator between managers who are successful in virtual environments and ones who struggle is that the successful managers develop the skill to coach at a distance. Coaching at a distance requires both a change in mindset and the use of different skills.

5. Get better performance using multiple modes of communication. “Don’t underestimate the amount you have to communicate with virtual team members. It’s more than what you think it should be.”

6. Using influence. In their book Influence without Authority Allan Bradford and David Cohen point out that to be good at influence requires both a mindset that assumes that others are potential allies and the skill to understand what makes the other person tick.

7. Welcome the opportunity to act with courage. The virtual environment can be a lonely place. The informal contacts that arise spontaneously in an office environment don’t happen in the virtual environment. In spite of the isolation of the virtual environment, decisions still need to be made.

 

Kilde: Mannaz Leadership Nwesletter vol 4 2009: Closing the Gap - Leadership in a Virtual Environment.

Open
Knowledge
Jamming

Onsdag den 11. november.

VidenDanmark inviterer til en aktiv eftermiddag med Open Knowledge Jamming - et helt nyt koncept for aktiv
videndeling.

Vi arbejder med en eller flere fælles problemstillinger inden for innovation, videndeling og læring. Kom og bliv
VidenDanmark Champion.

 

Arrangementet er gratis for medlemmer i VidenDanmark. Medlemmer i VidenDanmark kan invitere gæster.

 

Læs mere og tilmelding

Følg og deltag i
debatten i bloggen:

Se f.eks. kommentarer fra Tine Marcher og

Per Skafte Hansen på

indlægget om Enterprise Search.

 

-> Læs i bloggen <-

Invitation til afslutningskonference for
”Videnarbejde og stress
- mellem begejstring og belastning”

9. november 2009 kl. 12.30 - 16.00

Deltagelse: 500 kr. Deltagere i konferencen modtager bogen

Information og tilmelding     Læs mere om bogen: Videnarbejde og stress

Her er næste bølge af BI. I fremtiden vil analyser af millioner af dataenheder bestående af lyd, billeder og video danne rammen for ledelsesbeslutninger. Text mining står forrest i rækken. Læs mere.

Gratis adgang til forskningsresultater er en god forretning

Danmark kan tjene millioner, hvis forskerne på universiteter og læreanstalter lægger deres rapporter gratis ud på nettet. Det viser en ny undersøgelse fra DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Læs mere.

Husk at dyrke den brugerdrevne innovation

Fire direktører fra erhvervsorganisationer gør opmærksom på, at der er brug for en massiv investering i innovation, som også indeholder en målrettet satsning på programmet for brugerdreven innovation. Læs mere.

Viden om innovation

Videnskabsminister Helge Sander talte ved konferencen om Viden om innovation, arrangemeret af Rådet for Teknologi og Innovation og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Læs mere.

Brugerne skal løfte dansk innovation - men silotænkning dominerer

Klimaforandringer, fattigdom og et velfærdssystem under pres er fremtidens innovationsdrivere for dansk erhvervsliv, skriver Mandag Morgen. Læs mere.

Gør en ansat til ekspert i innovation. Ny uddannelse gør det muligt for erhvervsfolk at tage en ph. d., mens de arbejder. Målet er at give virksomhederne deres egne eksperter inden for innovation. Læs mere.

Seminar

Intranet som
netværksmedie

Digital understøttelse af
sociale og faglige netværk
i virksomheden.

Intra2 afholder seminar
den 29.10.2009.

Pris: 3.500 kr.

Medlemmer af VidenDan-
mark deltager for 2.500 kr.

Læs mere og tilmelding

Scandinavian Information Audit afholder  kurser om bl.a. Information-/ Records
Management og information audit med ISO 15489.

 

Læs mere på www.information-audit.dk

 

Tilbud til VidenDanmarks medlemmer:

Få 20 pct. rabat ved delta-
gelse på kurser hos Scandi-
navian Information Audit.

NFBi afholder seminar om Brugerinddragelse gennem online communities.

Læs mere og tilmelding