Læs mere på www.videndanmark.dk

Pengekassen lukket for dansk innovation

IT-innovatørerne oplever svære tider for tiden. Selvom bankernes og ventureselskabernes pengekasser ikke er smækket i, så er den kraftigt bevogtet af langt mere skeptiske dørmænd. Læs mere.

8 måder du kan bruge Twitter bedre til videndeling

Dan Martin fra KnowledgeBoard skriver om Twitter i artiklen: Eight ways to boost KM with Twitter. Her er en række nyttige tip til bedre brug af Twitter. Læs mere.

Dansk erhvervsliv svigter innovation

Under den netop udbrændte højkonjunkturs forbrugsfest har vi haft så travlt med at sælge og levere, at mange danske virksomheder skruede ned for innovationsindsatsen, skriver Ask Agger. Læs mere.

Topcheferne svigter – dansk innovation bløder

Krisen gør, at mange innovationsprojekter skæres væk, og mange gode innovationsfolk mister deres arbejde. Det er på sin vis forståeligt nok, da alle afdelinger og funktioner i en virksomhed skal bidrage i en situation som denne, skriver Stefan Lindegaard. Læs mere.

Flere arrangementer og
mere information
i kalenderen

VidenDanmark

Nyhedsbrev maj/1 2009

7.5.2009

Læs mere på www.videndanmark.dk

Leverandører har mulighed for at præsentere deres systemer på VidenDanmarks videnportal, gennem annoncering i nyhedsbrevet, deltagelse i Viden System Forum samt ved udstilling på netværkets konferencer. Prisen er 2280 kr. pr. år. Læs mere om leverandørmedlemskab

Leverandørmedlemmer i VidenDanmark:

VidenDanmark

et netværk for dig, der arbejder professionelt med innovation, videndeling og læring - i private og offentlige virksomheder/organisationer.

VidenDanmarks bestyrelse

 

Charlotte Winther, Novo Nordisk

Karsten Stryger, Freelance konsulent

Jens Brogaard, Kromann Reumert

Calle Gade Lauritzen, SiriusIT

Administration

VidenDanmark
Hellerupvej 29
2900 Hellerup
+45 20 29 29 23
videndanmark@videndanmark.dk

Læs mere om netværksmedlemskab

Af Pia Lauritzen
mag.art. i filosofi

Erhvervsforsker i Academy ApS

 

Det er sagt og skrevet mange gange: Samspillet mellem humanistisk grundforskning og erhvervslivet fungerer ikke optimalt. Men hvorfor er det egentlig sådan? Fordi de tre P´er – Parterne, Politikerne og den Periode, vi lever i – på hver deres måde er gået i selvsving.

 

Parterne har forskellige
succeskriterier

Den mest åbenlyse forklaring på, at samspillet mellem forskere og virksomheder ikke fungerer optimalt er, at der arbejdes ud fra vidt forskellige perspektiver. Mens virksomheder drives ud fra et perspektiv på ca. 6,5 år (den gennemsnitlige anciennitet for topledere i danske virksomheder ifølge undersøgelse foretaget af Børsen i 2008), så arbejder humanistiske grundforskere ud fra et historisk perspektiv, der går helt tilbage til det antikke Grækenland. At bedømme en indsats, der skriver sig ind i en 2500 år lang afsøgning af, hvad det vil sige at være menneske, på en enkel virksomheds aktuelle succeskriterier er ikke bare dumt, men meningsløst.

 

Politikerne skaber forvirring
om mål og middel

En lidt mindre åbenlys, men dog meget plausibel forklaring på vanskelighederne med at få humanistisk grundforskning ud over rampen i erhvervslivet er, at der er blevet vendt op og ned på mål og middel i den forskningspolitiske debat. Ved at betragte fakturaer som det ultimative mål for al forskning glemmer man, at penge er værdiløse i sig selv, og derfor altid må betragtes som et middel til at opnå noget andet. For forskningens vedkommende bør udvikling, og i disse krisetider måske ligefrem forandring, være målet. Økonomien skal fremme dette mål, ikke kvalificere det.

 

Perioden tilbyder kun én
form for videnudveksling

Den tredje og for mig at se mest interessante forklaring på den manglende synergieffekt mellem humanistisk grundforskning og erhvervslivet er, at vi i vores såkaldte vidensamfund har en meget begrænset forståelse af, hvad det vil sige at udveksle viden. Selvom der ifølge professor på Copenhagen Business School, Kristian Kreiner, er min. to forskellige måder at udveksle viden mellem forskning og erhvervsliv på, så er det kun den ene, der anvendes i dag. Forskellen på det, Kreiner kalder overførselspraksis og oversættelsespraksis er, om man insisterer på mest mulig forståelse mellem de vidende parter (som det er tilfældet i dag) eller, om man med respekt for begges ekspertise lader forskere og virksomheder koncentrere sig om det, de er bedst til.

Når jeg synes, den sidste forklaring er den mest interessante er det fordi den baner vejen for en radikal anden måde at arbejde med viden- og værdiudveksling på. Og det har vi brug for.

-> Kommentér i bloggen.

Fra Lederweb.dk har vi lånt følgende værktøj, som stammer fra Pernille Bekke, Innervate:

”De følgende 10 punkter afspejler et kreativt klima. Mens du læser det, kan du tænke over, hvordan det ser ud i din organisation. Hvordan oplever du det – og hvordan tror du dine ansatte oplever det?

1. Udfordring og involvering. Medarbejderne føler sig involverede i deres daglige arbejde, organisationens langsigtede mål og visioner. De skal se deres arbejde som udfordrende og betydningsfuldt og være motiveret af indre faktorer frem for ydre.

2. Frihed. Her oplever medarbejderen frihed og autonomi til at påvirke og definere deres arbejdsopgaver. De søger selv information og viden og træffer selv beslutninger.

3. Livlighed og dynamik. Medarbejderne oplever organisationen som dynamisk og der sker ofte forandringer. Den modsatte situation kan sammenlignes med langsom kedelig travetur uden overraskelser - alt forløber som det plejer.

4. Tillid og åbenhed. Medarbejderne skal opleve en høj grad af tillid; alle tør åbent dele deres meninger og idéer.

5. Idétid. Medarbejderne  oplever, at de har tid og bruger tid, på at udtænke ideer, og at de har mulighed for at udforske og eksperimentere med impulsive ideer. Er det fx legitimt at bruge et par timer ugentligt til ideudvikling - væk fra de daglige opgaver?

6. Leg og humor. Atmosfæren opleves som afslappet. Det anses som acceptabelt at have det sjovt på arbejdet.

7. Konflikter. Der er en oplevelse af, at konflikter holdes på et fagligt niveau. Således der ikke er personlige og følelsesmæssige spændinger mellem medarbejderne eller lederne.

8. Idésupport. Medarbejderne oplever at, at deres ideer og forslag bakkes op. Der bliver lyttet og opmuntret både fra kollegaer og ledelsens side. Ideer modtages med opmærksomhed og professionalisme.

9. Debat. Der eksisterer en debatkultur, hvor der sker produktive konfrontationer mellem forskellige personers vidensdomæner, synspunkter og værdier. Der er en følelse af, at der bliver lyttet til de forslag man kommer med.

10. Risikovillighed. Her oplever medarbejderne, at tiden fra idé og beslutning til handling, er hurtig. Fejl og usikkerhed tolereres. Der tages nye initiativer mht. idéer, uden udfaldet kendes på forhånd.

Læs mere på Lederweb.dk - her kan du også downloade et skema til af afdække innovationstemperaturen i din organisation.

Vanebrydning

Af Charlotte Winther,
VidenDanmark

Oticon gjorde det, Lego har gjort det, og sikkert også andre – vendt en synkende skude til fornyet succes. De var godt nok nået næsten ud over afgrunden før de fik taget de afgørende skridt – men de gjorde det. De tog deres kunder alvorligt og fik skubbet til den herskende selvopfattelse og de indgroede vaner blandt ledelsen såvel som de ansatte. Nye metoder blev taget i brug, nyt fokus og nye planer blev etableret og iværksat.

En ting er at ændre sine egne vaner, noget andet at ændre en hel organisations vaner. Hvor starter man, hvordan vender man bøtten og får sat en ny retning, som alle kan forstå og være med på? Som ledelse må man gå foran og vise vej. På det personlige plan skal man kunne tænke det før man kan gøre det. Man skal visualisere ændringen og gøre den konkret. Den helt store udfordring er, at 90% af det vi tænker og gør er det samme som i går. Det er så nemt at gøre og blive i det velkendte. For mange er det er skræmmende og angstfremkaldende at prøve noget andet. Man skal have en ide om, hvor man skal hen for at bevæge sig ud på ukendt grund. Men når man står ved afgrunden er der ikke så mange valg.

Jeg er af den opfattelse, at hvis ledelsen har en meget præcis strategi, kommunikerer den klart og tydeligt igen og igen, og sætter entydige retningslinjer for forandringen, så er man godt på vej. De ansatte skal have et krystalklart billede af, hvad de skal holde op med og hvad de skal gøre mere af. Den enkelte skal kende og forstå sit råderum og have en ide om, hvormed han/hun helt konkret kan bidrage. Med andre ord, informationerne skal indlejres i den enkelte og dermed blive til viden – så får man den nødvendige selvtillid og modet til at agere og gøre en forskel.

Lego vandt årets vanebryderpris – og det er velfortjent. De droppede de fine strategier til fordel for en handlingsplan der bogstavelig talt kunne stå på én side. De inddrog og gav plads til medarbejderne, fik kontakt til deres kunder og genopdagede deres eksistensgrundlag. Kort sagt, de indførte nye vaner. Det gav pote efter fem seje år.

I disse krisetider var det måske en ide at gøre det til en vane at bryde vores vaner. Hvis man ikke udfordrer sin hjerne går den på standby – og så får man bare mere af det samme, som ikke virkede.

-> Kommentér i bloggen.

15 har svaret på spørgsmålet om Information
Management.

Vi mangler dit svar!!!

Den 2.6. sætter
VidenDanmark fokus på Information Management med et seminar om
elektronisk
dokumenthåndtering.

Hvordan arbejder I med Information Management i jeres organisation?

¨ Vi har nøje defineret hvad der er kritisk infor-
mation ud fra forret-
ningsbehov og lovgiv-
ningsmæssige krav.

¨ Vi sørger for at den
relevante information for vores opgaver og
processer er valid, gemt og tilgængelig.

¨ Vi tilstræber, at alle medarbejdere har nem adgang til al information og viden på tværs i organisationen.

¨ Vi har ikke defineret det så nøje.

SVAR

 

NB. Tredelingen er
inspireret af Tine Weirsøe, som taler ved seminaret
den 2. juni.

Læs mere og tilmelding

Seminar 2.6.
kl. 10-17

København

Hvordan holder vi styr på forretningskritisk information og doku-
mentation? Hvordan skelner vi mellem
alment tilgængelig og
kritisk information?

Oplæg af eksperter: Tine Weirsøe (Scandinavian Infor-
mation Audit) og Rita Lützhøft (FESD)

Præsentation af fire Best Practice løsninger.

 

Arrangementet er sponsoreret af:

Elektronisk
Dokumenthåndtering
Best Practice 2009

Managing the Evolution of Libraries

Library and information services have gone through a period of rapid transformation. Rapport fra Ark Group af Caroline Poynton.
Læs mere.

Rolleportaler

Genvej til et brugervenligt intranet

 

4. juni 2009

Seminaret afholdes hos Fionia Bank i Odense.

 

Medlemmer af VidenDanmark deltager til
medlemspris (2500 kr.)

(Normalpris er 3.500 kr.)

Læs mere og tilmelding.

it-pædagogik
- undervisning v.2.0

 

DEA og FBE
gå-hjem-møde

 

Kom og hør gode eksempler på brug af it-pædagogik og sprogteknologi i undervisnin-
gen, og hvorfor det er vigtigt.

 

Kom og hør forskellige bud på hvorfor det ikke er
lykkedes i folkeskolen og bud på, hvordan man så får det til at lykkes.

 

19. maj 2009
kl. 14.30-18.00

 

Læs mere og tilmelding

Guest lecture by
visiting professor Larry Prusak,
Boston

CBS Leadership Lab is pleased to invite you to a lecture on:  

Networks, communities and the costs of knowledge

The lecture will focus on what
knowledge transaction costs are; how they develop; and what steps can be taken to lower these costs. In many ways networks and communi-
ties of practice (COPs) are attempts to reduce these costs as well as
organize work to better develop and transfer knowledge. During the lec-
ture several examples of how these ideas are playing out in practice as well as in theory will be illustrated.

 

26. maj kl. 16-18
Ernst & Young Auditorium.

CBS, Solbjerg Plads 3,
Frederiksberg

 

Tilmelding til
karen Dyhr Pedersen, kdp.lead@cbs.dk

Haldor Topsøe pløjer al indtjening ned i udvikling

”Det nytter ikke noget at tænke kortsigtet, hvis vi gik efter de hurtige gevinster, ville vi aldrig nå derhen, hvor det bliver virkelig interessant,” siger Henrik Topsøe fra virksomheden Haldor Topsøe. Læs mere.

Klar sammenhæng mellem stress, belastning og muligheder for læring

Kompetencer og kvalifikationer fungerer som buffer mod stress og belastning, viser en ny arbejdsmiljøundersøgelse. Læs mere.

Næste generation på arbejdsmarkedet gider ikke e-mail. En teknologisk generationskløft er under opsejling, hvor sms og sociale net-fællesskaber slås mod e-mails. Læs mere.

Effektiv kompetenceudvikling med E-learning

Udvikling af medarbejdernes IT-kompetencer har betydet dygtigere og mere effektive ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. E-learning giver medarbejderne en nemmere hverdag foran computeren. Læs mere.

Danskernes kompetencer skal kortlægges og sammenlignes med 28 lande

Voksnes kompetencer på arbejdsmarkedet og i fritiden skal kortlægges og sammenlignes med voksnes kompetencer i 28 andre lande. Formålet er at kunne målrette indsatsen for voksen- og efteruddannelse. Læs mere.

Kun ganske få bruger web 2.0 i arbejdsregi

Fem procent bruger sociale it-netværk, mens kun to procent af it-brugerne blogger i forbindelse med deres job, viser ny rapport fra Forrester. Læs mere.

The "New" Chief Information Officer

Information is becoming increasingly important, and the role of the CIO is changing. Læs mere.